Hej JC , Jeg kan jo grundlæggende ikke være uenig med dig i dine betragtninger , du har ret i at jeg ( eller du ) ikke kan vide med sikkerhed før vi har haft Martinusindvielse , sådan må det jo naturligvis være , men det der var mit ærinde var at anskueliggøre at man ligesom kan gøre tingene omvendt ment på den måde at hvis man med sikkerhed kan udelukke andre muligheder definitivt er det muligt uden at have haft glimt eller andre åndelige oplevelser alligevel at antage Martinus analyser som det grundlag man bygger sin viden om universet på.
Som du selv antyder har jeg kun fået duften fra havet og ikke oplevet havet selv , men jeg føler alligevel at jeg kender det fordi jeg tager M` ord for gode varer , og så er jeg pisse tålmodig .
Som jeg tidligere har nævnt har jeg heller ikke forstået hvorfor lige netop jeg skulle have de fantastiske oplevelser med den livsførelse jeg har eksekveret , men sådan spiller klaveret åbenbart.Lige nu sidder jeg og kigger ud over mark og skov på Præstø fjord og føler mig uendelig heldig også selvom livet giver nogle ordentlige bump ind imellem .
Kærligst Denis . Keep on thinking .

Hej igen kære Denis,

Gode pointer og jeg forstår og høre dig. Og du har fået de oplevelser du har fået fordi at du har været moden, åben, klar og ydmyg nok til dem. Man føler sig ikke altid helt fortjent til sådanne oplevelser, men det er en del af den ydmyghed man skal ha for at få dem.

Jeg forstår dig fuldt ud.

Hvis at man tænker sig om, efterforsker ordentligt, grundigt, vedholdende, tålmodigt og upartisk, føler efter, fornemmer, kritisere og kritisere sin kritik og holder alt det videnskabelige og åndelige materiale man har indsamlet både fra Verden og ens egen indre Verden op mod hinanden, så bliver det utvivlsomt det evige næste kærlige og absolut logiske verdensbillede der toner frem i ens bevidsthed og perception. Virkeligheden opleves ved ærlig tilgang, og er ikke for sjusket og sløset tænkning. Det er en alvorlig og omhyggelig sag.

Denne sandhedens søgning kan kun gøres ved absolut ærlighed og upartiskhed. Kun med den indstilling, vil man kunne fatte intellektuelt og følelsmæssigt at virkeligheden forholder sig som Martinus har beskrevet den, uden tvivl. Det kræver simpelthen så meget af søgeren, at de fleste falder fra når det møder deres egne bevidste eller ubevidste domme.

Dette er en dobbelt sidet mønt.

For på den ene side er der absolut ingen tvivl, fordi man har undersøgt det til bunds som en sand og oprigtig detektiv, samtidigt med at denne viden suppleres med eventuelle kosmiske glimt eller specifikke erfaringer eller evnen til abstraktion eller forestillig.
- Hvilket gør at man så absolut ikke kan rokke sit syn eller se anderledes på sagen. Hvis man er en ærlig og upartisk sandhedsøger, vil man også finde. Uden tvivl.

Foruden at jeg selv har haft visse oplevelser og meget afgørende karma erfaringer der gør at jeg står uden tvivl idag, så har jeg også tænkt alt og alle forhold igennem, jeg har vendt alle sten og muligheder, og min hjerne er født, skabt og bygget til at finde ligheder, forskelle, uligheder, huller, fremstille, forestille, kritisere, sortere og konkludere.

Hvis noget ikke passer, så ser jeg det. Jeg kan ødelægge enhver relativ rationalitet eller påstand. Og det er så voldsomt i mig at jeg har været indlagt for tankemylder på psykiatrisk afdeling.

Mit hoved er som regel ved at eksplodere, derfor er jeg også blevet Zen Buddhist, for at aflaste den del af min hjerne. Men det går godt.. Det er ved ikke længere at være et problem for mig.

