Hvis folk spørger én, om man tror på Gud, og man svarer ja, så har man jo bare svaret på, at man tror på den Gud som spørgeren definerer som Gud - og det er ofte noget helt andet end den Gud man selv tror på.
Hej med jer
Jeg tillader mig lige at lave en ny tråd her i det generelle kosmologiforum, der tager udgangspunkt i Svends indlæg i analyseforummet.
Det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er, hvordan I ville forklare en, der ikke kender Martinus' analyser, hvordan I personligt ser Gud, hvis I skulle få stillet spørgsmålet i en samtale?
Venlig hilsen
Petersh
Hvis folk spørger én, om man tror på Gud, og man svarer ja, så har man jo bare svaret på, at man tror på den Gud som spørgeren definerer som Gud - og det er ofte noget helt andet end den Gud man selv tror på.
Hej med jer
Jeg tillader mig lige at lave en ny tråd her i det generelle kosmologiforum, der tager udgangspunkt i Svends indlæg i analyseforummet.
Det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er, hvordan I ville forklare en, der ikke kender Martinus' analyser, hvordan I personligt ser Gud, hvis I skulle få stillet spørgsmålet i en samtale?
Venlig hilsen
Petersh
Det har jeg godt nok også tænke en del på.
Jeg tror jeg vil sige det som Ole Therkelsen siger, i et af de mange foredrag han har holdt. Det vil være noget i retning af:
Hvem er Gud? Gud er summen af al energi. Jeg tror på at alt hvad vi kan se med vores øjne, samt det vi ikke kan se med vores øjne, alt sammen er energi, som også er identisk med bevisthed, og dermed det samme som liv. Og da jeg tror på at al energi går i kredsløb og at kosmos generelt virker ved forskellige lovmæssigheder, så mener jeg AL energi er evig, og dermed også livet, som grundlæggende består af et evigt eksisterende "noget"
Så vil jeg nok også fremføre min tro på, at jeg ikke mener at folk der tror på Gud, ikke på nogen måde kan "køre på fribillet" på nogen måde, da jeg tror på de generelle kosmiske lovmæssigheder, som ikke skelner mellem tro, hudfarve, seremonier, ofringer, eller andet i den dur.
Glæder mig til at høre, jer andres udlægninger 
Hej Peter.
Jeg ville sige, at Gud er alt og alt er Gud. Og så ville jeg også bruge den med energien, som Claus er inde på til, at beskrive Gud, bevidstheden og livet som noget evigt eksisterende.
Når jeg forklarer om "min Gud" for mine børn, så handler det også om, at Gud ikke er en gammel mand med langt hvidt skæg, som sidder på en sky....men at vi lever "inden i" Gud. Vi er i Gud og Gud er i os.
Gud er ikke "udenfor" eller adskildt fra os. Vi er ET.
Det er også vigtigt, at fortælle, at "min Gud" ikke er en straffende, vred og hævngerrig Gud. Men en evig/uendelig alkærlig, alvidende og almægtig Gud, i hvem vi alle lever, røres og er.....og her dukker der så ofte spørgsmål omkring lidelserne op....og så kommer kontrastprincippet, karma og reinkarnation og spiralkredsløbet på banen.....sååå det kan hurtigt udvikle sig til en længere samtale, hvis jeg skal forklarer "min Gud"
Ikke nemt at forklarer i få sætninger. 
Kh Ejby
En smule off topic
Jeg har en teenage søn på 15 år, som er vild med punk-rock (ynglings band "Green Day" og "Good Charlotte") Han spiller El-guitar og er lige begyndt, at spille i club-band med kammerarterne fra skolen.
Desuden er han total film nørd. Han elsker film (specielt gyser film :o) og hans store idol er Steven Spielberg. Han drømmer om, at komme til at arbejde inden for filmens verden...helst som film instruktør. Jow jow...han drømmer stort
og det er fint...og er sikker på han nok skal komme langt i den retning.
Han er bare for sej
og jeg jeg er vildt stolt af ham. 
Men men men...han er jo også i den alder, hvor man synes forældre er et underligt og lidt pinligt folkefærd 😮
...og ruller med øjnene :
når talen falder på Gud eller Martinus. 
Men man skal ikke tage sig af den godmodige sarkasme og de humoristiske bemærkninger , for hans øre og fornuft fejler ikke noget....og hele hans væremåde og holdninger afslører, at tingene alligevel siver ind 
Så på trods af løsrivelsen og selvstændighedens indtog, så er det ikke nytteløst eller forgæves. 
Han er et fantastisk dejligt menneske. Det er en stor ære for mig, at være hans mor.... og se ham folde sine vinger ud....it taks my breath away.
Kærlig hilsen Ejby
Jeg har en teenage søn på 15 år, som er vild med punk-rock (ynglings band "Green Day" og "Good Charlotte") Han spiller El-guitar og er lige begyndt, at spille i club-band med kammerarterne fra skolen.
Desuden er han total film nørd. Han elsker film (specielt gyser film :o) og hans store idol er Steven Spielberg. Han drømmer om, at komme til at arbejde inden for filmens verden...helst som film instruktør. Jow jow...han drømmer stort
og det er fint...og er sikker på han nok skal komme langt i den retning.
