Pia;
Selv hvis du ikke følger din idealistiske holdning, så kan krig umuligt hvad det mindst onde? Du snakker om at folkedrab er fuldstændigt uacceptabelt og det er jeg selvfølgelig helt enig i, men husk på hvad begrundelsen for interventionen er. Nemlig at giftgas angreb er imod konventionerne og derfor skal straffes! WTF for en gang ævl. Der døde ca. 1700 under det angreb, inden da var flere end 100.000 mennesker blevet dræbt i den interne borgerkrig. Så mellem 1,5 og 2,0 % af dødsofrene skyldes giftgas. Er det så den begrundelse man skal bruge for et militært angreb? Krig løser INTET.
Og det smukkeste af det hele er at USA (frihedens og guds land), råber vagt i gevær. Ohh Assad bruger kemiske våben!!! Lad os smide 1000 Hell Fire misiler lige i hovedet på ham.
Citat fra Berlinske;
USA indrømmer brug af hvid fosfor
Af Karl Erik Nielsen, kaen@berlingske.dk
17. november 2005, 03:30
Efter at have benægtet brugen af hvid fosfor som våben i Irak, erkender det amerikanske militær nu, at det brandbare stof blev anvendt i Fallujah. »Mulig krigsforbrydelse,« skriver britisk avis http://b.dk/verden/usa-indroemmer-brug-af-hvid-fosfor
USA har brugt og bruger i dag stadig kemiske våben i krig. Det er vel dokumenteret og derfor klinger deres dobbeltmoral en smugle hult i mine øre. Først nægter de brugen af hvid fosfor i Irak, derefter at det kun er blevet brugt til at oplyse slagmarken, for til sidst at indrømme efter gentagende bevisbyrder, at de faktisk har brugt det mod deres fjender. Men okey, USA har jo selvfølgelig heller ikke underskrevet en konvention der forbyder dem at bruge præcis dette våben imod deres "fjendtlig kombattanter".
Det hele havde nu været lettere hvis USA og alle andre bare var ærlige omkring deres intentioner. ´Ja vi hader Assad og hans lorte regime, vores økonomi går ad helveds til da den er bygget op af en militær industri og nu har vi sku tænkt os at sætte lidt skub i hjulene. Hell Fire misile here were go´ 😉 Hvis du kan følge mig.
@Lemniscatus, rolig 🙂 Vi udveksler bare holdninger, synsvinkler og argumenter for at blive klogere 🙂
Jeg tror ikke at der nogen som forsøger at udstille USA som en engel. Det er bare komplekst det som foregår. F.eks. når USA forsøger at stoppe udbredelsen af atomvåben, er det så fordi de vil bevare deres egen magt eller fordi de forsøger at undgå at verden bliver et endnu mere usikkert sted? Svaret kunne være at for nogle i USA det ene, for andre det andet og for nogle tredje begge dele.
Der er også en masse "kontra-faktisk"-historieskrivning i det her, hvor man forestiller sig hvad der ville ske, hvis nogle handlinger ikke var foretaget. Det er dybest set gætteri. De er fint nok at gøre sig forestillinger, men de er ikke "fakta". Det komplicerer hele debatten. Også den med "det mindst onde". I hvert fald når det handler om konkret situationer.
Lasse;
En kort kommentar til dit ´indspark til syrien debatten´.
Jeg kan sagtens følge dig og jeg vil med det samme slå fast, at jeg ikke er det mindste intolerant overfor folk som “ikke gør det rigtige”. Det hele er jo bare en del af udviklingen, right? Men at jeg ikke er enig i at militær løsninger løser noget, er jo så noget andet.
Man kunne jo også forestille sig at passiviteten som du snakke om måske er det mest rigtige, da det vil give de krigslystne fri lejlighed til at udleve deres krigsdrømme og på den måde blive så led og ked af alt den smerte krigen fører med sig, at de til sidst vælge at sige; Jeg vil aldrig slå ihjel igen.
En tænkt situation, men den kan være lige så god som alle andre.
Lemniscatus, helt enig med at det hele er en del af udviklingen. Jeg er også enig i at passiviteten kan være det rigtige. Det vil jeg tro at den ofte er. Pointen er, og som jeg er fornemmer at du har forstået, at det er nødvendigvis altid er det rigtige.
