Hej Pia.

Jeg tror det bedste man kan gøre, hvis man er i tvivl om hvad "verdenssamfundet" skal gøre, så kan man spørge sig selv hvad man selv ville gøre for at verden kan blive et bedre sted at være.

Ville jeg sætte mig i en flyvemaskine og bombe i Syrien?
Ville jeg gøre noget, hvis naboen bankede børnene?
Ville jeg gøre noget, hvis mit barn var ved at komme ind i noget kriminelt?

Til alle spørgsmålene må man spørge sig selv, hvad bliver konsekvenserne af at gøre noget eller ikke at gøre noget? Og hvad kan jeg i det hele taget gøre?

Jeg kan ikke frelse verden, jeg kan kun påvirke verden via min egen opførsel.

Var på FN forbundets hjemmeside
Og der nævnes at det er en krig om
Ressourcerne - kosmologien har
Svarene - at råvarerne ikke kan
Ejes af nationer, men er fælles eje
Vil tro vi vil se krige indtil vi forstår
Dette -

Synes der tegner sig et mønster i
Mættelse på krig og samtidig tales
Der afrustning, dog kun den ene
Part, men det er da en rigtig retning

Mvh

Lars

hej alle ,
Hvis vores indblanding i konflikten skal have bare et anstrøg af etik er det eneste vi kan gøre er at få de implicerede parter til forhandlingsbordet , om forskellighederne så blandt parterne er for store er så en anden problematik , der er som bekendt mange forskellige fraktioner , religiøse og sekulære som vil have noget at skulle have sagt ved et regimeskifte . Så selvom problemet kunne ordnes ved forhandlinger tror jeg personligt ikke at problemet er overstået uanset udkommet , desværre .
Jeg syntes at dette er som at vælge imellem pest og kolera .

P.S.
Må jeg i denne sammenhæng gøre opmærksom på ( for dem som ikke måtte vide dette ) at vores åndelige mentor har forudsagt tredje verdenskrig som uundgåelig , at det ville blive et opgør imellem Vesten og den Muslimske verden , og det ser da ud som om at det allerede har været i gang længe og formentligt bliver et langt sejt træk hvor udgangen bliver at religionen taber til fornuften og åndeligheden .
Måske kan Svend verificere min påstand ?

Tak for svar Svend.

Jeg er glad for at du er enig. Jeg bed dog lige mærke i dit ordvalg ´Man skal primært undgå militær indgriben for at hjælpe en selv til at undgår krigskarma i fremtiden.´

Ordet primært? Mener du er der kan opstå en situation hvor man må gribe til våben? I så fald er jeg ikke enig.

Tak for svar Pia.

Jeg er dog lidt i tvivl om du går ind for militær indgriben eller ej?

Der er en mening med de lidelser, vi hver især skal igennem, og meningen er udvikling af næstekærlighed. Der kommer et tidspunkt i ens udvikling, hvor man ikke længere kan sidde stille og se andre lide, bare fordi det nu er deres skæbne. Det er et vigtigt punkt i udviklingen! De færreste ville idag se stiltiende på, mens naboen gennembankede sin to-årige datter… Og vi giver penge til nødhjælp mv.

Går vi ind på tanken om blot at vende den anden kind til i stort og småt, så vinder egoismen og u-næstekærligheden. Survival of the fittest, og næstekærligheden får trange kår. Efter min helt personlige mening vil det sætte Jorden tilbage i udvikling.

Jeg snakker ikke om at se stilletiende til, men om at man kan bruge de 1 mia. andre muligheder der findes i stedet for vold og våben. Hvis jeg så min nabo gennembanke sin to årige datter ville jeg da ikke se den anden vej og det er hellere ikke det jeg mener med at vende den anden kind til. Jeg kunne i en sådan tænkt situation jo godt vælge at gennembanke faren så grusomt at han aldrig ville kunne gå igen. Jeg kunne også vælge at snakke med ham, hjælper det ikke så gå videre til de sociale myndigheder osv. osv. Vold ville dog ikke være en løsning jeg ville overveje.

Hvad er meningen med at skulle slå nogle ihjel fordi de slår andre ihjel, hvis det kun giver en negativ karma for en selv og en sørgelig skæbne for dem det går ud over?

Hej Denis.

Tak for svar.

