MartinusForumDk

Del:
Notifications
Clear all

Det maskuline og feminine princip.

Side 1 / 2
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Kære alle sammen.

Jeg sad og tænkte lidt over med hvilken kraft de store åndelige undervisere er båret og ved hvilket princip de hovedsageligt underviser eller udtrykker sig.
Og da jeg jo arbejder på at være en mere tolerant og afslappet skribent, syntes jeg at det kunne være et positivt indslag at fortælle mine tanker omkring det maskuline og feminine undervisnings princip og hvorfor at vi bliver nød til at kalde gud for en han, hvis at vi skal være helt rigtige på den.
Det er måske givet for en del af jer, men jeg håber at jeg vil kunne glæde jer med nogle af mine tanker alligevel!

Med hvilken kraft er de åndelige lærere båret?

Jeg har tænkt over hvorfor at Martinus og Kristus kun har sagt hvad vi skal gøre og ikke hvordan, og hvorfor at kærligheden og barmhjertigheden til én selv, verbalt set, ikke har nogen særlig fylde i kristen lærdom. Og det er jo klart, fordi at vi har at gøre med maskulin kraft, der først og fremmest fortæller hvad vi skal og at vi skal handle og hvorfor, men ikke hvordan og hvorledes. Selvfølgelig er det også fordi at vi kommer fra egenkærligheden af. Men jeg taler naturligvis om kærligheden til ens "jeg" og ikke ens "selv" eller den egoistiske del af selvet, og den lære mener jeg at nutidige åndsforskere er mere end modne til, og vi ser jo også at det lige præcis er den som lyser op over alt i vores tid i både åndelige og materialistiske regioner i form af begreber som blandt andet mindfullness.

Kristendommen, Jesus og Martinus er båret af en kraftig maskulin impuls fra det guddommelige skaberprincip. Denne lærdom er kommet for at ændre, forandre, give viden, skabe drivkraft og fuldkommengøre, hvilket alt er maskuline kvaliteter. Hvorimod den femine energi jo er fuldkommenheden i sig selv, det passive, det "ikke vidende" og det rummelig. Og når vi siger "ikke viden" omkring det feminine er det altså fordi at det holder viden og altså ikke at det er uvidende.

Men altså denne feminine tendens har vi været vidende til i mange af de hinduistiske, buddhistiske, og taoistiske zen traditioner. Vi ser også at moderenergien er alle energier sammenlagt og at livets undervisning kommer i kombinationer af de seks grundenergier.

Jeg skrev nogle stikord der peger på maskuline og feminine energier, kvaliteter og principper:

Det Maskuline: 
kraft, indstilling, retning, valg, bevægelse, handling, vilje, ide, ydre viden, intelligens, overvejelse, bøn, fremadrettet, fuldkommengørelse, vedholdenhed, praktiske tænkning, opstramning, gennembrud, viden, træning.

Det Feminine: 
rummelighed, stilhed, indre viden, følelse, fornemmelse, observation, våge, nu, fuldkommenhed, overgivelse, afspænding, accept, ikke-viden, hvile.

I østen taler man om "the great mother" og i vesten taler vi om "the holy father" eller den evige fader. 

I virkeligheden er faderen det bedste og mest korrekte navn at give guddommen i kraft af hans vilje, undervisning og væremåde. Og "the great mother" er det bedste udsagn for at beskrive hans tilstedeværelse overfor de levende væsener. 
Men fordi at "årsag" altid i sin sidste instans vil være at kalde et positivt princip, da vil det være mest korrekt at give guddommen en maskulin betegnelse, og yderligere fordi at uanset hvor vi møder Guddommen inden i eller udenfor, ja, der er vi stillet overfor ham og i kraft af at vi er stillet ovefor ham, er han et evigt pågående og imod os rettet positivt princip, han er den evige befrugter og projekter, derfor er han vores far og ikke vores mor. Vi hviler dog i hans fuldkomne moderlighed. 

Jeg vil selvfølgelig hurtigt sige at han på ingen måde er mere maskulin end feminin, men naturligvis absolut dobbeltpolet som Martinus jo forklare det, men hans eksistens er en positivt imod os ladet oplevelse, og han er den første årsag, derfor er han eller universet vores far, men både han og vi hviler i hans moderegenskab. 

