Hej Avatar
Spørgsmålet er vel så om et væsen som jordvæsenet, der er så tæt på (set i sin egen tidsregning) at nå "den store fødsel" kan få tandpine og dermed have behov for at få trukket en tand ud.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars.
Ja, og det er jo nok vort menneskelige "problem" at vi har svært ved at finde en "grimasse der kan passe" på lige det der sker for vor klode i nuet, og derfor må vi bruge "lignelser" der ikke nøjagtigt kan beskrive hvad der sker. 
Men selv den "store fødsel" må vel have nogle forudgående "bivirkninger", og det er så nok blot dem vi oplever nogle af i nuet. 
Min intention var nu også blot at gøre opmærksom på, at de konklusioner man gør sig individuelt, bør indeholde forståelse for, at vi jo ikke er alene i universet, og at alle andre væsener her i mellemkosmos, samt væsenerne i makrokosmos, også har en indflydelse på hvad der sker omkring os.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Helt enig.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars
tak for dit svar
Jeg kom til at henvise til et indlæg i denne tråd, men det skulle have været til mit indlæg i en anden tråd, hvor Martinus forklarer den kvalitative forskel på kosmisk bevidsthed og â€talsmanden den hellige ånd†(og dermed inddirekte afslører sin herkomst (!) ):
Jeg har fundet et sted hvor Martinus selv afslører hvor han kommer fra, da hans åndsvidenskab er talsmanden den hellige ånd. Symbol nr.33 i symbolbog 3.
Stk.33.73 er en beskrivelse af figur nr.19 som han kalder "talmanden den hellige ånd". Det er en indvielse som kommer efter kosmisk bevidsthed.
"Nærværende figur symboliserer livets allerhøjeste tankeklima. Det symboliserer selve Guds ånd i renkultur. Det udgør altså det, Kristus kalder "talsmanden den hellige ånd"
"Den lille cirkel med korsttegnet foroven på den store korsfigur skal markere, at væsenet her nu er superkosmisk. Det er i spiralkredsløbets allerhøjeste livs- eller bevidsthedstilstand. Det er totalt kosmisk suverænt. Foruden at kunne bevæge sig i det rigtige menneskeriges åndelige sfære, kan det nu også, alt efter ønske og interesse, manifestere og opleve i visdomsriget og den gudommelige verden."
"Disse to åndelige riger: visdomsriget og den guddommelige verden er for de højkosmiske væsener nærmest at betragte som ét rige med to afdelinger, i hvilke de samme væsener allerede er færdigudviklede og suveræne ved deres indtræden i Guddommens primære bevidsthed. Dette sker samtidigt med, at de udvikler sig fri af reinkarnationnen eller genfødslen i fysisk materie.
Som vi skal se, er det sådanne højkosmiske væsener, der fra den åndelige verden fører menneskeheden igennem hele spiralkredsløbets mørkezone. Det er disse væsener, der befordrer verdensgenløsningen. Det er væsener af denne høje bevidsthedstilstand og væremåde, der er åbenbaret igennem verdensgenløseren "Kristus"."
"Derfor måtte han (Kristus) forbeholde en stor del af sin kosmiske viden til senere tider, når menneskene var blevet mere udviklet. Og her er det, at han bebuder "talsmanden den hellige ånds" komme til menneskeheden. Den skulle lære menneskeheden alle ting. Den skulle således i virkeligheden fuldkommengøre kristendommen og dermed retfærdiggøre dens ophøjede guddommelige ophav."
Der er altså kosmisk bevidsthed og fuld kosmisk bevidsthed/superkosmisk bevidsthed, og sidstnævnte er den bevidsthedstilstand der ligger til grund for hvad vi i dag ser manifesteret som DTT, og som hører til sidste halvdel af det rigtige menneskerige eller udgør indgangsporten til det og de andre høje verdener. Hvis den store fødsel er en fødsel ud af 'den kosmiske livmoderzone', svarer den her omtalte til at navlestrengen klippes.
(fortsat)
Du skriver
Nej netop. Martinus sagde at hans opgave var at vise mennesket hvad det allerede ved.
Med det menes at vi allerede ved en hel masse. Problemet er at få det sat ind i en meningsfuld sammenhæng, men ved at organisere den viden vi har, ved at ligge den til rette på en sådan måde at der fremkommer en ny mening, som man ikke før har været i stand til selv at se har han gjort os en kæmpe tjeneste - en viden som vi erfaringsmæssigt for en stor del er på højde med. Og det vi ikke er på højde med vil vi blive ført til af livet selv. Vækker det genklang har vi også erfaringen. Det der skaber aspiration mod det, er det i os der er beslægtet med det. Og dem der endnu ikke er der, vil føres til det, ikke af Martinus, men af livet selv.
