Hej Alle.
Dejligt at opleve jeres reaktioner, jeg syntes det gver et godt billede af hvordan vi individuelt bruger vores "mind" (forstand) i forsøg på at bevare den opfattelse vi hver især har opbygget omkring disse forhold. 
Det er dog slående for mig, at de argumenter der fremkommer, ikke svarer konkret på nogle af de spørgsmål jeg stiller, men blot er gentagelser af de argumenter Martinus har fremlagt, altså er repetioner af de begrundelser som er indpodet i "forstanden" via Martinusses tankerækker.
Selv har jeg mest ud af at kigge mig omkring og ind i mig selv, og på den baggrund at bedømme virkeligheden, noget Martinus jo selv anbefalede, og når jeg gør det, så ser jeg langtfra det samme som Martinus fremlægger, eller som man tit konkluderer udfra det Martinus siger.
F.eks siges det jo at man ikke kan udvikle medfølelse med nogen, hvis man ikke har oplevet deres smerte på egen krop.
Førhen havde jeg f.eks ingen medfølelse med homoseksuelle, jeg anså sådanne lyster for at være afvigelser fra det naturlige, men i nuet har jeg en helt anden opfattelse af disse forhold, og stor medfølelse med det homoseksuelle udsættes for, fra omgivelsernes side, (ikke så meget her i landet, men i mange andre lande).
Denne ændring og udviklede af forståelse/medfølelse med sådanne mennesker, har jeg bestemt ikke opnået via selv at have været homoseksuel, den er kommet alene via intellektuel/intuitiv forståelse. 
Det samme gør sig gældende omkring dyrene og mikrobasserne, uden den intellektuelle/intuitive forståelse, var min medfølelse ikke nær den samme med disse "væsener", selv på trods af at jeg jo selv har været og oplevet som sådanne "væsener", så det at have været igennem de samme "lidelser" førhen, har jo slet ikke haft den effekt at jeg udviklede medlidenhed, medlidenheden kom først da jeg forstod intuitivt.
Dette gælder jo for os alle, vi har alle været dyr og mikrobasser, men det har da ikke gjort os alle til vegetarer eller gjort at vi alle behandler vort eget legeme på en kærlig måde.
Så den "påstand" at vi SKAL lide det samme, og at det er en betingelse for udvikling af medfølelse, den ser jeg ikke IRL, derimod ser jeg at det er via indsigt på intellektuel/intuitiv måde, at medlidenhed og medfølelse opstår. 
Når jeg derfor spørger hvad nytte og udvikling der ligger i at en mor og hendes 2 børn bliver dræbt i en trafikulykke, så er det fordi der jo ikke ligger nogen form for intellektuel forståelse i en sådan hændelse, et 2 årigt barn har ingen mulighed for at resonere sig frem til noget positivt ved at blive udsat for noget sådant, tværtimod kan det medføre at et sådant barn i sit næste liv har traumer omkring det overhovedet at sætte sig ind i eller at lade sig transportere i en bil.
Tænk lidt på de mange "fobier" der findes, og hvordan de er opstået.
De krigstraumer vi ser soldater komme hjem med, fra krigenes gru, omhandler ikke afstandtagen fra krig på baggrund af udviklet medfølelse med ofrene, men er i langt højere grad baseret på frygt for eget liv.
Derfor, på baggrund af det jeg ser IRL, stiller jeg mig selv disse spørgsmål.
Hvis vi skal være gode ved hinanden og kærlige væsener, hvorfor siger Martinus så at for at udvikle os skal vi blot gøre andre ondt, så vi selv kan udvikles via karmakonsekvenserne ? (gå ud og gør en masse "dumheder") ???
Kan jeg gå ud og slå ihjel, voldtage, stjæle og udøve ondskab, og derefter blot begrunde dette med at jeg da elsker mine næster så højt, at jeg af kærlighed påtager mig egen karma for at "udvikle" dem. ???
Eller kan jeg blot undskylde mine handlinger med at det slet ikke er mig der gør disse, men Gud selv, for han har jo skabt mig og er dermed også ansvarlig for alt jeg gør, da det indbefatter at han også har skabt "Det jeg gør" ???
Og er dette ikke den virkelige konsekvens/konklusion af den tankerække man logiskt må fremkomme til, hvis man ellers tænker disse tanker ordentligt til "ende", rent analytiskt ?
Svend: Konsekvensen af dit udsagn om at enten har Gud skabt alt , både lidelserne og glæderne, eller også har vi selv skabt begge dele, må jo så også være den, at er det Gud der har skabt "det hele", så er det kun er Gud der har et x1, x2 og x3, og så er det kun en illusion at vi selv har andet end et x1, vor skaberevne og det vi selv skaber med denne skaberevne (vort x2 og x3), findes slet ikke, da det vi "skaber" ikke er skabt af os selv men af Gud, og så er vi jo heller ikke på nogen måde ansvarlige for hverken det gode eller det onde vi gør, og det ville være en "uretfærdighed" fra Guds side, at stille os til ansvar via karmaloven, for det vi gør, når det slet ikke er os der gør det.
Den frie vilje er også kun en illusion, da vi jo ikke kan være eller gøre noget som helst andet end det vi er og gør,(ifølge Martinus) for dermed bliver alt vi foretager os "forudbestemt" , og ikke styret af nogen fri vilje.
