Kære Lars,

Fra Vi er (ca) 19 år, + 2 + 2½ + 3 + 3½ år - 30 år, det er repetitonen af de sidste fire inkarnationer, jo længere tilbage, jo kortere rep. af de enkelte ink. helt ned til sædcelle/'fiske-niveau',
bare for at give et kort overblik,

det er fra Vi er 30 år, Vi så at sige bygger videre på de tidl. ink.
Vi kan ikke undgå at se repetitionen som en modningsproces, der er bundet til en organisk struktur, og da Jord-mennesket er underkastet dette, så har Martinus' organisme også måtte følge dette modningsforløb,
det er noget Vi i tidl. emner har været inde på, Jeg mener også at det var gældende for Jesus,

det 'sparsomme' materiale der er om hvornår Martinus oplevede sin kosmiske fødsel i indeværende spiralkredsløb, peger på min. 100.000 år tilbage i tiden,

man må regne med, at i den første fase hvor jordmenneskene begynder at opleve 'glimt', så sker det når man er moden som 30-årig, men efterhånden som de enkelte oplever flere glimt, så vil de blive repeteret i senere ink. 
hvis fx nogen oplever et 'glimt' som 27-årig, så er det en repetition af noget der blev oplevet i sidste ink.
de allerfleste beretninger om glimt, 'er indtruffet omkring 30-års alderen',
men Walter Russell som Jeg ofte nævner, havde et kosmisk glimt hvert eneste år, i maj måned fra han var 7 år,
det ligner umiskendelig en kosmisk fødsel,
men i forhold til dette, er Martinus jo 'et modent kosmisk væsen', der næsten helt har afviklet sine anlæg for fysisk organismedannelse,
så det Jeg ser, er at for væsener af en sådan styrke/kapacitet, må det fysiske 'virke-redskab' have en optimal modenhed, før der kan skrues op på styrke-knappen,
(der er beretninger om at M. har måtte skrue ned, for at 'skåne' sine gæster)

indtil videre,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Lars

Som Holger er inde på må grunden til at Martinus først fik kosmisk bevidsthed som 30 årig skyldes kroppen. Først på dette tidspunkt er hjernen moden til at bære den belastning en kosmisk bevidsthed forårsager. Faktisk er den model han ’krøb i’ ikke optimeret til at bære belastningen på nuværende tidspunkt.

Bevidsthedsmæsigt kvalificerer han sig til en rigtig menneskekrop, som fuldt ud formår at udtrykke denne bevidstheds høje trin, men de er som bekendt endnu ikke tilgængelige her på planeten. De rigtige menneskekroppe er projekterede (planlagte) lige som alt andet og vil komme i manifestation hen af vejen. Så det er ikke fordi han ikke har været psykisk moden.

Det er klart at når man vælger at inkarnere ved den dyriske metode også må følge de lovmæssigheder der gælder her og som vi andre slavisk følger. Martinus fortæller at han repeterede de ægteskabelige tendenser i barndommen som uskyldig leg.

Det andet alternativ ville som du siger være materialisation, men det er en helt anden metode og ville være ’snyd’. Forsynet kan på ethvert tidspunkt materialisere sig hvis det ville, men det er en kosmisk lov at mennesket gennem egen erfaring selv må komme til kundskab om hvad der er sandt. Gennem tænkningen må det erfare hvad der er rigtigt og forkert, sandt og usandt. Omvendelsen må ikke ske ved 'billige tricks'. Vi skal selv komme til sandheden. Vi skal selv søge og eftertragte den.

Hej Espen og Holger

Tak for jeres svar, som jeg synes passer godt ind i min forståelse.

Hvad betyder det så for materialisation? Betyder det at væsener fra højere riger ikke materialiserer sig på denne jord på anden måde end ved at blive født og gennemgå en opvækst på samme måde som os dyre-mennesker? Eller er der tilfælde hvor det er ok for Guddommen at "snyde" i den forståelse som du Espen benytter?

Eller foregår Guddommens påvirkning (eller karmaloven eller hvad vi måtte kalde den) kun af andre veje end materialisationen via det som Martinus kalder skytsengle? Og hvis det er tilfældet er vi så alle skytsengle for Guddommen i mere eller mindre udviklet form?