Så det han har gjort er at organisere vores viden og lagt den til rette på en sådan måde at vi selv, med vores egen erfaring i bagagen, kan indse det rigtige i det han siger, og i det vi nu ved på ny. Vi ville aldrig selv kunne spekulere os frem dette facit og vi har brug for det. Jævnfør I-menneskets tidligere skæbne - de måtte stoppe deres inkarnationer her og fortsætte dem på andre kloder. På denne måde "sivede" det højere liv bort fra planeten, som luften fra en ballon eller fra en lækt ventil.
Det kræver den superkosmiske indvielse at komme til den højeste viden som ligger til grund for Guddommens primære bevidsthed, men det er os selv der må genkende det rigtige i læren i henhold til loven om tiltrækning. Det er kærligheden eller intuitionen der fører mennesket til kilden. Og det er en sådan dyb stille ro der kendetegner hans â€kosmologiâ€, det er det der gør den ikke-selvhævdende og suveræn, og får den til at adskille sig fra astralbaseret viden som er personlig og tidslig.
Den evige visdom er kold på sin bjergtop, ensom og ligegyldig for det personlige kiv og jag (og det er det der gør den tiltrækkende). Den byder sig ikke til, den ved det ikke nytter og at den ikke behøver, da den selv er suveræn hersker i universet.
Hej Esben.
Jeg kan ikke rigtigt følge dig, i forbindelse med indvielser og kosmisk bevidsthed, når du udtaler at den højeste "superkosmiske" bevidsthed er opnåelig som menneskevæsen.
Når moder jord når sin "store fødsel" må hun vel opnå en form for kosmisk bevidsthed, som ikke er mulig at opnå for os mennesker, og det samme med sol og mælkevejs makrovæsenerne ?
Ellers ville disse makrovæsener jo blot gentage "den store fødsel" de har oplevet en gang, da de var i menneskedelen af spiralen ?
Og da ville selv dyr og planeter og mineraler også kunne opnå "den store fødsel" i deres egen del af spiralen, hvilket jeg ikke helt kan se passer, i sammenhængen med at der skal en hvis udvikling i næstekærlighed til, før man kan indvies i disse større sammenhænge.
Måske misforstår jeg noget, men Martinusses egne ord om at der er flere riger menneskene skal igennem før de når blot til klodevæsernes bevidsthedsplan, giver mig det indtryk, at man så som klodevæsen oplever en endnu større indvielse,(når man som klodevæsen når et givent udviklingsniveau) end den vi kalder den "superkosmiske" indvielse, på det menneskelige plan, og altså en indvielse som hverken Martinus eller Jesus eller noget andet menneskevæsen endnu har opnået.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Espen
Tak for dit svar. Det passer helt med min forståelse.
Jeg kom til at tænke på at det for os jordvæsener er meget vanskeligt (umuligt) at opleve "at vi alle er ét". Vi forsøger at forstå forsynet og Guddommen, men vi har endnu ikke udviklet et sanseset der gør dette muligt og herved kan vi nærmest ikke undgå at forbinde Gud med den forståelse af et individ, som vi selv lever under. På tilsvarende måde ser vi Martinus' væsen som noget mere individuelt end det faktisk er.
I de højere riger har væsenerne udviklet superkosmisk bevidsthed og de må jo have en helt anden oplevelse af det "at alt er ét". Derfor giver det ingen mening at spørge hvor Martinus "kommer fra", men derimod hvilket udviklingsniveau hans viden repræssenterer. Som der står om "De færdige kosmiske væsener" i stk 33.74 i Det evige verdensbillede bog 3:
"Derfor er enhver gruppe af sådanne væsener at udtrykke som en organisk enhed. Det er en af sådanne ophøjede færdige kosmiske væsener bestående enhed, der danner Guds ansigt eller det absolutte forsyn for de jordiske ufærdige mennesker. Det er Guds organ for bevidstheds- eller tankeudveksling med de nævnte væsener.