Som jeg skriver til Pia, så er min hensigt ikke at lade så til overhovedet. Tværtimod mener jeg at man bruge alle de kræfter man har på at hjælpe de der har brug for hjælp. Både i Syrien, dets nabolande og i alle andre lande i verden hvor folk er drevet på flugt pga. krig.

Når jeg følger med i nyhederne og andre medier, kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til vendingen ´ikke i USA´s interesser´. USA har ingen interesser i landet og præsis derfor er en indgriben fra deres side ikke sket. Havde det været Israel der var under sådan et pres fra en ukendt oprørsgruppe, så var der ikke gået 3 dage før USA stod med hele deres arsenal klar. I Syrien er der ingen olie, Assad er et bedre onde en alternativet på nuværende tidspunkt og Rusland og Iran støtter Assad, hvilket jo ikke ligefrem øger lysten til at blande sig. Alt det pjat om diplomati fra Obama´s side giver jeg intet for. Blev en af USA´s sande venner truet på eksistensen, så var diplomatiet helt sikkert den sidste overvejelse.

I dette tilfælde handler det om at vælte en diktator og det er vel i sig selv rigelig grund til at intervenere , eller er det ?

Til dette spørgsmål er det klare svar NEJ.

Hej alle.

Fandt lige dette citat af en journalist på Berlingske Tidende:

"Der er ingen logik i, at et gasangreb udløser et bombeangreb. Den syriske borgerkrig har indtil nu krævet 110.000 liv, så hvorfor får et enkelt angreb med et begrænset dødsfald alle børster til at rejse sig?"

Jeg er enig. Hvorfor har vi en konvention, der forbyder kemiske våben, hvorfor har vi ikke en konvention der forbyder, at vi slår hinanden ihjel i det hele taget? Om drabet er foretaget med giftgas, et gevær, en flyvemaskine eller en kniv er vel flintrende ligegyldigt.

Hej Lemniscatus.

Nej, man skal aldrig gribe til våben.

"Når du bliver slået på den venstre kind" osv.
"Stik dit sværd i skeden" osv.
"Den der er ren han kaste den første sten" osv.

Sandhederne er allerede sagt.

Okey så er vi enige 🙂

“Den der er ren han kaste den første sten”. Denne sætning er jeg ikke støt på før. Hvordan skal det forstås?

Det er fra Bibelen.

Der menes det med det, at hvis man vil kaste sten på "det urene", så bør man først spørge sig selv, om man er ren. Er man ikke det, ville man så ønske, at andre kastede sten på en selv? Hvis svaret er nej, så har man også svaret på, om man bør kaste stenen.

Og er man ren, så ville man aldrig kaste med sten.

Det vil altså reelt sige, at citatet underbygger, at man aldrig under nogen omstændigheder skal kaste med sten. Der findes ikke under nogen omstændigheder et forsvar for det, medmindre selvfølgelig man har det fint med dyrerigets livsbetingelser. Det har jo også sin eksistensberettigelse, men her snakker vi jo om at komme bort fra alle krigene fordi det er det at komme væk fra krigene vi ønsker.

Jamen det giver jo god mening og det er samtidig et fint citat. Tak for forklaringen 🙂

Hej Lemnicatus ,
Jeg tror ikke Svend mente > den der er en ren , men den som er ren , det andet er jo helt ude i skoven om jeg så må sige , altså det med renen .

Man skal heller ikke kaste med glas hvis man selv er stenet , eller noget i den stil.

Nå , spøg til side , hofter fat , Lemnicatus , du har ret , vold er aldrig løsningen på noget overhovedet , man kommer længere med kommunikation

Hej Denis.

Jeg tror ikke Martinus direkte har sagt, at tredje verdenskrig direkte ville blive et opgør mellem Vesten og den muslimske verden.

Personligt så mener jeg, at tredje verdenskrig allerede er i gang, og har været det i lang tid. Danmark er også i krig, vi har været involveret i Irak og Afghanistan, og masser af familier betaler i dag prisen for det. Mange danske soldater er blevet dræbte, og en del overlevende tidligere udsendte soldater lever et ensomt liv, blandt andet som hjemløse og skjulte i de danske skove. Et liv som bedst kan kaldes for helvede på jord. Store dele af verden er i krig med hinanden i øjeblikket med ufattelige omkostninger både menneskeligt og økonomisk.