Jeg synes, at det her hurtigt bliver til en debat om en voldsom krig eller total appeasement. Måske er der nogetindimellem... For mig er verden ikke sort/hvid. Verden er i udvikling og alle synspunkter/holdninger afspejler netop, hvor forskellige vi er.
Glad søndag til jer alle 🙂
Lasse;
Jeg er helt rolig 😉 Jeg lever mig bare ind i debatten. Jeg synes da også at jeg holder en sober tone, men korriger mig da hvis jeg er galt på den 🙂
Jeg forstår bare ikke hvordan en militær løsning overhovedet kan være noget man overvejer som det mindst onde? Hvad er det i Martinus kosmologien jeg ikke har forstået. Hvad er meningen med at leve f.eks. vegetarisk, hvis man samtidig kan se militær og dødelige våben værende en del af løsningen. Jeg kan ikke, overhovedet ikke.
Hvis dræb giver en negativ karma, med kærlige tanker giver god karma. Hvor er det så at bomberne skulle gøre noget godt. Jeg kan simpelthen ikke forstå det 😉
Pia, jeg synes det er en god pointe 🙂
Syrien er et godt eksempel. I stedet for at gøre noget/ikke gøre noget, er det blevet til en afvæbning af kemiske våben (eller er det? Har de besluttet sig etc.? Anyway, det kunne blive en 3. løsning)
Pia;
Lad mig til din forståelse af mig, lige gøre opmærksom på at jeg faktisk er meget sort/hvid, hehe. Måske er der en vej i midten jeg bare ikke kan se.
God søndag til dig også 😉
Lemniscatus, det var nok bare mig som fik læst dit indlæg som lidt "uroligt". Det kan jeg godt se at det ikke behøver at være 🙂
Jeg ved ikke om der er nogle af os som argumentere for at et militært indgreb er en god ting. Det er sidste udvej.
Jeg kommer til at tænke på at Martinus beskriver et kommende internationalt "verdensrige" (kan ikke huske hvad ord han bruger) og at det vil få overdraget den militære magt. Det regner jeg ikke med at det vil få for ikke at bruge det. Som det er med politiet, sådan vil det også være i et internationalt samfund. Der er i et langt stykke tid endnu behov for magtmidler til at holde de værste dyriske sider i arve. Jeg tænker bare, stil en politimand uden magtmidler op foran en rocker-type. Der er altså anarki i løbet af ingen tid. Jeg mener at det er hvad vi ser i verdenssamfundet i dag. Det er anarki og den stærkestes ret. Så magtmidlerne skal overføres til en international enhed som behandler alle lige. Derudover gælder det samme for den, som for politiet, at bruge sine magtmidler så lidt som overhovedet muligt og under kontrollerede forhold (love og regler).
Lasse;
Jeg ved ikke hvordan verdens samfundet kommer til at se ud, jeg mangler stadig en del studier. Jeg synes dog at have hørt engang i et af OT´s foredrag, at der var tyske folk under WW2 der valgte ikke at gå i krig, selv om at de vidste at der indebar døden ved hængning pga. militærnægtelse. Og jeg synes at kunne huske at disse mennesker valgte det rigtige ifg. OT.
Jeg drager en direkte parallel til krigene i dag. Godt nok bliver vi ikke hængt hvis vi ikke deltager, men vi har stadigvæk valget mellem rigtigt og forkert.
Hej med jer,
Jeg tænker, at den rigtige beslutning afhænger af hvad det individuelle menneske kan nænne at gøre. Men at man må definere og skelne nationalt og individuelt ansvar.
For mange mennesker var det ikke rigtigt at deltage i de verdenskrige der har været. Men for nogen var det det eneste rigtige at gøre. De følte et ansvar fra hvor de stod og hvordan de så på verden.
Havde det ikke været rigtigt for visse mennesker at gå i krig. Så ville vi idag ikke ha haft et relativt frit kultursamfund i vesten. Men dette betyder jo ikke at dem som vælger af afstå krig i fortid, fremtid og nutid, gjorde, vil gøre, eller gør det forkerte.
Kan det ikke være at det gælder om hele tiden at mærke efter hvor man står i forhold til situationen. I forhold til sin solidaritet og indvidualitet.
På en måde, føler jeg at man må skelne imellem personligt og nationalt/internationalt ansvar.