Hele "konceptet" omkring "gudsbilledet", bygger jo på at vi alle ønsker os en alkærlig og retfærdig "Guddom", så når nu vi skal have lidelserne og "det onde" indplaceret/indbefattet i Gud selv, så er vi enten nødt til at opfatte Gud som værende både god og ond ( hvilket ødelægger vor opfattelse af Gud som værende alkærlig) eller også må vi forsøge på en intellektuel måde, at gøre alle lidelser og alt ondt til noget GODT, så Gud på den måde stadigvæk kan anses for at være alkærlig.
Vor sølle "mind" (forstand) kan jo ikke på anden måde bibeholde vort ønskede "gudsbillede", og kæmper derfor en brav kamp for at overbevise os alle om, at Gud da er god, og at lidelserne er gode for os, alt imens vor intuition og virkelighed viser os det modsatte, lidelserne er ikke gode for nogen som helst, og det med "kontrastperspektivet" er ikke en betingelse for udvikling eller forståelse, man behøver ikke at have oplevet selv at være homoseksuel, for at forstå en homoseksuels verden, eller man bliver ikke vegetar af selv at have været blevet spist utallige gange, da man var et dyr, det er helt andre forhold der udvikler en, mod medfølelse og næstekærlighed, hvis man ellers kigger efter "beviserne" IRL og ikke i en bog med analyser og tankerækker, som er til for kun at stimulere ens "forstand".
Men det er da "rart" for en selv, at man via "forstandens" argumentation, kan frigøre sig selv for ethvert "ansvar", således at man kun behøver at holde sig til sit eget "område", og lade andre om deres, lukke øjnene for al lidelse, og finde "sjælefred" i at "alt er såre godt".
Ihvertfald indtil man får øjnene op for at man derved også lukker øjnene for alle de ting man selv (ubevidst) gør, der støtter opretholdelsen af lidelsene og hæmmer udviklingen af næstekærligheden.
Hver gang vi f.eks sætter penge i banken og får renter af disse, eller investerer i f.eks en arbejdsløshedsforsikring, så tager vi del i "udbytningen" af andre væsener, idet vi på den måde får penge tilbage, som vi ikke "laver noget for", hvilket betyder at andre jo må lave noget gratist for os.
Vi "undskylder" måske nok overfor os selv, med at sådan er "betingelserne" jo og hvad skulle vi ellers gøre, det er jo ikke "os" der har skabt det system vi har, men glemmer så dermed også, at det system vi har slet ikke kunne eksistere, hvis ikke "vi" selv havde medvirket til dets opbygning, via deltagelse i "demokratiet" og forherligelsen af dette "demokrati", som har givet os de ledere som har skabt systemerne for os.
Vi kunne altså sagtens gøre meget mere for at fremme udviklingen, vi skal dog ikke demonstrere mod noget, eller med vold og magt ændre tingene, men blot nægte selv at deltage, og det er det der er så svært for os, idet vi ikke ved og ikke er villige til at finde ud af, hvordan vort liv så vil forme sig.
Det har jo konsekvenser for os, hvis vi ikke har f.erks en arbejdsløshedsforsi8kring, negative konsekvenser (tilsyneladende), og dem er vi ikke villige til at påtage os, i næstekærlighedens navn.
Så helllere forblinde os selv, og lade andre forsat lide, så vi kan bibeholde vor egen "velfærd".
Konsekvenserne af dette er så en masse traumer, strees, selvmord og andre psykiske forstyrrelser, idet vor udviklede intuition jo godt ved at der er "noget galt".
Jeg oplevede selv i ca 2 år at leve på gaden, jeg ville ikke betale min skat, da Danmark på daværende tidspunkt blev "krigsførende" (i Irak) og jeg ikke ville have del i dette, via støtte på økonomisk vis.
Konsekvenserne blev jo så at jeg måtte leve fra hånden til munden, og uden fast bopæl, men underligt nok havde jeg det dejligt, jeg var fri af alle "bindinger" ingen regninger eller forpligtigelser, udover at holde mig selv i live, og hvilken befrielse det var, selv på trods at de fysiske omstændigheder jeg så måtte finde mig i at leve under.
Der er en sang fra krigens tid, som vi vist alle kender, hvori det siges: "Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd", og disse linier gav mig stor glæde i den pågældende tid, idet jeg forstod, at vi hver især individuelt sagtens kan leve et kærligt og positivt liv, hvis blot vi ikke lader vores ånd "binde", og jo det har da konsekvenser for vort fysiske liv, hvis vi nægter at lade os indvikle (binde) af det "samfundet" forsøger at binde os med, men frihed i ånden er guld værd, og opvejer afgjort de lidelser vi ellers måtte opleve, når samfundet reagerer imod vores personlig standpunkt.
Det er langt mere næstekærligt (på langt sigt) at "skabe" sådanne lidelser for sig selv (at påtage sig dens slags reaktioner fra omgivelserne), end det er at påføre andre lidelser, i indbilskhed om at det er noget godt og udviklende for dem.
Ihverfald er det sådan jeg oplever virkeligheden, lige i nuet, og også sådan jeg oplever at Jesus eksempel skal tolkes, han fandt sig nemlig også i latterliggørelse og ydmygelse og fysisk lidelse, alene på grund af at han bevarede sit åndelige ståsted, og sin næstekærlighed .
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hei Avatar
Ok da skal jeg prøve på det Jeg skal kommentere noen argumenter helt konkret.