Jeg blev spurgt om jeg går ind for militær intervention. Hmmm. Nej, det gør jeg ikke, hvis jeg bliver spurgt om min idealistiske holdning. Men jeg accepterer og respekterer, at vi må vælge den mindst skadelige løsning - og nogle gange er det måske militær indgriben. Jeg vil ikke gøre mig klog på ret meget, og generelt kan jeg bedst lide at betragte, tænke og betragte igen, snakke med andre som vi f.eks. gør her i forum og tænke lidt videre over, hvordan den her klode udvikler sig.

Det er så min klare holdning, at folkedrab er fuldstændigt uacceptabelt, og det har verdenssamfundet som sådan også besluttet at det er. Der for SKAL der ske en form for intervention - og den skal helst være diplomatisk, men hvis diplomatiet ikke virker, skal diktatoren så have lov til at myrde videre? Igen, mit yndlingseksempel er Hitler: hvor ville vi have været, hvis de allierede ikke havde besluttet at bombe Hitler sønder og sammen?

Ift Syrienkonflikten kan jeg anbefale, at man læser forsiden af Weekendavisen, hvor der i dag er en ganske udmærket dybdegående artikel om de forskellige grupper, der gør oprør i Syrien. Og hvem der støtter dem og med hvad... Det er ikke helt uinteressant!

Og er Obama en kylling, eller bedriver han i øjeblikket et gigantisk kunstgreb, hvor han dels tager hele det republikanske Amerika og lader det udstille sig selv, og dels lader Putin tage ansvaret for hvad han selv har sat igang (og hvem tror lige på den der med, at det er oprørerne der har gasset befolkningen.... ahhhjjjj, hva), så der kommer en diplomatisk løsning som har opbakning fra flere sider, end nogen turde regne med?

Ønsker jer alle en skøn weekend 🙂

Hej Pia, (@deva), der er en del af os som kender Ole Therkelsen, så vi kan godt høre ham, hvis det har interesse.

@denhou, jeg mener ikke at være stødt på et sted hvor Martinus har givet udtryk for at 3. verdenskrig skulle blive mellem den muslimske og den vestlige verden. Hvor har du det fra? Et foredrag e.lign.?

Han er inde på at der kan komme sammenstød mellem den nye og den gamle verdensimpuls, men de eksisterer i varierende grad både i den muslimske og den vestlige verden.

Jeg må erkende at jeg ikke er stærk nok i troen til at være sikker på at vi er på vej ind i en 3. verdenskrig, bare fordi Martinus har sagt det. Det er at trække den lidt at sige at vi stadig er omkring årtusindskiftet, med mindre at f.eks. 11. september viser sig at være indledningen på en meget lang og opslidende krig. I det tilfælde kan det godt være at man i fremtidens historiebøger kommer til at skrive at den 3. verdenskrig startede omkring årtusindskiftet. Men vi er der ikke endnu. I hvert fald ikke som en fysisk krig. Der er nærmest konstant økonomisk krig i verden. Jeg mener at det er Martinus selv, som skriver et sted at den økonomiske krig har flere ofre end den fysiske. Han er ikke specifik om hvad han mener, men når man ser på hvor mange som dør af sult eller har andre lidelser pga. økonomi, så synes jeg godt at man kan følge ham.

Endnu et indspark til syrien debatten 🙂

Når man skal vurdere syrien situationen, så kan man vælge to vinkler. En absolut, hvor man skal være kærlig i absolut forstand og f.eks. være imod krig under alle former.

En anden tilgang kan man kalde "den mindst onde". Vi har den klassiske situation, hvor den absolutte tilgang foreskriver at vi ikke skal intervenere. På den anden side, så vil passiviteten eller den manglende intervention, resultere i at unødvendigt meget lidelse, f.eks. i form af at folk bliver slået ihjel. Her bliver "foreskriften" at man godt kan intervenere fordi det er det mindst onde. Også selvom det betyder at man griber til våben og "på papiret" er direkte årsag til at andre dør.

Jeg er for det meste til den "mindst onde"-tilgangen. Jeg siger ikke at det er den rigtige, men det er den jeg har det bedst med. Først og fremmest fordi den absolutte tilgang nogle gange kan blive meget intolerant overfor folk som "ikke gør det rigtige".

Udfordringen med "den mindst onde"-tilgangen er at vurdere situationen. Hvad er reelt det mindst onde? Det kan nærmest være umuligt at vurdere nogle gange for det er et princip, som kommer i spil, ikke bare ved krig, men i høj grad også i vores hverdag.