Kjære Gud
Det er lenge siden du sendte en hilsen på vårt forum. Må vi klare oss på egenhånd? Vh Jostein

I am God and you are God and we are all together...

Ligesom Gud må klare sig på egen hånd må vel vi, vi er jo hans afbilleder... men vi har altid hinanden og Gud er summen af os-alle-hinanden...

Som jeg forstår det har Gud det vidunderligt,
"der hvor uvidenhed fjernes ophører det såkaldte onde med af eksistere"
og tror ikke Gud er uvidende om noget som helst 

Steen A wrote:

Som jeg forstår det har Gud det vidunderligt,
"der hvor uvidenhed fjernes ophører det såkaldte onde med af eksistere"
og tror ikke Gud er uvidende om noget som helst 

Uvidenhed er vel detsamme som og tro at det s.k. onde eksisterer... Når uvidenheden ophörer indser man at det ikka fandtes noget s.k. ondt tidligere... når man kun troede det fandtes...

Hvad kan inspirere Guds nysgjerrighed hvis han ved alt hele tiden? Hvordan kan han fornye sin viden så han ikke blir mätted på sin egen viden? Hvad sultner han efter? Han kan vel ikke var mätted den hele tid?

Mit bud ville være os mennesker,
da Gud igennem os, oplever sig selv.

Eller forklaret på en anden måde,
vi skaber og oplever det skabte,
så at skabe og derpå opleve,
må være det der driver gud/livet.

Synes dette giver fin logik,
for livet udvikler sig konstant,
og skaber nye "højder" hvori det kan udfolde sig.

Lige fra dårligt af være bevidst om sig selv,
til af være så bevidst som vi mennesker er,
og ganske sikkert uendeligt meget højre  

Men i bund og grund er sjælens sansning jo føelse,
så det egentlig følserne der er oplevelsen,
og følserne er vi "til dels" selv herre over,
for i sidste ende handler det jo blot om perspektiv,
og må sige det nemt af skrive,
men dog uendeligt meget sværere af leve efter det,
men for af runde af tror jeg Gud blot er det ultimative perspektiv  

Ps. tid eksister slet ikke efter hvad jeg har forstået,
så om Gud er mættet hele tiden,
eller altid eller måske bare noget af tiden ... pas  

Ifölge Per Bruus Jensen er det altid lidt overraskelse for Gud med ethver ny kosmisk bevisdthed. Han ved at det altid lykkes men ikke på hvad måde. Det er som en fiolbygger der ved han altid bygger gode fioler men ikke kan vide hvordan ethver fiol vil klinge/lyttes indtil han spillet på dem.

"Se, jeg skal göre alt nyt!"

/Algotezza

Så dermed mener du der er noget Gud ikke ved  ???

For mig er gud alting, det absolutte perspektiv,
og i det absolutte perspektiv burde intet kunne være overraskende. 

Jeg tror også at Guddommen "ved" allting. Alt. Men hvad er egentlig det at vide og er det det samme som oplevelse?

Guddommen "ved" sikkert alt i samme betydning som at vi som menneske:
- kan vide alt om det danske sprog
- kan vide alt om hvordan man bygger en trebåt
- kan vide alt om hvordan man reparerer motoren på en knallert
- kan vide alt om gangetabeller mellom 1 og 100
- etc

Men selv om man "ved alt" om det danske sprog kan det være en forfatter som skriver en overraskende ny bog. Eller en dikter som skriver et fire-linjers dikt som rører sjælen.

Jeg tror Guddommen "ved" alt. Men gennem os oplever han stadig nye aspekter. F.eks. min personlige måde at få kosmisk bevidsthed på.

Det er litt sådan jeg ser på hvad Guddommen ved og hvordan den oplever.

Kjærlig hilsen
Oscar

Sådan havde jeg ikke lige set på det,
men kan hurtigt tilslutte mig det,
nu hvor det bliver forklaret sådan 

Gud har kontinuerlig adgang til den hele visdomsocean - men han har også en uendelige evner til at fokusere på detaljer, enkelte punkter og se väk fra alt andet, dvs. at "surfe" (i köt og blod)  på oceanens enkelte bölger. Husk lignelsen om det forsvundne får eller lamb, hvor herden ser väk fra eller "glemmer" alt andet for og finde fåret/lambet.

Fra oceanperspektivet gives inge overraskelser men uendelig tryghed og hvile, men fra surferiets og detaljskuelsens udsigtspunkt gives der mulighed til megen, ja uendelig overraskelse. Guds evner og muligheder til omveksling er uendelige.

Mit eget livs absolutte og höjeste facit er "omveksling fornöjer"!

