Hej
Paradokset monoteisme kontra treenighed.
V har ret i, at kristendommen er monoteisme.
Der findes kun en Gud.
Vi er alle èt
A har ret omkring treenighed.
Men treenighed kan omskrives til 3 i 1.
Dvs tre sider af samme sag.
Der er reelt ikke tale om 1+1+1= 3
De 3 er indeholdt i det ène (1)
Igen er det ikke enten/eller, men både/og. 
Kh. Ejby
Lige præcis skabelsen kunne jeg god tænke mig at høre om. Hvorfor er det 7 dage?
Hej V
Jeg har lige "mistet" min hukommelse her på forum - nogen som har fundet den? Vil gerne får den leveret tiilbage.
Måske kan Ejby hjælpe til, igen - det "ser ud til" men kan ikke bevises at hun er i besiddelse af sin (hukommelse) 
kh A
Min husker er desværre lige så latent, som de fleste andres i denne del af spiralkredsløbet. 
Mit bud:
De 7 skabelses dage, er symbolske og handler i virkeligheden om perioder i skabelsen.
Måske man kunne tolke de 7 dage, som de 6 grundenergier + moderenergien - med de dertilhørende riger i spiralkredsløbet.
Kh. Ejby
Ja, at Gud holdt fri den syvende dag, tyder meget vel på at det er moderenergien der henvises til,
Lige præcis skabelsen kunne jeg god tænke mig at høre om. Hvorfor er det 7 dage?
Hej V
Jeg har lige "mistet" min hukommelse her på forum - nogen som har fundet den? Vil gerne får den leveret tiilbage.
Måske kan Ejby hjælpe til, igen - det "ser ud til" men kan ikke bevises at hun er i besiddelse af sin (hukommelse)
kh A
Min husker er desværre lige så latent, som de fleste andres i denne del af spiralkredsløbet.
Mit bud:
De 7 skabelses dage, er symbolske og handler i virkeligheden om perioder i skabelsen.
Måske man kunne tolke de 7 dage, som de 6 grundenergier + moderenergien - med de dertilhørende riger i spiralkredsløbet.
Kh. Ejby
hej ejby jeg synes dit bud med de 7 er et rigtigt godt bud
ps jesus kendte lovenen derfor vidste han også at han ikke kunne lave om på dem , man kan ikke lave om på faks om man så hopper på tungen herfra og til månen
Hej V
Vær ting til sin tid.
Moses var til barndommen.
Jesus var til ungdommen med henblik på manddommen.
Og Martinus var til manddommen.
Barndom, ungdom, manddom.
Alle tre afgøre et enkelt menneske, alle tre er samme religion.
Det handler ikke om rigtig eller forkert, det er et forkert udgangspunkt for forståelsen af en religiøs og spirituel sammenhæng.
Det ene er ikke mere rigtig end den andet, det ene støtter det andet
og afhængigt af det andet.
Et dyr skal ikke leve efter menneskets regler, det er lovbrud.
og et menneske skal ikke leve efter et dyrs, det er at begå lovbrud.
Et væsen fanget med et ben i hver lejr, begår lovbrud for at loven kan være til.
At fortælle en af Moses disciple at denne skulle vende den anden kind til, er at være en falsk profet overfor vedkommende.
Hvis en af moses disciple vendte den anden kind til efter at være blevet slået, ville det blot modtage endnu et slag.
Islam helt fundamentalt, er en gentagelse af det gamle testamente i et nyt regi til de mennesker som ikke er vokset fra det gamle testamente, men dog i en lidt moderniseret udgave under påvirkning af den kulturelle standard som passer til væsener med traditioner og samfundsvane-former som ligger for langt fra den jødiske form.
Muslimerne er væsener der har gennemgået en lidt anden udviklingsline, men som har dannet et følelsesmæssigt erfaringsgrundlag som ligger tæt opad Jødernes.
Det er væsener med samme tro, men forskellig materialistisk form, viden og tilgang.
Jødernes og muslimernes materialistiske erfaringsgrundlag er altså langt fra hinanden.
På det trosmæssige plan er en muslim en forklædt jøde og omvendt.
Men vær opmærksom på at vi taler om jødedom og islam i deres fundamentalistiske udtryk.
Grunden til at muslimerne er foran Jøderne er intet andet end tidsliniens præg.
Grunden til at Islam forekommer mere human er fordi at Islam er en religion af den gamle verdensimpuls udstråling pakket ind i den nye verdensimpuls indstråling.
