MartinusForumDk

Del:
Notifications
Clear all

Inderste, højeste og personlige selv  

jc
 jc
(@jc)
Medlem

Inderste, højeste og det personlige selv.

Hej alle sammen.

Jeg skriver dette indlæg i forbindelse med at jeg havde en kort dialog sammen med Lykke her på forummet, angående det at vi alle sammen er identiske på jegets eget plan. Jeg føler lidt at jeg skylder et svar og en forklaring til hende og alle andre interesserede læsere. Imellemtiden mener jeg også at jeg har fundet ud af en mere sund og tilgængelig måde at forklare det på. Mere venlig og imødekommende måske. 

Måske er der mange der er klar i dette med jeget, og måske er der nogen som slet ikke er, under alle omstændigheder vil jeg gerne forklare dette fænomen, ud fra mit eget perspektiv og forståelse og jeg håber at alle interesserede læsere får noget godt ud af det.

Kort fortalt/langt fortalt.

Kort fortalt er den mest simple måde at forklare hvorfor at vi alle er identiske på jegets plan, ved at vi ser at jeget er identisk med den absolutte tomhed og det kan derfor i sin natur ikke deles eller splittes op, fordi at der ikke er noget at opdele. Jeget kan altså ikke splittes, men jegets oplevelse af sig selv kan deles i uendelige adskildte oplevelser der foregår igennem et uendeligt antal evige legemer, der hver især har en evigt skiftende personlighed, fremtræden og karakter.

Hvis vi skulle forklare dette i et tilgængeligt fysisk billede, med nogle tilgængelige fysiske genstande, kan vi sige at vi puster en gennemsigtig ballon op og trækker et net hen over den. 
Hver maske i dette net repræsentere en personlighed, en karakter, en søn og den gennemsigtige ballon repræsentere jeget. Vi hænger vores ballon op i en snor i midten af vores foredragssal hvor at vi altså holder vores imaginære foredrag. 

Vi må først og fremmest forstå at hele jeget er tilgængeligt og tilstede i hvert legeme og søn. Og ikke et stykke af det. Hvis jeget er begrænset i sin oplevelse er det udelukkende pågrund af energi og bevægelse. 

Når vi kigger på vores ballonmodel kan vi se at alle personlighederne(nettes masker) allesammen benytter sig af det samme jeg(hele ballonen) og at dette jeg i virkeligheden blot kigger ud af et hav af forkellige oplevelses områder og fartøjer.

For at gøre ballonen lidt flottere og lidt mere sjov har vi sat lys i nettet som vi tænder. 

Og henover den gennemsigtige ballon har vi nu et lysende net med hundredvis af små lysende huller eller masker som symbolisere delene, og naturligvis hele den lysende kugle som repræsentere helheden eller guddommen. 

Vi slukker lyset.

Nu har vi i mørket en skinnede lysende kugle, i luften stående, placeret i midten af lokalet. Hvis vi gjorde kuglen til en virkelig praktisk oplevelse, ville vi se at der hvor lyset er fortættet, altså hvor bevægelserne hober sig op og smelter sammen og bliver til det vi kalder energi, ja der får vi øje på selve de evige legemer, og der hvor lyset syntes at “rejse" ville vi få øje på alle de forskellige karaktertræk, farver og personligheder stråle udfra hvert legeme.

Mørket symbolisere nu jeget og lyskuglen symbolisere resultatet af mørket.

Hvert levende væsen benytter sig altså af samme jeg, hvert levende væsen stammer fra mørket. Hvert levende væsen er dog en adskildt oplevelse som guddommen har af sig selv. Og derfor vil der for evigt være en uendelig hærskare af individualiteter, essensen er at de har sæde i samme kilde, altså stilheden eller Guddommen. 

Det som giver væsenet personlighed og karakter, er de tankearter og formationer, følelser og bevægelser som er knyttet til hvert enkelt evige legeme, og vi ser således at hvert enkelt tilsyneladende fra hinanden adskildt og levende individ i virkeligheden er resultatet af en tankekombination fra det samme jeg, og derfor ultimativt fra det samme væsen. 