Martinus beskriver jo både slangen i paradiset (det "onde") og Jesus (det "gode") som verdensgenløsere? Er verdensgensløsere og skytsengle forskellige eller er de udtryk for det samme og er vi alle dermed såvel verdensgenløsere som skytsengle ved at vi jo udgør Guddommens oplevelses- og skabelses organer?

Det undrer mig hvordan et væsen som Martinus "finder på", "beslutter" eller "bliver valgt til" at gå "tilbage" og hjælpe væsener "som os", som befinder os på et langt lavere udviklingstrin. Hvem eller hvad beslutter dette? Da alt jo er såre godt og væsener på dette høje niveau jo må vide dette, hvad er så meningen med at gøre det overhovedet?

De næste to afsnit er ren spekulation fra min side. Håber I bærer over med mig og det ville glæde mig at høre hvad I andre tænker om dette og om Martinus har skrevet noget om dette som jeg har misforstået eller endnu ikke læst.

Ud fra ovenstående spørgsmål, synes jeg det ville være mere logisk, hvis Martinus' væsen kun var "lidt foran" "os andre" - nok til at have langt større følelse, intelligens og intuition, men ikke nok til at væsenet var færdigt med at udleve sine jordliv.

Omkring skytsenglene ville det så for mig være logisk, hvis der også for dem var helt grundlæggene og ubrydelige "love", således at alle væsener er såkaldte skytsengle på det udviklingstrin de på et givet "tidspunkt" befinder sig på. Jeg er således en slags skytsengel for blandt andet min hund og mine børn og alle de væsener, der lever i min organiske krop og jeg kan "hjælpe" dem på vej ved at tænke, handle, råde osv med de sanser jeg har til rådighed på mit nuværende udviklingstrin. Samtidig forestiller jeg mig at der er skytsengle til rådighed for mig, som er på et langt højere udviklingstrin (også højere end Martinus', hvis ovenstående hypotese er korrekt) og som har sanser til rådighed som jeg endnu ikke har anlæg til at forstå - og som derfor ikke har nogen grund til (hvilket svarer til ikke at have "lov" til) at benytte sig af materialisation, som på deres udviklingstrin må anses for en primitiv evne. 

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1.

Du rejser mange spændende spørgsmål. Jeg har valgt et af dem ud, som jeg måske har et bud på, men det er noget jeg "tror". Man kan jo sige, at eftersom alt er såre godt, hvad skal vi så i det hele taget med noget som helst? Mit bud er, at Martinus og væsener som han, ikke kan inkarnere på jordkloden, hvis ikke jordkloden selv ønsker det. Mit bud er, at jordkloden føler, at den er klar til at tage et spring fremad i udviklingen, og at det er nødvendigt med inkarnation af højere udviklede væsener, for at dette kan blive hjulpet på vej. På samme måde er det jo blandt andet ønsker hos os selv, der er med til, at højere udviklede celler kan inkarnere i vor egen organisme.

Hej Lars1,
jeg kan tänka mig att sådane materialisationer har skett flere ganger. Martinus skriver jo bland andet om Sodom og Gomorra hur superkosmiske väsen materialiserade sig. Og Moses motaggande av 10 guds bud var säkert något liknande. Se Kosmos nr 25, 1969:

Martinus:
Hvad var det for tre mænd, der besøgte Abraham i Mamre Lund, og som blev opfattet som Gud og to engle? (1. Mos. 18:2). - Og bagefter gik englene til Sodoma og Gomorra, som stod foran en stor mørk karmaudløsning og skulle ødelægges. Lot bød dem indenfor i sit hus, men de ville helst blive på gaden. Da nødte han dem meget, og de gik ind i hans hus, og han gjorde dem et gæstebud. Men før de lagde sig, omringede mændene af staden, mændene af Sodoma, folk alle steder fra, huset. Da gik Lot ud til dem og bad dem ikke at gøre mændene noget ondt. Men da trængte mændene ind på Lot og ville sprænge døren. Da udstrakte englene deres hænder og toge Lot ind til sig i huset og lukkede døren. Og mændene, som vare udenfor husets dør, blev slået af englene med blindhed. Derefter reddede englene Lot og hans døtre, før de ødelagde staden og dens omegn, som de netop var kommet for at ødelægge (1. Mos. 19: 1-2, 24).

