Hvad siger I?
>>>
At du provokerer lidt  😮

En jødereligion ? hvis du med det tænker på at det er e religion der satser på Familien og
at beskytte den "stamme" man tilhører ja så har du ret.
Men i Koranen står det også de berømte ord "elsk din næste som dig selv" er det så ikke en kærlighedsreligion ?

Både Islam og kristenheden har og er udsat for fortolkning
så det kan bruges som magtfaktor.

I sin tid siger Koranen flygtede Muhammed til Medina fra Mekka og der blev
han borgmester og enehersker selv.
Da han havde samlet nok tilhængere red de mod Mekka men indtog den ikke med hæren
men lavede en traktat med dem i Mekka om "venskab?" og om at annerkende Islam og ham .
Fortolkning :
Havde de andre muligheder med hans hær stående uden for byen ?
Sker det samme idag ?

Pellemis - du er vist også kendt som lidt af en provokateur.. 

Men jeg mener det sgu.. måske er jeg lidt for hurtigt ude, har ikke læst den helt færdig, men dertil hvor jeg er nået, der er ikke noget der tyder på alkærlighed.. de har også et grimt stolthedsproblem..

Til gengæld siger Allah: Alt godt kommer fra Allah (det er jo så i virkeligheden dig selv), og alt ondt kommer fra dig selv. Det er karmaloven kombineret med gudsfrygt. Fint nok, forceret udvikling.

Men de har ret til at hade jøder - lissom jøder har ret til at hade alle.

Provokation eller saglighed?

Jeg tager gerne hele svineriet på kappen hvis jeg tager grueligt fejl.

Igen - hvad siger I?

Men de har ret til at hade jøder - lissom jøder har ret til at hade alle.
*****
Nej det har de ikke ret til. Men igen det er fortolkning.
I Koranen står der at i Medina slog Muhammed sig sammen med Jøderne dengang og de levede
fredeligt men under et angreb fra Mekka var der mange Jøder der til trods for en aftale med Muhammed
valgte at gå over på fjendens side. Her er det at Muhammed udtaler noget om jøder
som nogle der tror på Islam mener er det samme som at de har ret til at hade Jøder.
Men det er fortolkning og stemmer ikke med resten af Muhammeds menneskesyn.

Hmm, vender lige tilbage når jeg har læst den færdig..

Men en anden ting, hvis muslimerne var naturfolk før de blev muslimer - så er det vel det samme som med jøderne, et folk der dyrkede alt mulig mærkeligt? De første jøder må have være ligeså "primitive" som de første muslimer.

Nu dukkede Jesus så op og var klar til at få de højst udviklede jøder med sig. På dette tidspunkt er dem vi kalder muslimer idag, stadig naturfolk. Det giver da ingen mening at islam er "bedre" end jødedommen, hvis de går direkte fra naturfolkestadiet til en kærlighedsreligion.

Er det fordi gudsfrygten er så altafgørende? Frygten for helvede tvinng dem til at gøre det mest "behagelige"?

Fx. nævnes helvede kun 3 gange i biblen. Måske 1000 i koranen.

Jeg mener at både Jødedommen og Islam er en bogstavsreligion og det
er det som gør den "Farlig".
Men begge er de nødvendige skridt mod en højere udvikling.

Kan man sige til en muslin om koranen " Tag det du vil og lad resten ligge ?"
Nej vel

All religion slik som de store vi kjenner til.. tja.. de kan dog snakke om kjærligheten.. men den er begrenset føler jeg...
kjærlighet som mangler respekt og ligeverdet... mellom alt på jord?

Retter lige mig selv;

Fx. nævnes helvede kun 3 gange i biblen

Helvede nævnes i 3 af de 4 evangerier. Og Paulus har aldrig sagt noget om helvede.

Det er noget vi har diskuteret på studiet.

