Hej Avatar

Dette er meget interessante spørgsmål som jeg også har hygget mig med.

For det første er der mange forskellige begreber indenfor dette felt og der er så vidt jeg ved ikke en ensartet brug af de forskellige begreber. Udover Martinus, har f.eks både Eckhart Tolle http://www.eckharttolle.com/ og Rob Williams http://psych-k.com/home.php, men også buddhismen efter min mening meget fornuftigt at sige om disse ting.

Personligt mener jeg at det gælder om at få det bedste ud af alle disse ting samtidig og "løsningen" er meget afhængig af hvor man kommer fra. Jeg var f.eks et menneske der i overvejende grad næsten kun fungerede i min bevidshed/mind, så min vej har gået på at drage min underbevished og guddommen mere med ind samtidig med at reducere indflydelsen fra mit ego (her tænker jeg ikke på Martinus' jeg, som er noget helt andet).

Som jeg ser det er intuition foreningen og videreudviklingen af følelse og intelligens, forstået på den måde at intuitionen drager nytte af disse. "Mind" er for mig noget helt andet, nemlig det vores ego bruger til at holde os fanget i troen om at der er noget der er vigtigere end nuet.

Så for mig gælder det mere om at leve i nuet end om at bruge enten min intuition eller intelligens. At leve i nuet er for mig at bruge hele min følelse, intelligens og intuition uden at være begrænset af mit ego, hvilket jeg ser som det samme som at være i kontakt med verdensaltet og guddommen.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1.

Ja, det med hvad man ligger af betydning i de enkelte ord/begreber, er nok et væsentligt punkt for forståelsen, jeg har også hørt Eckhart Tolles formuleringer, som jeg også finder interessante på deres egen måde, og vil da kigge lidt på Rob Williams også, nu du henviser til ham.

Jo, nuet er og bliver jo det væsentlige, mener jeg, og også derfor jeg stiller mig selv det spørgsmål, om man gør sig selv en "tjeneste" hvis man altid forsøger at verificere/finde svar, via tankerne om: "hvad var det nu Msartinus sagde om denne situation" (datid) eller "hvad mente Martinus nu dette kunne føre til som resultat" (fremtid).

Her er det jeg så tanker, at mine egne intuitive fornemmelser jo dog må, (med tiden) kunne give mig bedre brugbare svar i situationerne, end de svar jeg forsøger at finde i det materiale jeg har fået ind i min "mind" andetsteds fra, da disse svar jo allerede er "fortid" eller giver henvisninger til "fremtidige" konsekvenser.

Så netop når du siger at intelligensen og følelsen, individuelt opbygget i hver enkelt af os, danner grundlaget for hvad vor egen intuition fortæller os, så mener jeg også det er derfra (intuitionen) vi skal finde de mest korrekte svar.

At intelligensen og følelsen så også vokser via Martinusses materiale, og andre "input", bør jo så kun medføre, at vor intuition får bedre og bedre grundlag for at virke korrekt, som jeg ser det.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar,

Det er for mig at se et spørgsmål om at lytte til de forskellige sider af ens bevidsthed som er i konflikt, og finde ud af, hvad konflikterne handler om.

Hvis man føler, noget er rigtigt, så er det så nemt, så gør man det, man føler er rigtigt. Problemet opstår, når der er modstridende følelser og/eller tanker.

Hvis intellektet bruges til at undertrykke forskellige tanker eller følelser, som således ikke får lov at blive hørt, så bliver bevidstheden splittet og man bliver forvirret om, hvad man skal gøre.

Hvis man i stedet  bruger sit intellekt på at arbejde med at give sig selv og andre lov til at være dem de er, og ikke undertrykke og fordømme noget, men i stedet lytte til det, man plejer at fordømme eller ikke vil kendes ved, og man prøver at forstå det, man hører, ja så arbejder man på at bygge bro mellem følelse og intelligens.

Jo mere det lykkes jo mindre splid vil der være i ens bevidsthed, og jo nemmere er det at finde ud af, hvad man skal gøre.

Men det er meget nemt sagt, i praksis kan det dog være et meget stort stykke arbejde. Ja, det er vel i princippet det, det handler om hele vejen frem til man er blevet mennesket i Guds billede.

kærlig hilsen
Jan

  Hej Jan.

Jo, forstår godt hvor du vil hen, jeg ha blot den opfattelse at min bevidsthed er en ting, min "mind" eller "tanke" noget andet, så jeg ser det ikke selv som værende en konflikt mellem forskellige dele af min "bevidsthed".

Der vil jo uden tvivl opstå mange situationer hvor man kommer i tvivl om hvad der er rigtigst at gøre, og hvor man så spørger "sig selv" om svar, og her er det at Ian påpeger, at bruger man for megen tid på at vælge mellem forskellige muligheder for handling, i stedetfor at gøre som den første "indskydelse" siger en man skal gøre, så vil man i langt de fleste tilfælde ende med at gøre det "forkerte", idet det er intuitionen der giver en det første "svar" da den er i kontakt med Guddommen og nuet, mens alle de efterfølgende muligheder stammer fra ens "mind" som resonerer for en, om mulige og umulige konsekvenser.