Vi kunne tage en meget primitiv djævlebevidst diktator og bytte dennes “jeg" ud med det mest alkærlige humane væsen, og vi ville så absolut ingen forskel i deres opførsel og væremåde se, de ville være totalt uforandret, fordi at deres "jeger" er identiske og i virkeligheden kun udgørende ét eneste jeg. Byttede vi derimod deres overbevidsthed, dags og natbevidsthed ud med hinanden, ja så ville de to væsener skifte karakter. 

Når vi taler om flere jeger, så taler vi dybest om det samme jegs evigt og absolut adskilte oplevelser og ikke en adskillelse af jeget. Men det er klart at når jeget oplever ud af ét legeme, da ville alle andre oplevelser jeget har, set fra dette legemes perpektiv af, være af latent natur, hvis ikke under latent natur. Det vil sige at det levende væseners oplevelser findes i rødderne på hinanden.

Så individerne vil altså ikke i evighed kunne sanse direkte deres identitet som værende identisk, men i særdeleshed indirekte. Så enhver søn møder altså essensen af sig selv i et andet væsen, men ikke sig selv, eller sit selv. 

Før at "jeget" bliver til jeg, er der er der ingen jeg fornemmelse. Eller før at stilheden får karakter som jeg, er der ikke noget jeg nogen steder at udtale eller at referere til. Men i stilhedens foreningen med energien, giver energien stilheden uendelige adskilte jeg oplevelser, karakterer og personligheder.

Martinus forklare at overbevidstheden holder vores erfaringer og nat og dags bevidsthed er hvad, og hvor meget vi er bevidste i. Så vi skal ikke tro at det er den samme person der er i alle, men det er det samme "syn" den sammen neutrale upårvirkede ikke kommenterende stilhed.

Så vi har altså et personligt selv, et højeste selv og et inderste selv. Lad os kort gå igennnem hvad disse "selver" er.

Det personlige selv, er den personlige tankekombination der knytter sig til vores individuelle adskildte fra hverandres legeme, strutur og sind. 
Og vores højeste selv, er Guds såkaldte jeg, som er den højeste og mest fuldkomne, mest oplyste og vidende tankekombination jeget kan have eller være tilknyttet til. 

Og vores inderste selv er altså tomheden i renkultur, vores tætteste oplevelse af det absolutte jeg og det eneste man rigtigt kan sige om dette jeg og selv, er at det sidder helt stille og ser på. 
Det er ikke et jeg der ser og det er ikke et syn, men det er “syn” det er udenfor alle omstændigheder og forhold, og det eneste at det gør og foretager sig er at det sidder der på sin pind, helt stille, forholdsløs, og kigger på. Det kender hverken til himmel eller helvede, begyndelse eller afslutning, godhed eller ondskab, smerte eller behag, det syntes ikke at noget er skidt, det syntes heller ikke at noget er godt, eller såre godt. Det sidder blot der i alle levende væsener og ser på, uden nogen som helst kommentar eller mening. Men det ser alle ting, det ser smerten, det ser latteren, det ser skriget, jamren, sagliheden, larmen, musikken, roen, det ser stanken, duften, træerne, vejen, vandet, krigen. Det ser på det hele og alt og kun med én eneste øredøvende kommentar: absolut stilhed. 

Bevæger vi os ud af denne kerne af det evige forholdsløse syn som er det samme i enhver, altså bevidsthed i sig selv uden forhold. 

“Altså man kan sige om dette forholdsløse selv at det er som lyset i et værelse, der kan stå grimme eller pæne møbler, der kan stå folk der skændes, eller mennesker der kærtegner hinanden, men selve lyset er der bare uanset hvad der sker, det lyser på det som er.” 

Men kommer vi et lille skridt ud af den rene forholdsløse bevidsthed, kommer vi ud i det absolutte forhold til tilværelse og vi ender ud i Guds jeg eller vores højeste selv, som er et evigt smil, et evigt ja til alt, et evigt hvad kan jeg hjælpe med, og en evig udtale af at alt er såre godt, ja det er så at sige den højeste dom over universet. Det er det sted jeg har fortalt at universets absolutte automatfunktion møder universets absolutte frihed. 

Bevæger vi os endnu længere ud eller væk fra kernen kan vi se at der kommer mange forskellige indviduelle legemer til syne med tilhørende forskellige personligheder og smag der hver især er med til at give det samme jeg eller guddommen en forskellig ide eller dom over universet, strækkende sig fra det mest primitive mørke til det mest ophøjede og kulminerende lys. Vores højeste selv er altså identisk med de af vores allerhøjeste tanker.

Men det er altså den samme stille og fuldstændigt tavse og ligeglade betragter der sidder bagved hver eneste eksisterende væsen og oplevelse i verdensaltet. Overalt hvor vi går hen møder vi Gud der udstråler og udtaler en ide om ham selv og hans liv og væren. Inde på den anden side af enhver person eller ting, finder vi dybet og røddene af os selv og essensen af alle ting, Gud. 

Kærlig hilsen
Jacob 

Citer
Topic starter Udgivet : 06/09/2012 02:33
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Jeg er ked af at jeg kom til at poste dette indlæg tre gange. Det var bestemt ikke min intention.

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 06/09/2012 02:36
Svend
(@Svend)
Medlem

Hej jc.

Dine tre indlæg kan hermed beskrives som "en treenighed".....
Eller måske som X1,X2 og X3.....

Hoho! Det var en vits ;-)

SvarCiter
Udgivet : 06/09/2012 10:23
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Hahahahaha!!

Jeg syntes at det er en ret god vits! :D

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 06/09/2012 10:57
lasse
(@lasse)
Bruger Admin

Jeg fjerner de to andre - tak for indlægget :)

SvarCiter
Udgivet : 08/09/2012 08:21
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Tak skal du ha Lasse :)

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 09/09/2012 12:43
 Anonym

Det er en desiplin af egoet, Egoet og den usikkerhed kommer af egoet. man skal opsøge ting som egoet ikke kan lide, for at få det til at forstå.

SvarCiter
Udgivet : 09/09/2012 21:07
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Det tror jeg at du har ret i Wandy.

Med hensyn til egoets oplevelse så oplever jeg at ligeså snart at egoet virkeligt forstår noget. Er det der slet ikke, så er der kun guddommen eller jeget tilbage.

At jeg skal opsøge alle de ting som egoet ikke bryder sig om, er muligvis nok den hurtigste vej til varig fred og kærlighed. Her har man muligheden for at se sig selv i øjnene og sejrer, men endnu vigtigere at komme til kort og opleve nederlag. Jeg ser det sådan at jo mere vi kommer til kort jo mere åbner vi op. Men vi kommer kun til kort ved at engagere os i livet.

Indgangen til himmelen er ikke pyntet op med blomster og hjerter, den er pyntet med frygt.

Ud over det er tålmodighed med sig selv og sine "fjender" hvad enten de er externe eller interne en rigtig god ven for mit vedkommende, når jeg altså kan manifestere den. Især tålmodighed med sin egen ultålmodighed og ufærdige sider. Det er noget nemmere at vente på andre når at man kan vente på sig selv.

Jeg er helt enig med din kommentar omkring egoet, og tak for din bemærkning, jeg sætter pris på det.

Kh jc

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 09/09/2012 22:40
Svend
(@Svend)
Medlem

Hej Wandy.

Jeg er helt enig Wandy. Vi mennesker vil gerne enten flygte fra mørket eller bekæmpe det, men at bekæmpe mørket er at skabe krig, og vi kan ikke flygte fra mørket til evig tid. Det vi skal lære er at møde mørket ved at tænde lys. Jesus sagde jo også, at vi skal bede for vore fjender - at bede for vore venner er derimod ingen kunst.

Martinus siger, at alle tanker skal kulminere i alle grundenergier, før de er fuldkomne. Inden dette er sket, vil vi stadig møde denne tanke. Det vil altså sige, at sålænge der er noget vi ikke kan lide, så er denne tanke ikke fuldkommen, og så vil vi møde tanken igen. Vi kan derfor, ved ikke at flygte fra det vi ikke kan lide, hurtigere komme til en forløsning og accept.

Jesus viste dette ved ikke at flygte fra sine bødler, men tvært imod at komme dem i møde, da de sagde, at de søgte efter Jesus af Nazareth.