Dvs. at den er blevet ramt af Kristi læres fundamentale indtrædelse i verden, men ikke på noget fundamentalt plan for sig selv og dets tilhørende væsener.
Man kan sige at det er den gamle verdens impuls ubevidste anerkendelse af den nye, uden iværksættelse af den nye ide.
En verdensgenløser bringer intet andet end den lære væsenerne trænger til.
Om prædiken går på hævn eller tilgivelse, har ingen betydning for en religions kvalitet.
At prædike hævn er ikke en afsporing men en realitet og sandhed for dets ophav og dens modtagere.
Så er der religioner der prædiker halvhævn og halvtilgivelse,
stor og lille Jihad.
Der er nogen der praktisere tilgivelse, det er hvad de trænger til, men det er så absolut ikke mere sandt eller mere retskaffent eller mere lov opfyldende end at praktisere øje for øje tand for tand.
Det er hvad væsenerne trænger til der afgøre sandheden.
Martinuses værk er bjergprædiken sagt med hundrede og atter hundrede af ord.
Om det er sandt eller falsk har slet ingen betydning for dets tilhøre, da dets tilhøre læser efter hvad der står i dem selv.
Hvad de trænger til, deres ønske, deres organiske begær, de kan løbe ligeså meget fra denne trang som en teenager kan løbe fra sin første forelskelse.
Så kan man sige, hvad med jødedom, hvad med islam, hvad med kristendom, hvad med buddhisme, hvad med analyserne, det og det passer ikke sammen, de og de siger sådan, hvad er rigtigt hvad er forkert, hvor ligger sandheden.
Sandheden ligger ikke som et svar til dig eller mig. Men i hvad du og jeg trænger til!
Hvad du trænger til at udføre, hvad du trænger til at høre.
Du vil være der hvor du får hvad du trænger til.
Det handler ikke om nogen absolut sandhed. Sandheden er absolut, men den kan ikke opleves absolut eller direkte.
DEN ABSOLUTTE SANDHED ER DIT BEGÆR OG DIN VIDEN.
Og sandheden kan kun fremstå som dit begær og din viden og altså dermed erfaring.
Det er hvad analyserne fortæller os, intet andet.
Men det er jo også hvad livet fortæller den enkelte uden at denne enkelte behøver så meget som at åbne en bog eller lytte til en lært for at forstå det, det er jo skrigende logisk for ethvert levende væsen at deres begær er fuldstændig identisk med verdensaltets sandhed.
Alle gør hvad de vilje.
Nogle trænger til at lære at elske og kærtegne deres næste, deres fjender og alt hvad de kommer i berøring med, fordi at de allerede ved egen lyst og vilje er begyndt på det. Man skal ikke tro at de er bedre eller klogere end andre. Men de trænger til at leve det, mærke det, de trænger til at høre det.
I det tredje testamente står der hvad disse mennesker ønsker at høre og IKKE hvad der er rigtigt eller forkert, sandt og falsk.
Der står ting i ordform der står i deres indre.
Hvordan kan en følelse være rigtig eller forkert? Det kan den slet ikke, hvis man er kommet derud hvor følelser kan være sande eller falske er man jo kørt af banen, så er man jo i kulminationen af forvirring og angst.
Men altså ligesom at alle andre religiøse bøger har hvad deres tilhøre trænger til, ligeledes har det tredje testamente.
For selvom at der er lov og sandhed, så er rigtigt og forkert, sandt og falsk en fuldstændig og så absolut lokal foreteelse, hvordan skulle det kunne være andet for det oplevende, hvordan skulle oplevelse overhovedet kunne eksistere.
De tanke arter man danner frastøder og begære, danner et område i verden.
Jeg danner et område med mine tanker og ideer som udgør mit yderste og inderste legeme, andre danner et område med deres tanker. Det behøver man ikke er være klog eller lærd for at kunne se eller forstå. Man behøver heller ikke at tro eller antage mere end sig selv og det man kan se for at forstå logikken her.
Det er ganske nemt at se at verden i sidste ende bliver et såre simpelt hav af forskellige områder hvor at væsener samler sig for at tænke begære og frastøde de samme ting.
Islam, Buddhismen, Nazismen, Analyserne, Ateisterne, Pinsebevægelsen, Katolicismen, zoologisk have, botanisk have, savannen, København, skoven, Jorden, det er alle steder hvor levende væsener samler sig for at tænke og udføre tanker der er lig hinanden. En masse lokale sandheder der tilsammen danner det fundamentale og kernen af alt lokalt.