  Netop det du nævner med at bruge sit intellekt til at undgå at dømme andre med, indebærer jo også, at man så slet ikke tænker fordømmende eller bedømmende om andre, men blot lader dem være det de er, og da foregår der så heller ikke nogen "opvejning" af tanker mod hinanden i ens indre, og man handler med sit intellekt på den måde, at man helt undgår at bruge sin "mind" til at vurdere andre med.

  Ja, det er svært at blive et helt næstekærligt væsen, men andre har jo gjort det før os, så mon ikke vi alle også kommer dertil en skønne dag.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Problemet med intuition er at den ofte kan snyde os fordi "the mind" eller egoet blander sig og får noget der ikke er intuition (egoet) til at ligne ægte intuition (i Martinus forståelse).

Rob Williams taler om hvordan vores underbevidsthed kører sin helt egen agenda (mine ord) uden vi er klar over det, idet den er programmeret af vores fortid og de oplevelser vi har haft.

Så spørgsmålet er for mig hvordan man bedst kommer i kontakt med sin "rigtige" intuition. Personligt bruger det at bede om svar og så fjerner min bevidshed (ego) fra spørgsmålet og så synes jeg at svaret ofte viser sig for mig efter noget tid.

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

Jo, vi bliver helt sikkert "taget ved næsen" mange gange af vor eget ego eller af vor "mind", og det er også derfor jeg mener at det mest rigtige mange gange er det der først falder os ind, (før egoet eller "the mind" begynder at tage over).

Bøn er absolut også for mig et effektivt redskab, ikke alene til at få svar med, men også til at tilkendegive bevidstheden om sine egne ufærdigheder med (forlad mig min skyld) og til at give udtryk for at man gerne vil lade sig lede intuitivt af forsynet,(ske din vilje) fremfor kun at ville lede sig selv, så den kraft der ligger i at bede er afgjort værd at have med sig, mener jeg.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar:

Kan man sidestille intuitionen med første indskydelse?

Hvordan skelner man mellem instinkt og intuition?

Instinkt beskrives ofte som fornemmelse.
Vi har en lang historie bag os, med dyriske vaner og tendenser,
som vi ofte køre automatisk på banen som noget af det første
(grundet talenter på c stadiet), med mindre vi stopper op et øjeblik
og tager et bevidst valg.

( se evt Withus "symbolet" som ofte blev anvendt i foredragene på Klint
i uge 30)

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

Godt spørgsmål, men måske er det ikke så vigtigt, da man enten har sin intuition udviklet eller også ikke har (og derfor bruger sit instinkt).

Det med at stoppe op og tænke over sine valg er netop det Ian og Mayaerne advarer mod at der i fremtiden ikke bliver tid" til, så uanset ens udviklingrin, så er det, efter min opfattelse, ikke det mest brugbare at tænke dybere end til den første tanke der falder en ind.

  Vil dog mene, at passer fremlægningerne omkring udviklingsprocessene,mayaerne påviser, så er de fleste nok for længst under større påvirkning af intuitionen, end af instinktet, med mindre vi er født her, med et helt andet formål end det at skulle kunne fortsætte på denne planet, efter jordens eget løft til en højere vibrationsfære, og det er der sikkert også nogle der er.

  Kærlige hilsner fra Avatar.

Jeg har en ide om, at vi skal bruge vores følelse og intelligens
til, at træne og opøve den menneskelige side....A via B til C stadiet.
Så denne side efterhånden bliver automatisk (C- stadiet). På C stadiet
er følelse og intelligens i balance = intuitions båret.

Kærlig hilsen Ejby

Avatar wrote:

Det med at stoppe op og tænke over sine valg er netop det Ian og Mayaerne advarer mod at der i fremtiden ikke bliver tid" til, så uanset ens udviklingrin, så er det, efter min opfattelse, ikke det mest brugbare at tænke dybere end til den første tanke der falder en ind.

Hej Avatar

Jeg er enig med dig et langt stykke hen ad vejen, men synes du går lidt for langt i din konklusion.

Martinus havde kosmisk bevidsthed og alligevel tog det ham et helt liv at beskrive det han vidste. Selvom han hovedsagelig brugte sin intuition (eller mere korrekt i hans situation hans kosmiske bevidsthed) går jeg ud fra at han også har tænkt sig rigtig godt om mange gange mens han har siddet og skrevet, f.eks for at sikre at han fik skrevet det på en måde der kunne forstås as os "almindelige" jordmennesker.

Her kommer jeg sjovt nok til at tænke på noget af din kommunikation fra tidligere hvor jeg opfattede det sådan at du kom ud i nogle lidt lange diskussioner fordi du ikke fik udtrykt dig helt som du måske ønskede, så det er måske også et eksempel på at det i nogen situationer kan være ok ikke at følge sin allerførste indskydelse.