Det er sjovt at se at de største lære i denne verden som Kristus og Martinus begge har undervist ved det maskuline princip. Men på den måde kan vi også forstå og se at det maskuline i virkeligheden udgør undervisnings princippet i sin grundkultur og at al undervisning dybest set er af maskulin karakter, men at det maskuline belære, plejer og udvikle den indre, iboende feminine visdom. Det er klart at det feminine selvfølgelig må modtage, men man kan godt sige at feminin undervisning overskygger som princip mere det praktiske plan, i form af hvordan gør vi og ikke hvad vi skal gøre.

Visdom er altså feminin og lærdom er maskulin.

"Østerlandsk" undervisning som vi har set det i vores verden er i virkeligheden undervisning i at undervise sig selv og i at være åben overfor det som "er" og de kosmiske analyser er altså "reel" højintellektuel undervisning og viden og er altså med til at lukke og koncentere sindet omkring den rette holdning og indstilling.

Så vi ser altså at det maskuline lukker eller skærper og det feminine åbner og hver især altså i den rette sammenhæng og i de rette bevidstheds regioner og kombinationer et absolut gode for et sind og hjerte i udvikling. Nogle mennesker mener at al visdom skal findes inden i, men den finder man jo ikraft af at være åben for den lære som er udenfor.

Så vi ser hvorfor at det at våge og bede er de to principper der skal til for at udvikling kan finde sted, og som Jesus siger for at vi ikke at falder i fristelsen.

Det maskuline: "Bønnen" er retningen, viljen, bevægelsen, fastheden og indstillingen,
Det femine: "det at våge" er meditationen, stilheden og iagttagelsen over og af en selv.

Hvad kan vi bruge det her til? Jo vi kan sige til os selv at hvis vi både våger og beder, og ikke kun beder og ikke kun våger, ja så er mulighederne får vækst aldeles gunstige, så har vi både bil, benzin og kort. Naturligvis er det feminine og maskuline, bøn og meditation, to sider af samme mønt, men det kan jo være interessant at kigge lidt på siderne fra tid til anden.

Jeg håber at i fik noget ud af mit indlæg.

Kærlig hilsen
Jacob

Citer
Topic starter Lagt op : 04/09/2012 22:11
HRJ
 HRJ
(@HRJ)
Medlem

Den Feminine pol og den Maskuline pol, er det mest grundlæggende i det levende væsens organstruktur,
og udgør grund-evnerne for Afsendelse og Modtagelse,
dvs. enhver samtale, m.v.

SvarCiter
Lagt op : 04/09/2012 23:43
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Hej igen alle sammen.

Tak for din kommentar HRJ.
Jeg er meget enig.

Jeg tror at jeg er kommet til et punkt i mit arbejde med mig selv, hvor at jeg prøver at finde ud af hvad der virkeligt er vigtigt, og hvad det vigtigtigste er i virkeligheden.

Der er et udtryk i tao te ching der går: kend det maskuline, men hold dig til det femine. Eller kend det personlige, men hold dig til det upersonlige.

Jeg tror at jeg er kommet til et punkt hvor jeg har bemærket at jeg har forsøgt at gøre min person kærlig, og at det føre til det totale og absolutte nederlag. Som jeg ser det er den eneste måde jeg virkeligt har mulighed for at handle kærligt er ved at lade det upersonlige i mig handle igennem min person og derved åbne mig for det som er, også hvis det er at være lukket, hvilket jo er kærligheden, i stedet for at prøve på at skabe kærligheden i og med min person. Det er umuligt, kærllighed er.

Jeg snakkede på et tidspunkt om at leve analyserne, og nu føler jeg at jeg har forstået at jeg må slippe dem totalt før at de kan leves.

Det at handle udfra en ide om væremåde, at man gerne vil være kærlig, hvilket naturligvis har sin plads og er nødvendigt, men det vil efterhånden føre mere og mere og oftere og oftere til kaputilation og nederlag. Det eneste der kan gøre én kærlig er at se virkeligheden. Og jeg tror jeg har fået øje på at selve det teoretiske verdensbillede ligger tæt på virkeligheden, men at det aldrig kommer i nærheden deraf.