Hvis du er nået så langt i min tekst, kommer min afgørende pointe til dig nu.
Og det er at analyserne er noget som dem som læser analyserne trænger til, ligesom at dem som trænger til en banan spiser en banan og dem der trænger til en romkugle spiser romkugle’r.
Det er fuldstændigt ligegyldigt om det er sandt, begæret er det som er sandt.
Jeg kan aldrig forklare dig min sandhed hvis du ikke føler det eller i nogen grad ser verden som jeg gør.
Kærlig hilsen
JR
Det er den forskning der er på området. Ian Stevensson har beskrevet mange tilfælde i sine bøger. Jeg kender selv mennesker, der kan berette detaljeret om tidligere liv. Hændelser i mit eget liv beviser for mig, at jeg har levet før. Det kan jeg ikke komme nærmere ind på, men sådan er det bare. I øvrigt er det da ikke så mærkeligt, at vi kan fødes mere end én gang. Det man kan gøre én gang, kan man vel også gøre igen.
Hvad mener du selv om reinkarnation?
Jeg tror der er en bedre og mere rationelle forklaringer på folks oplevelser, end at de har levet tidligere liv. Hjernen kan spilde en et puds.
Jeg tror ikke på reinkarnation. Når vi dør, så går vores hjerne til grunde, den som er ophavsmanden til vores personlighed. Hvordan skulle den kunne blive født igen?
Hej V.
Jeg tror ikke på reinkarnation. Når vi dør, så går vores hjerne til grunde, den som er ophavsmanden til vores personlighed. Hvordan skulle den kunne blive født igen?
Hvor meget har du sat dig ind i Martinus' værk?
At hjernen er ophavsmand til vores personlighed er også kun noget du tror. Jeg tror, at det forholder sig lige omvendt. Hjernen er kun en form for radioapparat, der fungerer som koblingsled mellem jeg'et og den fysiske verden. Jeg'et er uforgængeligt, hjernen kun et midlertidigt redskab.
Hej V.
Hvem er den "en" som hjernen kan spille et puds?
Hej JR
Godt indlæg. 
Det var, hvad jeg trængte til at høre. 
Kh. Ejby
Jeg tror ikke på reinkarnation. Når vi dør, så går vores hjerne til grunde, den som er ophavsmanden til vores personlighed. Hvordan skulle den kunne blive født igen?
Hvor meget har du sat dig ind i Martinus' værk?
Ikke ret meget, det er derfor jeg spørger så meget. Hvor meget har du sat dig ind i videnskabelige teorier om metafysik?
At hjernen er ophavsmand til vores personlighed er også kun noget du tror.
Hvordan kan det så være, at fysiske faktorer, kan ændre vores bevidst hed, når det ændre vores hjerne? Et slag i hoved, en lykkepille, eller det hvide snit. Ens personlighed bliver ændret, når man piller ved hjernen. Hvis ens personlighed var gemt et andet sted, hvorfor lader den sig så påvirke?
Jeg tror, at det forholder sig lige omvendt. Hjernen er kun en form for radioapparat, der fungerer som koblingsled mellem jeg'et og den fysiske verden. Jeg'et er uforgængeligt, hjernen kun et midlertidigt redskab.
Så når din hjerne/radio udsender dopamin, så går det tilbage til jeg'et og gør det glad? Hvordan kan et kemikalie have virkning på noget som er uforgængeligt?
Hvem er den "en" som hjernen kan spille et puds?
Folk der ser nisser, eller lider af forfølgelses vanvid f.eks.. Deres hjerne spiller dem et puds. Det kan ske for alle, men nogle vælger at forklare det med mystik (at det er åndelig indsigt eller noget i den stil), andre forklare det rationelt (f.eks. at personen har et problem i hjernen).
Hej V
Her kan du læse lidt om, hvad Martinus skriver om det med hjernen:
Kh. Ejby
Her kan du læse lidt om, hvad Martinus skriver om det med hjernen:
Kh. Ejby
Det virker ikke helt overbevisende, at han blot antager, at vi har porte ind til åndeverden. Hjerneforskere har studeret hjernen så længe, at de kan forklare mange af centrene i hjernen, og hvorfor de er årsagen til vores personlighed. At sammenligne hjernen med en radiosender, det giver ikke mening, når man ved, at den fysiske hjerne kan skabe en personlighed af sig selv.
