Arbejdet med bogen 'Bevidstheden og Sproget', skrider fremad,
Noget der optager sprogforskere er om der er sproget der dikterer tænkningen, eller om det er tænkningen der dikterer sproget.
Det korte og enkle svar er; at sproget dikterer 'instinkt-mennesket', og 'intelligens-mennesket' dikterer sproget, åvkæj.
Kærlig hilsen, Holger

Hej Ejby

Med Martinus' X-analyser i baghovedet, kan vi måske formulere det sådan:

Du er det levende (X1)
der lever (X2)
og derved skaber livet (X3)

Alt afhængig af hvor man befinder sig i spiralkredsløbet, vil man leve livet med forskellige grader af bevidsthed og ubevidsthed. I dyreriget, hvor man ikke har kosmisk bevidsthed og ikke er bevidst om mange af livets kosmiske sammenhænge, love og principper, er man i høj grad underlagt underlagt disse. På den måde kan man måske godt sige, at i denne del af spiralkredsløbet er det livet, der lever dig.

Men efterhånden som man lærer at kende, forstå og beherske livets principper og love, bliver man i stand til at bruge disse til at skabe glædesbefordrende virkninger af sin livsudfoldelse. Man lever godt nok stadig på livets præmisser og er underlagt disse, og man er nødt til at betjene sig af de lovmæssigheder, som udgør livets vilkår. Men netop det, at der er tale om lovmæssigheder gør, at man kan bruge dem i skabelsens tjeneste, fordi man altid nøjagtigt ved, hvilke årsager der skaber en given virkning. Det er denne logik, der er Guds kærlighed. Her kan man godt sige, at det er dig, der lever livet.

Og når du bliver træt af at leve livet (for det gør du på et tidspunkt - hvor mærkeligt det end må lyde), så læner du dig simpelthen bare tilbage og lader livet leve dig, hvorved du på ny lærer livet at kende... Und so weiter, und so weiter... Med evigt nye oplevelser til følge - udelukkende for at behage dig!

Venlig hilsen
Petersh

Hej Ejby.

Dig og livet er det samme. Livet er det levende væsen og intet andet.

Interessant spørgsmål. Jeg tænker at det er jeg som lever livet. Alle mine ønsker og begær efter oplevelser kommer fra kjernen, fra Jeget, som genem utbegærer hungrer efter oplevelse. Livet er oplevelsesformen vi har.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej ejby
Det er dig der oplever og lever livet.Det er dig der træffer alle valgene,højre/venstre-op/ned-ergo det er dig der lever livet.Men livet viser dig,konsekvenserne fra dine tidligere valg-godt som ondt..

Hej igen.

Jeg har tænkt lidt mere over det. Det spørgsmål du kommer med Ejby er egentlig meget fundamentalt. De fleste mennesker har vel ind imellem spekuleret over, om vi bestemmer noget, eller om livet ikke bare er noget der kører af sted med os. Jacob Haugaard synger i en af sine sange: "Livet er en karussel, vi tror alle sammen at vi styrer selv". Vi har nok alle sammen oplevet, at ind imellem så kører tingene bare så hurtigt, at vi ikke rigtigt oplever det før det hele er forbi. Nogle ganger ærgrer vi os over, at vi ikke oplevede det noget mere mens det skete. Mens det hele skete glemte vi at sætte pris på det, først bagefter kan vi se meningen. Og vi kan føle, at vi ikke rigtigt selv har haft nogen indflydelse på det der skete. Den nordjyske sangskriver Allan Olsen fortæller, at han i en alder af 47 år nu har fundet ud af, at livet egentlig ikke er så tosset igen, men det har han først fundet ud af nu, hvor døden står og lurer uden for byporten. Martinus fortæller os om, hvordan visse oplevelser hen ad vejen forvandles til guldkopier. Mens det sker ser vi ikke altid guldet, det ser vi først bagefter.

Med kendskab til Martinus' fantastiske analyser mener jeg faktisk, at livet egentlig ikke er noget vi oplever - livet er noget vi ER. Jesus siger et sted: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Siger han ikke her, at han ER livet, og dermed kan alle levende væsener siges at være livet. Gud oplever ikke alt - Gud ER alt. Vi er hver især i Guds billede, så på samme måde er vi hver især alt. Vi kan ikke skille os selv fra det vi gør og oplever. Det levende væsen er netop "X", kun i analysen kan vi skille tingene ad i X1,X2 og X3. Ved at skille det ad, kan vi lettere forstå det hele, men i virkeligheden kan det ikke skilles ad.

Martinus fortæller os, at vi ikke kan opleve noget, som vi ikke selv er årsag til. Dermed er alt vi kan opleve os selv, og dermed er det vi kalder livet også os selv. Så alt i alt vil jeg sige, at vi hver især ER livet.

Exactement! - rigtig godt beskrevet, Svend.

vh. Petersh

Fristes til af skriver ja og ja  da alt er et