Men jeg kan personligt holde alle faktorer op imod hinanden på samme tid, så at virkeligheden står lyslevende foran mig. Det står som et fuldkomment abstrakt, intuitivt, teknisk, matematisk og fler dimensionelt billede.
Jeg er ikke et sekund i tvivl og hvis jeg havde papir nok kunne jeg skrive en relativ ligning for det absolutte. Men det ville være uforståligt.

Men livet er evigt!

Uanset hvad jeg lytter til af relative teorier, - videnskablige, filosofiske, samfundsmæssige, politiske, åndsvidenskabelige, tematiske, irationelle som rationelle markeres alle huller og fejl i mit hoved som det udtales. Min kritik gennemsyre alt hvad jeg høre og kommer i nærheden, både mennesker, ideer og holdninger.

Engang imellem er det på kanten af min egen undergang.

Martinus Åndsvidenskab beskriver sandheden.

Men når det hele er sagt, så ser jeg også at jeg har en tvivl. Men folk kan misforstå det. Folk tror at det fordi jeg mangler, beviser eller evidens.
Men det er det langt fra. Jeg har undersøgt AlT. Og fordi at jeg er ekstremt kritisk overfor verden og samtidigt ekstremt selv kritisk overfor min viden.
Så ved jeg at det jeg har fundet er sandt.

Men når jeg så alligevel undersøger min bevidsthed, så kan jeg se at der er tvivl. Men det er ikke som de fleste ville tro, det er en meget mere subtil tvivl.

Men man kan forklare det på denne her måde. Hvis sandheden er en lysende gigant by i mørkets ocean, som starter med at være en prik i horisonten eller dybet, og som vokser sig til igennem erfaring, efterforskning, og analyse. Så kan byen ikke konfirmeres før at man står midt i byen og tilmed permanent oplever sig selv som værende identisk med byen.

Som sandheds søger kan man godt være nået til at kunne se hele byen, og tilmed at man måske står i den. Man kan faktisk bekræfte den 100 procent. Man har tilmed haft glimt af at være selve byen. Men det er først når at man er permanent dagbevidst i alle faktorer at tvivlen om byens virkelighed er helt og aldeles udslettet.

Først når at man ser byen, er i byen og er byen, kan tvivlen være helt væk.

Så det er klart, ens upartiske efterforskning, abstrakte tækning, næstekærlige handlemåde, selverkendelse og eventuelle intuitioner eller kosmiske glimt, gør at byen og dens virkelige natur, bliver større og større og mere og mere klar. At man ikke kan tvivle på den. Det ville forekomme tåbeligt og idiotisk at tvivle på byen, fordi at den står lyslevende foran én og man har tilmed haft oplevelse af at være identisk med denne.

Men det samtidigt klart, at der må være en tvivl indtil at man oplever sig selv som absolut identisk med vejen, sandheden og livet. Men et af paradokserne som jeg ser det er at når man erkender sine mangler, så lyser byen op. Derfor sagde jeg at tvivl og frygt er pillerne hvorved himmelens port er grundlagt. Men det er ikke tvivl i traditionel forstand.

Man kan meget vel være nået til et sted hvor man går vejen, og hvor man ser sandheden og hvor man lever livet, efter loven. Netop fordi at man er fyldt op af sandhed. Men det er først når at man bliver til sandhed, at det sidste organiske slør forsvinder helt. Men dette slør skal tages ærligt op indtil at det er helt væk.

Jeg siger dette fordi at retfærdighed skal være retfærdighed.

Jacob

Hehe,

Jeg vil lige sige at mit indlæg godt kan fremstå noget hovmodigt, i forhold til hvor meget min hjerne er født til at kritisere og analysere. Men det er for at skabe pointer i forhold til at jeg ikke er i tvivl og er i tvivl. Og i det hele taget skabe pointer i forhold til "tvivls" dobbelte natur.

Men alt i alt. Hvad fanden ved jeg? Og hvad fanden kan jeg? I dont know.. J

Der skal altså noget salt og noget pepper på mine udtalelser omkring mig selv og min kapacitet og så skal der smages til.. (går på kokke skolen)

Det er for at skabe pointer.
- Jeg har masser af ting jeg ikke fatter eller ved af.

