Hej Ejby.

Jeg mener at jeg har hørt et af Ole Therkelsens foredrag, hvor han fortæller at Martinus engang har sagt, at månen var en levende planet ligesom denne, som blev slynget ind i vores mælkevej

Martinus skriver om måner som klodelig i LB2 420:

”Det, vi kalder måner, udgøres som regel av sådanne klodelig.”

I styket ser vi samtidig udviklingsforløbet til en klode:
* først som sol,
* så som afkølt klode (når klodejeget har mulighet til udfoldelse av intellektualitet på det fysiske plan – som innebærer liv på kloden),
* og når jeget forlater kloden blir det et klodelig.

Om det har vært liv på vår måne er således afhengig af om månen har vært gennem fasen med udvikling af intelligens på det fysiske plan. Hvis vi tænker os at månen døde i meget ung alder, har det ikke vært liv der. Har månen oppnådd høy/normal alder for en klode er det meget sandsynlig at det har vært liv der.

Samtidig genstår spørgsmålet om en måne eller klode kan oppleve en intelligent fase uden at det forekommer liv der? Rent logisk er det vanskelig at forstå. På ene siden er jo atmosfære, oceaner, kredsløb etc tegn på liv hos kloden i sig, uden at det nødvendigvis betinger levende væsener på kloden. Men en levende kode uden liv er som en menneskropp uden organer...

Så jeg er fristet til at konkludere: hvis månen ”døde” i høy alder var det liv der. Hvis det ikke har vært liv på månen, så disinkarnerte den i ung alder. Dødfødt er en mulighed. Det er mine spekulationer

Kjærlig hilsen
Oscar