Gennem denne enhed modtager og besvarer Gud væsernernes bønner. Og i kraft af denne enhed leder og styrer Gud verdensgenløsningen og verdenspolitikken og bestemmer alle ledende personer såvel i de mørke som i de lyse manifestationer, såvel i krig som i fred; men naturligvis i kontakt med menneskenes lyse og mørke skæbnetilgodehavender"
Som jordmenneske er det naturligt at opleve denne "ledning og styring" ud fra en jordmenneskelig forståelse, som f.eks når vi styrer en bil - hvilket måske umiddelbart opfattes som en meget bevidst handling. Et bedre billede er måske at sammenligne det med når vi kører bil med vores underbevidsthed. Ikke forstået sådan at vi ikke er klar over hvad vi gør, men tværtimod at vi er meget mere klar over hvad vi gør, men vi er bare ikke begrænset af vores begrænsende tankemæssige forståelse (det som af andre kaldes bevidsthed eller ego) for at gøre det.
Som det også fremgår af ovennævnte citat, så stiller forsynet alle mulige oplevelser og forståelser til rådighed for os ("såvel i de mørke som i de lyse manifestationer") og som du er inde på så vælger/skaber vi dem af disse som passer til vores udvikling ud fra loven om tiltrækning.
Disse ting er næsten umulige at beskrive i ord - hvilket jo forklarer meget godt hvorfor selv Martinus havde behov for 8000 ord for at beskrive dette verdensbillede. Herudover er det vanskeligt at fornemme udsigten fra toppen, når vi kun selv er nået et stykke op af bjerget.
Passer dette med din forståelse?
Med kærlighed
Lars
Kære Lars,
Du skriver at; det for Os jordmennesker er meget vanskeligt (umuligt) at opleve,
'at Vi Alle er Et', -
Jeg forestiller mig ikke at Jeg står lige på tærsklen til kosmisk bevidsthed, men Jeg har i mange år vidst 'at Vi Alle er Et', (at Vi Alle er det samme JEG)
men selvom Jeg ved, at Jeg ikke er den eneste, så har Jeg endnu ikke mødt nogen,
der kan skrive dette, med samme 'skråsikkerhed', (totalt blottet for tvivl)
Jeg må give Dig ret i at det er vanskeligt for de fleste, men umuligt er det ikke,
ganske kort,
Kærlig hilsen
Holger
'at Vi Alle er Et', -
Jeg forestiller mig ikke at Jeg står lige på tærsklen til kosmisk bevidsthed, men Jeg har i mange år vidst 'at Vi Alle er Et', (at Vi Alle er det samme JEG)
men selvom Jeg ved, at Jeg ikke er den eneste, så har Jeg endnu ikke mødt nogen,
der kan skrive dette, med samme 'skråsikkerhed', (totalt blottet for tvivl)
Jeg må give Dig ret i at det er vanskeligt for de fleste, men umuligt er det ikke,
ganske kort,
Hej Holger
Det ser jo ud til at vi mener nogenlunde det samme. Jeg forestiller mig at det kræver nogle sanseset af opleve "at alt er ét", som jordmennesker ikke er i besiddelse af og at sådanne sanseset først udvikles senere i vores udvikling, således at jordmennesker kun kan fornemme dette ud fra en tankemæssig forståelse, men ikke ud fra en egentlig sanselig oplevelse.
Med kærlighed
Lars
Hej Holger.
Jo, jeg mener bestemt også at vi alle er "en", og (som Lars nævner) er det en ting at "vide" det, noget andet at "sanse" det.
Det er den "selvsikkerhed" der ligger i at vide (med sig selv) at en ting hænger sammen på en bestemt måde, der tit gør at ens formuleringer virker "hovmodige", men indre erkendelser lader sig jo ikke sådan afvise.
Dette gælder også for mig omkring reinkarnation, karma og andre grundllæggende aspekter, Martinus har forklaret/analyseret, så selvom jeg førhen har tvivlet kraftigt på om disse ting var reelle, så er jeg blevet meget "skråsikker" på disse områder også, efter at have mødt Martinus og hans tankerækker/forklaringer omkring disse sammenhænge.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Jeg var urokkelig bevidst om min egen udødelighed, 'alt er såre godt', og andet som Jeg tidl. har skrevet om her i MF, inden Jeg kendte til Martinus, men fx reinkarnation, vidste Jeg ikke noget om,
det var da først ca 1½ år senere, at Jeg drog konsekvensen, og tænkte at så må man jo have levet før, og at Jeg nok havde været general, soldat, og sikkert slået en masse mennesker ihjel,
det var faktisk det der gjorde at en slags kollega, nævte En, der havde skrevet nogle bøger, om alt muligt,
så lånte Jeg 'Den Ideelle Føde', og nu er Jeg her,
nej, det er både en mulighed og forudsætning, at man gradvis tilegner sig nogle af de store eller usynlige facitter, inden at man opnår fuld Kosmisk Bevidsthed,
Kærlig hilsen
Holger
Jeg kan ikke rigtigt følge dig, i forbindelse med indvielser og kosmisk bevidsthed, når du udtaler at den højeste "superkosmiske" bevidsthed er opnåelig som menneskevæsen.