Men jeg prøver måske at bryste mig lidt over min kritik. Det kan nok godt være..
HAHAHAHAHAHAHA!

JC

Man godt være dygtig selvom man blære sig over det...
Hahahahahaha!

Selvom det tager lidt af glansen.. 😀

de her smileys holder... 😀

Kære Jacob , allerførst , det gør mig ondt at høre at du skulle opleve de psykiske ubehageligheder , en ting er at blive syg af fysiske årsager , det kan selvfølge være ganske ubehageligt men er som en regel noget der kan behandles enten medicinsk eller ved operation , ikke at det ikke kan være ganske ubehageligt men så længe man er mentalt klar er det at foretrække frem for at have rod i sit hoved . Jeg tror de fleste har prøvet , jeg har i hvert fald , at ha` det virkeligt dårligt psykologisk et kort stykke tid hvor jeg så har tænkt , hvis det er sådan at være psykisk syg ville jeg simpel hen ikke kunne holde ud at leve , men det har som sagt været af kort varighed , og tak for det , men nok til at jeg kan forestille mig hvordan det må være .
Så du må ikke undervurdere dig selv , det kræver sin mand ( eller kvinde ) at kunne kapere problemer af denne art , hvad er det man siger > what doesn`t kill you , makes you stronger , og jeg tror sgu passer , det ser da ud til at passe på dig , min ven .
Så er du begyndt at praktisere zen Buddhisme , det er en rigtig god ide , jeg har som du måske allerede ved selv praktiseret Tibetansk Buddhisme i en årerække og gør det stadigvæk som mentalhygiejne , her tænker jeg specielt på et par meditationer hvoraf den ene er stillesiddende men den anden er fysisk kaldet prostrationer eller glidefald
der ud over at rydde hovedet for strøtanker ( tanker fra neden ) giver ryg og mave muskler så du tror at det er løgn , jeg er 62 år ung her en mave som et vaskebrædt
og ryg som solid rock , jeg supplerer det så med udvalgte yoga øvelser , så jeg er i rigtig god fysisk form , så jeg vejer ikke mere end jeg gjorde som attenårig ,
det er ubeskriveligt ikke at være besværet af sin kropsvægt .
Ok jeg har så tidligere også dyrket sport altid , elitegymnast i skolen , spillet fodbold , badminton , tennis , bordtennis og vigtigst af alt har jeg trænet diverse Marshall arts dog mest karate , har selv haft en lille karateskole på amager i 70`
Så jeg har altid været i bevægelse .
Hvorfor skriver jeg så dette ?
Min erfaring er at hvis man bruger sin krop rigtigt har det en positiv effekt på ens bevidsthed eller psyke , man er mindre tilbøjelig til falde i sorte huller mentalt ,
eller i bedste fald hurtigt kommer op af dem igen uden men.
Jeg syntes nu ikke at du hovmodig ( fuck janteloven ) men du tilstræber altid at anskueliggøre din virkelighed som du oplever den og det i hvert fald i både modigt og modent .
Hvordan er du kommet i kontakt Zen Buddhisme ? Har du en lærer (guru eller lama ) ?
Hvilken praksis har du gang i ? Mediterer du jævnligt ?
Hvis du skulle ønske det kan jeg måske hjælpe dig , jeg har trods alt en erfaring
( naturligvis ikke altomfattende ) men formentlig større end din egen på området ,
ikke for at være " guru " men blot venskabeligt at dele mine erfaringer .
Og så går du på kokkeskole , fedt nok , mad er godt , det er min livret .
Du får sgu nok et job på Noma når du er udlært , eller starter dit eget med " universelle retter " eller " guddommelig mad " , ok nu foregriber jeg nok lidt , men det er vel også tilladt .
Og så lige til sidst , angående tvivlen , det er vel igennem den at man får vished ,
så det er vi også helt enige om , tvivlen er sund så længe den bliver bearbejdet og i sidste ende konverteret til vished .
Kærligst Denis .

