Hej Rune,

I forhold til kæledyr som fx hund og kat, vil jeg mene at dine fisk har det rimeligt godt. De lever i et miljø, som meget minder om deres rigtige (selvom det er begrænset af glasvæggene i akvariet), kan leve og nyde det, har venner, kærester osv.

Anderledes står det til med fx hund og kat, som vi holder som vores kæledyr, og ofte kun én af slagsen. Foruden at mange ejere ofte berøver dem deres kontakt med guddommen (igennem at dyrene benægtes et naturligt seksualliv), så bliver de unaturligt stimuleret og påvirket af menneskene.

I Livets Bog 7, stk. 2556, skriver Martinus:

I småbog nr. 26b, stk. 11, skriver Martinus:

Kærlig hilsen
Anette (som elsker katte og hunde)

Hej Anette,

Tak for dit svar 

Det er jo lidt af et dilemma når man holder meget af dyr, hvorvidt det er iorden at fratage dem deres naturlige udvikling.

Jeg vil dog stadig mene, at så længe man giver dem et godt og kærligt liv, da er deres naturlige udvikling om muligt forsinket en smule, men jeg ser det ikke som ondsindet egoisme.

K.H.
Rune

Hejsa!
Vi har selv en meget sød kat, som vi holder meget af, og vi giver hende en masse knus og kærlighed, jeg er derfor fortvivlet over det som Martinus siger om husdyr og jeg tror heller ikke på det som han siger. Jeg mener afgjort, at den kat som vi nu tager os af, på en eller anden grund er hos os i dette liv, det er jo en mening med det hele ikke så?? Måske har jeg været ond mod den kat i et andet liv og derfor skal jeg nu elske hende, hun kan måske have haft et meget hårdt og dårligt seneste liv og så videre, og har nu brug for mere roligt liv ikke så? det må være således ikke??
Venligs Trixo

Hej Trixo! 

Behold du bare din kat, når du er glad for den. Det Martinus mener, er at vi forcerer dyrenes udvikling ved at give dem menneskelige egenskaber. Vi befinder os stadig ligesom dyrene på et ufærdigt stadium, men når vi er blevet modne nok, så vil vi til den tid ikke længere holde kæledyr såsom hunde og katte. Der er jo dybeste set vores egen egoisme, at vi holder kæledyr, men du kan sagtens have ret i, at det kan være et dyr, der har brug for en hvilepause og en kærlig pleje. Og de fleste af os holder ikke husdyr for at være onde imod dem, men vi tænker måske ikke altid over, at vi kan komme til at gør dyrene en bjørnetjeneste, ligesom vi kan overforkæle et barn.

Nu er det sådan, at det ikke er Martinus, der laver skæbneloven; hans opgave er at vise os en moralsk etisk vej ud af vores jordiske ”fangenskab”, frem til at blive det rigtige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det er altså os, der via livets egen tale dvs. i medgang og modgang, lærer, hvad der godt og ikke godt. Livet egen tale, er jo forholdet mellem vores næste, som igen er vores forhold til Guddommen. Det vi sår, må vi høste og gennem livets egen tale, vil vi en dag kun se og forstå, hvad der er ret og hvad der er vrang.

At menneske endnu ikke helt har forstået deres ansvar over for dyrene eller deres medvæseners, kan man ikke jo bebrejde menneskene, da de jo ikke endnu er færdigudviklede; men det ser lidt mærkeligt ud, at på den ene side, er de glade for deres husdyr, for så i næste øjeblik at slagte dem. Og på den anden side, når vi taler om kæledyr, er der desværre mange kæledyr, der bliver så forkælet, at de blive tykke og fede og dermed med tiden, mister deres naturlige instinkt. Herved kommer man til at overtræde kærlighedsloven, ikke i en ond mening, men af uvidenhed og manglende kendskab til dyres naturlige udviklingstrin. Men hører man til dem, der giver sit kæledyr naturlig udfoldelse og plads og ikke menneskeliggøre dem, så kan man vist godt sove roligt om natten, men på længere sigt, er det ikke meningen, at vi skal blive ved med at holde kæledyr.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hej Svend Erik!

Ja det kan jeg godt forstå, at vi kan måske forkæle de kære dyr for meget og som måske ikke er så godt for dem.
Men det er jo mange som har stort gavn af hunde i dag, mennesker som er blinde og har andre psykiske problemer, har megen glæde af dem ikke så??.
Og hvad vil der ske med alle de hunde og katte hvis de bare skal gå løse omkring? Jeg ville i hvert fald ikke turde gå mig en tur, hvis et hav af hunde var i byen,   de kan jo sagtens angribe et menneske!

Venligs Trixo

Hej Trixo!

Folk har det med at male fanden på væggen! 

Alle de farlige rovdyr og farlige insekter vil i fremtiden forsvinde fra jorden. Hunde og katte vil til den tid ikke gå løs omkring, det har fremtidens samfund styr på.  Angående pasningen af handikappede mennesker og pasning af syge mennesker vil blive mere og mere overtaget af intelligente robotter i det omfang, det er forsvarligt. Denne udvikling er allerede sat i gang, og der vil på det område sker meget mere i nær fremtid, især efter at nanoteknikken er kommet.