Hvem var det, der talte til Moses igennem tornebuskens ild og blandt andet sagde: "Og nu se, Israels børns skrig er kommet for mig, og jeg har også set den trængsel, hvormed Ægypterne trænge dem.
(Martnus, Ægteskabet og alkærligheden, Kosmos 1969 nr. 25)

Att det ibland sker genom "normal" inkarnation med repetition og alt beror på opgaven. I Jesus fall handlade det om att praktisera den rigtige menneskes moral i inkarnerad form, som modell för mänskligheten. I Martinus fall vet jeg ikke, man kan ju tänka sig en variant med kanalisering genom medier (lys besättelse) istället för att någon måste inkarnera og sitte vid en skrivmaskin i decennier. Men det finns säkert en förklaring till det med...

vh
markus

Hej Lars.

Jeg tænker, at det handler om at det på jordklodens nuværende stadie (frekvens) kræves en
vis form for koncentration fra højere udviklede væsner, at opretholde materilisation på i
den lavere frekvens. Det er derfor kun hensigtsmæssigt at benytte denne form i kortere
perioder, mere hensigtsmæssigt med inkarnation i jordmenneskekroppe til længerevarende
missioner.

Desuden mener jeg, at Jesus skulle demonstrerer den rette væremåde i en "normal" jordmenneske
krop født af en kvinde, for at vi skal kunne identificerer os med ham og på den måde "Se det muligt" og følge i
hans fodspor.

På sammen måde med Martinus, så skulle han også demonstrerer muligheden for "kosmisk bevidsthed" og
"intuitionens evnen" uden forudgående boglig viden eller studier i en "normal" jordmenneskelig krop undfanget af en kvinde. Og via denne "intuitions evne" fremlægge dette sammenhængende verdensbillede i form af DTT.

Kærlig hilsen Ejby

Hvad med Jesus, 12 år, når han han undervisede i templet? Var han kosmisk bevisdt då? Eller blev han det gennem Johannes Döberen (John the Baptist)?

Spörgsmålet er jo også: er det umuligt at gennemgå den store födsel efter det at man blevet 30? Hved f.eks. 60 som jeg er inom nogle år?  :

Jeg havde håb om den store födsel ved 30 (jeg begynte lese DTT når jag var 19) men med årene har har jeg indsedt et og andet hvad gälder min bevsidthed og min åndelig-moralske niveau...

Er det et problem at DTT kan skabe dette fåfängelige håb? Eller frustrationen betinget deraf er også noget man skal igennem?

Hej Algotezza

Det synes jeg er et enormt godt spørgsmål!

Som jeg ser det så er det et "problem" på vores udviklingsniveau, selvom alt naturligvis er såre godt så hvis man har behov for at opleve denne frustration/lærdom, så er den i sin helhed nødvendig og dermed "god".

Men hvis vi ser på vores "lokale" forhold, så siger Martinus jo netop at man skal tage det man kan bruge og lade resten ligge og han skriver også at følelse udvikles gennem lidelse (hvilket kræver oplevelser og erfaringer og dermed tid), så deraf må følge at man ikke kan nå til den store fødsel ved at forstå og læse Martinus. DTT er således ikke vejen til den store fødsel, selvom den kan være en vigtig forudsætning for denne vej.

Personligt tror jeg på at man kan gennemgå den store fødsel på et hvilket som helst tidspunkt i et jordliv (efter 30 årsalderen, for eller må man teknisk set have gennemgået den store fødsel i et tidligere liv), men det kan ikke opnås gennem intelligens (hvilket vil sige tanker, læsning, forståelse og den slags).