Matt 5,29
Matt 5,30
Matt 10,28
Matt 23,15
Matt 23,33
Mark 9,43
Mark 9,45
Mark 9,47
Luk 12,5
Jak 3,6

Rent religionshistorisk er jødedommen, kristendommen og islam ret tæt forbundet.
Kristendommen opstod i første gang som en (jødisk) sekt (Jesus var jo jøde) (iøvrigt var der en række konkurrerende fortolkninger/'kristendomme', samt en lang række andre sekter i området). I løbet af de første par århundreder efter Kr.f. blev den i dag kendte version efterhånden dominerende, og udkonkurrede de øvrige. Denne version havde dybe rødder i jødedommen (jf. Gamle Testamente).
Islam var i betydelig grad påvirket af kristendommen (o. 620 e. Kr. havde kristendommen spredt sig til det meste af Europa, og småsamfund ud over Mellemøsten) (jf. iøvrigt komparativ religionsforskning - er må være masser af diskussioner vedr. kristendommens indflydelse på islam).
Så på den måde kan islam måske kaldes en 'jødereligion' 

Kærlighedsbudskabet er (så vidt jeg har forstået) ret markant i islam - men Koranen og de forskellige autorative skrifter omhandler en lang række forhold, og alt efter fortolkning kan man uddrage enten den ene pointe eller den anden.

Det, der efter min mening er problemet, er dog sammenkædning mellem islam som (ren) religion, og så de kulturelle forhold, som der (især i Mellemøsten) indlæses i religionen. Dermed bliver de kulturelle forhold (nogle af dem med rødder tilbage til 600 tallet) gjort til religiøse regler, selvom de måske i virkeligheden ikke er relevante i forhold til religionens 'kerne-budskab' (hvad dette så end måtte være).

Desuden kan islam jo ses som blivende brugt af islamister, til at legitimere en speciel dagsorden (man kunne måske kalde det en totalitær dagsorden), uden at det nødvendigvis er i overensstemmelse med islam som sådan (men igen blot en (fejlagtig?) tolkning).
Og det er dette totalitære billede, som man i vesten i stigende grad får af islam.

For mig at se er der væsentlige forhold i islam (uden at jeg dog ved meget om dette), som peger i retning af godhed/kærlighed.
F.eks. var islam i middelalderen en langt mere tolerant religion end kristendommen (hvor alle jo endda var enige om det altoverskyggende kærlighedsbudskab). Både overfor andre religioner (f.eks. kristne - undtagen i forb. med korstogene) og overfor videnskab (f.eks. var lægevidenskaben den europæiske langt overlegen - og mange af de gamle græske ideer som blev 'genfødt' i Europa i renæssancen blev faktisk hentet fra den arabiske verden, hvor de var blevet oversat fra græsk).

Mvh
Nikolaj

Hej Nicolai.

Jeg har selv spekuleret på det samme, men imidlertid må man nok her skelne skarpt mellem religionen selv og dens fortolkere.  Både kristendommen og Islam er blevet brugt som undskyldning for de mest grusomme handlinger i tidens løb, så at der i mellemøsten for tiden er fundamentalistiske fortolkninger igang behøver derfor ikke at sige noget som helst om Islams oprindelige budskab.

Mht. Islams oprindelige grundlag, kornanen og muhammed, så mener imidlertid jeg (ud fra det jeg har kendskab til), at det har flere paralleller til det gamle testamente og Moses end til det nye testamente og Jesus.

Som Steen2 påpeger var Muhammed selv hærfører og foretog selv en lang række overfald på karavaner fra Mekka som led i en politisk strategi. Umiddelbart har svært ved at se det stemme overens med det nye testamentes ideologi om at vende den anden kind til. Moses derimod, benyttede sig også vold for at nå sit mål. Faktisk slog han jo en hel ægyptisk hær ihjel, da han (med Guds hjælp) lod det røde hav falde sammen over dem. Ideologien synes at hænge godt sammen med citatet her fra Sura 17,33:

I stil med moseloven synes koranens tekst altså mere som en administrativ begrænsning af volden end som en egentlig kærlighedsreligion. I en direkte pendant til moselovens "øje for øje..." står der endvidere i Sura 2, 178-179:

De noget barske formuleringer overraskede mig en del, fordi jeg havde forstået Martinus således, at Islam, Kristendommen og Buddhisme netop var kærlighedsreligioner. Det er de måske også, men man kan måske argumentere for, at de er kærlighedsreligioner på forskellige udviklingstrin. Hvad siger I til det?

KH Flemming.

PS. Citatoversættelser er fra  "Koranen i udvalg" af Finn O. Hvidberg-Hansen.