Share:
Notifications
Clear all

Det maskuline og feminine princip.  

Side 1 / 5

jc
Indlæg: 860
 jc
(@jc)
Medlem
Meldt ind: 13 år siden

Kære alle sammen.

Jeg sad og tænkte lidt over med hvilken kraft de store åndelige undervisere er båret og ved hvilket princip de hovedsageligt underviser eller udtrykker sig.
Og da jeg jo arbejder på at være en mere tolerant og afslappet skribent, syntes jeg at det kunne være et positivt indslag at fortælle mine tanker omkring det maskuline og feminine undervisnings princip og hvorfor at vi bliver nød til at kalde gud for en han, hvis at vi skal være helt rigtige på den.
Det er måske givet for en del af jer, men jeg håber at jeg vil kunne glæde jer med nogle af mine tanker alligevel!

Med hvilken kraft er de åndelige lærere båret?

Jeg har tænkt over hvorfor at Martinus og Kristus kun har sagt hvad vi skal gøre og ikke hvordan, og hvorfor at kærligheden og barmhjertigheden til én selv, verbalt set, ikke har nogen særlig fylde i kristen lærdom. Og det er jo klart, fordi at vi har at gøre med maskulin kraft, der først og fremmest fortæller hvad vi skal og at vi skal handle og hvorfor, men ikke hvordan og hvorledes. Selvfølgelig er det også fordi at vi kommer fra egenkærligheden af. Men jeg taler naturligvis om kærligheden til ens "jeg" og ikke ens "selv" eller den egoistiske del af selvet, og den lære mener jeg at nutidige åndsforskere er mere end modne til, og vi ser jo også at det lige præcis er den som lyser op over alt i vores tid i både åndelige og materialistiske regioner i form af begreber som blandt andet mindfullness.

Kristendommen, Jesus og Martinus er båret af en kraftig maskulin impuls fra det guddommelige skaberprincip. Denne lærdom er kommet for at ændre, forandre, give viden, skabe drivkraft og fuldkommengøre, hvilket alt er maskuline kvaliteter. Hvorimod den femine energi jo er fuldkommenheden i sig selv, det passive, det "ikke vidende" og det rummelig. Og når vi siger "ikke viden" omkring det feminine er det altså fordi at det holder viden og altså ikke at det er uvidende.

Men altså denne feminine tendens har vi været vidende til i mange af de hinduistiske, buddhistiske, og taoistiske zen traditioner. Vi ser også at moderenergien er alle energier sammenlagt og at livets undervisning kommer i kombinationer af de seks grundenergier.

Jeg skrev nogle stikord der peger på maskuline og feminine energier, kvaliteter og principper:

Det Maskuline: 
kraft, indstilling, retning, valg, bevægelse, handling, vilje, ide, ydre viden, intelligens, overvejelse, bøn, fremadrettet, fuldkommengørelse, vedholdenhed, praktiske tænkning, opstramning, gennembrud, viden, træning.

Det Feminine: 
rummelighed, stilhed, indre viden, følelse, fornemmelse, observation, våge, nu, fuldkommenhed, overgivelse, afspænding, accept, ikke-viden, hvile.

I østen taler man om "the great mother" og i vesten taler vi om "the holy father" eller den evige fader. 

I virkeligheden er faderen det bedste og mest korrekte navn at give guddommen i kraft af hans vilje, undervisning og væremåde. Og "the great mother" er det bedste udsagn for at beskrive hans tilstedeværelse overfor de levende væsener. 
Men fordi at "årsag" altid i sin sidste instans vil være at kalde et positivt princip, da vil det være mest korrekt at give guddommen en maskulin betegnelse, og yderligere fordi at uanset hvor vi møder Guddommen inden i eller udenfor, ja, der er vi stillet overfor ham og i kraft af at vi er stillet ovefor ham, er han et evigt pågående og imod os rettet positivt princip, han er den evige befrugter og projekter, derfor er han vores far og ikke vores mor. Vi hviler dog i hans fuldkomne moderlighed. 

Jeg vil selvfølgelig hurtigt sige at han på ingen måde er mere maskulin end feminin, men naturligvis absolut dobbeltpolet som Martinus jo forklare det, men hans eksistens er en positivt imod os ladet oplevelse, og han er den første årsag, derfor er han eller universet vores far, men både han og vi hviler i hans moderegenskab. 

Det er sjovt at se at de største lære i denne verden som Kristus og Martinus begge har undervist ved det maskuline princip. Men på den måde kan vi også forstå og se at det maskuline i virkeligheden udgør undervisnings princippet i sin grundkultur og at al undervisning dybest set er af maskulin karakter, men at det maskuline belære, plejer og udvikle den indre, iboende feminine visdom. Det er klart at det feminine selvfølgelig må modtage, men man kan godt sige at feminin undervisning overskygger som princip mere det praktiske plan, i form af hvordan gør vi og ikke hvad vi skal gøre.

Visdom er altså feminin og lærdom er maskulin.