Hej V.
Jeg har læst nogle af Tor Nørretranders' bøger for en del år siden. Mht. hvor meget du har læst af Martinus så spurgte jeg blot fordi jeg ikke ville gentage noget hvis du allerede havde læst det i forvejen.
Hej V.
Den fysiske verden er aldrig den primære årsag til noget, den fysiske verden er kun bevægelser, og bevægelser kan ikke opleve bevægelser. Hjernen er også kun bevægelsesmønstre, og hjernen kan ikke opleve sig selv. Det svarer lidt til at sige, at man kan veje en vægt ved at lægge den oven på sig selv. Hvis man siger, at min hjerne spiller mig et puds, og hjernen også er årsagen til min personlighed, så siger man reelt, at hjernen spiller hjernen et puds. Ordet "jeg" i sproget bør i så fald fjernes.
Det er kun det faste punkt eller jeg'et, der via sin skabe og oplevelseevne kan opleve noget. Hjernen kan derfor ikke gøre jeg'et glad, derimod kan jeget via sin oplevelsesevne føle behag, og dette giver sig udslag i, at den fysiske hjerne udskiller dopamin. Dopaminen er derfor en virkning og ikke en årsag.
Jeg'et, eller der Martinus kalder X1, er i sig selv fuldstændig upåvirkeligt, og kan aldrig skabes eller nedbrydes. Ja, det kan end ikke sanses. Kun det skabte, eller bevægelser, kan sanses.
Den fysiske verden er aldrig den primære årsag til noget, den fysiske verden er kun bevægelser, og bevægelser kan ikke opleve bevægelser.
Arg, ikke kun. Den fysiske ting er enten energi eller materiale. De bevæger sig i rum, men de er ikke kun bevægelse.
Hjernen er også kun bevægelsesmønstre, og hjernen kan ikke opleve sig selv.
Det var heller ikke det jeg mente. Man er ikke sin hjerne, men ens hjerne bæger på ens personlighed. Hvis der sker noget med hjernen, sker der noget med ens personlighed... eller ens krop. Den kemi der sker i hjernen, det er den der skaber din personlighed.
Det svarer lidt til at sige, at man kan veje en vægt ved at lægge den oven på sig selv.
Den metafor er jeg ikke helt med på? Rigtig nok kan man aldrig opleve at styre sin hjerne, for i det tilfælde skulle man kunne styre alle de signaler, som kommer igennem kroppen. Meget irriterende at skulle huske at slå sit eget hjerte, få sit hår til at gro o.s.v. Men hvis ikke vi havde en hjerne at opfatte verden med, så ville vi ikke have en personlighed.
Hvis man siger, at min hjerne spiller mig et puds, og hjernen også er årsagen til min personlighed, så siger man reelt, at hjernen spiller hjernen et puds. Ordet "jeg" i sproget bør i så fald fjernes.
Ja, i teorien. Hjernen er jo ikke perfekt, den gør hvad den tror er bedst. På en dag med høj feber kan signalerne let komme i uorden, og så begynder hjernen at tolke forkert. Så ser man syner, fordi hjernen tror den får det signal fra øjnene, eller noget i den stil.
Ordet "jeg" bør ikke fjernes. Men det er pudsigt, at vi altid adskiller os fra vores egen krop, fordi vi ikke tror vi er en del af den. Man siger: "jeg har en krop", men faktisk burde man jo sige: "jeg er en krop." På den anden side, så er "jeg'et" ikke en hjerne, men "jeg'et" er et produkt af hjernen, som er en del af kroppen.
Det er kun det faste punkt eller jeg'et, der via sin skabe og oplevelseevne kan opleve noget. Hjernen kan derfor ikke gøre jeg'et glad, derimod kan jeget via sin oplevelsesevne føle behag, og dette giver sig udslag i, at den fysiske hjerne udskiller dopamin. Dopaminen er derfor en virkning og ikke en årsag.
Dopamin er i den grad en årsag. Narkomaner, som får ødelagt deres tap ind til dopaminen, kan ikke blive glade. Det er ikke fordi deres 'jeg' har oplevet noget, som gjorde de ikke kunne blive galde mere, det er fordi der ganske simpelt ikke er mere dopamin.