Dette minder mig om en historie fra Budhismen:

"hvor lang tid tager det at blive "enlightended?", spørger den nye, ihærdige elev
"det kan jeg ikke sige noget om", svarer munken
"jo bare giv mig en idé så jeg ved hvad jeg har at gå efter", siger eleven
"Så tager det vel 10 år", svarer munken
"Nej, nej, du forstår ikke - jeg vil virkelige gøre alt for at nå det hurtigt", siger eleven
"Så tager det 20 år", svarer munken

Med kærlighed

Lars

Angående 'materialisation',
Der er en beretning om at M. vil gå ned ad en sidegade, men en 'mand' fraråder ham det, med at der er optræk til ballade, M følger rådet, men da han kigger sig over skulderen, er 'manden væk', lidt efter hører M skud fra sidegaden,-
det ligner jo en spontan bevidst materialisation,

beretninger om at 'Huldre-folk', (Island) kommer 'ud af stenene', og hjælper høstarbejdere med at stakke hø, er nok også spontan, men af mere instinktiv natur,
ikke fordi De er specielt højt udviklede, men fordi De er på bølgelænge, med miljøet, situationen, eller andet, (gælder også for nisser o.lign.)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Lars

Det er også tilfældet hos religionsstiftere, dog er det kun Jesus Martinus hævder havde kosmisk bevidsthed. Se mit tidligere indlæg i denne tråd, hvor jeg med Martinus egne ord gengiver hvad der kræves af de store verdensgenløsere. 

Martinus er planetarisk genløser, hvilket vil sige at hans mission omfatter hele menneskeheden. Han adskiller sig fra tidligere genløsere, ved at have til opgave at skulle udfri hele planeten og ved at være eksponent for Guds egen bevidsthed som er sandheden selv i utilsløret form, ”den utilslørede sandhed”.

Den viden han skal overbringe er ”talsmanden den hellige ånd” eller livsmysteriets løsning, som ikke er tilgængelig straks ved den store fødsels indtræden, hvor det spæde intuitionlegeme lige er taget i brug efter at have ligget latent i overbevidstheden i dyreriget. Det er altså ikke nok at være novice eller nybegynder i håndteringen af de store åndelige kræfter og energier for den type genløser Martinus repræsenterer.

For det andet, opnåelsen af kosmisk bevidsthed i en krop på vores stade kræver en meget stor sikkerhed i beherskelsen af intuitionsenergien. Det kræver sit at få det til at lykkes i en abekrop, og den tankeatmosfære som omgiver os er sikkert heller ikke det mest befordrende for højere bevidsthed kunne jeg tænke.

Om dette emne se evt. ”X”-bind 3 stk. 3.108

Hej Espen

Tak for dit svar.

Desværre har jeg ikke bog 3 lige ved hånden, så jeg har ikke genlæst det afsnit du henviser til.

I dit tidligere indlæg skrev du:

Det synes jeg virker logisk. Kan du også svare på hvorfor Forsynet "besluttede" at "sende" Martinus her til jorden? Hvorfor er dette ikke snyd? Er det fordi Martinus på ingen måde berøvede nogen væsener for selv den mindste grad af deres individuelle frihed ved at være her?

Det undrer mig lidt at Forsynet "har brug for at sende nogen" for som du skriver "er det en kosmisk lov at mennesket gennem egen erfaring selv må komme til kundskab om hvad der er sandt", så hvorfor er dette ikke "nok"?

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars.

  Der hvor vi som mennesker tit forvirres, mener jeg, er når vi ser alt kun udfra vort eget udviklingsforløb.

  Martinus var , tror jeg , sendt af forsynet netop på daværende tidspunkt, af samme grund som jeg mener indigobørn, stjernebørn, og andre planeters beboere, er inkarneret i nuet her på kloden, og det er ikke kun for vores skyld, men for st sikre at så mange som muligt har indsigt nok til at udvikle tilstrækkeligt med næstekærlighed til at moder jord kan komme videre i sit personlige udviklingsforløb.

  Da moder jord udviklingsforløb er styret af større kræfter, herunder også galaksens bevægelser og stillinger, er der nogle konkrete "tidspunkter" der er gunstige for selve jorden muligheder for at opnå "kosmiske erkendelser", og et af disse betydningsfulde tidspunkter, nærmer sig hurtigt.

  Profetier, genløsere og inkarnerede af forskellige slags, skal så advare og undervise så mange af os "celler" som muligt, omkring at vi må "følge skik eller land fly", og at det ikke kun altsammen drejer sig om os alene, men også om andre større væsener, som vi lever indeni.