"Østerlandsk" undervisning som vi har set det i vores verden er i virkeligheden undervisning i at undervise sig selv og i at være åben overfor det som "er" og de kosmiske analyser er altså "reel" højintellektuel undervisning og viden og er altså med til at lukke og koncentere sindet omkring den rette holdning og indstilling.

Så vi ser altså at det maskuline lukker eller skærper og det feminine åbner og hver især altså i den rette sammenhæng og i de rette bevidstheds regioner og kombinationer et absolut gode for et sind og hjerte i udvikling. Nogle mennesker mener at al visdom skal findes inden i, men den finder man jo ikraft af at være åben for den lære som er udenfor.

Så vi ser hvorfor at det at våge og bede er de to principper der skal til for at udvikling kan finde sted, og som Jesus siger for at vi ikke at falder i fristelsen.

Det maskuline: "Bønnen" er retningen, viljen, bevægelsen, fastheden og indstillingen,
Det femine: "det at våge" er meditationen, stilheden og iagttagelsen over og af en selv.

Hvad kan vi bruge det her til? Jo vi kan sige til os selv at hvis vi både våger og beder, og ikke kun beder og ikke kun våger, ja så er mulighederne får vækst aldeles gunstige, så har vi både bil, benzin og kort. Naturligvis er det feminine og maskuline, bøn og meditation, to sider af samme mønt, men det kan jo være interessant at kigge lidt på siderne fra tid til anden.

Jeg håber at i fik noget ud af mit indlæg.

Kærlig hilsen
Jacob

20 Replies
HRJ
Indlæg: 306
 HRJ
(@HRJ)
Medlem
Meldt ind: 11 år siden

Den Feminine pol og den Maskuline pol, er det mest grundlæggende i det levende væsens organstruktur,
og udgør grund-evnerne for Afsendelse og Modtagelse,
dvs. enhver samtale, m.v.

Svar
jc
Indlæg: 860
 jc
(@jc)
Medlem
Meldt ind: 13 år siden

Hej igen alle sammen.

Tak for din kommentar HRJ.
Jeg er meget enig.

Jeg tror at jeg er kommet til et punkt i mit arbejde med mig selv, hvor at jeg prøver at finde ud af hvad der virkeligt er vigtigt, og hvad det vigtigtigste er i virkeligheden.

Der er et udtryk i tao te ching der går: kend det maskuline, men hold dig til det femine. Eller kend det personlige, men hold dig til det upersonlige.

Jeg tror at jeg er kommet til et punkt hvor jeg har bemærket at jeg har forsøgt at gøre min person kærlig, og at det føre til det totale og absolutte nederlag. Som jeg ser det er den eneste måde jeg virkeligt har mulighed for at handle kærligt er ved at lade det upersonlige i mig handle igennem min person og derved åbne mig for det som er, også hvis det er at være lukket, hvilket jo er kærligheden, i stedet for at prøve på at skabe kærligheden i og med min person. Det er umuligt, kærllighed er.

Jeg snakkede på et tidspunkt om at leve analyserne, og nu føler jeg at jeg har forstået at jeg må slippe dem totalt før at de kan leves.

Det at handle udfra en ide om væremåde, at man gerne vil være kærlig, hvilket naturligvis har sin plads og er nødvendigt, men det vil efterhånden føre mere og mere og oftere og oftere til kaputilation og nederlag. Det eneste der kan gøre én kærlig er at se virkeligheden. Og jeg tror jeg har fået øje på at selve det teoretiske verdensbillede ligger tæt på virkeligheden, men at det aldrig kommer i nærheden deraf.

Så angående det maskuline og feminine, føler jeg at den maskuline energi, intention og viden om verdensaltes struktur skal mobiliseres på en sådan måde at den mere og mere jagter virkeligheden på et praktisk plan. Hvilket Martinus jo også siger i høj grad, at vi skal komme bort fra de "syner" vi har om vores næste og den verden vi står overfor. Men der er virkeligt en kolosal forskel på at teoretisk at ha sat sig ind ii hele det evige verdenbillede, og så til, uden selvbebrejdelse, at kunne stile spørgsmål til enhver tanke der påklistre et markat på os selv og vores næste som gør dem til andet end den levende guddom til noget andet end det absolutte. Til det tror jeg at det kræver at man sætter fokus på hvad den feminine struktur er og siger i en selv.

Kærlig hilsen
Jc

Svar
Indlæg: 0
 Anonym
Meldt ind: 51 år siden

Er det ikke levn fra en gammel kultur?

Svar
jc
Indlæg: 860
 jc
(@jc)
Medlem
Meldt ind: 13 år siden

Hej Wandy,

Du har muligvis ret, men vil du ikke være sød kort at uddybe dit spørgsmål.
Jeg ved ikke helt hvad du mener eller hen viser til.

Hvad er et gammelt levn?

:)

jc

Svar
Side 1 / 5

Skriv et svar

Author Name

Author Email

Titel *

 
Preview 0 Revisions Saved
Share:

Pin It on Pinterest

Share This