Ja men Gud i sin helhed, Guds primære bevidsthed,
det må være lykken 

mit gæt vil være at Guds primære bevidsthed er en tilstand af uendelighed af oplevelser som alle ses i lyset af sætningen. alt er såre godt. -en slags konstnant salighedsfølelse-
Så Gud har det rigtig godt -hele tiden -mvh Alexandra

Et godt gæt da gud altid er i balance mellem primær og
Sekundær bevidsthed og skal vi fremstå i hans bevidsthed
Må det være et mellemstadie mellem stadiene som
Er vort forløblige mål ellers kan det ikke være i hans ligende

Hej Algotezza,

Du skriver:

Jeg kan ikke rent logisk se, at det kan lade sig gøre, at Guddommen kan fokusere på enkelte punkter og lukke alt andet ude. Kunne han det, hvordan skulle han så være evigt allestedsnærværende?

Og hvordan skulle han ligeledes være alvidende, hvis han kunne fjerne bevidstheden fra så meget som bare et eneste lille punkt eller livsenhed i sin bevidsthed? Det, kan jeg ikke se, er muligt.

Guddommen er henvist til permanent i al evighed at være bevidst i hele verdensaltet - på en gang. Dvs. at opleve både sin primære og sekundære bevidsthed samtidig. Dvs. både visdom og primitivitet.

"Gudesønnerne" er omvendt permanent i al evighed henvist til at måtte opleve et trin ad gangen, enten befinder vi os i Guds primære eller sekundære bevidsthed, men vi er altid på et eller andet "trin" i spiralkredsløbet.

Gudesønnerne må således passere spiralkredsløbet trin for trin, medens Guddommen evigt må være på alle trin samtidig i det uendelige spiralkredsløb.

Det må give Guddommen en hel anden type oplevelse, end den Gudesønnerne har.

Når man som "gudesøn" får kosmisk bevidsthed, så kan man ikke samtidig pine og plage sin medvæsener - og omvendt, når man kan pine og plage andre kan man ikke samtidig have kosmisk bevidsthed.

Men Guddommen er i den situation, at han evigt gør begge dele - ganske vidst i to forskellige "områder" af sin bevidsthed.  Med sin primære bevidsthed er han evigt kosmisk bevidst og lever i den højeste visdom, kærlighed, velvære og salighed  - samtidig med at han med sin sekundære bevidsthed ligeså evigt er kosmisk bevidstløs og derfor ligeså evigt oplever alverdens sorger og lidelser.

Hvordan bliver Guddommens helhedsoplevelse så? Det har jeg svært ved at forestille mig. Det lyder jo nærmest, som stærk lykke, men dog med voldsomt ondt i storetåen eller lignende, men sådan tror jeg ikke helt det er.

Men hvordan det er, kan jeg ikke regne ud.

Det eneste, jeg mener, man kan sige med sikkerhed er, at Guddommen må opleve det hele samtidigt i al evighed og dermed opleve på en helt anden måde end alle andre.

venlig hilsen
Jan

Hej jan

Mener du virkelig gud er bevidstlos
I sin sekundær del ?

Mvh
Lars

Hej Lars,

IKke bevidstløs, men kosmisk bevidstløs, dvs. uden kosmisk bevidsthed.

Det  er netop min pointe, at Gud ikke kan være bevidstløs i noget som helst. Gud er evigt bevidst både i sin primære bevidsthed og i sin sekundære bevidsthed. Men Gud er kun kosmisk bevidst i sin primære bevidsthed. I sin sekundære bevidsthed har han kun sanseredskaber, der ikke har kosmisk bevidsthed, nemlig sådan nogen som os. Vi er også bevidste i en eller anden grad. Men vi er kosmisk bevidstløse.

Guddommen må altså bruge sin primære bevidsthed på at forstå og hjælpe sin sekundære bevidsthed. Men den sekundære forbliver kosmisk bevidstløs pr definition, fordi den, der i den sekundære bevidsthed igen får kosmisk bevidsthed, hører ikke længere den sekundære zone til, men er da blevet oplevelsesorgan i Guds primære bevidsthed.

venlig hilsen
Jan

Jeg vil mene at Gud er kosmisk bevidst på alle planer og hele tiden..at vi som mennesker" har lukket for " forbindelsen er kun op til os. Han har givet os fri vilje til udforskning. Jeg er overbevidst om at Gud både græder med os og mærker smerter på alle planer.Det var Guds ønske om oplevelsen af livet der gjorde at Han kan opleve alt og er i alle tilstande samtidigt.
"De rene af hjertet" som Martinus, har det nogenlunde på samme måde.
mvh
Alexandra

Hei
En kamerat av meg spurte  en gang: Er det egentlige eller innerste i universet harmoni eller konflikt?
Svaret må jo være både-og eller verken-eller. Nirvana er jo verken det ene eller det andre, men en befrielse fra livets plager og paradokser.
Jeg ser ingen logisk grunn til at Gud skal
befinne seg i den høyeste salighet. Da er det vel en djevel som opplever det motsatte. I et motsetningspar kan ikke det ene være mer sant og opprinnelig enn det andre, jfr yin/yang.   Jostein

En feminine og en maskulin forklar
Køber begge

Mvh
Lars

Nu blev det til alle 3 for gud må jo
Have kontraster og derfor elsker
Jo alter

Mvh
Lars