SvarCiter
Udgivet : 11/09/2012 00:45
 Anonym

Kan læse af der af og til bliver henvist til biblske citater.
Jeg er så gået lidt væk fra biblen, synes at folks forskellige religioner, Jahoveds vidner, Coranen, Adventister MM.kun underkuer folk.
Heldigvis læste jeg Florence Scovel Shinn's bøger for en del år siden, hun tolker biblen på en sund og kærlig måde.
Jeg har også oplevet kristne missonærer, udføre et par mírakler i Jesus navn. Men ellers er jeg til buddhistisk filosofi.
Jeg er til alt hvad er hjælpende og godt, uden kritik og ikke-dømmende.
Ikke at jeg kan leve op til det, endnu :(
Forsøger og er opmærksom på det.

Skal jeg komqmqe af mqed et par citater fra biblen, somq jeg godt kan lide:
Jeg er over alt, løft en sten og jeg er under den (noget i den dur)

Et træ kendes på frugten.

Jeg tror ikke på engle, men alligevel så hænger der et stort billede af Gabriel på min væg :)

SvarCiter
Udgivet : 12/09/2012 23:19
jc
 jc
(@jc)
Medlem

"hjælpende mentalitet"

Hej Wandy,

Citat Wandy: Jeg er til alt hvad er hjælpende og godt, uden kritik og ikke-dømmende

Det var da et utroligt dejligt udgangspunkt.

Det lyder ret Kristent, ja og muslimsk for dens sags skyld.. Og endda også jødisk og hinduistisk!
Måske det er et spørgsmål om kognition, perception, navngivning og fortolkning.

Der samme gælder vel troen på engle, jeg kan heller ikke tro på engle, ej heller Gud.

Jeg har lagt mærke til at der er et stort skel på tillid og tro. Verden eller tilværelsen er jo en billed-sekvens, og med tro der tror vi på et billede eller nogle af billederne i og af verden, og vi tror her at nogle af disse billeder er vigtigere og mere virkelige end andre billeder og vi siger til mennesker at deres billeder er forkerte eller mindre vigtige.
Med virkelig tillid har vi tillid til det som "er" uanset hvad. Vi har tillid til billederne som de er, men vi tror i allersidste ende ikke på nogen af dem. Og på den måde er vores opmærksomhed i virkeligheden rettet imod det som ikke er billeder, men det som er foran og bagved billederne. Hvilket nogen kalder Gud, eller jeg.

Så du har et billede af ærkeengelen Gabriel hængende og du tror ikke på engle, men din tilgang til livet og verden er optimistisk og du ønsker at befordre tolerance, hvilket jo er synonymer eller maskeringer af ægte eller dyb tillid. Men som verden umiddelbart ser ud i dag er der ingen umiddelbar logisk grund til optimisme eller ikke at dømme vores næste eller den kosmiske styrelse af verdensaltet hvad enten den er kaos eller intelligent. Det vil sige at tillid kommer fra det som observere og ikke af det der observeres. At ha et billede af en engel uden af tro på engle er et godt billede og symbol på tillid, hvilket jeg syntes er ganske smukt. Du har tillid til det der ligger bagved billedet.

Hvad er engle i princip? Der jo en hjælper eller tjener. En tjenene ånd eller mentalitet. Det vil sige at der findes engle udfra den perception af at vi i høj grad bliver hjulpet af vores omgivelser og medmennesker.
Men vi kan jo ikke engang se disse engle, da ånd, mentalitet, sind jo ikke er synlig, men vi ser det som bliver styret af mentalitetenn altså organet eller legemet.
Men engle kan sagtens defineres til "hjælpende natur" eller hjælpende mentalitet". I følge åndsvidenskaben overlever mentaliteten jo det fysiske legemes død og ja også ifølge hovedparten af verdens religioner og de største filosofier.
Men det vil betyde at der efter sigende findes mentalitet eller tankevirksomhed både i og udenfor det fysiske legeme.
Ja dybest set mener de største tænkere, mystikere og videnskabsmænd at bevidsthed er det fundamentale i universet, eller rettere det er identisk med universet.

