Jeg så programmet her i aften på DR2 om angrebet på Darwin og intelligent design. Det tyder i hvert fald på, at der selv blandt "knastørre" videnskabsmænd som matematikere, biologer og såger en pensioneret jurist(!), er en opblødning på vej.
Imidlertid er jeg i tvivl om, hvorvidt den type "intelligent design", der blev præsenteret i udsendelsen ikke er et vildspor. Som jeg forstod det, var den form for intelligent design som disse forskere gjorde sig til talsmænd for, en form for videreførelse af skabelsesberetningen. Man brugte et eksempel med et organ på et primitivt væsen, der skulle bestå af, så vidt jeg husker, 50 forskellige dele. Forskerne, der agiterede for intelligent design, havde analyseret sig frem til, at disse 50 dele kun kunne fungere, hvis de var sammen, og forbundet på lige nøjagtigt den bestemte måde, som de nu var forbundet. De mener altså ikke, at denne form for "motor" som de kaldte den, kunne opstå ved en form for udvikling - for hvordan skulle den være udviklet, når den kun fungerer som lige nøjagtig denne bestemte enhed? Man kan vel sammenligne det med, det tænkte ekseperiment, at aberne ikke eksisterede, og aldrig havde eksisteret, og heller ikke på nogen måde kunne overleve, hvis man tænkte sig de havde eksisteret - hvordan skulle mennesket så være blevet til, hvis ikke Gud havde skabt det ud af ingenting?
Disse agitorer for intelligent design hævdede derfor, at denne "motor" måtte være "skabt" ud af det bare intet af Gud, for at kunne fungere lige nøjagtig i denne situation til dette bestemte væsen - i sammenligningen overfor skulle mennesket således være skabt af Gud, idet et abevæsen ikke kunne "fungere". Denne "motor" var således et spring i udviklingen som lige med et var blevet til.
Jeg mener dog, at dette strider imod Martinus' kosmologi i den forstand, at Martinus beskriver, hvordan alle evner og talenter skal igennem et A-, B- og C-stadie. I så fald kan denne "motor" vel ikke bare opstå ud af det bare ingenting for at opfylde et pludseligt opstået formål? Denne "motor" fungerede jo perfekt til lige nøjagtigt dette formål, og kan således ikke have været igennem A- og B-stadiet først? Det svarer lidt til at sige, at Gud har skabt ægget ud af ingenting, for hvordan skulle hønen ellers være blevet til?
I øvrigt havde forskerne, der var imod "intelligent" design påvist, at man kunne fjerne 40 dele fra "motoren", altså 80% af dens dele, og de sidste 10 dele kunne udmærket fungere uden at de sidste 40 dele var til stede.
Jeg mener derfor, at det intelligente design der blev omtalt i udsendelsen gør sig til talsmand for, at "noget" kan komme ud af "intet" - at C-viden kan opstå uden forudgående A, og B-viden. Lige nøjagtigt denne version af "intelligent design" tror jeg derfor ikke har nogen fremtid - men det er da en spæd begyndelse for den etablerede videnskab, at den nu er begyndt at "fornemme", at livet er andet end den rene materialisme.
Men stadig må man vel sige, at fronterne udgører af de stærkt troende, der mener, at Gud er et særligt væsen der skaber ud af ingenting, og derfor er adskilt fra verden, kontra de materialistiske forskere, der benægter Guds eksistens. Mellemleddet, der ikke betragter gud som en skaber, men som "noget som er", og ikke som en enhed adskilt fra verden, men derimod er verden, er endnu ikke kommet helt frem i videnskaben. Men jeg tror videnskaben er på rette vej.
Jeg fik set udsendelsen her til aften, og jeg vil give dig helt ret i din anskuelse.
Intelligent design er jo en fin ide, det er bare lidt synd at de har valgt nogle lidt forkerte måder at vise det på, og derfor kan nogle af deres argumenter tilbagevises. Bare tag den med motoren, gennem Martinus ved vi jo at en skabelse ikke er noget hvor det færdige produkt bare står færdigt, så det er naturligvis noget der videnskabeligt kan tilbage vises hvis man påstår det.
Jeg tror der er blevet blandet for mange religiøse mennesker ind i den teori til at den "for love" til at blive stueren videnskab, så det gennembrud skal vi nok se fra en anden side.