Men, når det er sagt, så er jeg enig i at det nok i de fleste tilfælde er en god idé ikke at overtænke tingene. I følge Rob Williams kan vores underbevidshed behandle mange, mange gange den information vores hjerne (bevidsthed) kan behandle, hvilket jo passer meget godt med Mayaernes forudsigelser som du er inde på.

Med kærlighed

Lars

Hej Ejby.

Det tror jeg også du har ret i, jeg håber så blot på selv at være over a-stadiet lige hvad intuitionsudviklingen angår.

 Men hvor er det herligt at vide, at skulle jeg stadigvæk høre til de "primitive" der handler på instinktet, så gør det ikke så meget, så må jeg blot gå lidt længere end jeg selv håber på, for at nå målet, men når målet det gør vi jo alle, før eller senere.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Lars1.

Jo, hvad angår Martinus selv, så tror jeg ikke det havde nogen "negativ" indflydelse , at han "tænkte" lidt over tingene, idet han jo konstant var i forbindelse med sin intuition, men det er nok helt anderledes med de fleste af os andre.

Jeg har netop førhen tænkt en del mere over hvordan jeg skulle forklare mig, end jeg gør i nuet, og måske er det netop derfor mine formuleringer dengang tit blev så uforståelige for andre. ???

Ihvertfald får jeg ikke nær så tit svar tilbage, som viser at man ikke helt har forstået mig, efter at jeg blot er begyndt at skrive det første der falder mig ind, og helst så hurtigt som muligt.

  Men om der så er mening i det jeg skriver, for andre, det kan jeg jo ikke selv afgøre, måske er man blot blevet mere tilbagehoildende med at krittisere mine "sære" udmeldinger, af kærligt hensyn til mig.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Set fra min side synes jeg din kommunikation er blevet langt bedre, så herfra er det ikke pga kærligt hensyn til dig 

Så hvis det skyldes at du tænker mindre over hvordan du skal forklare dig, så kan jeg kun sige at det virker, så fortsæt endelig med det 

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

Tak, et par kærlige spark i "r" fra nogles side herinde, har sikkert også haft en positiv effekt, men da dejligt at høre at noget har virket på mig.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Martinus' analyser er for mig et glimrende eksempel på hvordan intellektet kan bruges til at støtte forståelsen af følelser og intuition.

Martinus nøjes ikke med at sige: sådan her er det, og det er det, fordi det siger min intuition mig og desuden føles det godt og rigtigt. Men han argumenterer særdeles grundigt med logisk sammenhængende tankerækker for at det kosmiske verdensbillede er korrekt.

På den måde henvender de kosmiske analyser sig både til folks følelser og forstand (og gryende intuition).

I starten da Martinus begyndte at skrive, havde han ikke tilstrækkelig træning i at formulere analyserne på en sådan måde at de ikke kunne væltes. Så vidt jeg husker var det Lars Nibelvang, der hjalp Martinus til at få formuleret analyserne på en sådan måde, at de ikke kunne væltes.

Det vanskelige for Martinus var ikke at få svarene på de spørgsmål han stillede. Dem fik han automatisk via sin kosmiske bevidsthed. Det vanskelige var at få disse svar nedtransformeret til en sådan form, at de var forståelige for os, der ikke har kosmisk bevidsthed og tilpasset vores intelligensniveau, sådan at vi logisk kan følge hans argumentation og dermed selv eftertænke analyserne.

Heri har der ligget et stort intellektuelt arbejde. Og det er dette arbejde: konstruktionen af logisk, sammenhængende tankerækker, der gør Martinus' arbejde til en videnskab, og ikke kun noget, der føles rigtigt og derfor noget man måske kan tro på.

Hvis man vil bevise at Martinus' analyser ikke er rigtige, må man først bevise at noget kan komme ud af ingenting, og at noget kan blive til ingenting. Det er nemlig de grundpræmisser Martinus argumenter ud fra.

Intellektet er den evne, der gør Gud til videnskab.

kærlig hilsen
Jan

Kære Venner,

Når Jeg læser 'Intellektet kontra intuitionen', så tænker Jeg; hvad er nu det, -
det er jo intuitionens indflydelse, der gør, 'et høj-intellekt',
der er god grund til at skelne mellem intelligens og intellekt,

ligesom hunde er 'intelligens-blinde', så er menneskene 'intuition-blinde',
'brug din intuition' (A. Bailey), 'brug Jeres intuition' (Stig Møller) og lign. udsagn i fx radioen, fra tid til anden,
men hvordan er det så lige man gør, altså bruger sin intuition, ?
det er jo lidt i stil med, at sige til en blind; 'brug øjnene',

men intelligensen den kender Vi, og bruger den efter bedste evne, ønske, behov,
Vi kan så at sige, tænde og slukke, skrue op og ned, for den,
det kan Vi ikke med intuitionen, der jo kun virker, når man allermindst venter det,

Kærlig hilsen
Holger