Men da må du love å lese mitt innlegg fra i går kl 22:31 en gang til!
Denne ændring og udviklede af forståelse/medfølelse med sådanne mennesker, har jeg bestemt ikke opnået via selv at have været homoseksuel, den er kommet alene via intellektuel/intuitiv forståelse.
Hvordan vet du det? Forståelse og medfølelse kan ha kommet av at du har vært utstøtt og anderledes i et tidligere liv? Kanskje til og med som homoseksuell? Det er slett ikke utenkelig. Det kan også være en annen form for utstøtelse og anderledeshet som har utvikle følelsesevnen i deg.
Selvfølgelig trenger du din intellekt og intuisjon for å forstå denne medfølelsen.
Det er jo akkurat det Martinus mener: egne tidligere oplevelser for å utvikle følelsesevnen, og utviklet intellekt for å forstå dette. Begge er jo på plass hos deg.
Vi har vært dyr alle sammen, men vi husker det ikke. Hadde vi husket dette nøyaktig, hade vi ikke kunnet spise kød. Så her er det heller snakk en en generel utvikling av følelsesevnen, som sammen med intellekt bevirker en udvikling hvor vi ikke vil spise kød.
Hvis det var riktig, kunne vi bare sette menneskeheden på skolebenken og gi alle mennesker nok kunnskap slik at de får medfølelse. Jeg tror ikke det er løsningen.
Bare se hva som skjer i USA for tiden. De opplever denne utvikling på kroppen. Det var 6256 selvmord i 2005 blant amerikanske krigsveteraner. Det er langt flere enn de som dør i selve krigen.
Krigens gru kommer til stuedøren til utallige familier i USA. Hva gør det med deres syn på krig? Det utvikler medfølelse, og utvikler en forståelse at krig er meningsløs. Det er tragiske omstendigheter, men faktum er at det genom dette blir født mange krigsmotstandere og fredsforkæmpere.
Jeg har ikke lest eller hørt at Martinus oppfordrer til å gøre andre ondt. Tvert imot. Han er en forkæper av kærlighed og toleranse.
Måske noen kan finne korrekt citat her.
Jeg tolker utsagnet slik (uten å huske citatet nøyaktig): gå ud og gør en masse "dumheder": vær aktiv og ta på deg en masse oppgaver, så får du en ruvende utvikling.
Vi skal selvfølgelig ikke aktivt gå inn for å bli voldsmennesker, og det mener du heller ikke. Men resonnementet ditt er viktig for hvordan vi ser på andre mennesker. Ser vi på voldsmennesker, kan vi i grunn, i kosmisk perspektiv, ikke fordømme dem. De kan ikke gøre annet enn de gør. Dermed er det ikke sagt at vi skal tillate slike handlinger; samfundet skal beskyttes. Men vi kan i et kosmisk perspektiv ikke fordømme dem; det blir mer logisk å si som jesus: tilgi dem for de vet ikke hva de gjør.
Så langt noen konkrete svar.
For meg er det helt tydelig at to komponenter skal være på plass for å ma medfølelse: egne tidligere opplevelser som har utviklet følelsesevnen, og intellekt for å forstå og uttrykke dette.
Hensikten med vår utvikling er at følelsesevnen skal utvikles slik at vi selv heller tar på oss andres lidelse, end å se dem lide. Jeg kan ikke se at en utvikling av følelsesevne gjennom intellekt kan føre oss hele veien ud i denne utvikling.
Kærlig hilsen
Oscar
Dejligt at opleve jeres reaktioner, jeg syntes det gver et godt billede af hvordan vi individuelt bruger vores "mind" (forstand) i forsøg på at bevare den opfattelse vi hver især har opbygget omkring disse forhold.
Det er dog slående for mig, at de argumenter der fremkommer, ikke svarer konkret på nogle af de spørgsmål jeg stiller, men blot er gentagelser af de argumenter Martinus har fremlagt, altså er repetioner af de begrundelser som er indpodet i "forstanden" via Martinusses tankerækker.
Selv har jeg mest ud af at kigge mig omkring og ind i mig selv, og på den baggrund at bedømme virkeligheden, noget Martinus jo selv anbefalede, og når jeg gør det, så ser jeg langtfra det samme som Martinus fremlægger, eller som man tit konkluderer udfra det Martinus siger.
F.eks siges det jo at man ikke kan udvikle medfølelse med nogen, hvis man ikke har oplevet deres smerte på egen krop.
Førhen havde jeg f.eks ingen medfølelse med homoseksuelle, jeg anså sådanne lyster for at være afvigelser fra det naturlige, men i nuet har jeg en helt anden opfattelse af disse forhold, og stor medfølelse med det homoseksuelle udsættes for, fra omgivelsernes side, (ikke så meget her i landet, men i mange andre lande).
Denne ændring og udviklede af forståelse/medfølelse med sådanne mennesker, har jeg bestemt ikke opnået via selv at have været homoseksuel, den er kommet alene via intellektuel/intuitiv forståelse.
Det samme gør sig gældende omkring dyrene og mikrobasserne, uden den intellektuelle/intuitive forståelse, var min medfølelse ikke nær den samme med disse "væsener", selv på trods af at jeg jo selv har været og oplevet som sådanne "væsener", så det at have været igennem de samme "lidelser" førhen, har jo slet ikke haft den effekt at jeg udviklede medlidenhed, medlidenheden kom først da jeg forstod intuitivt.