Der render heller ikke vilde heste omkring i Danmark
I lande som Danmark, bruger man næsten ikke længere heste i landbruget, dog er der undtagelser. Men i Østeuropa, bruges der mange steder, heste endnu. Og fordi vi ikke længere bruger så mange heste i Danmark, betyder det jo ikke, at der render vilde heste rundt omkring i landskabet, og på samme måde vil der i fremtiden heller ikke blive tilladt, at der render vilde hunde og katte rundt i vores landskab eller andre vilde dyr.       

Efterhånden som menneskets udvikles, vil de med tiden, ikke nænne at holde husdyr, fordi disse mennesker er så højt udviklet, at de ikke har brug for kæledyr, som erstatning for kontakt og berøring, da berøring og kærlighed mellem disse mennesker meget høj. Men naturligvis er det jo ikke således, at alle mennesker pludselig med et, holder op med at holde kæledyr. Man kan ikke sammenligne situationen i dag med den måde fremtidens mennesker vil løse det på. En anden ting er klodens og menneskets psykiske tilstand til den tid, som nemlig vil betyde, at de farlige dyr vil forsvinde på jorden, ifølge Martinus.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hej igen!

Ok det lyder interesant, men også lidt kedeligt at vi ikke kommer til at have de kære dyr omkring os, de har skønhed og det er både spændende og fasinerende at følge dyrenes verden.
Et som jeg ikke kan sluge eller tro på, er det med robotter, det er for mit vedkommende for langt ude og for koldt. Vi mennesker har jo både sjæl-kærlighed-medfølelse-varme og meget mere, (specielt i fremtiden) som robotter absolut ikke har, og det lyder meget mærgeligt, at Robotter skal komme til at tage sig af de syge, de svage har absolut brug for kærlighed-varme-forståelse-indlevelse, som bare mennesker har og kan give hinanden, og ikke bare inteligens, som disse robotter efter sigende kommer til at få. 😮

Venligs Trixo.

Hej Trixo! 

Alt ting skal ses og forstås i det rigtige perspektiv. 

Man slipper ikke noget, heller ikke dyrene, før man er klar til det. Men man vil have en anden indstilling til dyrene, end vi har i dag. Til den tid vil dyrene være meget mere trygge ved menneskerne og menneskene vil behandle dyrene ordentligt, ja til den tid vil dyrene betragte os som deres skytsånd, og man vil heller ikke gå på lystjagt. Det er ikke således, at vi slipper kontakten med dyrene, men vi vil ikke gå ind og forstyrre deres naturlige adfærd. 

Angående det med robotterne, er det ikke således, at de overtager alt menneskelig pleje. I øjeblikket får vi en tydelig undervisning i pligtforsømmelse over for vores svage i samfundet. Det er mange mennesker, der slet ikke er egnet til omgang med handikappede mennesker, det har TV2 lige bevidst over for os. Samfundet befinder sig morals i en dyb krise, men det er samtidigt lærerigt. Her ser vi vores ufærdige sider. I fremtidens samfund vil der kun være kvalificeret mennesker, der tager sig af de syge, og robotterne vil blive brugt til fx rengøring, at løfte mennesker op i sengen og de kan gøre en masse andre ting, som personalet ikke behøver at bruge tid på.

[align=center]Med venlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hejsa!

OK tak for de gode svar, er bleve lidt klogere på dyrenes og robotternes fremtid!

Venligst Trixo

Hei

Nils Kalèn skriver i "Kosmisk livssyn":

s.75: " Dyrene har således haft fænomenal betydning for jordmenneskets udvikling. Men hvor mange af os har
egentlig tenkt på ,at vi jordmennesker også har betydet meget for dyrene i deres udvikling, altså de dyr, som vi har draget ind i vor inflydelsessfære? "Symbiosen" har som alle symbioser betydet et gensidigt udbytte. Dyrene har i samlivet med menneskene ikke kunnet undgå at udvikle sig. Hesten og de andre træk- eller ridedyr har fået deres intelligensevne beriget i samværet med os. Tamme hester, elefanter etc., som måske gennem mange generationer har levet sammen med mennesket, er kommet længere på udviklingsstigen end deres vilde slægtninge. Det samme gælder naturligvis alle vore hus- og selskabsdyr, og det er ikke blot intelligensen, men også i et vist omfang følelsen, der stimuleres til å vokse.

Dette samliv mellom mennesker og dyr er altså noget , som er til fordel for begge parter. Men vi er så vant til kun se egne fordele, at vi bestemt har svært ved at tænke os dyrene som medvandrere på udviklingsbanen. Det er jo en kendsgerning, at vi mennesker med vor højere intelligens har et vist ansvar for de dyr, vi af forskellige grunde har kontakt med. Vi er deres ældre søstre og brødre , og det er da vor pligt at omgås dem på en kærlighedsfuld måde."

Kalèn tar altså feil, han har ikke lest Martinus godt nok eller.....?

