Ja, som sagt: Hvornår bliver reinkarnation en kendsgerning i den materielle videnskab?
Fordi åndsvidenskaben skal stemme overens med virkeligheden for at være sand, men hvornår bliver reinkarnation en kendsgerning? Jeg undrer mig over dette.
Hvad siger i, og hvad sagde Martinus om dette?
Svært at sige. videnskaben beskæftiger sig jo kun med ting der kan ses måles og vejes. Man kan sige at de ihvertfald ikke kan modbevise at reinkarnation eksistere, og at de har et forklaring problem iforhold til nærdødsoplevelser.
Vh Thomas
Kære Mibro,
I dag er en aktuel artikel 'Sjælen vejer 21 gram' der indledes med ordene, 'vanvittige videnskabsmænd', på videnskab.dk.
En amk. læge der i 1907 ombygger en vægt til et dødsleje og vejede døende.
Tidl. i år læste Jeg om at et Eng. hospital ville lave mønstre o.lign. der kun kan opfattes oppefra, i nogle af sygestuerne, til at undersøge de mange såkaldte nær-døds- eller ud-af-kroppen-oplevelser, hvor folk angiver at have set deres krop, typisk udefra og ovenfra.
For den autoriserede lægevidenskab, søvnlæger og drømmeforskere, er det mest basale, eller 'kronjuvelerne' dyb-søvns-perioderne og REM-søvnen, der er et spejlbillede af M.s åndelige legemer og grundenergier, men det ved de endnu ikke.
M. opererer ikke med eksakte datoer, men bl.a. Per Bruus-Jensen citerer M. for at man på et tidspunkt, via hjernescanning, kan fastslå at et nyfødt barn, kort forinden har været aborteret, og at det for alvor vil rykke ved forældede forestillinger.
'Hjerne-scanning' er en af 'pionererne' for tiden, og skubber gevaldigt til vante forstillinger, bl.a kan det aflæses om man er homoseksuel, og mange andre interessante opdagelser følger i sporet på denne form for undersøgelser.
Lad Os antage at man indenfor de næste 50 år, kan se om en nyfødt kort forinden er blevet aborteret, og at man på denne måde kan bevise reinkarnationen, så er der ydermere et stykke vej til at det bliver almen selvfølgelig viden.
Jeg havde selv været bevidst i min egen udødelighed i ca 1½ år, inden Jeg tænkte. 'at så må Vi jo ha' levet før' (reinkarnation) men da, anede Jeg ikke at der var noget der hed åndsvidenskab.
Sådan kan det gå.
Spøgelser er forladte koblings-legemer, det hører med at Vi i den første tid efter 'afbrydelsen' virker gennem koblingslegemet, også inden Vi falder i den dybe søvn, om natten.
Det var vist i septemper i år, at spøgeri forstyrrede loko-førerne på kyst-banen, og der måtte En til at hjælpe spøgeriet væk,
sådanne historier er (også) med til at dreje tanker ind i 'åndelige baner'.
Ja, sådan kan det også gå,
Hej Mibro
Fandt dette i Læserne spørger og Martinus svarer:
Spørgsmål:
Med hvilken begrundelse bliver reinkarnationen til videnskabelig
kendsgerning? –
Svar:
Da man ved begrebet reinkarnation forstår det levende væsens
tilværelse igennem en fortsat kæde af fysiske jordliv, i hvilken
ethvert af disse liv altså kun udgør et enkelt led, vil en
logisk klarlæggelse af en for intelligensen acceptabel erkendelse
heraf kun kunne manifesteres igennem en undersøgelse af,
om der i tilværelsen findes en lov eller et grundprincip, med
hvilken denne individets fortsatte livskæde eller genfødsel kan
begrundes. Vi må da i første instans se på et sådant jordliv.
Vi ser da, at dette er at inddele i de fire kendte stadier eller
epoker: Barndommen, ungdommen, manddommen og alderdommen.
En nærmere iagttagelse af disse fire stadier viser, at disse
tilsammen udgør et fundamentalt grundprincip, der går igen i
al skabelse, i absolut alt hvad der hører ind under bevægelse,
stof eller materie. Det er således ikke blot i det levende væsens
fysiske liv, at dette grundprincip er til stede. Det er
så overvældende mangfoldiggjort og til stede i alle andre af
livets forhold, ja, i alt hvad der overhovedet kan opleves, at
det af den udviklede forsker umuligt kan frakendes at være selve
grundprincippet i livets skabelses- og oplevelsesstruktur
Foruden at dette grundprincip regulerer og former vort fysiske
jordliv i nævnte fire epoker, former det også principmæssigt
alle andre manifestationer i de samme fire epoker. Det er dette
princip, der bevirker, at vi ser døgnet inddelt i midnat,
morgen, middag og aften og året inddelt i vinter, forår, sommer
og efterår. Disse epoker danner en slags helhed, i hvilken de
hver især udgør en lokalitet. Når en sådan helhed med sine fi
re epoker har passeret, gentager den sig selv, og således fortsættende.
Det er denne gentagelse, der markerer tiden i form
af døgn, år og jordliv.
Men det er, som før nævnt, ikke blot i døgnet, året og jordlivet,
at vi ser dette gentagelses- eller kredsløbsprincip åbenbaret.
Vi bliver således vidne til, at vandet f. eks, skiftevis
er kloakpøl, løber igennem jordlagene og bliver her atter filtreret,
bliver til krystalklart drikkevand, bliver til den friske
luft, vi indånder, ja, er med til at danne den blå himmel
såvel som morgen- og aftenrøden for atter igen at blive til regn,
til kloakpøl og atter igen til den rene luft og sollyse himmel
og således fortsættende.
Er ikke alle stoffernes forskellige faser ligeledes at inddele
i de kendte fire omskiftelige stadier i naturens store
kredsløb, vi udtrykker som: det faste, det flydende, det luftformige
og det stråleformige? - Tror man, der findes noget stof,
som ikke har passage igennem disse stadier? - Naturen er altså
så overdådigt opfyldt eller gennemtrængt af kredsløbs- eller gentagelsesprincippet,
at ingen som helst manifestation kan finde
sted uden netop at være en detaille eller et led i et kredsløb.
Dette gælder såvel i mikrokosmos og makrokosmos som i mellemkosmos.
Vi forstår derfor, at vi er omgivet af kredsløb eller
gentagelsesmanifestationer af formater, der er så kæmpemæssige,
at blot en enkelt detaille i disse udgør et tidsrum eller en levetid,
overfor hvilken vort eget nuværende jordlivs eksistens
kun vil være for en ufattelig mikroskopisk brøkdel af et sekund
at regne. Ligeså forekommer der naturligvis også kredsløbseller
gentagelsesmanifestationer af en så ufattelig lidenhed,
at vort eget halvfjerdsårige "Støvets År" i forhold hertil næsten
måtte være for en evighed at regne. Vi bliver således her
vidne til, at hele universets energiudløsning eller skabelsesproces
er organiseret og behersket af et evigt gentagelses- eller
kredsløbsprincip, der gør livet eller tilværelsen til et ocean
af gentagelsesmanifestationer eller kredsløb. De af disse kredsløb
vi kender bedst er naturligvis dem, der er af mindre format
end vort eget kredsløb, hvilket vil sige vort nuværende jordliv.
Vi er således i stand til helt direkte med vore fysiske sanser
at kunne følge blandt andre døgnkredsløbet og årskredsløbet og
her dokumentere, at disse gentager sig i fortsat rækkefølge, og
at hvert enkelt døgn og hvert enkelt år er et led i en kæde af
gentagelser.
Men herved får vi det faste punkt, på hvilket en
logisk begrundelse for det levende væsens udødelighed kan stadfæstes.
Når alle de kredsløb, vi med vort fysiske jordliv er i
stand til at overleve og med en hundrede procents iagttagelsesevne
oplever, viser sig for os kun at være led i en kæde af
gentagelser, hvorfor skulle det samme så ikke være tilfældet
med alle de kredsløb, der strækker sig længere end vort nuværende
jordlivs eksistens, og vi derfor ikke direkte fysisk kan
overskue? - Da vort nuværende jordliv ligeledes med en hundrede
procents sikkerhed kan iagttages som et kredsløb, hvorfor
skulle dette kredsløb, der ovenikøbet udtrykker et levende væsens
eksistens, afvige fra reglen og ikke være et led i en kæde
af gentagelser? - Hele universets særlige energistruktur
eller kredsløbslov bekræfter således udødeligheden og gør reinkarnationen
til den højeste intellektuelle erkendelse for det
endnu uindviede væsen, som kun har adgang til kosmisk oplysning
ad teoretisk vej.
eller kredsløbslov bekræfter således udødeligheden og gør reinkarnationen
til den højeste intellektuelle erkendelse for det
endnu uindviede væsen, som kun har adgang til kosmisk oplysning
ad teoretisk vej.
Hej med jer
Dette er et genialt eksempel på, at videnskabeliggørelsen af livets facitter ikke er afhængig af, om de har været beskrevet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
At forstå de principper og årsager, der ligger til grund for livet og dets detaljer er derimod et spørgsmål om udviklingstrin - om moralsk og intellektuel formåen - og dermed et spørgsmål om den enkeltes evne til at se og forstå.
Denne evne har som sådan intet med den materielle videnskab at gøre, for denne evne er ikke materiel, men åndeligt funderet. Men på et tidpunkt vil et flertal af menneskene her på kloden have udviklet sig til denne evne, og der vil til den tid herske udbredt fælles forståelse og oplevelse af livets store spørgsmål og deres svar - på samme måde som vi fx i dag kan enes om, at jorden er rund.
Venlig hilsen
Petersh
Der findes en række videnskabelige retninger/områder som åbner op for den åndelige verden og den tætte aktion mellem det åndelige og det fysiske, herunder f.eks electrogravitics, subquantum kinetics, overunity, zeropoint osv.
Hej venner
At man kan måle, veje eller på anden måde påvise åndelige realiteter ved hjælp af fysiske instrumenter og elektriskemåleapparater, forklarer dem ikke. Det kan højst blive en beskrivelse af fænomener. Dette er selvfølgelig både relevant og en vigtig udvikling af den videnskabelige forskning, men der altså ikke tale om en forklaring eller afsløring af det levende bag alting, som udgør løsningen på livets mysterier.
Martinus beskriver energi som det samme som evne. En evne er en egenskab ved et levende væsen. Dette levende kan ikke ses, kun erkendes ad åndelig vej ved hjælp af intuitionen og indirekte ved hjælp af intelligensen. Dertil er videnskaben ikke nået i dag.
Men moderne forskning er nået langt. Fra udelukkende at beskrive den fysiske side af genstande og fænomener (X3), kan den nu også iagttage og beskrive nogle af de energier (X2), der fremkalder denne fysiske side. Og derfra er der kun et beskedent erkendelsesmæssigt skridt, inden den bliver til åndsvidenskab og forstår, at dette er egenskaber ved et levende væsen (X1). Når man er nået til en forståelse af dette er livsmysteriet løst og forskning bliver virkelig videnskab.
Denne erkendelse er et udviklingsspørgsmål, og grundlaget for denne forskning er selve livet i alle dets aspekter igennem tusindvis af inkarnationer. Dette ikke noget der kan foretages i laboratorier - medmindre man vil tage sig til takke med et ufuldstændigt verdensbillede.
Venlig hilsen
Petersh
Ja. Leste akkurat en interessant artikkel fra Tage Buch hvor han bl.a. skriver at vi har kommet så langt, at vi mennesker finder op instrumenter til at forlænge våre sanseapparater. F.eks. er mikroskop en forlængelse af vårt sanseapparat så vi kan se ind i mikrokosmos. Med teleskop kan vi se ind i verdensrommet. Med telefon kan vi høre på afstand. Og merkelig nok, skriver han om datamaskine (på 50-tallet!) som forlængelsesorgan for vår hjerne.
Med disse verktøy kommer vi altså nærmere grensen mellom det fysiske og det åndelige, og kommer over på det åndelige området. Men som du sier Peter, først når man virkelig erkænner det levende bag alt existerende, kan man virkelig forklare livets mysterier.
Da vil man også kunne komme til erkænnelsen at materien ikke er det vigtigste i livet.
Kjærlig hilsen
Oscar