Så med tillid til universet har man jo i sidste ende den indstilling at universet i sig selv er hjælpsomt og venligt stillet overfor en og hvis alt derfor i sin inderste forstand er "hjælpende mentalitet", så er der jo i sandhed set fra et vist perspektiv intet andet end engle og disse engle er igen identisk med de levende væsener. Alt er "hjælpende mentalitet" denne hjælpende mentalitet møder vi så i fire grund substanser vi kender fra naturen, fast, flydende, luftig og æterformig materie. Hvilket betyder at de levende væseners legemer og mentalitets processer altså variere fra meget tæt og tung, til næsten usynlig og "vægtløs". Dette peger på at "hjælpende mentalitet" muligvis assistere i både fysisk og psykisk form og i alle former alle steder og alle vejene.

Så ja, engle kan godt fremtolkes ud af et tillidsfyldt verdensbillede uden at man nødvendigvis tror på dem.

Kærlig hilsen
jc

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 13/09/2012 02:31
 Anonym

Uden det skal lyde "hucci gucci" Så var det godt skrevet, så alle kan forstå det (ville ønske at jeg kunne formulere mig lige så godt på skrift)
Det giver lige en drejning, til at se tingene fra en anden vinkel.Tak for det :)

SvarCiter
Udgivet : 13/09/2012 20:55
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Hej igen Wandy!

Tak for dine ord :)
Og tak for dine gode og interessante spørgsmål og kommentare!

Kærlig hilsen
jc

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 15/09/2012 10:37
jc
 jc
(@jc)
Medlem

I virkeligheden er legemet intet andet end en illustration af det eneste og evige jeg. Legemet er billedet af det usynlige, af det ikke eksisterende, det er derfor at alle legemer enten er cirkler eller bygget op af cirkler.

Ja, man skulle tro at jeg var blevet besat af at der kun er ét JEG. Men virkeligheden og sandheden er altså fængende.

Det sidste jeg vil ind på er universets love og form. Ja, hvis det var sådan at der var mere en et væsen, mere end et JEG. Ja så ville der ingen love eller form kunne finde sted.

Hvad mener man om karma loven, ville den kunne eksistere hvis at der fandtes mere end et væsen og altså to væsener? Nej, så ville alt energi rejse i lige line og alt ville være lig intet, hvis bevægelserne ikke kom tilbage, ville der intet være at opleve, alt ville være dødt og ubevægeligt.

Alt udgår fra A og alt kommer tilbage til A.

Fra A til B er livets største illusion,

b, c, d, e, f, g, osv. er illusioner.

Vores legemer er skabt af karma alt hvad der eksistere af form, ting og oplevelser er skabt af karma. Fra det inderste åndelige legeme til det yderste mest robuste fysiske legeme er alt skabt af karma. Eller direkte oversat, alt er skabt af handling. Alt, er cirkler, kredsløb og kugler.

Dette er i virkeligheden kun et billede af at det eneste eksisterende væsen kigger på sig selv og oplever sig selv, bevidst, ubevidst, frit og automatisk. Men uanset set hvad er det universets grund handling. Det kigger på sig selv.

Vi kunne simpelthen ikke ha et legeme, opleve eller modtage karma, hvis der var mere end et væsen. Grunden til at når vi brækker alle ting op og fra hinanden og ser på dem, finder vi ikke andet end cirkler og kugler, netop er fordi at der kun er én.

Hvordan skulle karma loven, årstiderne, reinkarnation, planeter, partikler, dage, kunne eksistere hvis at der var to eller flere væsener, og ikke kun ét? Det ville den ikke kunne, den eneste grund til at loven og disse foreteelser virker og fungere er fordi at når vi gør noget imod et andet væsen, så er dette væsens 'jeg' 200 procent identisk med vores eget jeg og derfor udtrykker universet denne illusion på den absolut eneste måde at man kan udtrykke denne handling på, nemlig ved en cirkel bane af energi og bevægelse, der både illustrere eller projektere handlingen og som også illustrere det eneste eksisterende væsen som den eneste måde den kan illustreres, nemlig ved en helhed en cirkel. Cirklen er det højeste billede på jeget, gud eller faderen. Så cirkelen illustrere altså bevægelsen og det levende væsens identitet som være en, et, hel og fuldkommen.

Der findes kun tomhed og cirkler der afbilleder tomheden via bevægelse.

Til alle dem der har læst med , tak for jeres opmærksomhed.

Det kan måske være trist at indse, at man er den eneste der eksistere, det kan måske føles ensomt.
Men man kan umuligt blive ensom når at der kun er én, det kræver to at være ensom. Jeget er totalt opfyldt i sig selv.
Jeget er herligt, det er helt og det er helligt.

Fra mig udgår alt. Fra mig strækker alting sig, og til mig vender alt hjem. Vend en sten og du vil finde mig her, spræk et stykke træ og der vil jeg være.

Kh Jacob

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 04/11/2012 19:50
Svend
(@Svend)
Medlem

Hej Jacob.

Jeg er enig.

Når jeg indser, at jeg 100% skaber min egen skæbne, så får jeg for alvor lyst til selv at skabe den. Var jeg kun 99% herre over min egen skæbne, så var jeg slet ikke herre over skæbnen, og dermed er alt under 100% lig med 0%, hvilket er lig med et altomfattende intet. Da livet, og ikke intet, er en kendsgerning, bliver det også til kendsgerning, at jeg er 100% herre over livet.

Troen på udefrakommende tilfældigheder er imidlertid med til, at vi kommer til at opleve det velsignede mørke, som er en forudsætning for, at vi kan se lyset. Troen på tilfældigheder gør, at vi tror vi oplever noget, som vi ikke selv har skabt. Denne tro gør, at vi selv udfører mørke gerninger, som vi ikke tror vil ramme os selv - og dermed er troen på tilfældigheder med til, at vi kommer til at opleve mørket, som er en forudsætning for den senere oplevelse af lys.

Jeg vil gå lidt videre og sige, at selv cirkelbevægelsen (eller den kugleformede/globeformede bevægelse, som Martinus også kalder den) er en illusion, for skabeevnen og oplevelsesevnen er præcist det samme. Det er X2 set ud fra et perspektivprincip. Det vi skaber oplever vi med det samme. Når jeg "dræber" et andet væsen "dræber" jeg mig selv umiddelbart og med det samme, for der findes kun et væsen. Det kan måske være svært at indse, at det forholder sig sådan, men sådan må det være, ellers ville kabalen ikke gå op.

SvarCiter
Udgivet : 04/11/2012 22:49
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Hej Svend.

Det kan måske være svært at indse, at det forholder sig sådan, men sådan må det være, ellers ville kabalen ikke gå op.

Lige præcis. Det er både hårdt og svært at indse, men det er det endelige og fundamentale facit. Det er X'et der får det hele til at gå op. Men det er intet andet end den fuldkomne kærlighedsligning og erkendelse. Fra dette stå sted, bliver det nemmere at tage ansvar og elske sine næste. Når man indser at næsten og Gud er identisk med en selv, at Jeg, mine medvæsener og Gud er et og samme væsen, og når man er kommet over den falske sorg af ensomhed og begynder at åbne sine arme op for den Guddommelige alenehed, så åbner man jo op for lykken, freden og retfærdigheden. Man åbner sig for at indse sig selv som sandheden, altså det absolutte, evige og udelelige. Men det er klart det er en langsom og gradvis proces, der tager liv og udvikling. Men at erkende det teoretisk og har det som teoretisk udgangspunkt er et godt sted at se tingende fra. Tror jeg.

Jeg vil gå lidt videre og sige, at selv cirkelbevægelsen (eller den kugleformede/globeformede bevægelse, som Martinus også kalder den) er en illusion, for skabeevnen og oplevelsesevnen er præcist det samme.

.

Helt bestemt, så absolut, det må være givet! Det er en vigtig erkendelse. Men man må erkende den som den højeste af alle eksistrende illusioner, det er trods alt en evig og konstant illusion. Og den giver sig ikke til kende som en streg eller en firkant eller en trekant. Den giver sig til kende som den meste "logiske", "korrekte" og "nærmest" illusion . Netop af den grund at hvis det usynlige kunne opserveres, ville det mest indrammende og omfattende billede(illusion) være en kugle eller en cirkel. Vi kan kalde det for automat illusionen. Og vi ser at denne automat illusion er til stede overalt og i alt. Akkurat ligesom at automat illusionen på uendelighed er en spiral. Men det er klart alt oplevelses materiale er at henføre under illusion, ja så længe vi kan se, føle eller mærke det, er det en illusion, er det et "billede" et billede på det absolutte.

Bevægelse er energi og energi er bevægelse og disse to foreteelser er ét med tomrummet. Hvis jeg gør en ondt, så gør jeg det i tomrummet og imod tomrummet, og altså imod mig selv i samme øjeblik. Men dette såkaldte øjeblik eller dette evige "nu" hvor at jeg udføre denne gerning, danner et himmel legeme som altid har været til, det klart at når tomrummet handler imod sig selv, så skal det vises, eller illustreres og det bliver så illustreret ved det vi kalder rum, bevægelse og tid.
Det at tomrummet slår sig selv ihjel, udtrykkes så billedligt ved en cirkel, hvis vi kigger på cirklen udefra er den identisk med dette øjeblik, eller det evige "nu" og evighedslegemet, men hvis at vi zoomer ind på denne cirkel og kigger på dens krumninger vil vi se årtusinder, planeter, steder, og en mangfoldighed af situationer og forskellige landskaber fare forbi indtil at der vil være en fuldkommen spejling af handlingen. Ja vi ser så at sige illusionen fra et andet perspektiv og i detaljer, som vi her kalder de laveste illusioner, nemlig der hvor at bevægelsen ikke syntes at være tilbagelagt eller fuldkommen eller ophobet i en koncentreret cirkel eller kugle, som vi altså kalder den højeste illusion. Fordi at den højeste illusion altså repræsentere det absolutte i en mere hel-lig form. Alle bevægelser og karma bølger er allerede tilbagelagt og fuldkommengjort, det er bare et spørgsmål om vi befinder os et sted hvor det ser ud som om at det hele bevæger sig eller det hele står stille.

"Så når tomheden så at sige slår sig selv ihjel" sker det altså i nuet. Også selvom at der går 10 liv og vi ser 3 forskellige væsener udføre handlingen. Men for at dette kan lade sig gøre, må det illustreres, ellers kan det jo ikke ske, til det skal vi ha legemer, væsner og vi skal ha gerningen illustreret.

Set i det mest objektive perspektiv, ville denne handling være identisk med en cirkel eller selve legemet der handler, som vel og mærke altid har været til og alt vil være til i det evige "nu"( det evige "nu" som kan beskrives som det første ekko af det absolutte).

Zoomer vi ind på dette legeme og selve krumningerne i cirkelen eller kuglen,, kommer tiden rummet og den bevægelse til syne, vi kan her se inkarnationer og vi kan se et væsen dræbe et andet og et andet væsen dræbe det første væsen, men det er så at sige de laveste illusioner. Men drabet eller karmaen foregår i samme nu, vi befinder os bare i et relativt perspektiv i forhold til det absolutte. Vi befinder os i tid og rum. Men tid og rum er lokaliteter i evigheds legemet. Evigheds legemet bliver naturligvis også oplevet i en slags tid, men det er en anden slags tid. Vi har altså bare en illusions variation fra adskildt - lig til hel - lig. Fra lav til høj. Cirklen, kuglen og spiralen er de højeste illusioner og de levende væseners individuelle legemer og gerninger er de laveste illusioner.

Den allerhøjeste illusion er guldglorien. Der opleves kuglen og fornemmelsen af "Jeget" fra sit inderste yderpunkt, og, sit yderste inderpunkt, i samme perception. Hvilket betyder at oplevelsen af det levende væsen kulminere i laveste lokalitet ligesåvel som at den kulminere i højeste objektivitet.

Ja. Det sådan det er. Det kan ikke være anderledes.

Kh. Jc

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 05/11/2012 01:14
 Anonym

Bliver helt varm om hjertet, hvor er det smuk læsning :)

SvarCiter
Udgivet : 13/11/2012 00:37
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Det bliver jeg glad for at høre. Tak!

Kærlig hilsen
Jacob

SvarCiter
Topic starter Udgivet : 17/11/2012 13:02

Skriv et svar

Author Name

Author Email

Titel *

 
Forhåndsvisning 0 revisioner Saved
Del: