Hvad må til for å kunne bevise noget åndeligt? Svar: vi må kunde sanse det. Det gir neste spørgsmål: hvad må til for at kunne sanse noget åndelig?

La os gå på en liten rejse ind i den fysiske verden og se om vi i dens horisont kan se hvad som må til for å besvare dette spørgsmål.

Til denne rejsen bruker vi Martinus som guide. Hans guidebog gir en hel del svar undervejs i processen. Nogre påstander i guidebogen kan den fysisk videnskaben og åndsvidenskaben være enige om, andre ikke.

Hvorfor åndelige ting ikke kan sanses fysisk.
Martinus påstår at åndelige ting finnes, men de kan ikke sanses fysiskt. Det kommer, ifølge Martinus, af at åndelige ting er opbygget af energier. Energier, som har en så hurtig vibrerende tilstand, at de ikke kan sanses med fysiske sanser. Videre sier Martinus, at åndelige ting således kun kan opleves med åndelige organer. Sådane åndelige organer er under udvikling i menneskene.
Ifølge Martinus vil det således ikke komme noget "bevis" for åndelige ting, baseret på fysisk sansning. Beviset for åndelige ting kommer genem åndelig sansning, som krever udviklede organer til dette formål.
LB1 175
Herom vil det være vanskelig for den fysisk videnskab og åndsvidenskab at være enige.

Al stof er energi.
Martinus påstår at all stof er energi. Det findes ikke nogen som helst form for stof, der i en dybere analyse ikke er identisk med vibration eller bevægelse, og bevægelse kan ikke existere uden at være udtryk for energi.
LB1 181
Herom kan fysisk videnskab og åndsvidenskab være enige, går jeg ud fra.

Tanker er åndelige energier.
Martinus påstår at tanker består af åndelige energier, som er af en så finvibrerende energi, at de ikke kan måles fysisk. Men de kan opleves, som tanker. Vi har fått udvilket fysiske sanser for lugt, smag, syn, hørsel og følelse. Energier fra disse sanser kan vi sanse fysisk; disse organer er udviklede for at kunne reagere fysiskt på disse energibølger. Andre, mer finkalibrede energier har vi ikke organer til at sanse fysisk. Der kommer vi over på åndelige fornemmelser, som er det samme som tanker. Tanker foregår ifølge Martinus ikke i selve hjernen, men hjernen er individets port ind til den åndelige verden. Dersom erklærer han hjernen som et antenneorgan, mer end et tenkende organ.
LB1 224
Herom vil det være vanskelig for den fysisk videnskab og åndsvidenskab at være enige.

Overgangen fra fysisk sansning til åndelig sansning.
En del fysiske fenomener kan vi sanse fysisk. Men et stycke ned i størrelse kommer man til et punkt hvor våre fysiske sanser ikke strekker til. Man tyr til mikroskop for å betrakte det fysiske. Et mikroskop kaller Martinus betegnende for et sanseforlængelsesapparat. Efterhvert som man kommer enda længre ned i størrelse må også disse gi tapt. Martinus sier da, at sanseforlængelsesapparatet ikke strækker til, og observationerne blir ikke rene fysiske fornemmelsesoplevelser, men fremtræder som udregninger. Her passerer man efterhvert, ifølge Martinus, grænsen til det åndelige. Udregninger hører ind under åndsfunktionen eller åndssansningen. Han skriver:
Der hvor individet gennem sin fysiske sansning har fysisk støtte for alle detaljerne i disse udregninger, bliver disses facitter identiske med åndelige kendsgerninger. Men her på grænsen af den fysiske sansnings område får individet altså mere og mere vanskeligt ved at finde fysisk støtte for alle detaljer i sine forskningsemner, idet mange af disse detaljer er utilgængelige for de fysiske sanser. Individet må da ud fra de af detaljerne, der endnu er tilgængelige for dets materielle sansning, erstatte de ikke materiel synlige detaljer med formodede detaljer. Men i sådanne tilfælde bliver udregningernes facitter ikke kendsgerninger, men derimod det vi kalder "teorier". Og videnskaben glider således her fra at repræsentere praktiske fysiske kendsgerninger over til kun at kunne repræsentere fysiske teorier.

Modellen kan presenteres som sådan:

Fysiske sanser -> Sanseforlængelsesapparater => __Udregninger__ >> Åndelig sansning
________Fysiske facitter____________________ => Fysiske teorier >> Åndelige facitter

Grænsesnittet mellem fysisk videnskab og åndsvidenskab er i ">>" området. Hvor åndelig sansning overtar.
LB1 227
Det er inget bevis for det åndelige sett fra den fysiske videnskaps synsvinkel, men forklarer hvordan åndsvidenskaben ser på begge verdener (fysisk og åndelig) og hvor grænsesnittet ligger.

Grænsen for fysisk sansning flyttes.
Grænsen for hvad vi kan sanse rent fysisk flyttes. I mindre grad hvad vi kan sanse rent fysisk: om man ikke vil påstå at evnen at sanse f.eks. pasellfarger har opstået i sen tid, eller evnen at opfatte visse toner og rytmer innenfor musikken. I hvert fald kan vi se at sanseforlængelsesapparatene blir stadig mer sofistikerte og finjusterte. Det største sanseforlængelsesapparatet i verden er måske partikelacceleratorn i CERN. Virkemåden beskrives slik: "ved å plassere kollisjonene inne i et sterkt magnetfelt, kan man utnytte den magnetiske kraftens påvirkning på visse partikler. Når en ladd partikkel blir plassert i et magnetfelt og gitt en hastighet inne i feltet, vil den magnetiske kraften virke på partikkelen og bøye den av – ved å måle radien i sirkelen partikkelens bane danner, kan man regne seg frem til hvor stor masse partikkelen må ha – og dermed kan man finne ut hvilket stoff eller hvilken partikkel man har med å gjøre."
Vi ser at grænsen for hvad vi kan måle endrer seg. Her er den fysiske videnskaben enig med Martinus: man har forlengst forlatt spektret for fysisk sansning og gitt seg udregninger i vold, som blir stadig mer sofistikerte.

Overgangen fra fysisk til åndelig realitet.
Martinus beskriver videre at det skal udvikles åndelige organer for at kunde sanse den åndelige verden. Når man kommer til grænsen for det fysiske, og oplever at det ikke findes virklelige faste realiteter, så begynder man at støtte sig på ikkefysiske realiteter. Man har nå kommet ind under det vi kaller filosofi. Filosofi er ifølge Martinus i virkeligheden begyndelsen til åndsvidenskab. 

Virkeliggøring af åndelige realiteter.
Men før filosofien kan blive til åndsvidenskab, kræves der, at det udvikles et åndslegeme. Dette åndslegeme må udvikles til en sådan fuldkommenhed, at de ikkefysiske realiteter ikke blot og bar kun kan opleves som tanker, forestillinger eller teorier, men som virkelige kendsgerninger.
LB1 238

Hvordan udvikles et åndsorgan.
Det forbausende er at et sådant åndsorgan udvikles i takt med kærlighedsevnen, ifølge Martinus. Det kreves altså en udviklet moral og humanitet for at kunde sanse åndeligt. Herfra kommer begrebet at logik er kærlighed.
LB1 243

Vi har således kommet til rejsens slutt.

Martinus gir svaret på våres første spørgsmål. Vi kan ikke sanse det åndelige uden at vi har udviklet et åndsorgan, et åndslegeme. Og det udvikles automatisk, langsomt men sikkert, i takt med at vi udvilker vår kærlighedsevne.

Oscar