Dette gælder jo for os alle, vi har alle været dyr og mikrobasser, men det har da ikke gjort os alle til vegetarer eller gjort at vi alle behandler vort eget legeme på en kærlig måde.
Så den "påstand" at vi SKAL lide det samme, og at det er en betingelse for udvikling af medfølelse, den ser jeg ikke IRL, derimod ser jeg at det er via indsigt på intellektuel/intuitiv måde, at medlidenhed og medfølelse opstår.
Når jeg derfor spørger hvad nytte og udvikling der ligger i at en mor og hendes 2 børn bliver dræbt i en trafikulykke, så er det fordi der jo ikke ligger nogen form for intellektuel forståelse i en sådan hændelse, et 2 årigt barn har ingen mulighed for at resonere sig frem til noget positivt ved at blive udsat for noget sådant, tværtimod kan det medføre at et sådant barn i sit næste liv har traumer omkring det overhovedet at sætte sig ind i eller at lade sig transportere i en bil.
Tænk lidt på de mange "fobier" der findes, og hvordan de er opstået.
De krigstraumer vi ser soldater komme hjem med, fra krigenes gru, omhandler ikke afstandtagen fra krig på baggrund af udviklet medfølelse med ofrene, men er i langt højere grad baseret på frygt for eget liv.
Derfor, på baggrund af det jeg ser IRL, stiller jeg mig selv disse spørgsmål.
Hvis vi skal være gode ved hinanden og kærlige væsener, hvorfor siger Martinus så at for at udvikle os skal vi blot gøre andre ondt, så vi selv kan udvikles via karmakonsekvenserne ? (gå ud og gør en masse "dumheder") ???
Kan jeg gå ud og slå ihjel, voldtage, stjæle og udøve ondskab, og derefter blot begrunde dette med at jeg da elsker mine næster så højt, at jeg af kærlighed påtager mig egen karma for at "udvikle" dem. ???
Eller kan jeg blot undskylde mine handlinger med at det slet ikke er mig der gør disse, men Gud selv, for han har jo skabt mig og er dermed også ansvarlig for alt jeg gør, da det indbefatter at han også har skabt "Det jeg gør" ???
Og er dette ikke den virkelige konsekvens/konklusion af den tankerække man logiskt må fremkomme til, hvis man ellers tænker disse tanker ordentligt til "ende", rent analytiskt ?
Svend: Konsekvensen af dit udsagn om at enten har Gud skabt alt , både lidelserne og glæderne, eller også har vi selv skabt begge dele, må jo så også være den, at er det Gud der har skabt "det hele", så er det kun er Gud der har et x1, x2 og x3, og så er det kun en illusion at vi selv har andet end et x1, vor skaberevne og det vi selv skaber med denne skaberevne (vort x2 og x3), findes slet ikke, da det vi "skaber" ikke er skabt af os selv men af Gud, og så er vi jo heller ikke på nogen måde ansvarlige for hverken det gode eller det onde vi gør, og det ville være en "uretfærdighed" fra Guds side, at stille os til ansvar via karmaloven, for det vi gør, når det slet ikke er os der gør det.
Den frie vilje er også kun en illusion, da vi jo ikke kan være eller gøre noget som helst andet end det vi er og gør,(ifølge Martinus) for dermed bliver alt vi foretager os "forudbestemt" , og ikke styret af nogen fri vilje.
Hele "konceptet" omkring "gudsbilledet", bygger jo på at vi alle ønsker os en alkærlig og retfærdig "Guddom", så når nu vi skal have lidelserne og "det onde" indplaceret/indbefattet i Gud selv, så er vi enten nødt til at opfatte Gud som værende både god og ond ( hvilket ødelægger vor opfattelse af Gud som værende alkærlig) eller også må vi forsøge på en intellektuel måde, at gøre alle lidelser og alt ondt til noget GODT, så Gud på den måde stadigvæk kan anses for at være alkærlig.
Vor sølle "mind" (forstand) kan jo ikke på anden måde bibeholde vort ønskede "gudsbillede", og kæmper derfor en brav kamp for at overbevise os alle om, at Gud da er god, og at lidelserne er gode for os, alt imens vor intuition og virkelighed viser os det modsatte, lidelserne er ikke gode for nogen som helst, og det med "kontrastperspektivet" er ikke en betingelse for udvikling eller forståelse, man behøver ikke at have oplevet selv at være homoseksuel, for at forstå en homoseksuels verden, eller man bliver ikke vegetar af selv at have været blevet spist utallige gange, da man var et dyr, det er helt andre forhold der udvikler en, mod medfølelse og næstekærlighed, hvis man ellers kigger efter "beviserne" IRL og ikke i en bog med analyser og tankerækker, som er til for kun at stimulere ens "forstand".
Men det er da "rart" for en selv, at man via "forstandens" argumentation, kan frigøre sig selv for ethvert "ansvar", således at man kun behøver at holde sig til sit eget "område", og lade andre om deres, lukke øjnene for al lidelse, og finde "sjælefred" i at "alt er såre godt".
Ihvertfald indtil man får øjnene op for at man derved også lukker øjnene for alle de ting man selv (ubevidst) gør, der støtter opretholdelsen af lidelsene og hæmmer udviklingen af næstekærligheden.
Hver gang vi f.eks sætter penge i banken og får renter af disse, eller investerer i f.eks en arbejdsløshedsforsikring, så tager vi del i "udbytningen" af andre væsener, idet vi på den måde får penge tilbage, som vi ikke "laver noget for", hvilket betyder at andre jo må lave noget gratist for os.
Vi "undskylder" måske nok overfor os selv, med at sådan er "betingelserne" jo og hvad skulle vi ellers gøre, det er jo ikke "os" der har skabt det system vi har, men glemmer så dermed også, at det system vi har slet ikke kunne eksistere, hvis ikke "vi" selv havde medvirket til dets opbygning, via deltagelse i "demokratiet" og forherligelsen af dette "demokrati", som har givet os de ledere som har skabt systemerne for os.
Vi kunne altså sagtens gøre meget mere for at fremme udviklingen, vi skal dog ikke demonstrere mod noget, eller med vold og magt ændre tingene, men blot nægte selv at deltage, og det er det der er så svært for os, idet vi ikke ved og ikke er villige til at finde ud af, hvordan vort liv så vil forme sig.
Det har jo konsekvenser for os, hvis vi ikke har f.erks en arbejdsløshedsforsi8kring, negative konsekvenser (tilsyneladende), og dem er vi ikke villige til at påtage os, i næstekærlighedens navn.
Så helllere forblinde os selv, og lade andre forsat lide, så vi kan bibeholde vor egen "velfærd".
Konsekvenserne af dette er så en masse traumer, strees, selvmord og andre psykiske forstyrrelser, idet vor udviklede intuition jo godt ved at der er "noget galt".
Jeg oplevede selv i ca 2 år at leve på gaden, jeg ville ikke betale min skat, da Danmark på daværende tidspunkt blev "krigsførende" (i Irak) og jeg ikke ville have del i dette, via støtte på økonomisk vis.
Konsekvenserne blev jo så at jeg måtte leve fra hånden til munden, og uden fast bopæl, men underligt nok havde jeg det dejligt, jeg var fri af alle "bindinger" ingen regninger eller forpligtigelser, udover at holde mig selv i live, og hvilken befrielse det var, selv på trods at de fysiske omstændigheder jeg så måtte finde mig i at leve under.
Der er en sang fra krigens tid, som vi vist alle kender, hvori det siges: "Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd", og disse linier gav mig stor glæde i den pågældende tid, idet jeg forstod, at vi hver især individuelt sagtens kan leve et kærligt og positivt liv, hvis blot vi ikke lader vores ånd "binde", og jo det har da konsekvenser for vort fysiske liv, hvis vi nægter at lade os indvikle (binde) af det "samfundet" forsøger at binde os med, men frihed i ånden er guld værd, og opvejer afgjort de lidelser vi ellers måtte opleve, når samfundet reagerer imod vores personlig standpunkt.
Det er langt mere næstekærligt (på langt sigt) at "skabe" sådanne lidelser for sig selv (at påtage sig dens slags reaktioner fra omgivelserne), end det er at påføre andre lidelser, i indbilskhed om at det er noget godt og udviklende for dem.
Ihverfald er det sådan jeg oplever virkeligheden, lige i nuet, og også sådan jeg oplever at Jesus eksempel skal tolkes, han fandt sig nemlig også i latterliggørelse og ydmygelse og fysisk lidelse, alene på grund af at han bevarede sit åndelige ståsted, og sin næstekærlighed .
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Det har vi efterhånden diskuteret mange gange. Det du skriver er en meget fejlagtig tolkning af Martinus.
Det du skriver ville have været rigtigt, hvis vi ikke havde den frie vilje. Hvis vi ikke har fri vilje, så har vi intet valg og intet ansvar - og i samme moment havde vi så heller ikke brug for karmaloven, for hvis vi var robotter uden vilje, kunne vi ikke lære noget af den. Men vi har jo netop en fri vilje, og derfor er du selv ansvarlig for egne handlinger, og dette ansvar kan udtrykkes med et eneste ord: karmaloven. Du er 100% ansvarlig for egne handlinger, og du får 100% tilbage, det du sender ud. Men livet er så stort, at uanset hvad du vælger at bruge din frie vilje til, så kan du aldrig nogensinde komme bort fra Gud, eller handle "forkert". Du kan handle "forkert" i andre væseners øjne, du kan handle "forkert" i dine egne øjne, men i det sekund du gør en handling, gør du det du finder er rigtigst. At du bagefter fortryder viser jo kun, at vi ind imellem svinger mellem en dyrisk og en menneskelig mentalitet. Du kan endda handle så "forkert" at du selv tror, at Gud ikke findes, eller at Gud er vred på dig. Men det vigtigste er, at du aldrig kan handle "forkert" i forhold til Gud - kunne du det, var Gud ikke Gud, så var hans konstruktion ikke fuldendt.
Man behøver ikke at have brækket et ben, for at have medfølelse med en anden person der brækker benet. Har man brækket en anden knogle, kender man udmærket denne smerte. Du behøver ikke at have været homoseksuel, for at kunne forstå det at være udstødt af et samfund. Men selvfølgelig er intellektuel forståelse ikke nok for at opnå medfølelse. Som Oscar er inde på, så kan man ikke lære dette på en læreanstalt - hvad skulle vi så med den fysiske verden, hvis teoretisk undervisning var nok?