P.S.For resten , det gør ikke noget at man er en blærerøv , hvis man har noget at ha`det i .
Igen fuck janteloven . Den er så træls . D.

Ups , jeg fik lige en tanke ( sker ikke så ofte ) omkring noget besynderligt ved kærlighed .
Man siger jo at man ikke kan elske andre før man elsker sig selv , det er måske mere rigtigt end man umiddelbart skulle tro , for , hvis vi tager ideen om at alt er et , altså at alt hvad vi oplever og tænker er guds (X) oplevelse og tanker for gode varer ,
er det jo i virkeligheden en selv man elsker når man elsker andre , man kan også sige at jeg elsker min kone for at elske mig .
Just a thought. Denis

Kære Denis,

Tak for din gode response! 🙂
...Jeg vender tilbage i morgen..

Godnat,

Knus
J.

Hej igen Denis,

Jeg beklager at jeg ikke får vendt tilbage til dig! Jeg har haft meget travlt..
Vender tilbage med et svar til dig inden så længe.. 🙂

Kærlig hilsen
Jacob

Hej Denis,

Ja, jeg er noget flov og pinlig over at jeg ikke er vendt tilbage noget før.
Jeg kan kun sige at jeg har haft travlt og at mit liv er på turbo fart. Men det er ingen undskyldning for ikke at vende tilbage til dig i ordentlig tid. Det er jeg ked af.

FØRST: JA JANTE LOVEN SUCKS!

For at springe på hovedet ud i det, så kan man måske ikke sige at jeg direkte praktisere Zen Buddhisme i nogen formel form. Det var bare for at give det jeg gør et genkendeligt eller defineret billede. Jeg har hverken guru eller nogen særlig Zen Buddhistisk retning jeg praktisere. Min guru er mine omgivelser, selvom en menneskelig guru naturligvis kan være gavnlig.

Den meditation jeg laver, er hvad man kunne kalde ude af koncept. Det vil sige at jeg sætter mit sind i en tilstand hvor jeg hverken dømmer følelser, tanker eller sensationer. Eller mere nede på jorden udtalt. Jeg sidder/går/står eller ligger med "DET SOM ER" uden at gribe det eller skubbe det frem mig.

Jeg meditere formelt en time på en stol derhjemme om dagen. Men ellers meditere jeg mange gange i løbet af en dag. Jeg søger at holder mit sind så vågent, koncentreret og afslappet som overhovedet muligt for mit eget personlige vedkommende.

Jeg startede med at meditere da jeg var 23, da jeg blev psykisk syg. Eller indså at jeg var syg. Meditation har været en nødvendighed, fremfor en hobby eller for at få lidt fred. Men i dag er min meditation rettet imod sandheden, ikke for at opnå eller undgå noget som helst, men for at se virkeligheden omkring mig. Og det jeg opdager er at alt fortæller hvisker eller synger sandheden om sandheden, og om livet, og om mig, og det eneste det kræver er at kigge rundt. Sandheden afsløre sig selv ved at være identisk med virkeligheden. Men man ser den ikke, hvis at man har hårde domme og meninger om virkeligheden der ikke stemmer overens med virkeligheden som den er, hvilket betyder, at alt hvad der kan opleves ikke ses som et udtryk for fuldkommenhed i sin egen natur. Er ting er fuldkomment fordi at det eksistere.

Når ting ses som de er, er der sandhed, fred og klarhed.

Jeg har ingen særlig stor viden om Zenbuddhisme eller meditation, ud over den jeg selv har samlet op igennem mit arbejde med mig selv og mit sind.

Jeg tager det ind som virker fornuftigt på mine egne erfaringer. Jeg er for det meste åben for andres erfaringer. Men jeg holder mig fra at ha andre lærere end "naturen" eller omgivelserne som et hele. Eller hvad man kunne kalde Gud.