Han er bare for sej
og jeg jeg er vildt stolt af ham. 
Men men men...han er jo også i den alder, hvor man synes forældre er et underligt og lidt pinligt folkefærd 😮
...og ruller med øjnene :
når talen falder på Gud eller Martinus. 
Men man skal ikke tage sig af den godmodige sarkasme og de humoristiske bemærkninger , for hans øre og fornuft fejler ikke noget....og hele hans væremåde og holdninger afslører, at tingene alligevel siver ind 
Så på trods af løsrivelsen og selvstændighedens indtog, så er det ikke nytteløst eller forgæves. 
Han er et fantastisk dejligt menneske. Det er en stor ære for mig, at være hans mor.... og se ham folde sine vinger ud....it taks my breath away.
Kærlig hilsen Ejby
Jeg er også rigtig glad, når pædagoerne i min 3 årige søns børnehave siger, at min søn generelt er et meget vellidt barn, som er sød til at dele og lade andre være med til hans lege 
.... Det er så noget andet, når han kommer hjem til sin lillesøster på 1 år 😮
Så er han ikke altid lige sød. Men hva fanden, det er jeg desværre heller ikke altid 
Men generelt bliver vores børn altid beundret for deres søde væsen... Jeg håber på, at det bliver et grundlæggende træk hos dem, selvom jeg ved, at os og dem, nok skal få vores kampe..
Hej Gudekvanter,-
- Jeg plejer at fortælle, at alt er Gud. Der findes derfor ikke noget udenfor Gud, derfor heller ikke en opponent/rival i form af Satan eller dennes manifestationer som f.eks. helvede. Der er ej heller en Gud der sidder deroppe og lurer på hver enkelt og dømmer, men altså i stedet et almægtigt, evigt væsen der omfatter alt, og er oprindelsen til det vi oplever som livet, virkeligheden og de lovmæssigheder der hersker i både vort synlige og usynlige univers.
Gud bliver i øvrigt heller ikke møjsur hvis man onanerer eller spiller kort!
Jamen, det var en lille bid af den forklaring jeg plejer at diske op med, hvis interesserede skulle spørge.
Kærlige hilsener 
- Jeg plejer at fortælle, at alt er Gud. Der findes derfor ikke noget udenfor Gud, derfor heller ikke en opponent/rival i form af Satan eller dennes manifestationer som f.eks. helvede. Der er ej heller en Gud der sidder deroppe og lurer på hver enkelt og dømmer, men altså i stedet et almægtigt, evigt væsen der omfatter alt, og er oprindelsen til det vi oplever som livet, virkeligheden og de lovmæssigheder der hersker i både vort synlige og usynlige univers.
Gud bliver i øvrigt heller ikke møjsur hvis man onanerer eller spiller kort!
Jamen, det var en lille bid af den forklaring jeg plejer at diske op med, hvis interesserede skulle spørge.
Kærlige hilsener 
Kanon brugernavn du har hest

Overfor folk som jeg ikke på forhånd ved om er troende eller ej, plejer jeg at lade være med at nævne Gud, da der ofte er en masse holdninger og fordomme om netop gudsbegrebet. Ofte hører jeg mig selv bruge ord som verdensaltet eller universet, som er noget de fleste umiddelbart føler sig mere trygge med.
Med kærlighed
Lars
Hej med jer
Jeg har det ligesom dig, Lars. Jeg synes, det er svært at svare, hvis jeg bliver mødt af spørgsmålet: "Tror du på Gud?" - specielt hvis jeg ikke kan se, hvordan spørgeren selv forholder sig til spørgsmålet. I de tilfælde lyder Ole Therkelsens forslag (i Svends indlæg) som en rigtig god løsning.
Hvis det er en troende, så ligger det jo klart, at jeg ikke tror på Gud på samme måde som spørgeren. Og så kan jeg selvfølgelig komme en længere forklaring om verdensaltet og energi og den slags - selvom jeg udmærket godt ved, at det nok ikke vil vinde genklang hos spørgeren. Så her tror jeg, at jeg blot prøver at undvige... ???
Det er lidt anderledes, hvis det er en ikke-troende, der spørger. Fx fordi han studser over, at jeg kommer til at bruge et religiøst udtryk eller begreb, eller fordi han ser bøger med titlen "Det tredje testamente" i min bogreol. Så vil jeg nok svare et eller andet i stil med: "Nej, jeg tror ikke på Gud, men jeg forsøger at forstå livet"... Martinus kommer jo med masser af gode forklaringer, men det er mit indtryk, at de ofte er spildte og vil blive mødt med fordomsfuldhed af denne gruppe.
Så er der endelig den gruppe, der interesserer sig åndelige spørgsmål, udvikling, alternative livssyn. Her er der til gengæld god basis for at lufte Martinus' forklaringer. Somme tider har denne gruppe måske allerede hørt Martinus omtalt eller kan nikke genkendende til emner som reinkarnation og den slags - og derigennem kan forstå og godtage kosmologiens evige verdensbillede og dens positive livssyn.
Venlig hilsen
Petersh