Nej der er langt mellem darwinismen og Martinus .
Blandt andet er det sådan at den bedst tilpassede klare sig og udvikler sig
videre siger darwinismen.
Men M siger at fx en kosjæl er en kosjæl og bliver tiltrukket af køer
og derfor vedbliver med at være en ko. (en ko er en ko 
Målet er det rigtige menneskerige og ikke en udvikling hvor den stærkeste
overlever.

Der er da så sandelig fuld overensstemmelse mellem Martinus og Darwin. Martinus har da aldrig skrevet, at en ko bliver ved med at være en ko, i så fald ville der jo aldrig være nogen udvikling. Alle væsener udvikler sig mod højere og højere former, Martinus siger, at dette sker ved hjælp af hver enkelt væsens erfaringsdannelse og fuldkommengørelse. Hvordan i alverden skulle det stride imod Darwins teorier?

Lige en tilføjelse. Darwin mangler naturligvis hele aspektet omkring reinkarnation, men inden for Darwins eget lille forskningsfelt mener jeg da, at der er fuld overensstemmelse mellem Martinus og Darwin.

Hmmm?

Det mener jeg er noget rent sludder Svend.
Hvis det er udvælgelse fordi det er smart og praktisk at have
hvorfor har mennesker så ikke udviklet vinger så vi kan flyve
det ville da være praktisk i disse tider.
Det er ikke tale om en naturlig udvælgesle men om en bevist planlagt udvikling
hen mod rigtige mennesker.
Læs i øvrigt Den Ideelle føde side : 55 , der skriver han om køer.

Åndsvidenskaben -
Kristendommens tredie epoke?

af cand. theol. Johs. Dragsdahl

Kosmos

Hvis vi nu vender os til vor egen tids tænkemåde, møder vi to tanker om udvikling, der må tage et opgør med hinanden. På den ene side har vi resterne af Darwins gamle udviklingstanke, hvorefter udviklingen kun kan gå fremefter og opad, og hvor al modgang er af det onde. Den stærkeste vil overleve og føre udviklingen videre fremad. Jagten på sukces, som vi oplever i det moderne samfund, er en udløber af denne udviklingstanke. På den anden side begynder der at vise sig en ny forståelse af, at modgang er et uundværligt tilbehør i enhver udvikling. Det ligger ganske klart fremme i Martinus' analyser, at udvikling kun bliver til gennem personlig erfaring af det mørke i tilværelsen. Her svarer Martinus' analyser i princippet ganske til kristendommens: gennem død til liv, gennem »korsfæstelse« til »opstandelse«, gennem syndefald til erkendelse.

******

Som Læseren sikkert vil erindre fra "Livets Bog", træffer vi allerede dybt nede i Dyreriget det religiøse Princips første spæde Kim i Form af det lille Dyrs Angstskrig, og ligeledes træffer vi her den allerførste Kim til Individets kommende Følelseslegeme i Form af Moderkærligheden. Hos Øglerne, der for Størstepartens Vedkommende var æglæggende, og hvis Unger straks naar de var kommet ud af Ægget var overladt til sig selv, var denne endnu ikke saa stærkt udviklet, men kommer vi op til Pattedyrene, træffer vi et helt andet Forhold. Disse fødte nemlig levende Unger, og i den første spæde Tid var det Moderen, der sørgede for, at Ungen fik tilstrækkelig Næring, saadan som det jo ogsaa fremgaar af Navnet, og vi har saaledes allerede her en ret stærkt udviklet Moderkærlighed. Denne Plejen af Ungerne bliver mere og mere langvarig, efterhaanden som vi kommer op til højere og højere udviklede Pattedyr, for til sidst at kulminere med Menneskets, hvor den jo for de flestes Vedkommende strækker sig helt op til deres fjortende Aar.
******

Det er ikke den stærkeste der overlever , som darwin mener men den med den bedste moral der overlever.
Der er hulens til forskel

Hej Steen.

Jeg har desværre ikke adgang til "den ideelle føde", men jeg er sikker på at formen "en ko" kun er en midlertidig station mod en anden livsform. Og jeg giver dig ret i, at det på forhånd er planlagt, at mennesket skal blive til "det rigtige menneske", men legemsformen kan udvikle sig på mange måder. Martinus beskriver de utallige kosmiske livsbaner, og andre steder i universet findes der livsformer der er nået til "det rigtige menneskerige", uden at have et legeme der ligner vores det mindste. Disse væsener har jo levet under ganske andre livsformer end vi har. Hvis eksempelvis "formen ko" var noget på forhånd givet, så var der jo ikke megen fri vilje. Udviklingen mod "det rigtige menneskerige" er bundet, men vejene dertil er uendelige.

Arkæologiske fund viser, at en ko for ganske få hundrede år siden, var meget mindre end nutidens køer. Hvilken ko er den rigtige ko? Hvem ved hvordan køer ser ud om tusinde år, og hvor meget skal dens udseende forandres, før den ikke længere er en ko? Eller hvad med hunderacer, der af mennesker føres helt ud i det vanvittige. Der er ikke meget tilbage af den oprindelige ulv. Jeg mener ikke, at denne form for udvilkling er i modstrid med hverken Darwin eller Martinus. I dyreriget siger Martinus da også, at det er den stærkeste der overlever - det er en livsbetingelse og en velsignelse i dyreriget. Her er han helt på linje med Darwin. Men i det rigtige menneskerige er betingelserne nogle helt andre, og næstekærlighedsloven "kan betale sig". Det kan den absolut ikke i dyreriget, det er det rene selvmord - men hvorfra skulle Darwin vide, at der vil komme noget der hedder "det rigtige menneskerige"?