Så angående det maskuline og feminine, føler jeg at den maskuline energi, intention og viden om verdensaltes struktur skal mobiliseres på en sådan måde at den mere og mere jagter virkeligheden på et praktisk plan. Hvilket Martinus jo også siger i høj grad, at vi skal komme bort fra de "syner" vi har om vores næste og den verden vi står overfor. Men der er virkeligt en kolosal forskel på at teoretisk at ha sat sig ind ii hele det evige verdenbillede, og så til, uden selvbebrejdelse, at kunne stile spørgsmål til enhver tanke der påklistre et markat på os selv og vores næste som gør dem til andet end den levende guddom til noget andet end det absolutte. Til det tror jeg at det kræver at man sætter fokus på hvad den feminine struktur er og siger i en selv.

Kærlig hilsen
Jc

SvarCiter
Topic starter Lagt op : 07/09/2012 15:55
 Anonym

Er det ikke levn fra en gammel kultur?

SvarCiter
Lagt op : 14/09/2012 20:10
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Hej Wandy,

Du har muligvis ret, men vil du ikke være sød kort at uddybe dit spørgsmål.
Jeg ved ikke helt hvad du mener eller hen viser til.

Hvad er et gammelt levn?

:)

jc

SvarCiter
Topic starter Lagt op : 15/09/2012 10:42
 Anonym

Hej JC

Nu læste jeg dine indlæg igennem igen, og kan se at jeg fik forkert fadt i det, første gang jeg læste det.
Det må du undskylde.

Et knus herfra :)

SvarCiter
Lagt op : 18/09/2012 20:27
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Kære Wandy,

Der er absolut intet at undskylde!
Tak for din bemærking alligevel :)

Kærlig hilsen
jc

SvarCiter
Topic starter Lagt op : 20/09/2012 22:33
Pondus
(@Pondus)
Medlem

Hej Jacob

Nu er jeg først og fremmest praktiker og derfor er principperne Maskulint/feminint noget som fylder en hel del i behandling som i udvikling.

Jeg har erfaret, at selv om vi kan dele principperne i maskulint og feminint er det vigtigt i en praktisk brug og forståelse at tænke over, at for eksempel det maskuline har sin feminine side og det feminine har sin maskuline side, i gennem denne forståelse bliver vi levende mangesidede væsner som efterhånden vil kunne integrere og videregive alle sider af os selv.

Med hensyn til vestens maskuline princip og østens feminine princip, så ligger der også her en visdom ved at se det ene i det andet og det andet i det ene.

Jeg mener at både Jesus (så vidt det billede jeg har af ham) og Martinus rummede og indeholdt disse principper og derfor var i stand til at blive set/hørt sådan som de blev.

Kh.Erik

SvarCiter
Lagt op : 20/10/2012 12:38
larskrog
(@larskrog)
Medlem

Når martinus som skribent udtrykker
Gennem sin feminine pol er det kursiv
Skrift - hvorom den maskuline er blok
Bogstaver sjovt lavet, men af et geni :-)

Lars

SvarCiter
Lagt op : 21/10/2012 19:51
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Hej Erik,

Mange tak for din kommentar. Jeg syntes du er inde på en rigtig god og vigtig pointe. På en måde vil jeg nøjes med at give dig ret, for du har fuldstændigt ret og på en anden måde vil jeg forsøge at uddybe tråden lidt. Tak for en vigtig og inspirerende bemærkning.

Jeg uddyber det lidt, fra min synsvinkel, for alle dem som er interesserede.

Teorien bruger vi eksempelvis i dette tilfælde at bemærke at der er to principper tilstede, og i praktikken prøver vi at integrere dem og indse at det er to sider af samme mønt. Det afhjælper teorien med praksis, og praktikken afhjælpes teoretisk.

Vi ved, at vi kan ikke ha musik uden hverken toner eller manglen på toner, vi kan ikke skille lyd og stilhed ad i den praktiske verden. Hvis vi samlede alle tonerne og "afspillede" dem, ville der ingen musik eller lyd være. Det ville være identisk med tomrummet i mellem hver tone. Tomrum og bevægelse er ét.

