Jeg har i nogle dage spekuleret over hvordan man ifølge Martinus skal opnå sympati og empati med dyr. Jeg mener der er jo ikke et 1:1 identificeringsforhold på samme måde, som med mennesker. Det er jo ikke ligefrem let at identificerer sig med en fisk eller en mus - ihvertfald ikke for mig (hvis jeg har været en, så har jeg ihvertfald glemt meget af det).
Forstå det ret - jeg hader at se både mennesker og dyr lide, men jeg har ikke specielt mange følelser i klemme når det gælder dyr.
Jeg spiser kød og slår (omend med stort ubehag) skadedyr som rotter, dræbersnege og mus ihjel, hvis de dukker op i min have eller hus.
Jeg kan ikke se hvordan en karmabue i form af kræft eller min pludselige død gennem uheld skulle kunne ændre noget, når nu der ikke rigtig er nogen identificering.
Hvad har Martinus sagt om dette?
PS.: Jeg valgte egentlig "handle"navnet Smaug (efter dragen i "Hobitten") fordi den ligesom jeg elsker gåder (Er Martinus Kosmologi sandheden? En gåde jeg bare må have svar på) og fordi den troede sig usårlig (i overført betydning vil jeg vel ændre min spisevaner mm. hvis jeg var overbevist om at Martinus har ret, men det er jeg pt. for "arrogant" til ligesom Smaug ikke troede at en lille hobbit kunne fælde ham.
Hvis Martinus har ret har jeg en del lidelse at se frem til :-[ på den anden side, er evigt liv og kosmisk kærlighed på den lange bane jo ikke en dårlig ting at se frem til :
.
Hej Smaug.
Jeg kan heller ikke direkte identificere mig med fisk eller mus, men samtidig kan jeg jo godt være enig i, at intet levende væsen skal lide unødvendigt. Og dette er også hele livets grundtone - intet levende væsen kommer til at lide unødvendigt. Alt er derfor som det skal være. Både menneske, fisk og mus får derfor den lidelse som de hver især tilkommer, hverken mere eller mindre. Vi kan ikke forhindre, at en fisk vil komme til at lide ved at behandle den ordentligt. Det eneste vi kan vælge selv er, hvor vidt vi vil være den kanal der skal føre lidelsen videre til andre væsener, og dermed i sidste instans få denne lidelse tilbage i hovedet igen. Vi kan vælge vores egen skæbne, men ikke andre levende væseners skæbne - og det er vel i grunden den største retfærdighed og mangel på tilfældighed som tænkes kan?
.
Tak for svarene! Jeg vil tænke og fundere videre.
Forstå det ret - jeg hader at se både mennesker og dyr lide, men jeg har ikke specielt mange følelser i klemme når det gælder dyr.
Jeg spiser kød og slår (omend med stort ubehag) skadedyr som rotter, dræbersnege og mus ihjel, hvis de dukker op i min have eller hus.
Jeg kan ikke se hvordan en karmabue i form af kræft eller min pludselige død gennem uheld skulle kunne ændre noget, når nu der ikke rigtig er nogen identificering.
Hvad har Martinus sagt om dette?
PS.: Jeg valgte egentlig "handle"navnet Smaug (efter dragen i "Hobitten") fordi den ligesom jeg elsker gåder (Er Martinus Kosmologi sandheden? En gåde jeg bare må have svar på) og fordi den troede sig usårlig (i overført betydning vil jeg vel ændre min spisevaner mm. hvis jeg var overbevist om at Martinus har ret, men det er jeg pt. for "arrogant" til ligesom Smaug ikke troede at en lille hobbit kunne fælde ham.
Hvis Martinus har ret har jeg en del lidelse at se frem til :-[ på den anden side, er evigt liv og kosmisk kærlighed på den lange bane jo ikke en dårlig ting at se frem til :
Hej Smaug!
Vi er alle celler i Guds organisme, vi danner tilsammen Guddommen eller rettere: Denne er os. Det betyder i min optik, at vi alle er et, og når vi tilsyneladende er forskellige, er det fordi hvert enkelt gudevæsen har maske på - er så at sige klædt ud. Derfor kan vi ikke genkende hinanden, men kalder os mennesker, fisk, fugle, insekter, pattedyr, sole, planeter osv. Selvom de nævnte væsener følger forskellige udviklingsbaner, er de alle et. Og hvis jeg har forstået Martinus ret, er det muligt i de højere åndelige riger, at kunne gå ind i andre væseners erindringsmateriale for at få en eksakt forståelse af, hvad det vil sige f.eks. at være en fisk. Men her på dette stade af vores udvikling er det vigtigt at lære at se Gud i alle ting og levende væsener, for som en indiske guru har sagt: "If you can not see God in all, you can not see him at all" - og det har han jo evigt ret i. 
Kærlig hilsen
Christina B. 
Hej Christina
Tak det skabte mere klarhed. Hvis der er et liv efter døden og hvis Martinus har ret, så håber jeg at får opsøgt den viden (får indblik i dyrenes erindringsmateriale)... sådan at jeg rent erkendelsesmæssigt og følelsesmæssigt ændrer holdning.
Som tingene er nu har jeg ikke "erkendelsen" med, hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg vil ikke bryde mig om fx. at springe ud som vegetar og blive betragtet som særling indenfor noget jeg egentlig ikke selv erkender fuldt ud.
Mvh.
Smaug
Skriv et svar