Igen vil jeg henvise til den frie vilje. Ethvert levende væsen er 100% ansvarlig for egne handlinger.
Konsekvenserne blev jo så at jeg måtte leve fra hånden til munden, og uden fast bopæl, men underligt nok havde jeg det dejligt, jeg var fri af alle "bindinger" ingen regninger eller forpligtigelser, udover at holde mig selv i live, og hvilken befrielse det var, selv på trods at de fysiske omstændigheder jeg så måtte finde mig i at leve under.
Så har du prøvet det, men du er trods alt ikke blevet ved denne livsform, så helt paradisisk kan den vel ikke have været.
Hej Avatar (og Oscar)
Jeg tror jeg vil undlade at svare konkret på dine spørgsmål, da Oscar har gjort det så fint.
Jeg har en generel kommentar, der går mere på at når man læser dette forum kan man få det indtryk at Martinus lagde stor vægt på karmaloven og på at "intet er tilfældigt". Sådan husker jeg ikke selv Livets Bog, nærmere tværtimod, da jeg synes Martinus gør rigtig meget ud af at undgå at lægge vægt på disse ting. Jeg forestiller mig at han har valgt en anden indgangsvinkel netop fordi det er eller kan opfattes som værende en meget hård (ukærlig?) måde at se verden på.
Til dig - og til Oscar's spørgsmål om et godt link - kan jeg anbefale at læse stk 2499 og nogle sider frem i Livets Bog 7. Her synes jeg Martinus på en yderst kærlig måde beskriver hvordan tingene hænger sammen.
Med kærlighed
Lars
Hej
Tænker lige på hvordan en gris bliver til et menneske - martinus har jo gengivet
25 baner for forskellige legmers udvikling i symbol no. 29, hvoraf vi er bane no. 5,
der nævnes ikke hvilken bane grisen gennemgår, men jeg forstår heller ikke det sådan at martinus skal komme med alle svarene - men mere som en overbygning
som verdensgenløseren og ikke som verdensgenløser.
Verdensgenløser har martinus været på en anden planet og vi skal alle være
det på denne, så hvis man gennem intuition, åbenbaring kan forklare resten af verden hvilken bane grisen ligger i så er man nået langt - og kan vel tolkes som verdensgenløser!
Det er jo mennersker i videnskaben som beskæftiger sig med disse spørgs-
mål, som vil høste svarene - og dele dem med os andre !
nb. avatar når du har nægtet at betale skat! tænker jeg på lignelsen -
hvor jesus blev opsøgt og spurgt om netop dette - svaret var jo
betal kejseren hvad kejserens er; og gud hvad guds er - altså uden
revolution.
mvh
lars
hvor jesus blev opsøgt og spurgt om netop dette - svaret var jo
betal kejseren hvad kejserens er; og gud hvad guds er - altså uden
revolution.
Hej Lars
Denne udtalelse af Jesus kræver jo også tolkning for hvad er kejserens?
F.eks betyder det jo ikke at det var en kærlig handling for en tysker i 1940 at betale til staten (eller på anden måde bidrage til drab af jøder) blot fordi Hitler befalede det.
Med kærlighed
Lars
hej lars
Ja gad vide om jesus havde givet det samme råd, hvis han stod i Rom og det var en romer
som havde spurgt ham ?
Tænker på hvad martinus sagde til vor modstandskamp under krigen (vi skulle være passive)
måske man skulle flygte fra dette land, som der ikke er nogen løsninger - jo måske nægte
at betale skat - men da vil man jo være en sekt og ikke en samfundsborger da vore skatte
midler bruges til meget andet end krig !.
mvh
lars
Ja gad vide om jesus havde givet det samme råd, hvis han stod i Rom og det var en romer
som havde spurgt ham ?
Tænker på hvad martinus sagde til vor modstandskamp under krigen (vi skulle være passive)
måske man skulle flygte fra dette land, som der ikke er nogen løsninger - jo måske nægte
at betale skat - men da vil man jo være en sekt og ikke en samfundsborger da vore skatte
midler bruges til meget andet end krig !.
mvh
lars
Hej Lars
Jeg stiller mig selv (og Gud) de samme spørgsmål hver dag. Hvordan optræder jeg mest kærligt? Hvordan skal jeg tolke "at vende den anden kind til" og "ikke være til ulejlighed for nogen levende væsener"?
Det fantastiske er jo at svarene ændrer sig efterhånden som vi udvikler os og det er jo såre smukt. Både Martinus og Jesus var jo så tilpas "uklare" i deres beskrivelser at der er rig mulighed for fortolkning og det er vel netop svaret. Det er helt op til hver enkelt af os at finde det svar der passer bedst til os og så lægge mærke til hvordan svaret ændrer sig og udvikler sig over tid.
Med kærlighed
Lars
Hej Avatar og Lars1
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad i forestiller jer der ville ske
hvis vi alle undlod, at betale skat?
Kærlig hilsen Ejby
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad i forestiller jer der ville ske
hvis vi alle undlod, at betale skat?
Kærlig hilsen Ejby
Hej Ejby
Jeg forestiller mig at der ville ske det at vores stater ikke ville være i stand til at gennemføre alle de grusomheder som de gør i dag.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Jeg forestiller mig også, at der slet ikke er nogen stat tilbage, og enhver bliver sig selv nærmest.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad i forestiller jer der ville ske
hvis vi alle undlod, at betale skat?