Hvis det er som du siger, at dopamin er virkningen, jamen hvad så, når man får skudt adrenalin i kroppen? Man bliver lyn hurtigt skudt op på mærkerne, og man vi kender vist alle følelsen af at være nervøs og spændt, men også parat og modig. Adrenalin behøver ikke komme fra hjernen, det kan stikkes i årene. Men hvis det er som du siger, at sådanne stoffer kun er en virkning, ikke en årsag til ens opførsel, hvorfor har adrenalin så en virkning på folk, uden deres "jeg" har oplevet noget der gav anledning til det?
Jeg'et, eller der Martinus kalder X1, er i sig selv fuldstændig upåvirkeligt, og kan aldrig skabes eller nedbrydes. Ja, det kan end ikke sanses. Kun det skabte, eller bevægelser, kan sanses.
Man kan da måle, hvor meget hjerne aktivitet der er i en person. Jo mere en person tænker, på et givet tidspunkt, jo mere personlighed, kort sagt og lidt groft. Så jeg ville mene, at 'jeget' godt kan måles, om end vi stadig ikke gør det så sofistikeret.
Hej V.
Så er vi på vej ind på noget spændende. Hvad er energi når det kommer til stykket? Og hvad er materie? Er det ikke det samme? Eisteins berømte formel fortæller os, at det er det samme. Martinus skriver en hel masse om energi/materie, og han behandler også indgående problemstillingen omkring tomrum/materie. Det er et meget spændende emne, men jeg kan ikke beskrive det bedre end Martinus gør.
Her beskriver Martinus, hvordan vi har 6 legemer, det fysiske er kun et af disse, og vi kan sagtens leve uden det fysiske legeme. For eksempel når vi sover, så sker vores oplevelse med et andet legeme, det såkalde følelseslegeme. Jegfølelsen er evig og uforanderlig, og er derfor uafhængig af disse 6 legemer.
Jeg skal ikke udelukke, at man kan søge lykken "udefra". Vi kan jo ved at udforske den fysiske verden se, hvordan det bagvedliggende levende væsens oplevelser giver udslag i den fysisk hjerne. Vi kan så forsøge kunstigt at stimulere denne lykkefølelse ved at tilføre stoffet, uden at det er forbundet med en virkelig "indre lykke" for det levende væsen. Man kan da sagtens tilføre sin krop narkotiske stoffer, alkohol osv. og så opleve en kortvarig lykke. Men det viser sig så bare, at næste gang vi vil være lykkelige, så skal der mere af stoffet til. Næste gang skal der endnu mere til. Og hvis man fortsætter ad den vej, er man inde på det Martinus kalder "talentkerneopbygning" og "talentkernenedbrydning". Også et meget spændende emne, som Martinus beskriver indgående.
Så er vi på vej ind på noget spændende. Hvad er energi når det kommer til stykket? Og hvad er materie? Er det ikke det samme? Eisteins berømte formel fortæller os, at det er det samme. Martinus skriver en hel masse om energi/materie, og han behandler også indgående problemstillingen omkring tomrum/materie. Det er et meget spændende emne, men jeg kan ikke beskrive det bedre end Martinus gør.
Så du er enig med mig i, at den fysiske verden ikke kun er bevægelse? Energi kommer i forskellige former og kvaliteter. Varme, stråling, elektricitet, bare vælg en slags.
Her beskriver Martinus, hvordan vi har 6 legemer, det fysiske er kun et af disse, og vi kan sagtens leve uden det fysiske legeme. For eksempel når vi sover, så sker vores oplevelse med et andet legeme, det såkalde følelseslegeme. Jegfølelsen er evig og uforanderlig, og er derfor uafhængig af disse 6 legemer.
Når vi sover, så er vi stadig fysisk i live. Når vi sover og drømmer, så arbejder lillehjernen, og den er ganske fysisk. Hele hjernen arbejder faktisk stadig når vi sover. Den fordøjer mange indtryk og bearbejder os som var vi en computer der skal fragmenteres. Hvis vores 'jeg' var adskilt fra hjernen i denne process, så ville vi ikke udvikle os som mennesker. Der er ingen grund til at inkludere 6 nye legemer, for at forklare søvn og personlighed. Hjernen står bag det hele.