Med hensyn til tvivlen som var det oprindelig emne, så giver jeg dig fuldstændigt ret i at det er igennem den man får vished. Hvis der ikke er tvivl i en person som ikke er kosmisk bevidst eller oplyst. Så er vedkommende enten meget troende, selvbedragerisk eller afsporet. Det er tvivlen der føre os ind i hjertet på sandheden.

Tvivl skal man ikke lægge fra sig. Og hvis man er et nogenlunde ærligt menneske er man ude af stand til at fjerne tvivl fra sin bevidsthed. Tvivl, fjerner sig selv, når tiden er inde.

Man siger jo at man ikke kan elske andre før man elsker sig selv , det er måske mere rigtigt end man umiddelbart skulle tro , for , hvis vi tager ideen om at alt er et , altså at alt hvad vi oplever og tænker er guds (X) oplevelse og tanker for gode varer ,
er det jo i virkeligheden en selv man elsker når man elsker andre , man kan også sige at jeg elsker min kone for at elske mig .

Klart, rigtig god pointe. Der er nemlig kun ét X. Så uanset hvem jeg elsker, elsker jeg det samme X. Det er det samme X der er i min kæreste som der er i min X kæreste hahaha.

Det er akkurat det samme X der i Kristus, som der er i Hitler. Det den samme navnløse natur. Tog vi X'et fra Kristus og byttede det ud med Hitlers X. Ville der absolut intet ske i deres væremåde eller personligheder. Fordi at det er det samme X der er i dem begge. Det som skaber de to forskellige karakterer, er energien og bevægelserne som kommer ud og går tilbage i den navløse natur eller X'et.

Vi kan dybest set kun elske én og det er det evige X eller den navnløse natur.
Vi behøver naturligvis ikke at kunne lide alle manifestationer, individer og personer, der komme ud af X. Men vi behøver at elske X. X er den karakterløse substans der oplever i alt og alle.

Angående mig og madlavning, så bliver min mad når meget jordisk.. 🙂

Angående fysisk form. Så skal jeg nok holde lidt igen med de søde sager, og skrue lidt op for gåturende og armbøjningerne. Det kan nemlig være noget belastende at være hæmmet af sin fysik. Fedt at du har lavet så meget kampsport! Det er en interessant disciplin og livs indstilling.

Kærlig hilsen
J.

Kære Denis og Jacob.

Med hensyn til tvivlen, så kommer jeg til at tænke på, at livet er det der opstår i mellemrummet mellem total orden og totalt kaos. Måske kan man på samme måde sige, at livet er det der opstår mellem absolut uvidenhed og absolut viden. Dette mellemrum kan vi kalde tvivlen. Det vi tvivler på, ved vi noget om, men ikke nok til, at vi har asbolut viden om det.

Når jeg skriver kaos og orden, så tænker jeg på det som det enkelte levende væsen oplever noget som. Det der er orden for et menneske, kan være kaos for et andet. Martinus kan for eksempel siges at have fuldstændig orden i sit verdensbillede, mens dem der ikke forstår det han skriver, vil betragte det som rent kaos. Hvis man har forstået noget af det han skriver, så er man mere eller mindre i tvivl.

Det et menneske oplever som totalt kaos, kan ikke interessere os ret længe - vi kan ikke finde hoved og hale i det. På samme måde med den totale orden. Der er ingenting her vi kan arbejde med - det er nemt at overskue, og vi kommer til at kede os ret hurtigt for vi kan overskue det hele som "sådan er det bare". Det interessante opstår i mellemrummet, hvor vi kan se lidt uorden, men samtidig en vis form for orden der gør, at vi ved at arbejde med sagerne kan få endnu mere system over det.

På samme måde kan man sige, at total uvidenhed og total viden ikke kan interessere os ret længe - det vi er uvidende om kan vi måske endda sige er helt ude af vores tankesfære, for når vi ikke ved noget om det, så eksisterer det ganske enkelt ikke for os. Det der interesserer os og giver os drivkraft er derimod tvivlen. Når vi tvivler på noget, har vi dog en vis viden om det, men ikke nok til at vi finder det kedeligt. Vi vil gerne bore mere i tvivlen for at få vished.