Kærlig hilsen Ejby
Hej Ejby
Jeg forestiller mig at der ville ske det at vores stater ikke ville være i stand til at gennemføre alle de grusomheder som de gør i dag.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars
Hvad forestiller du dig vil ske med skolerne, sygehusene, de ældre, de handicappede osv?
Privatisering og egenbetaling? Hvad så med dem der ikke er i stand til at betale?
Bliver det så ikke kun de rige og stærkeste der overlever på bekostning af de ubemidlede og svageste?
Kærlig hilsen Ejby
Jeg forestiller mig også, at der slet ikke er nogen stat tilbage, og enhver bliver sig selv nærmest.
Hej Svend
Dette er jo et yderst interessant emne, som jeg selv har studeret i detaljer!
Hvis vi først ser det fra en Martinus synsvinkel, så vil jeg mene at en stat altid er udtryk for samfundets C-viden og i større perspektiv menneskehedens C-viden. Det synes jeg virker logisk, da staten jo først udvikler sig når nok af statens individer har udviklet sig og derfor må staten altid være noget "bagefter". En stat vil derfor altid have mere dyriske anlæg end gennemsnittet af individerne.
Hvis vi så ser på verden omkring os så er det min overbevisning at dette også er det vi kan iagttage, hvis vi ser os grundigt for. Jeg ved godt at dette ikke er det alle ser, men det er jo fordi staterne netop sørger for at individerne så vidt muligt ser det som er i staternes interesse. De fleste mennesker er enige om dette når vi ser på Mao, Hitler, Stalin, Mugabe, Sadam Hussein og andre ledere som vores stater har et ønske om at vise som forfærdelige ledere (hvilket jeg er helt enig i), men det er sværere at se når man selv sidder indenfor og mest lytter til den information den givne stat og andre interesseorganisationer kommer med (og måske mest vigtigt ikke hører den information som de ikke kommer med). Tænk på Tyskland i trediverne. Hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne Hitler slippe afsted med det? Hvis du dykker ned i disse ting så vil du se at der er flere lighedspunkter med forholdene i dag end de fleste mennesker er klar over. Hvorfor? Fordi denne information ikke har lige så gode vilkår som den information som staterne (og dem de har styr på) gerne vil have at vi ser.
Nu skal dette ikke ses som et forsvar af kapitalismen, tværtimod. Dette er forresten også en del af den virkelighed vi bliver præsenteret for. Vi skal vælge mellem kapitalisme og socialisme, men dette er ikke reelt noget valg, da det i virkeligheden er to sider af samme sag.
I kapitalismen er det de rige der ejer aktiverne og derigennem udnytter borgerne mens det i socialismen/kommunismen (ikke i den form som Martinus beskriver) er statsmagten der ejer aktiverne og derigennem udnytter borgerne. Nu bliver vi jo fortalt at vi i dag har kapitalisme, men det er langt fra sandheden. Alt styres i dag af staterne og deres håndlangere, herunder f.eks rentesatsen som er den kapitalistiske økonomis vigtigste parameter. Hvis vi har kapitalisme hvorfor har vi så brug for en centralbank til at fastsætte en rente?
Fordi vores systemer i dag har så mange fællesinteresser mellem staterne og alle større internationale organisationer og virksomheder er det system vi har i dag tættest på fascisme (slå evt. ordet op og se hvor godt det passer). Fascisme og kommunisme (i den form de f.eks havde i Sovjetunionen) giver i praksis det samme resultat for den enkelte borger.
Du siger så at alle bliver sig selv nærmest hvis ikke vi har en stat og her må jeg så være uenig. Du har ret i at det er det vi hele tiden bliver fortalt, men hænger det faktisk sådan sammen? Jeg går ud fra at Hitler også må have haft nogle gode slogans så som change and hope for at få folk til at støtte op omkring ham. Tænk over hvordan det mon lykkedes ham at føre så mange sikkert helt normalt tænkende (og følende) tyskere bag lyset og støtte op om hans uhyggeligheder?
Staterne repræsenterer C-viden og jeg mener det er mest korrekt at sige at staterne er sig selv nærmest mere end den gennemsnitlige borger er det. Er det ikke også det vi ser? Staterne går i krig mens borgerne ønsker fred, staterne giver hjælpepakker til de rige, mens borgerne er imod.
Hvis du ikke tror på det jeg skriver ovenfor så spørg 10 af dine venner om vores centralbanker er en del af staten og jeg vil tro at mindst 9 vil sige ja. Men det er de ikke - prøv selv at læse på nationalbankens hjemmeside. Hvorfor ved vi ikke dette? Hvem har glæde af dette? Hvem udnytter hvem og hvem hjælper hvem?
Personligt vil jeg altid stole mere på en person end på en stat.
Med kærlighed
Lars
Hvad forestiller du dig vil ske med skolerne, sygehusene, de ældre, de handicappede osv?
Privatisering og egenbetaling? Hvad så med dem der ikke er i stand til at betale?
Bliver det så ikke kun de rige og stærkeste der overlever på bekostning af de ubemidlede og svageste?
Kærlig hilsen Ejby
Hej Ejby
Nej tværtimod. Se eventuelt mit andet svar til Svend og du har også tidligere stillet det samme spørgsmål som jeg svarede på dengang.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
I Danmark er der trods alt valg mindst hvert 4. år, hvor befolkningen kan give udtryk for deres holdninger. Hvis man føler, at staten skaber krig, har man mulighed for at sætte kryds et andet sted, eller stifte sit eget parti. Staten kan derfor ikke gå i krig, hvis vælgerne ikke ønsker det.