Mange af menneskehedens nuværende problemer skyldes, at vi er "en såret flygtning mellem 2 riger" som Martinus siger. Vi er som en larve, der er på vej ud af pubben, for at blive til en sommerfugl. Det kræver lang tid at vænne sig til, at det der før var en livsbetingelse - "enhver er sig selv nærmest" - nu er afløst af "du skal elske din næste som dig selv".

Kan du sige lidt mere om hvad der ikke skulle passe?

kh
Lasse

Martinus mente og beviste at reinkarnation er til  det gjorde Darwin ikke

Men det er strengt taget ikke en modsætning mellem kosmologien og darwinismen (hvis det ellers var mit spørgsmål du svarede på ). Darwinismen har bare ikke reinkarnationstanken med. Evulotionen er de to retninger vel mere eller mindre enige om. Det er hvad der driver evolutionen de er ueninge om :

kh
Lasse

Hej Alle!

Jeg syntes denne diskution er lidt i tvivl om hvilket ben den skal stå på.
Jeg er ikke i tvivl..for mig har både Darwin og Martinus ret.
Darwin fandt en brik i puslespillet, der var med til at forbedre vores mulighed for at få mere viden om naturens orden, problemet er at mennesket også er en medspiller i "naturens orden", vi har fremelsket forskellige hunderacer så de passer til vores "behov", vi har udvalgt de køer der enten giver mest mælk eller hos kødkvæg de racer der er mest kødfulde.
Vi/menneskeheden har sat vores kraftige fingeraftryk på naturen så det idag er svært at skelne mellem naturen kontra mennesket (der jo også er en del af naturen).

I Bibelen sætter Gud mennesket over dyret, og det var op til os at navngive dyrene og "herske" over dem. Så det er vel forudsagt at vi i dag ville "herske" så meget, at vi er ved at udrydde flere arter både inden for dyreriget men også planteriget....jeg har hørt at vi i Danmark engang skulle have haft flere hundrede æblesorter, men at der i dag kun forhandles under 20 slags i forretningerne, så i dansen om guldkalven (pengemagten/kapitalismen) så udrydder vi langsomt/hurtigt (alt efter temperament) det grundlag vi danser på.!
Darwin havde ret, det har Martinus også, det er ikke et enten eller spørgsmål, det er  "både og", som så tit er løsningen på mange spørgsmål.!?

En indisk guru har engang sagt: "Der er et lys i mørket men der er også lidt mørkt i selv det lysseste! , vi har den på dansk: "Der er ikke noget der er så skidt så det ikke er godt for noget"!.
Konklution, vi mennesker er blevet så "kloge" at vi kan gribe ind i naturens gang og har endog mulighed for at "begå selvmord", men mon ikke den sidste rest af erkendelse snart kommer hvor vi pludselig opdager at grunden gynger under os og at vi bliver nødt til at sikre naturen for derigennem at sikre os selv.?

Venlig hilsen Pipia

Hej Pipia

Jeg er enig i at det ikke er et enten eller spørgsmål. Det er mere et spørgsmål om at finde ud af forskellene.

kh
Lasse

Hej
Da jeg læste M for første gang, var det som om at puslespillet blev samlet!
Jeg havde de fleste af brikkerne på forhånd, havde læst Darwin, Freud og Marx, som hver især har deres del af "sandheden", men ingen var fyldestgørende som livsgrundlag i sig selv.
Religion contra Videnskab var også et dilemma i min søgen efter et fast grundlag at bygge mit liv på!
Dvs jeg havde forkastet religionen fordi videnskaben vandt i min bevidsthed over religionen der bygger på påstande, der ikke kan underbygges umiddelbart.
M er den første der med sine logiske konklutioner, "limer" de enkelte videnskaber sammen, så at det hele bliver til en Videnskab. Altså igen ikke noget enten eller men et både og.
Pipia

    Kære alle her omk. Darvin./Martinus.

    Forskellen mellem videnskab/Åndsvidenskab, er den, at i videnskaben kræves der håndfaste beviser, for at det kan kaldes videnskab.
    I Åndsvidensdkaben, har man den yderligere "sværhed", at påstandene ikke lader sig bevise, efter de strengt videnskabelige metoder, men "kun" sandsynliggjort inddirekte, igennem en hel masse eksempler og personlige erfaringer.
    Så der kræves en ikke ringe personlig udviklingsgrad, for at man kan "købe" "bevisførelsen".
    Først når vi har erhvervet kosmisk bevidsthed, og dermed "fuld indsigt", kan vi få den endelige bekræftelse på Martinus`"påstande".

    Det modsatte af en "sandhed", kan meget vel være en "ny" sandhed, fordi vor bevidsthed hele tiden vokser, og vor nuværende "sandhed" er relativ.

    Søg hele tiden sandheden indtil den "bliver" det.        Karsten.
'