Hej Mibro

Når en ægcelle og en sædcelle mødes, så tiltrækker de samtidig ved deres frekvens eller energi en sjæl som netop passer til deres fælles frekens eller energi. På samme måde som to hunde tiltrækker hundesjæle.

Med kærlighed

Lars

Det er jeg klar over. Men hvorfor er barnet oftest abnormt når det fødes i tilfælde af indavl eller incest?

Hej Mibro

Jeg tror ikke Martinus har forklaret det (så vidt jeg ved). Mit eget gæt er at det nok har noget at gøre med at det sædcellen og ægcellen "bringer til fadet" er for ens og dermed mangler noget for at kunne generere en velskabt krop.

Med kærlighed

Lars

http://www.youtube.com/watch?v=R6VOoO0F4MQ

Hej Mibro.

Martinus har vist ikke skrevet noget om det.

Her er mit bud:

Livet som sådan har som jeg ser det en tendens til hele tiden at undgå ensretning - det er variationerne der skaber mulighederne eller kontrasterne. Der findes masser af eksempler på dette, hvis man for eksempel dyrker kartofler i sin have på det samme sted hvert år, så vil det til sidst nærmest være umuligt at dyrke kartofler der, ukrudtet vil vælte op for at sikre variation, osv. Jorden vil simpelt hen modarbejde denne ensretning som mennesket søger at pådutte den.

Hvis man ser på en defekt hos et levende væsen i det hele taget så tror jeg, at masser af mennesker bærer rundt på potentielle defekter, som kan leveres videre til næste generation. Men for at defekten skal leveres videre, så kræves der, at en tilsvarende potentiel defekt også findes hos partneren - partneren skal også bære på muligheden for at bringe defekten til live i næste generation. Dette er med til at modvirke, at arterne bliver for ens, for hvis vi hele tiden søger det ensartede, så kommer de defekter som netop disse væsener kan bringe videre, tydeligt frem.

Hvis to ensartede væsener alligevel vælger at bringe afkom til verden vil det derfor medføre, at det væsen der kan inkarnere her, på forhånd skal være disponeret for at have en skæbne der medfører denne defekt.

Jeg tror det er vigtigt for hele denne diskussion, at vi lige slår nogle begreber fast.
1. forskere er kommet frem til at børn bragt til verden af søskende, kun har lidt over 2% chance for at blive født med en skavank/fejl/defekt. Derfor er ordet "oftest" ikke rigtigt anvendeligt.
2. Abnorm er altså et vidt begreb, jeg synes der mangler et lidt mere nøjagtigt udtryk, da det kan dække alt fra; ikke normalt, til fuldstændig vanskabt.
3. Indavl er brugt gennem tiderne til at frembringe en helt række dyreracer, både indenfor hunde, katte, heste, fisk, køer og meget andet. Dette er sket både med held, hvor man har fremavlet gode egenskaber, og med ulykkelige (for dyret) konsekvenser, som defekter og skavanker specifik for deres race. Men at sige at det kun er dårlige ting man får frem ved indavl er snæversynet.

Jeg vil på ingen måde sige at incest er godt, ej heller indavl, men jeg synes man skal huske en objektivitet når man diskutere det, og holde sig til klare udtryk. Alene dét, at man kan risikere ulykkelige konsekvenser for det næste liv man er med til at skabe, synes jeg er nok, til at man bør undgå det i videst mulig omfang.

Ja, jeg er enig. Abnorm var måske et for vidt og nedladende begreb. Jeg mente bare at der var større sandsynlighed for at blive født med skavanker når indavl forekom.