Personligt vil jeg ikke deltage med våben og rustning. Men jeg kan godt støtte min nation hvis at den vælger at gå i krig på grund af humanitære årsager og problemstillinger. Jeg mener ikke at FN er perfekt, men jeg mener heller ikke at man skal udsætte handlinger til at noget er perfekt. Jeg støtter eksempelvis op om det danske politi og brandvæsen, de udføre opgaver, jeg umiddelbart ikke føler mig egnet til at udføre.
Jeg mener at man skelner imellem personligt og nationalt ansvar. Og at man kan støtte op om sin nation og stat og dennes handlemåde, hvis at den hovedsagligt handler på et rationelt, oplyst og humant grundlag ud fra dens grundetik, lov og retsvæsen og de tilgængelige informationer der forelægges fra journalistiske kilder og efterretningstjenesten.
Og man kan ikke forvente at nationens/statens handlinger kommer igennem gnidnings frit. Det er kørsel over mudder, vand, sten og marker. Og det vil slå gnister, og der vil være løbende rettelser. Men det rigtige kan meget vel være at tilbagelægge ruten og udføre en given plan.
jc
@Lemniscatus, det jeg overvejer om er i orden er den form for krig, hvor det gælder om at opretholde lov og orden. Tyskernes krig var en angrebskrig. Det galt om at overtage verden. Der lyder det som rimeligt - og meget modigt - at sige fra.
Når det er sagt, så ville jeg ikke personligt gå i krig for at redde syrerne. Men derfor kan jeg godt have en vis forståelse at "man" kan være nødt til at gøre det for at stoppe kaos. Jeg er dog ikke sikker på at det er der vi er, altså at vi er ude i at redde syrerne. Vi skal nok over i noget der ligner en FN fredsbevarende mission før vi er der, og der er vi bare ikke lige nu. Jeg ved ikke hvordan forslaget om at bombe syrien, så skal kategoriseres.
Livetsbog bind 1 kap.4 et inter
nationalt samfund under skabelse
Giver, synes jeg, et godt overblik.
Mvh
Lars
Jeg er næsten ved kap. 4. Så jeg kommer lige med mit besyv når jeg har læst det 🙂
det jeg overvejer om er i orden er den form for krig, hvor det gælder om at opretholde lov og orden.
Altså hvis krigen omhandler dræb, kan jeg ikke se at det skal kunne retfærdiggøres i det kosmiske galleri. Om det kan retfærdiggøres ift. menneskehedens forholdsvis primitive tankegang, hvor det i mine øjne stadig er tand for tand princippet der er den overvejende tankegang, skal jeg heller ikke gøre mig klog på. Jeg kan dog sagtens have en forståelse for at det er det der vil ske, jeg er bare ikke enig i at det er det rigtige at gøre.
Hvad ang. ww2, så har du jo ret i, set fra vores vinkel, at situationen var anderledes. Tyskerne prøvede med vold og magt at kontrollere menneskeheden, men bottom line er den samme, nemlig dræb og død. Om man slår ihjel for at skabe et samfund kun med blå øjne, eller man slår ihjel for at redde (set fra et etlivs perspektiv) uskyldige menneker, kan jeg ikke se nogen forskel i. Reslutatet er igen dræb, bare med forskellige indgangsvinkel.
Når det er sagt, så ville jeg ikke personligt gå i krig for at redde syrerne. Men derfor kan jeg godt have en vis forståelse at “man” kan være nødt til at gøre det for at stoppe kaos.
Hvis du mener ´forståelse´ som en intellektuel forståelse kan jeg godt følge dig, men hvis det betyder at du er enig i krigsvalget, kan jeg ikke forstå dig. Spørgsmålet er om krig kan stoppe kaos? Kan man stoppe vold med vold? Hvis ens handlinger (både fysisk og i tankerne) sender en karma energi ud, er det så løsningen at vælge krig.
Som jeg skrev tidligere så kan jeg forstå at det kan blive det endelige valg, men om det er det rigtige valg set over den lange bane, det kan jeg godt have min tvivl om.
Hej igen.
Jeg oplever, at for mig selv er svaret på spørgsmålet om intervention meget enkelt. Men det rigtige svar for mig er ikke det samme som det rigtige svar for en anden. Der findes ikke ret mange spørgsmål der kan svares entydigt på, for det rigtige svar afhænger af, hvem man er. Vi oplever verden forskelligt, og vi skal hver især finde det rigtige svar for os selv.
Men som Jacob er inde på, så er vi hver især suveræne og individuelle væsener, og svaret kan søges både på individplan og på samfundsplan. Dog mener jeg, at vi er kommet til det tidspunkt, hvor det bedste svar kommer ud fra individplanet. På et tidspunkt må vi komme frem til, at svaret på de store spørgsmål ikke skal afhænge af, om vi er danskere, amerikanere, russere eller syrere, sorte eller hvide eller mand eller kvinde. Svaret skal heller ikke komme fra, om vi er på Assads side eller oprørernes side. Svaret skal komme fra os selv hver især. Og svaret på spørgsmålet er ikke så enkelt at blive enige om, fordi det rigtige svar er forskelligt fra person til person. Livet er sådant indrettet, at der er plads til det hele, og alle svar kan være rigtige.
Vi kan sammenligne med vores egen organisme. Hvis alle vores celler var så ens, at ingen celler kunne fungere som fordøjelsesvæske nede i mave/tarmsystemet, men alle ville være lungeceller, fordi det var det rigtige, hvor ville vi som mennesker så være henne? Er det mere rigtigt at være lungecelle end fordøjelsescelle? Vi var uddøde for længst, hvis dette spørgsmål kunne besvares entydigt.
Så vidt jeg husker nævner Martinus, eller en anden, et sted, at Martinus ikke kunne luge ukrudt, og vist heller ikke slå græs, men han var meget taknemmelig for, at andre kunne gøre det for ham, ellers var han jo på herrens mark.
Vi kan jo begynde med at diskutere tingene med hinanden og hver især søge et svar ad den vej, men når tvivlen stadig råder, så er der kun en ting at gøre, og det er at søge svaret i sit eget indre - hvad er det rigtige for mig at gøre i denne situation? Så er vi nødt til at se bort fra flokmentaliteten, ellers kan vi ikke blive suveræne væsener og i sidste instans lykkelige. Martinus spurgte sig selv: "Hvad ville Kristus gøre her"? Det var det rigtige for ham at spørge sådan, men det betyder ikke, at det er det rigtige at gøre for alle mennesker.
Hej Lasse .
Jeg husker desværre ikke i hvilken forbindelse jeg har set ( hørt ) det med tredje verdenskrig og opgøret med den Muslimske verden , præcis det med tredje verdenskrig er jeg temmelig sikker på at Martinus har sagt ,med hensyn til det med Muslimerne vil jeg ikke lægge hovedet på blokken men jeg er næsten sikker på at jeg har set eller hørt det i forbindelse , måske med et foredrag eller lignende . Det er vel heller ikke svært at forestille sig at der kommer en form for opgør med religionen generelt , ikke at jeg tror at det nødvendigvis voldeligt som sådan , men jeg syntes at virkeligheden viser at det med volden ikke ligger alle så fjernt .
Med hensyn til Syrien ( og andre nationer i samme situation ) er det vel som Martinus siger " Æblet smager ikke godt for end at det er modnet , eller det skal være skidt før det bliver godt , og det er jo nok sådan det er , men i mellemtiden kan man så bare håbe på at så få som muligt kommer til at lide under det , jeg er desværre ikke af en sådan begavelse at jeg kan komme med en løsning på dette uhyre problem .
Only time will show .
K H Denis
Hej @denhou,
Martinus har sagt at der kommer en tredje verdenskrig. Han har helt sikkert også sagt at den ikke rammer skandinavien i form af krig, men måske som en slags lazarat eller sted hvor folk kommer til som flygtninge fra krigen. Jeg tror han har sagt at udgangspunktet for krigen er mellemøsten (det kan også være nogle andre der har citeret ham for det). Jeg mener ikke at han har sagt noget om muslimer specifik. Det vil ikke ligne ham. Det er meget sjældent at han er specifik med navne og folkeslag. Han omtaler jøderne et sted og H. C. Anderesen (ok, jesus mange steder...), men ellers stort set ikke i hovedværkerne.
Jeg har startet et spørgsmål op på vores Respondoj om hvad Martinus faktisk har sagt og skrevet om en 3. verdenskrig.
hej @lasse ,
Martinus har så vidt jeg husker sagt at tredje verdenskrig ikke direkte kommer til at påvirke os , men indirekte som du selv er inde på .
Udtalelserne vedrørene muslimerne er nok ikke fra Martinus selv , men noget jeg har hørt i et foredrag eller lignende .
Så skulle den ged da være barberet , kærligst Denis
Skriv et svar