I store træk er det sult og mættelse vi her taler om, og tvivlen er en sultfølelse som vi er ved at spise os bort fra.

Hej Jc , eller joker if you like .
Der er ingen grund til at være hverken ked af eller flov over ikke at svare med det vuns , det er vel ikke en forpligtelse ? Du svarer jo når du har tid til det , livet skal jo opleves og det er vel bare det du gør .
Så vil jeg i øvrigt give tre kokkehuer for dit indslag , men som du kan se af Svends indlæg er tvivlen en sultfølelse ( det er måske årsagen til overvægt ? ) ok det var måske en joke til jokeren .
Kærligst Denis

Hej Svend ,
Jeg tror at orden kommer af information eller viden om du vil , altså at kaos aftager proportionelt med mængden af information , f.eks har jeg lige på youtube set en udsendelse med en tysk forsker Dr. Michael Konig ( tysk ø ) med titlen " > The spiritual evolution of consciousness from quantum psysics point of wiew < " , meget spændende at se at der bliver flere og flere forskere der nu tør tale åbent om emnet .
Foredraget bliver simultan tolket fra tysk til engelsk men er ganske forståeligt .
Så for mit vedkommende er sådanne oplysninger jo bare med til at underbygge min forståelse af hvordan universet er sammensat , især da de informationer på ingen måde modsiger Martinus , tværtom .

Tak for din venlige tilbage melding Denis. Og fine JOKES 😉

Ok, jokeren skal nok nærmere opfattes som "The Fool"
"Jokeren/The fool"
står for bla. vanvid.. Men også åbenhed, åbenhed overfor læring, tvivl, nuet og ikke-viden.

- ud over det var jeg bare begejstret over at man kunne redigere i sin profil igen..
Så det skulle prøves!

Jeg syntes det er en god vinkel Svend kommer ind på at tvivl er en sult følelse. Og det er vel ultimativt det den er i sin egenkultur, eller i den reneste form af konceptet "tvivl".

Jeg tror dog at tvivl har forskellige former, stadier og afdelinger.
Og i sin mest lyse form bliver tvivl en drivkraft der får individet til at finde alle svar på mere eller mindre alle relative spørgsmål med hensyn til Åndsvidenskab, filosofi, naturvidenskab, osv.

Når individet når til enden og finder ud af at alt er relativt, og at alt ultimativt ikke kan vides indenfor relative/intelligensmæssige/abstrakte probelstillinger. Hvilket igen vil sige at individet har fået svar på alle grundlæggende livs spørgsmål, i deres relative kontekst. Men når indivdidet mere eller mindre ved eller kender alle svar på livets spørgsmål, men at der stadigvæk er tvivl. Må individet til sidst opgive sit ego/personlighed til tvivlen og ikke viden.

Som derefter skaber en slumre tilstand, af åbenhed, når denne slumre tilstand af ikke-viden er blevet vane bevidsthed. Hvilke vil sige at sindet ikke tror, på en eneste tanke, følelse eller koncept som bevidstheden udtrykker. Der ingen afvisning af livets manifestationer, dog heller nogen ikke griben eller holden fat i noget. Kaos for lov til at flyde igennem kosmos og kosmos for lov til at flyde igennem kaos.

Når denne tilstand er permanet i individet. Udløses ikkeviden til absolut viden, ikke ved en tilførsel af viden, men ved en herliggørelse af ingen viden.

Så tvivl bliver til usikkerhed og usikkerhed bliver til ikkeviden og ikkeviden slumre og bliver eventuelt identisk med absolut viden.

Det er den skønneste tilstand et væsen kan leve i, aldrig at vide, noget som helst. Men det er fuldstændigt åbent overfor at vide og ikke vide. At leve i denne fusion, at leve uden aldrig at hvile i en bestemt kategori, eller lejr, men at leve i den hvile der kommer ud af absolut frihed, fra ideer koncepter, tror jeg er en god del af sandheden.

jc