  Vil jeg udrense min krop, venter jeg til et gunstigt tidspunkt, hvor muligheden foreligger, måske min sommerferie, og tager så på "kurbad" eller tager en "riskur" , så jeg kan opnå det jeg ønsker, men jeg spørger altså ikke mine mikroorganismer, om de er klar til at blive "udrensede", og sådan er det også med moder jord og hendes ønsker om at rense ud.

  Heldigvis har vi så via forsynet fået advarsler og indsigter der gør det muligt for os, hvis vi selv vil, at forblive en del af moder jords nye sundere legeme, og det må da anses for at være kærligt gjort af Guddommen, sådan at hjælpe os i den henseende.

  Dette er ikke et indgreb i vores udvikling, vi fortsætter alle hvor vi er kommet til, uanset om det bliver her eller et andet sted, men viden omkring disse ting, giver en mulighed for helt bevidst at arbejde på at udvikle tilstrækkeligt med næstekærlighed til at forblive her, hvis det er det man selv ønsker.

  Sådan fornemmer jeg det er, men selvfølgeligt er dette også bare mine egne intuitive fornemmelser, kun Guddommen selv kender alle svarene.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Sommetider ved man ikke hvad man skal lade ligge af DTT (eller andre verker) inden man brugt det... og måske blevet frustrered... Det beste er måske at kun læse DTT og ikke bruge det (ha det kun til teoretisk fornøjelse)... så løber man ikke risiko at bleve frustrered... Nogle af den seksuelle udviklings detaljer (alla disse bogstavsmennesker - de siger mig ikke så meget!) og "den modne homoseksualitet" lader jeg ligge... i dag... nogle eksempler... - Hvad lader ni andre DTT-læsere ligge?

Martinus er planetarisk genløser, hvilket vil sige at hans mission omfatter hele menneskeheden. Han adskiller sig fra tidligere genløsere, ved at have til opgave at skulle udfri hele planeten og ved at være eksponent for Guds egen bevidsthed som er sandheden selv i utilsløret form, ”den utilslørede sandhed”.

Hej Esben.

Jeg kunne godt tænke mig lige at spørge om der findes andet end planetariske genløsere her på vort mellemkosmiske plan?
Jeg er klar over at der findes mindre lokale virkende genløsere, men den anden vej at se (makrokosmisk), så må en undervisning for en hel klode være det videst mulige omfang for en genløser på vores niveau, eller hvad?

  Hej 2mas.

  Må nok modsige dig her, Martinus er menneskegenløser, og ikke mere end det, her er hans egne ord, også omkring at en som han selv, har mange riger endnu at skulle igennem, for blot at være bevidst i klodevæsenets "bevidstedsplan".

  Og selv derfra er der umådeligt langt til at være "planetargenløser".

Her er nogle citater fra Martinus selv:

  Jordmenneskene har således, ligeså længe de har været henhørende under begrebet "mennesker", været ført af ældre brødre til sig i udviklingen, først af mørke og nu senere af lyse verdensgenløsere; men deres syn på disse deres kosmiske førere har grundet på deres primitive åndelige standpunkt undertiden antaget meget fantastiske former.
Livets Bog 1, stk. 42.

Verdensgenløseren er ikke almægtig
Livets Bog 1, stk. 55, stykoverskrift.

Man må derfor ikke tro, at de impulser fra skabeprincippet, der rammer menneskeheden, kosmisk set, er altbeherskende, og at den fra en sådan impuls eventuelt fremtrædende verdensgenløser ligeledes er altbeherskende eller almægtig.
Livets Bog 1, stk. 55.

De kan kun være "menneskegenløsere" og har her i Livets Bog kun fået titlen "verdensgenløsere", fordi målet for deres mission altid udgør en hel verdens samlede menneskehed.
Livets Bog 1, stk. 57.

Vi kommer derfor her til at skelne mellem "verdensgenløsere" og "klodegenløsere", "solgenløsere" og "mælkevejsgenløsere".
Livets Bog 1, stk. 58.

Men ikke desto mindre er der millioner af mennesker verden over, der i vor tid i kraft af uvidenhed og overtro forlener deres verdensgenløser med så urimelige og umulige dimensioner.
Livets Bog 1, stk. 58.

At disse her nævnte fejlagtige forhold mellem menneskene og deres verdensgenløsere ikke er af ringe dimensioner, bliver man vidne til, når man i kraft af kosmisk bevidsthed oplever, at "verdensgenløserne" endnu har næsten et helt spiralafsnit eller over fem umådelige riger eller tilværelsesplaner at tilbagelægge i udviklingen, før de når til den bevidsthedssfære, hvor jordklodevæsenet befinder sig, og over det dobbelte antal til solvæsenets tilværelsesplan for ikke at tale om mælkevejsvæsenet, til hvis form for oplevelse af livet de endnu har ca. atten riger eller tre spiralafsnit at udvikle sig igennem.
Livets Bog 1, stk. 5

Citater slut.

Her mener jeg netop man kan udlede, at Martinus selv siger, at han langtfra er færdig eller almægtig eller alvidende eller hvad man nu ellers ophøjer ham til at være, men at han blot er en højere udviklet broder, der er ledelys (genløser) for os mennesker, men at han selv har langt igen for blot at kunne være bevidst omkring klodevæseners indsigter, og at han slet ikke har andet end "forståelse"/"indsigt" omkring opbygningen af universet, via sin kosmiske bevidsthed.

  Andet sted, (husker dog ikke lige hvor) nævner han, at ingen kan være genløser for det større legeme, (makrovæsen) vedkommende selv lever indeni, så planetargenløser, det er Martinus altså ikke i egne øjne.

  Ihvertfald ikke som jeg forstår det jeg læser fra hans egen side, men det kan jo være jeg misforstår (igen,igen).

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avartar.

Det var osse der jeg ville hen, med hvad jeg mener med vores mellemkosmiske plan (det sanseperspektiv som vi udfolder os på).
Jeg undrede og hæftede mig blot ved, som Esben skrev, at Martinus var planetarisk genløser, hvilket affødte et spørgsmål hos mig.

V.H. Tomas

  Hej 2mas.

  Sorry, så først efterfølgende, at det var Esben du citerede fra, men håber da du fik lidt ud at mine tanker, og citaterne alligevel.

  Vi skal jo nok, også efter Martinusses egne udsagn, passe på, ikke at "ophøje" hverken Ham eller jesus eller andre af vore "genløsere" for meget, da det jo er "urealistiskt" at tro, at "alvidenheden" indeholder viden om hvordan et klodevæsen eller et solvæsens bevidsthed og kosmiske forståelse er.

  Alvidenheden for os mennesker, indeholder kun adgang til den maximale viden vi kan opnå på vort udviklingsstadie, resten må vi vente med at kunne "fatte" til senere "spiralringe", hvor vi selv er makrovæsener, i forhold til hvad vi er i nuet.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Ovenstående lignelse synes jeg giver meget mening og den er rigtig interessant i forhold til vores udvikling som jordmennesker "indenfor" vores makrovæsen og vores makrovæsens indflydelse på dette.

Som tillæg kommer jeg til at tænke på relativitets princippet, hvor makrovæsenets tidsbegreb jo er af en helt anden dimension end vores i mellemkosmos. I denne lignelse vil kurbaddet eller riskuren, således svare til måske hundredevis af år i "moder jords" tidsregning, hvilket får mig til at konkludere at "meget lidt" kan ændres for "moder jord" indenfor ganske få jordmenneskeår.

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars.

Jo, tiden er afgjort en helt anden for moder jords bevidsthed, en den opleves af os mennesker.

  Min sammenligning med en riskur eller et kurbad, var derfor nok ikke den "bedste", rent tidsmæssigt set, det ville nok være bedre at sammenligne med, at moder jord havde tandpine, og måtte have trukket en tand ud.

  Selve pinen og svedeturene er så de globale ændringer vi oplever over nogle årtier, mens selve "udtrækningen" af den dårlige tand, opleves af os, som noget der sker over en periode på få år, eller under et årti, (den globale karmaudløsning).

  Det er svært for os som mennesker at sætte os ind i makrovæsenernes tids og oplevelsessfære, men det er blot her jeg mener vi af og til fejlkonkluderer, idet vi fortrinsvist ser tingene ud fra det grundlag, at det kun drejer sig om vor egen udvikling, og måske helt overser at makrovæsenet vi lever på/i, også har sine egne ønsker omkring udvikling, ønsker som vi er underlagt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.