Svend Erik skriver:

"Behold du bare din kat, når du er glad for den. Det Martinus mener, er at vi forcerer dyrenes udvikling ved at give dem menneskelige egenskaber. Vi befinder os stadig ligesom dyrene på et ufærdigt stadium, men når vi er blevet modne nok, så vil vi til den tid ikke længere holde kæledyr såsom hunde og katte. Der er jo dybeste set vores egen egoisme, at vi holder kæledyr, men du kan sagtens have ret i, at det kan være et dyr, der har brug for en hvilepause og en kærlig pleje. Og de fleste af os holder ikke husdyr for at være onde imod dem, men vi tænker måske ikke altid over, at vi kan komme til at gør dyrene en bjørnetjeneste, ligesom vi kan overforkæle et barn.

Nu er det sådan, at det ikke er Martinus, der laver skæbneloven; hans opgave er at vise os en moralsk etisk vej ud af vores jordiske ”fangenskab”, frem til at blive det rigtige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det er altså os, der via livets egen tale dvs. i medgang og modgang, lærer, hvad der godt og ikke godt. Livet egen tale, er jo forholdet mellem vores næste, som igen er vores forhold til Guddommen. Det vi sår, må vi høste og gennem livets egen tale, vil vi en dag kun se og forstå, hvad der er ret og hvad der er vrang."

At menneske endnu ikke helt har forstået deres ansvar over for dyrene eller deres medvæseners, kan man ikke jo bebrejde menneskene, da de jo ikke endnu er færdigudviklede; men det ser lidt mærkeligt ud, at på den ene side, er de glade for deres husdyr, for så i næste øjeblik at slagte dem. Og på den anden side, når vi taler om kæledyr, er der desværre mange kæledyr, der bliver så forkælet, at de blive tykke og fede og dermed med tiden, mister deres naturlige instinkt. Herved kommer man til at overtræde kærlighedsloven, ikke i en ond mening, men af uvidenhed og manglende kendskab til dyres naturlige udviklingstrin. Men hører man til dem, der giver sit kæledyr naturlig udfoldelse og plads og ikke menneskeliggøre dem, så kan man vist godt sove roligt om natten, men på længere sigt, er det ikke meningen, at vi skal blive ved med at holde kæledyr."

Og Anette skriver:

"Anderledes står det til med fx hund og kat, som vi holder som vores kæledyr, og ofte kun én af slagsen. Foruden at mange ejere ofte berøver dem deres kontakt med guddommen (igennem at dyrene benægtes et naturligt seksualliv), så bliver de unaturligt stimuleret og påvirket af menneskene."

Hilsen Gabriel

Kære alle

Martinus kommentarer omkring husdyrene er generelle og givet på et tidspunkt da der var brug for klarhed om de store linier men tiden og udviklingen vil åbne op for flere og flere facetter af de store linier, flere og flere "nære" forholds aspekter og dette gælder ikke mindst forholdet til dyrene, de "vilde" og de tamme.

Man kan sige at dyrene er yngre brødre og søstre på udviklingsvejen, vi er begyndt at gå i underskolen og dyrene er generelt stadig i børnehaven selv om flere og flere dyr er midt i eller lige begyndt dette skift.

Dyr er generelt knyttet til en gruppesjæl men i deres udvikling vil de "trække sig ud" af denne gruppesjæl og begynde en selvstændig sjælsudvikling hvis næste skridt vil være opbygningen af et ego hvorefter de vil søge ind imod en udvikling som menneske ligesom vi startede som meget primitive mennesker.

I forbindelse med denne udvikling er det en stor hjælp for dyrene at kunne "trække" på vor menneskelige erfaring ligesom der nødvendigvis må foretages mange karmiske justeringer dyrene i forhold til os og os i forhold til dyrene.

Hvad de karmiske forhold angår skal der også tages med i betragtning at vi jo i tidligere liv ofte har forhold der skal justeres personligt mellem visse dyr og visse mennesker altså helt nære karmiske relationer både behagelige og tætte som ubehagelige og angstfulde etc.

Vi har selv både hund og kat og for kattens vedkommende var det den` der for ca. 12 år siden "valgte" os og flyttede ind som respekteret medlem af familien på de premisser som vor forskelligehed indebærer og oven i dette fik vi nærmest foræret den oplevelse en "frigørelse" fra gruppesjælen indebærer, en proces som katten helt tydeligt ikke ville have nemt ved i et "vildt" liv, denne proces strakte sig over det meste af et år.

Som et ps. havde vi for nyligt en lidt sjov oplevelse med vore børn som er 6 og 8 år, de spurgte på et tidspunkt om de måtte få et dyr hver hvilket vi sagde nej til da vor holdning er, at ansvar for dyr er et "voksent-ansvar" men vi har jo "Misse og Mighty" som de hedder hvortil drengene enstemmigt udbrød: "Det er ikke dyr, det er Misse og Mighty", det skal lige nævnes at vi ikke betragter "vore dyr" som mennesker men forsøger efter bedste evne at være objektive lige som vore børn ikke er voksne men børn på deres egen udviklingsvej.

Kh.Pondus