Hvis jeg slår fascisme op, kan jeg læse, at det er en statsmagt, der ikke ønsker vælgernes indblanding, det er en form for diktatur, der er bare flere om at dele denne magt.
Vil du hellere have en diktator, der suverænt bestemmer alting? Hvem skal så vælge denne diktator? Og når utilfredsheden breder sig mod denne diktator, hvordan får vi så skiftet denne diktator ud?
Hej Lars
Du har megen indsigt og studier - fint nok ! men det hele bliver overladt til FN med meget
små ændringer og det tror jeg faktisk er nu - hvorfor ville martinus ikke at der skulle laves
modstand mod vores besættelsen under 2 verdenskrig - jeg tror det var fordi det var en
del af en større plan og en nødvendig karma udveksling og heraf affødt Fn - alt sker
gradvis feks vil vi aflevere vore militære midler til en fn politi "hær" dette kunne jo ikke
gøres hurtigt, hvis vi ikke havde de i øjeblikket militære budgetter. Så jeg ser frem til
Fn top møde i danmark nu her til efteråret.
Desuden vil maskinerne hjælper os til at forkorte arbejdstiden - men overskudet af
denne effektivsering vil sende mennersker på åndskurser - det bliver en fantastisk tid,
hvor vi hele tiden må forklare hvorfor alt er såre godt - måske vil nogen kunne fortælle
os hvor grisen ligger i hvor evolution - samtidig vil det bevirke menneskeheden ikke
længere vil at spise gris - helt muslimsk - ikke dårligt for da vil muhammed jo være verdens-
genløser - hele tiden forklaringer på hvorfor det betaler sig ikke at være sig selv nærmest,
men derimod sin næste - ikke at forklare de og de er dumme nej alt har en mening i samspil
med klodens jeg vort eget jeg og alle de små jeg´er inde i os.
mvh
lars
Hej Svend
Jeg ønsker absolut ikke diktatur!!!
Fascisme er netop en form for diktatur hvor der er flere om at dele magten som du skriver. Det er ret tæt på det vi har i dag. De rige og magtfulde hvadenten de sidder i virksomheder eller i stater har i samarbejde overtaget vores demokratier og store dele af vores information og uddannelse. Se f.eks alle hjælpepakkerne, hvor pengene går til bankerne og dermed de rige, mens almindelige mennesker mister deres jobs og hus og hjem og alligevel fremlægges disse pakker som om de er til gavn for de almindelige mennesker.
I Tyskland op gennem trediverne kunne man også stemme på dem man havde lyst til, men efterhånden blev information styret og farvet og valgmulighederne blev færre og færre, hvilket også er noget vi kan iagttage i dag.
Vores demokratier er således tildels sat ud af kraft, da det ikke gør nogen forskel hvem vi stemmer på. Beslutninger træffes hen over hovedet på os eller i større "fællesskaber" som f.eks EU, Nato, IMF osv. osv.
Men det var egentlig ikke min pointe. Det var mere at have en dialog om om det er rigtigt som vi bliver fortalt at vores stater er forud for den gennemsnitlige borger i alkærlighed eller om det er mere rigtigt som jeg synes historien viser at staterne altid ud fra C-viden er mere dyriske end deres befolkninger.
Hvorfor var hverken Jesus, Buddha eller Jesus politikere?
Med kærlighed
Lars
Hvad forestiller du dig vil ske med skolerne, sygehusene, de ældre, de handicappede osv?
Privatisering og egenbetaling? Hvad så med dem der ikke er i stand til at betale?
Bliver det så ikke kun de rige og stærkeste der overlever på bekostning af de ubemidlede og svageste?
Kærlig hilsen Ejby
Hej Ejby
Nej tværtimod. Se eventuelt mit andet svar til Svend og du har også tidligere stillet det samme spørgsmål som jeg svarede på dengang.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars.
Det er rigtigt, at jeg har stillet dig samme spørgsmå engang tidligere.
Dengang fik jeg heller ikke noget svar. ???
Hvis du mener at stat og skat ikke er den bedste løsning, så må du have nogle
tanker omkring hvordan det alternativt kunne fungere bedre?
Jeg synes du fokuserer meget ensidigt på de negative aspekter du ser ved staten, og vender det
blinde øje til alle de postive aspekter.
Du undlader helt at forholde dig til mine spørgsmål omkring, hvordan du forestiller dig situationen
for de ubemidlede, de syge, de ældre og de handicappede, hvis vi fjerner stat og skat.???
Kærlig hilsen Ejby
Hej Lars
Har du tænkt over hvem der styrer FN? Mine studier har vist at det ikke er Guds bedste børn
Men som du siger så har alt jo en mening og der er heldigvis masser af spændende ting som vi kan fordybe os i og som kan hjælpe os i vores personlige udvikling mod alkærligheden. Jeg mærker mere kærlighed fra mennesker omkring mig og den øvrige natur og ikke så meget fra vores stater.
En anden mulig fremtid er jo en ny verdenskrig. Måske har vi brug endnu mere og hurtigere udvikling af vores følelseslegemer?
Med kærlighed
Lars
Skriv et svar