Jeg skal ikke udelukke, at man kan søge lykken "udefra". Vi kan jo ved at udforske den fysiske verden se, hvordan det bagvedliggende levende væsens oplevelser giver udslag i den fysisk hjerne. Vi kan så forsøge kunstigt at stimulere denne lykkefølelse ved at tilføre stoffet, uden at det er forbundet med en virkelig "indre lykke" for det levende væsen. Man kan da sagtens tilføre sin krop narkotiske stoffer, alkohol osv. og så opleve en kortvarig lykke.
Man oplever ikke lykke, man er lykkelig. Selvom det er midlertidigt, så er ens personlighed lykkelig i den periode man er påvirket. Så du må da give mig ret i, at hvis narkotika har påvirkning på personligheden, ved at påvirke hjernen, så er det hjernen, som er ophavsmand til personligheden, ik?
Men det viser sig så bare, at næste gang vi vil være lykkelige, så skal der mere af stoffet til. Næste gang skal der endnu mere til. Og hvis man fortsætter ad den vej, er man inde på det Martinus kalder "talentkerneopbygning" og "talentkernenedbrydning". Også et meget spændende emne, som Martinus beskriver indgående.
Om man bliver lykkelig på den ene eller den anden måde troede jeg var ligegyldigt. Hvis bare det virker for en. Man havde forskellige behov på forskellige udviklingstrin, var det ikke sådan? Så nogle har bare brug for at blive lykkelige med stoffer.
Hej V.
Jamen bare gå i gang og lev livet. Mennesket skal have lov til et eksperimentere, kun på den måde kan vi få erfaringer. Det gælder med alle former for materier, også de ikke-fysiske. Ekspermenterne lærer os om de fysiske love, og derigennem om hvilke stoffer der er gavnlige, og hvilke der er giftige. På samme måde kan vi via eksperimenter lære om de åndelige materier, og deres påvirkning på vores åndsliv. Efter er par liv med eksperimentering med stoffer og deslige er der sikkert baggrund for at blive født i det næste liv som mentalt retarderet.
Jeg er ikke enig. Vores inderste jeg er upåvirkeligt af det vi oplever. Der findes en kerne inde i alle levende væsener som er absolut utilgængelig for sansning. Denne kerne er aldrig skabt, har altid eksisteret, og vil altid eksisteret. Denne kerne kan ikke sanses, men det er denne kerne der sanser.
Hvem står så bag hjernen?
Jamen bare gå i gang og lev livet. Mennesket skal have lov til et eksperimentere, kun på den måde kan vi få erfaringer. Det gælder med alle former for materier, også de ikke-fysiske. Ekspermenterne lærer os om de fysiske love, og derigennem om hvilke stoffer der er gavnlige, og hvilke der er giftige. På samme måde kan vi via eksperimenter lære om de åndelige materier, og deres påvirkning på vores åndsliv. Efter er par liv med eksperimentering med stoffer og deslige er der sikkert baggrund for at blive født i det næste liv som mentalt retarderet.
Skal det betyde, at mentalt retarderede, har været narkomaner i et tidligere liv?
Er det ikke lidt modsigende, hvis vores personlighed ikke var påvirkelig af kemikalier, at vi så alligevel kan ende op med at påvirke os selv i det næste liv ved at tage stoffer? Altså, enten er vi påvirkelige eller også er vi ikke. Jeg holder på vi er påvirkelige.
Jeg er ikke enig. Vores inderste jeg er upåvirkeligt af det vi oplever. Der findes en kerne inde i alle levende væsener som er absolut utilgængelig for sansning. Denne kerne er aldrig skabt, har altid eksisteret, og vil altid eksisteret. Denne kerne kan ikke sanses, men det er denne kerne der sanser.
Der er ikke en kerne i alle, som er upåvirkelig. Og i det tilfælde at den ikke kan sanses, hvordan kan det så være, at du overhoved kender til den?
Hvis denne indrekerne du snakker om, er upåvirkelig, hvordan kan det så være, at nogle mennesker bliver sindssyge? Burde det ikke netop være umuligt at få skitofeni, hvis vi i bund og grund altid kun har en personlighed? Og hvordan kan det være, at nogle personer faktisk ændre sig, og skifter personlighed over tid? Jeg er f.eks. ikke den samme som jeg var for 10 år siden, jeg vil nærmest sige, at jeg blot har hukommelsen fra en tidligere personlighed, og min hjerne har været årsag til.
Hvem står så bag hjernen?
Hjernen består blandt andet af hjerneceller, som er udviklet gennem mange tusinde år. Hvis du mener sådan helt originalt, så er det bygget af atomer.
Skriv et svar