Når moder jord når sin "store fødsel" må hun vel opnå en form for kosmisk bevidsthed, som ikke er mulig at opnå for os mennesker, og det samme med sol og mælkevejs makrovæsenerne ?
Ellers ville disse makrovæsener jo blot gentage "den store fødsel" de har oplevet en gang, da de var i menneskedelen af spiralen ?
Og da ville selv dyr og planeter og mineraler også kunne opnå "den store fødsel" i deres egen del af spiralen, hvilket jeg ikke helt kan se passer, i sammenhængen med at der skal en hvis udvikling i næstekærlighed til, før man kan indvies i disse større sammenhænge.
Måske misforstår jeg noget, men Martinusses egne ord om at der er flere riger menneskene skal igennem før de når blot til klodevæsernes bevidsthedsplan, giver mig det indtryk, at man så som klodevæsen oplever en endnu større indvielse,(når man som klodevæsen når et givent udviklingsniveau) end den vi kalder den "superkosmiske" indvielse, på det menneskelige plan, og altså en indvielse som hverken Martinus eller Jesus eller noget andet menneskevæsen endnu har opnået.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar,
så här har jag förstått det hele:
jordklotet är en människa i sitt spiralkretslopp, och på väg att få kosmisk bevidsthed. Men den kosmiske bevidstheden är ikke på något sätt överlägsen den kosmiske bevidsthed en jordmänniska, eller ett organväsen, eller ett elektronväsen uppnår i sin motsvarande spiral. Fysisk storlek är en illusion, enligt DTT, og såväl Tellus som en mikrob innehåller oändligheten. Du skriver: "Ellers ville disse makrovæsener jo blot gentage "den store fødsel" de har oplevet en gang, da de var i menneskedelen af spiralen ?"... Og, ja, de gentager i den meningen att de återgår till "grundtillståndet", kosmisk bevidsthed. Däremot gentager de ikke helt eftersom klotspiralen är helt annorlunda i sin uttrycksform än eksvis organismspiralen (som vi är inne i). Detta betyder att klotspiralen innebär en variation, men det är en variation på samma tema som gentages i evighed: att komma hem till Gud.
så ser i a f jag på det hele.
vh
Markus
Hej Mg.
Jo, jeg forstår såmænd godt at det kan være tilfældet, at kloderne, eller galaksemakrovæserne "gentager" oplevelsen af at blive "indviede", men det der undrer mig er at så ville det jo også betyde, at dyr, planter og endnu mindre "væsener" i deres egen del af "spiralen" også oplevede denne "indvielse", hvilket du også er inde på.
Men da der "kræves" en hvis mængde af udvikling i næstekærlighed, og da disse dyr, planter m.m. ikke på deres udviklingstrin har opnået en sådan næstekærlighed, hvordan skulle disse så kunne opnå den form for "indvielse" kosmisk bevidsthed jo er ?
Derudover forestiller jeg mig så også, via Martinusses egne ord om at der er "klodegenløsere" og solgenløsere", at disse ikke blot indvier kloderne og solene i samme forståëlse, som vi mennesker oplever omkring verdensaltet via vor opnåede kosmiske bevidsthed, men at de (kloderne og solene m.m.) opnår indsigter og "sansninger" der må være en del forskellige fra de oplevelser vi som mennesker opnår, ved "indvielserne".
Men det er jo igen blot mine personlige og menneskelige "forbehold", jeg her ligger frem, begrænset af den viden (eller mangel på samme) jeg hidtil har kunnet opbygge.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Markus
Sådan opfatter jeg det også. Det er denne rytmiske cyklus fra kosmisk bevidstløshed til kosmisk bevidsthed og tilbage til kosmisk bevidstløshed osv., som er selve Livets "vejrtrækning".
Venlig hilsen
Petersh
Hej Avatar
Jeg har muligvis misforstået dit indlæg, men jeg vil lige præcisere:
Dyr og planter er en del af samme spiralkredsløb, som vi jordmennekser befinder os i. Planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, det guddommelige rige og salighedsriget udgør i alt ét spiralkredsløb.
I hvert spiralkredsløb udvikler væsenet (hvadenten det drejer sig om et cellevæsen, klodevæsen, galaksevæsen osv.) sig fra kosmisk bevidstløshed til kosmisk bevidsthed og tilbage til kosmisk bevidstløshed igen (fordi det er det, væsenet ønsker).
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo, jeg har sikkert ikke det hele "på plads" omkring sporalerne, men jeg mindes blot et foredrag med Ole Th, hvori hans viste spiralerne som cirkelrunddele, og hvor klodevæsenet jo lå en "cirkel" over os menneskers "cirkel, samt at der var tilsvarende "cirkler" for organer og endnu minder væsener, og det er nok her jeg har lavet min "fejlkonklution", for det er jo rigtigt at både mineraler, planter og dyr er en forudgående del af vor egen "cirkelrundgang".
Så må jeg jo forstå det sådan, at organer, eller mindre "dele" (mikrovæsener) også gennemgår en kosmisk indvielse, på deres eget "nødvendigt opnåede stadie" i deres egen "cirkel", og da kan jeg bedre forstå "billedet".
Men jeg vil dog stadigvæk mene at der må være en væsentlig forskel i "sanseevnerne" når denne kosmiske forståelse opnåes, alt efter hvilket "væsentype" man er, giver kristusbevidstheden os mennesker nye sanseevner (intuition og adgang til "alviden") og "åbner" for "kommunikationer" af forskellige typer, med det åndelige plan, så må dette jo også ske for disse andre væsener, på deres egen måde, via de sanseorganer disse har.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Som Markus skrev, vil jeg mene, at der kun er tale om variationer over de samme principper, som skaber denne vekslen mellem kosmisk bevidstløshed og kosmisk bevidsthed.
Fælles for alle organisme principperne er, at man - uanset om man er elementarpartikel, celle, organ, organisme (som vi er i vores spiral), klode, solsystem eller galakse - har uendelig mange spiralkredsløb "bag" sig og uendelig mange spiralkredsløb "foran" sig. Og det er jo lige mange... 
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo, uendeligt må jo betyde at vi alle førhen og i fremtiden har/vil gennemgå de samme "erkendelser" evigt.
Jeg tænker blot at organer, når de opnår denne "kosmiske bevidsthed" i deres egen cirkel af spiralen, jo nødvendigvist må opleve denne "indsigt" på en anden måde end vi gør, mens de stadigvæk er "fysiske" legemer, (som vi er i det rigtige menneskeriges første halvdel.
Det samme med klodevæsenerne, som jo har en helt tredie måde at "sanse" på, og da både organer og kloder m.m. jo så også skal opholde sig i visdomsrigets "sfære" samt i det Guddommelige riges "sfære", så må disse jo opleve tingene anderledes end når vi mennesker oplever samme "riger", mener jeg da ?
Men dette er måske ikke afgørende for hvordan den "kosmiske bevidsthed" opleves, hvis denne kun indeholder "viden" omkring verdensaltets opbygning, for denne opbygning kan jo sagtens forståes, af os mennesker rent intellektuelt, længe før vi selv oplever tingene.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Petersh.
Tilføjer lige, at når jeg tænker som jeg gør, hænger det nok sammen med at jeg ikke helt forstår hvordan f.eks evnen til at kunne "materialisere" sit eget legeme kan opnåes af "organer" eller af "kloder" , på samme måde som vi mennesker lader til at kunne opnå sådanne evner, når vi får kosmisk bevidsthed af et vist omfang, så derfor mener jeg der må være nogle konkrete forskelle, i de udviklingsprocesser de forskellige "væsener" gennemgår.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Set fra vores jordmenneskelige udsigtspunkt synes der i hvert fald at være nogle forskelle. Men det kan sagtens blot være variationer over samme tema...
Hvis et organvæsen skulle kunne materialisere sit legeme, kræver det nok et i forhold til dette væsen tilsvarende højtudviklet væsen af en kvalitet, vi ikke har set her på kloden endnu. Det er lidt det samme som, at det hidtil ikke (med nogle få verdensgenløsere som undtagelserne) har være muligt for os at opnå kosmisk bevidsthed her på kloden.
Venlig hilsen
Petersh
Skriv et svar