Akkurat ligesom at vi deler X'et ud i tre, men i praktisk forstand er der kun ét X. Et noget som er, som vi alle er lig med, på det absolutte plan er der ingen forskel på os.
"Noget som er" der både er tomt, det bevæger sig og det er statisk.
Men i teorien kan vi ha en begriblighed over tendenser og principper, så at vi kan ha en fortolkning af det ikke-tolkelige, så at vi kan begynde at forstå det, det som ikke kan forstås, men kun vides.

Det er klart at hvis vi ikke kan fatte at de to er forskellige i principperne men alligevel absolut ens, så kan vi heller ikke begribe det når vi skal ha en praktisk sans. Så bliver vi forvirrede.

Et hus, en bil, en bro, er jo også enheder af dele, den menneskelige krop er en enhed, vi kigger på et menneske og siger se der er ét menneske. Vi nævner ikke hver eneste atom, celle og molekyle i kroppen på vedkommende Men hvis vi skal forstå vores krop, ligesom enhver anden ting i livet, må vi se hvilke dele den består af og langsomt forstår vi at det er en uadskillelig enhed.

Alle organerne hænger jo uadskilligt sammen, det er jo i virkeligheden kun ét organ. Mennesket i sig selv er et individuelt organ, men vi kalder det et individuelt organ fordi vi bemærket en fremtrædende funktion imet lokalt perspektiv. Ligesom vi bemærker en bølge på havet.

Men hvorfor får analyserne et maskulint præg, jo det må jo være fordi at det er teorien om helheden, og en opbrækning af hver del for at pege på det samlede.
For at man intelligensmæssigt kan forstå at der er et evigt verdensbillede, og derfra søge at gøre det til en praktisk oplevelse ved at at forsøge at leve efter universets regler, rammer og love.

Og hvorfor hænger der i "auraen" på meget indisk yoga eller zen buddhisme en feminin glød?(efter min mening) Det må jo være fordi at disse former for religion, peger på den praktiske oplevelse af helheden her og "nu", igennem tilbagetrækning fra grovere tankeprocesser og afhængighed af sanserne, ved at være stille og meditere og ved at blive et med det som ér, eller at stille spørgsmål til sine mentale processer.

At stille spørgsmål til sine mentale tanke processer, at efterforske krop og sind er jo er at pege eleven hen på den grad af kosmisk bevidsthed han allerede er i besiddelse af, hvilket er identisk med noget så simpelt og enkelt som; det at opleve. Og via denne oplevelse, pege eleven hen på opleveren. Martinus siger også at vi skal se os selv efter, det er bare en mere indirekte måde at fortælle os det på.

Analyserne skal gøre os verdensaltet, universet eller Gud begribeligt i en dualistisk forstand. Defineret Yoga, zen og meditation eller efterforskingen af sindet og kroppen skal gøre individet begribeligt i en praktisk oplevelse af fornemme sig et med alt og alle, med al viden og alle fænomener, her og "nu".

Men analyserne og zen buddhisme er jo ikke adskildt, de er jo principper i den samme uddannelse af det levende væsen. Der er analyser i zen og der er zen i analyserne. Men de kommer på det lokale plan to forskellige steder fra selvom at de indeholder det samme. Ligesom at to bygninger der består af sten, men den ene bygning ligner en mand og den anden ligner en kvinde.

Martinus udtaler at vi skal leve analyserne, så på den måde vil analyserne indirekte aflede den effekt at praktiske selvoplevelse af virkeligheden bliver fremdyrket i den søgende, men Martinus viser et dualistisk fuldkomment verdensbillede af det absolutte, hvilket i grunden må være den højeste teori. Men udgangspunktet ER teori, det er ikke yoga i sit udgangspunkt, selvom at det befordre yoga.

Meditationen har til opgave at få den søgende til at holde op med at søge og indse at han er det han søger.
At han ER vejen sandheden og livet. At han er identisk med alt.

Teori uanset hvilken form, har til opgave at få den den søgende til at lade den søgende blive ved med at søge, og blive ved med at studere verdenskortet, både papir og i naturen. Praktik er at blive til selve verdenskortet, at blive til det samme som det man oplever.

Riget eller paradis er erkendelsen af det levende væsen.

Så maskuline og feminine er i hinanden og er hinanden. Stilheden er i bevægelse og der er bevægelse i stilheden, yin er intet andet end yang og yang er intet andet end yin, akkurat som fødsel er identisk med døden og døden er identisk med fødsel.
Men hvor yin er den intuitive, gennemtrægende og"stumme" forståelse” er yang den intelligensmæssige og "handlende" og "akkumulerede" forståelse". Men disse to er ikke adskildt de er ét.

Kærlig hilsen
JC

SvarCiter
Topic starter Lagt op : 24/10/2012 18:56
Pondus
(@Pondus)
Medlem

Hej Jacob

Jo da, jeg fik en del ud af dit indlæg og kan kun være enig.

SvarCiter
Lagt op : 27/10/2012 09:10
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Det er jeg glad for at høre :)

Det var også et vigtigt indspark du kom med, at de to er ét.

Kh JC

SvarCiter
Topic starter Lagt op : 28/10/2012 10:04
Pondus
(@Pondus)
Medlem

Jeg tænker på det du nævner i forbindelse med religionernes maskuline og feminine udtryk og det er ganske i tråd med min egen oplevelse af nogle af religionerne.

Når jeg gør klar til at arbejde i mit behandler rum, tænder jeg først det maskuline lys i vest, for faderen, sønnen og helligånden og derefter det feminine lys i øst, for alle mine relationer her og i de indre verdener.

Min oplevelse af, at religionerne er som farverne i en regnbue, delt op i grundlæggende energi-kvaliteter, og for mig er der en dybere sandhed hvor disse stråler mødes i et hele omkring sjælens plan.

Kan vi rette vor bevidsthed ind efter dette "udspring" vil vi kunne opleve Martinus, jesus, Budhas sandheder som noget selvfølgeligt.

Men, også som jeg oplever det, kan vi ikke nå højere end vi har frigjort lavere stof i os selv, ikke blot på grund af "tærskelvogtere" men også på grund af "gennemskilligheden" i vore legemer.

Det maskuline og det feminine i os må nå en form for harmoni eller sammensmeltning.

Alt folder sig ind i sig selv efterhånden som vi "oplever" højere og højere sider af os selv og retter vi bevidstheden langt nok op vil vi opleve at menneskeheden i sig selv er maskulin.
Kigger vi efter menneskehedens feminine side må det være dele af engle og deva riget.

Disse tanker vil nok være en provokation for mange men prøv engang at se dem i et større sammenhænge.

Kh.Erik

SvarCiter
Lagt op : 28/10/2012 12:06
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Hej Erik,

Tak for dit indlæg.
Jeg tror at vi er enige i mange sammenhænge.

Men jeg kan ikke udtale mig om de ting du er inde på, da jeg ikke har viden eller kompetencer på de områder.
Det lyder interessant og spændende!

Nu kommer jeg selvfølgelig lige med en opsurming og nedkogning af hvad jeg mener essensen af min pointe er.

Jeg er meget enig i at det maskuline og feminine er på vej imod at skulle opnå ligevægt og harmoni med hinanden.
Dybest set mener jeg at JEGet er identisk med det feminine og bevægelserne er identisk med det maskuline og energien er der hvor at de to mødes og opnår harmoni, liv og tilværelse.

Den totale erkendelse af de tre Faderen(jeget) sønnen(energien) og helligånden(bevægelserne) som værende en uadskillig og levende enhed der udgør ét eneste væsen, og den absolutte virkelighed, ser jeg som harmoni imellem det maskuline og feminine princip.

Menneskeriget er en perception af det absolutte, altså en harmonisk opfattelse af " noget som er" som ifølge Åndsvidenskaben forekommer når at den feminine og maskuline pol er i fuldkommen balancerne og ligevægt i det levende væsens bevidsthed. Altså når at Jeg opfatter mig selv som værende ude omkring ligesåvel som inde i mig selv. Når at jeg bevidst eller ubevidst ikke kan få øje på andet end mig selv eller jeget i alle ting og derfor er opfyldt af absolut, virkelig og ærlig tolerance.

Så menneskeriget er over alt, fordi at menneskeriget er intet andet end vores ydre og indre selvopfattelse hvori at det maskuline og feminine princip opfylder hinanden fuldkomment i bevidstheden.

Kærlig hilsen
Jacob

SvarCiter
Topic starter Lagt op : 30/10/2012 21:54
Pondus
(@Pondus)
Medlem

Hej Jacob

Jeg er ikke uenig i det du skriver og din forståelse af at jeg`et er feminint og bevægelse er maskulint er jeg meget enig i.
Da jeg nu er praktiker bruger jeg lidt en anden defination, det feminine manifesterer ånden i kødet, det maskuline i os er energien bag evolutionen, det der populært sagt driver energien ind i en fremad/opstræbende kraft der inkarnation efter inkarnation beliver og udvikler chakra efter chakra indtil vi når dertil at hjerte-centret bliver belivet i en grad der åbner op for de øvre centres overtagelse af de primære opgaver og derved vil de nedre centre blive sekundære og dyret i mennesket vil miste sin kraft.
Energien som du nævner kommer ind / bliver suget ind gennem et center ved milten som virker nærmest som sollys gennem en krystal, i dette center deles energien op i de forskellige farver/energityper som derefter beliver hvert sit hovedcenter (Chakra), så også her er vi stort set enige, som jeg oplever det, selv om vi bruger forskellig terminilogi.

Med hensyn til treenigheds-princippet, faderen, sønnen og helligånden ser jeg nok princippet mere konkret, faderen som det indstrømmende åndelige princip, al tings udspring og ophav, sønnen ser jeg som det menneskelige princip og et fokus i vor udvikling og stræben igennem menneskeriget, et fyrtårn kunne man sige.
Helligånden er for mig meget konkret, en meget kraftig energi, strømmende i en ubetinget harmoni, rummelighed, balance, accept og indsigt.

Det maskuline/feminine princip går igen i mange forskellige lag af vor bevidsthed, i vor fysik og i vor psyke.
Ofte er det meget tydeligt at ”se” helt konkret i de æteriske/astrale legemer hvor der er opstået ubalancer i forhold til dette princip og hvor de er opstået i inkarnations-forløbet.

Når den maskuline og feminine pol er fuldstændig i balance vil de smelte sammen, det der i nogle kredse kendes som ”Det kymiske bryllup”, det ubetingede menneske.

Det ovenstående er blot som jeg ser det, og jeg har fuld forståelse for, at alt kan se anderledes ud gennem andre ”briller”.
Alt vi kan forstå nu, vil blot være børne-tanker om 50 år.
Vi ser og forstår med de begrænsede sanser vi lige nu har til rådighed, mange børn bliver født med en indre forståelse som de færreste kan forestille sig i dag.

Kh.Erik

SvarCiter
Lagt op : 31/10/2012 11:23
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Den Hellige Ånd.

Hej Erik,

Tak for din tilbage melding.

Jeg vil gerne kort fortælle lidt om min egen fortolkning af den hellige ånd, til alle som er med på den.
Men først vil jeg bemærke at jeg syntes at du skriver mange interessante ting.

Jeg er nok noget bred i mine udtalelser omkring det ene og det andet, min hjerne tænker meget i principper, kontraster og generelle termer.
Det er sjældent at jeg sætter en konkret form på noget af det jeg tænker, det hele er streger og kruseduller i mit hoved.

Men det er altid interessant når at nogen kommer med et mere konkret billede på nogen af de sandheder vi snakker om. Uanset om jeg er enig eller ej. Jeg syntes altid det er sjovt, når at enten Martinus eller en Åndsforsker, udtaler at sådan eller sådan ser en given åndelige foreteelse ud i en given lokalitet.

Så jeg ser på chakraer og lignende mere konkrete billeder på åndelige foreteelser med interesse.

Grunden til at jeg tolker faderen som jeget, er fordi alt hvad der overhovedet eksistere kommer ud af jeget og alt hvad der overhovdet eksistere vender tilbage til jeget, og at der i kernen af alting kun findes absolut helhed. Grunden til at jeg tolker sønnen som energi, er fordi at vi alle har et evighedslegeme der står udenfor alle former for forandring, altså en "ting" der står som en urokkelig konstant i forhold til alle de individulle træk og bevægelser de fysiske og psykiske legemer kan producere og erhverve sig fra det dybeste mørke til det højeste lys.

Det vil sige at hvis man så på alle de levende væseners "essens legemer" , altså det som ligger udenfor deres individuelle udviklingstrin, ville vi se et uendeligt lyshav af gyldne oplevelses centre, en fortættet stjernehimmel af "lysende kroppe" som i udseende og funktion ville være fuldstændigt identiske.

Mineraler, planter, dyr, mennesker har alle et fuldkommet udbalanceret evighedslegeme, som hver især er det sidste stop og den sidste visuelle erkedelse før det absolutte og eneste uadskillige og usynlige JEG.

Dette "jeg" kalder vi for Faderen, fordi at dette "jeg" oplever ud igennem samtlige af de uendelige legemer, dette "jegs" kontakt med evigheds legemet, skaber i deres forlængelse uendelige illusoriske personligheder, der hver især opfatter sig selv som et individuelt individ der finder sig direkte stillet over Guddommen eller Faderen og resten af altet, men disse uendelige personligheder har alle akkurat det samme "JEG" og via denne realitet kan de hver især erkende, dog indirekte, at være akkurat identisk med selveste Guddommen, Faderen og Verdenaltet.

De kan se at alt hvad der findes er en forlængelse af dem selv.

Hvilket vil sige at sønnens jeg er Faderen og Faderens legeme er sønnen, og af denne realitet udspringer der bevægelse der giver bevidsthed og liv til uendelige verdener og væsener, og fordi at denne bevægelse giver os tankekraft og grader af kosmisk bevidsthed, kalder vi den for Den Hellige Ånd.

Alle eksisterende bevægelser eksistere udelukkende for at bringe alle de levende væsener frem til mættelse i deres egen personlige opfattelse og forståelse af lys, lykke og velvære. Hvilket er det samme som at demonstrere hellhed i bevægelse. Hvilket jo er det samme som en perfekt illusion.

Men alt dette som jeg er indepå er jo i en vis forstand meget ukonkret i sin form. Men det er også meget simpelt.
Det er en tolkning af de tre grundprincipper vi er involveret i, i hvert eneste øjeblik af vores liv. Faderen ser ud af vores øjne og han føler igennem vores legeme, og overalt ser vi den hellige ånd arbejde utrætteligt på at forløse fyldte hjerter og opfylde sultne sind og maver.

Og søn er en enhver adskildt enhed, dyr, plante, bastard eller menneske.

Kærlig hilsen
Jacob

SvarCiter
Topic starter Lagt op : 01/11/2012 18:55
Pondus
(@Pondus)
Medlem

Hej Jacob

Tak, for din forklaring, som jeg mener jeg har forstået, og i princippet ikke er uenig i.

Det er spændende, at se den forskel der er mellem, at se teoretisk og praktisk på principperne i de verdener vi fra vort udsigtspunkt har adgang til og forståelse/indsigt i.

Jeg må tilstå, at for at arbejde praktisk med disse verdener er det ofte nødvendigt at se de forskellige "legemer" og deres sammensætning, som for eksempel den fysiske krop og alle de verdener der er foldet ind i denne, den følelsesmæssige krop og de verdener der findes her, den mentale verden, sjælen og sjælens verden og de verdener der findes mellem sjælen og det store væsen vi er en del af i lighed med andre større væsner.

Alene det at forstå sjælen og dens legeme er en vigtig ting da meget af vor kommunikation med klienter foregår gennem sjælens bevidsthed og de verdener der ligger over denne.

Det er nok det, at skulle arbejde praktisk med de strukturer/væsner i de forskellige verdner der gør at jeg bruger den terminologi der er synlig/forståelig i de verdener.

Når nogen siger at de har mødt Gud eller Jesus er det ofte nødvendigt at se det de har set og kunne sætte ord på det og dermed også at kunne forstå hvad/hvem de rent faktisk har mødt og hvor det ser ud som det gør.

Når vi sætter ord på vore holdninger og viden er det ofte nødvendigt at tænke på at vi her i den fysiske verden har 3 dimensioner at forklare ud fra, men tager vi 4 eller 5 dimensioner og skal sætte ord og forklaringer på, har vi et stort problem, da mange ting skal opleves for at give mening og viden er nu engang blot ophobning af fakta hvorimod visdom er noget oplevelse, erfaring og viden.

Så det viden vi kan samle på jorden er for intet at regne, i forhold til den viden vi har til gode.

Kærlig hilsen Erik

SvarCiter
Lagt op : 05/11/2012 10:53
Pondus
(@Pondus)
Medlem

Hej Jacob, lige et ps.

Det er blandt andet derfor Martinus, så genialt har skabt og brugt sine plancher.
Når Martinus sagde "at alt er såre godt" er det også fordi han har set ind i jordens "Akasha kronik", og desuden har været i stand til at se ind "matricen" for jordens fremtid og menneskets fremtid.
Alt hvad der sker på jorden er allerede sket på de bevidsthedsplaner der ligger lige over det rent fysiske, i øjeblikket arbejder mange strukturer sammen for at opbygge fremtidens "matricer".

Begrebet Gud er blevet "personificeret" netop fordi mennesker kun har de 3 dimensioner at forstå ud fra, hvad mennesker gør hver især og i forhold til hinanden blander gud sig ikke i, "han/hun" har skabt kulisserne og drejebogen, men mennesker skaber selv "forestillingen" og derfor er karma-loven så vigtig.

Kh.Erik

SvarCiter
Lagt op : 05/11/2012 11:48
jc
 jc
(@jc)
Medlem

Hej Erik, tak for dine gode kommentarer.

Jeg er enig med dig på mange områder. Jeg syntes hvertfald at du kommer ind på nogle spændende fænomener og begreber.

Jeg ved dog ikke meget om de begreber og ting som at du kommer ind på. Men jeg tror at jeg har en lille fornemmelse for hvad du mener. Virker interessant :)

Det vigtigste for mig i kosmologi og spiritualitet, er at de ting man beskæftiger sig med, enten praktisk set er til glæde, gavn og velsignelse for helheden, altså god duelig åndelig viden eller teknik. Eller at det er noget som peger i retning af at alt er såre godt.

Kortere sagt optimistisk, vedrørende og brugbart.
Hvis analyserne er ekstremt lange og indviklede, er det ok for mig bare de peger på evigheden.

Karma loven, er ekstremt vigtig, og den er jo som jeg var indepå et resultat af det eneste eksisterende "jeg" fra hvor alt udgår og vender tilbage til. Karma loven er i virkeligheden blyanten hvormed den kosmiske tegning af det udelelige bliver tegnet.

Ja! Så det er klart at Gud kan ikke være det personlige, Gud er det absolut upersonlige. Det er er hans "jeg" som der er i Hitler og som der er i Kristus og som der er i alle andre.

Men det er klart at Gud har alle personligheder, men vi kan enten møde den primære eller den sekundære del af hans væsen. Uanset hvem og hvad vi snakker med, ja så snakker vi med Gud. Vi kan aldrig ikke snakke eller ikke være sammen med Gud. Det er da ret betryggende og opløftende!

Ja så Gud blander sig i absolut ingenting, han er, og dog er han med i alt, fra den største til den mindste ting som sker. For ham er alt retfærdigt og fuldkomment og han lader alt gå sin gang. Det er vel også derfor at han er al tings beskytter, fordi at han lader det mørke udfolde sig i samme grad som det lyse, fordi han ser at det er godt.

Kærlig hilsen
jc

SvarCiter
Topic starter Lagt op : 10/11/2012 14:03
Pondus
(@Pondus)
Medlem

Hej Jc

Jeg kan kun være enig med dig, og dermed er der jo så en åbning ind imod begrebet kærlighed, som giver så mange spekulationer blandt mennesker, er det mon ikke den samme holdning vi burde kunne udvise overfor vore medmennesker, nemlig at alt er såre godt men, at vi jo også må være kærlige overfor os selv og andre og sætte grænser for hvad vi vil lade os udsætte for eller ligge under for?

Hvad er det kærligeste vi kan sige til vore børn, hvis ikke et velment Nej! På det rette tidspunkt?

Kærlig hilsen Erik

SvarCiter
Lagt op : 12/11/2012 23:56
Side 1 / 2

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: