Hej Ejby.
Jeg tror som du, at den slags ondskab (det dræbende princip) bestemt ikke kan eksistere i den åndelige "sfære".
Men når disse højere udviklede væsener nedstiger til vort fysiske "plan", så bruger de disse "principper" i forbindelse med at hjælpe os videre i udvikling, da det jo er via disse principper lige vi, på vort nuværende stadie i udvikling, lærer mest og bedst.
Så det er netop, som andre nævner, af kærlighed og ikke af egoisme, at sådanne højere udviklede væsener, bruger det vi opfatter som "ondskab" for at "undervise" og "vejlede" os i den rigtige retning.
Det er såmænd blot det "sprog" vi har lettest ved at forstå, på nuværende udviklingstrin. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Hvor får du den opfattelse fra, at du-jeg sortering m.m handler om at manipulerer med andres
følelser og tanker?
Sådan som jeg læser Lars indlæg og også mht min egen indfaldsvinkel iforhold til kommunikation, så handler det udelukkende om sin egen del af kommunikationen og har intet med "de andre" eller manipulation at gøre.
Kærlig hilsen Ejby
Dvs försynen far ikke runt i kosmos og anvnder WMD för nöjes skull!
Kanske ska det ses som en drastisk men absolut nödvändig operation?Vad tror du om det?
Hej Markus
Min personlige holdning er at jeg vælger at gå ud fra det som Martinus efter eget - og det jeg opfatter som meget gennemtænkte og bevidste - valg, har skrevet i DTT, og her står der efter min opfattelse ingenting som understøtter din fremlægning.
Tværtimod mener jeg at målet aldrig kan hellige midlet for et højtudviklet væsen og at dette at målet helliger midlet netop hører det dyriske princip til.
Med kærlighed
Lars
Hej Ejby.
Selve du/jeg sorteringen finder jeg selv posiiv, og ser som en del af ligeværdigheds og empati princippet, det er kun videre forsøg på at styre dialogerne, jeg anser for at være negative.
Du/jeg princippet kan jo sammenlignes lidt med dine egne udtryk omrking "mit mråde", "dit område" og "guds område", og forstår man disse ting rigtigt, så er det en god basis for en god kommunikation. 
Kærlige Hilsner fra Avatar
Måske er det mig der er dum, men jeg kan ikke godtage denne forklaring.
Det er meningen ifølge Martinus, at vi jordmennesker skal komme bort fra krig og anvendelse af atomvåben.
Men højere udviklede åndelige væsner anvender atomvåben til udryddelse af mennesker ???
Det er meningen ifølge Martinus, at vi jordmennesker skal udvikle os bort fra kødspisning og på det punkt aflægge os det dræbende princip og blive vegetarer.
Men højere udviklede åndelige væsner, er i stand til at spise menneskebørn i Guds tjeneste. ???
Det du siger er, at målet helliger midlet? Er det sådan du mener Gud opererer?
Kærlig hilsen Ejby
Hej igen Ejby,
jeg håller med dig om att det hele är lite märkligt. Men vi får også tänka på att vi inte har Martinus här för att spurge/fråga. Han hade kanske kunnat förklara det hele "logiskt". Som det är nu har vi kun några fragment, närmast en anekdot där vi har ikke hele bilden.
(Ett tillägg: Martinus har nämnt någonstans att dematerialisationer kan brukes för att exvis snabbt få bort människor från situationer där de annars skulle drabbas av karma de vuxit från. Det kan betyda att den som dematerialiseras "dräps", dvs diskarnerar. Men det är ikke pga den dräpande princip.)
vh
markus
Omkring du/jeg og iøvrigt alle former for forsøg på at intellektualisere kommunikationsbegrebet, så er jeg en smule skeptisk omkring det "gode" i dette.
Basalt set er der for mig kun brug for ligeværdighed, ordentlig formulering og empati, for at en god kommunikation kan forekomme, går man meget videre, bliver det let til en bevidst form for kommunikation, der styrer ens meddebattører i den retning man selv ønsker dialogen skal gå.
Scientolegi har f.eks sådanne ting på "programmet" og her kan man så lære at "manipulere" med sine tilhørere, så disse føres bevidst igennem forskellige ønskede følelser, man kan få dem til at græde, grine, være alvorlige eller pjattede, blot ved at sige bestemte ting og via bestemte krops og ansigtsudtryk, og manipulerer på den måde helt bevidst med andres følelser, hvilket jeg ikke selv er tilhænger af sker.
Det er så noget vanskeligere i et forum som dette, hvor det kun er det skrevne ord man har til rådighed, men alene tanken om bevidst at forsøge at styre dialogen, er jeg personligt imod.
Hej Avatar.
Se hvad du skriver her 
Kærlig hilsen Ejby
Min personlige holdning er at jeg vælger at gå ud fra det som Martinus efter eget - og det jeg opfatter som meget gennemtænkte og bevidste - valg, har skrevet i DTT, og her står der efter min opfattelse ingenting som understøtter din fremlægning.
Tværtimod mener jeg at målet aldrig kan hellige midlet for et højtudviklet væsen og at dette at målet helliger midlet netop hører det dyriske princip til.
Med kærlighed
Lars
Nja, det stod i Kosmos fra 1969, nr 25. Det är så godt som i DTT:
"Derefter reddede englene Lot og hans døtre, før de ødelagde staden og dens omegn, som de netop var kommet for at ødelægge /.../ Hvad var det for tre fremmede og ukendte mænd, der således kom til Abraham og yderligere havde magt til på et øjeblik at udslette en hel by med dens befolkning, en magt som Abraham vidste, de havde, ellers havde han nok ikke bedt dem så bønligt om at redde byen fra ulykken."
Att utplåningen skedde ögonblickligen og utan onödigt lidande är "min fremlægning", men den stöds ju av hele DTT: Gud skapar ikke lidande i onödan. Sen ser jeg det ikke som udtryk för "det dyriske princip" eftersom det sker helt utan egoism, agression, fiendskab, konkurrance og vilja att skade. Men för ytterligare detaljer om vad som skedde og varför behöver vi fråga Martinus, og han är ikke tilgänglig på forumet (vad jag vet) ...
vh
markus
Nogen der har en god forklaring eller kan hjælpe mig med at knække denne nød?
Hej Ejby
Jeg forestiller mig, at det som alt andet drejer sig om et valg mellem to onder, hvor dette er det mindste onde. Alternativet kunne jo være menneskehedens undergang, dvs. undergang for det makroorgan, som udgør jordklodens hjerne. Og som bekendt dør man uden sin hjerne - så det har forsynet måske ikke fundet hensigtsmæssigt hverken for jordkloden eller menneskeheden.
Så på den måde adskiller disse åndelige væsners handling sig ikke fra andre handlinger, som vi vil kalde næstekærlige, fx at helbrede sygdomme eller indtage føde for at overleve. Martinus var jo også nødt til at "fornedre" sig til at iklæde sig en jordmenneskelig krop og spise andre levende væsner.
Venlig hilsen
...Hej Markus
Ja, vi må desværre klare os uden Martinus....
Jeg søgte lidt rundt i DTT og fandt mange afsnit som jeg synes underbygger at frihed for det enkelte individ er noget af det højest opnåelige og derfor kan jeg ikke få det til at stemme med at Guddommen skulle "vælge" at "gribe ind" selv ikke for at hjælpe.
F.eks
308. Et jeg er absolut ganske uafhængig af alle universets stoffer. Det knytter sig kun til stofferne eller energierne i kraft af det, vi kalder "begær". Der hvor disse fremtræder i en mere dagsbevidst eller åbenlys form, kalder vi disse "ønsker". Ethvert levende væsen ledes således af sine ønsker. Derfor vil det være absolut umuligt for noget væsen at opleve noget som helst, der ikke kan ledes tilbage til at have sit første udspring som et lille begær eller ønske, selv om situationen siden har udviklet sig til en ulykke eller katastrofe, for det pågældende jeg, og blev en situation, der er en fuldkommen modsætning af det, det ønskede.
Når situationen netop blev anderledes end den, der var tilsigtet, skyldes fejlen altså ikke stofferne, men en fejl i valget af de stoffer, hvis reaktion skulle have været en opfyldelse af det oprindelige ønske. Når vedkommende jeg valgte forkerte stoffer, forkert materiale, måtte resultatet jo også blive forkert. Men derved får jeget, som vi allerede før har antydet, sin absolutte hundrede procents frihed. Det får netop herved evnen til at "gøre forkert".
Da dette at "gøre forkert", i kraft af loven for stoffernes reaktion, virker som disharmoni, hvilket igen vil sige: ulykke, sorg og usundhed, og det modsatte virker som harmoni, glæde, sundhed og lykke, bliver det således, i kraft af samme lov, muligt for jeget at få kendskab til skabelsen af disse foreteelser. Dets skabeevne bliver derved efterhånden udvidet til at gøre det muligt at skabe lykke og velsignelse ligesåvel som ulykke og forbandelse. Alt bliver kun et vilje- og forstandsspørgsmål.
Nu kan man jo så nævne at karmaloven netop "griber ind" i den enkeltes "frihed", men det mener jeg ikke er korrekt. Tværtimod er karmaloven netop resultatet af den enkeltes frihed til at vælge.
Jeg ved ikke om vi kommer det nærmere - for mig virker det bare ikke logisk, at Guddommen skulle gribe ind for at lede os på vej, selv ikke når dette kun gøres med absolut kærlighed. Jeg forstår Martinus sådan at alkærlighed netop er at give alle levende væsener friheden til at vælge og så synes jeg også at dette må "gælde for" Guddommen selv.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Vi kan jo ikke vide om Guds ingriben var resultatet af en "bøn" fra datidens menneskehed? Måske har de bedt om mere, mere, mere af alskens udskejelser? Og dette ønske er måske blevet bønhørt, og de er blevet "flyttet" til kloder, der bedre kunne tilgodese dette ønske? Der er masser af muligheder...
Venlig hilsen
Petersh
Petersh
Ja præcis - vi kommer ind på hvordan bøn, karma og den slags ting faktisk "virker" i "praksis" og det er et vanskeligt emne, og sikkert ikke noget der er beregnet for os jordmennesker at forstå - tænker jeg
Med kærlighed
Lars
Ja, og heldigvis har vi lov til at øve os i at forstå det. Uanset hvor mange gange vi misforstår det... ???
vh. Petersh
Ja "God works in mysterious ways".....
I øvrigt ret morsomt at dette indlæg startede med noget så jordnært som kommunikation og så kommer det til at handle mere om de ting vi faktisk ikke ved ret meget om og som Martinus heller ikke skrev ret meget om.
Kommunikation blev til spekulation
Med kærlighed
Lars
...Jeg søgte lidt rundt i DTT og fandt mange afsnit som jeg synes underbygger at frihed for det enkelte individ er noget af det højest opnåelige og derfor kan jeg ikke få det til at stemme med at Guddommen skulle "vælge" at "gribe ind" selv ikke for at hjælpe.
/.../
Nu kan man jo så nævne at karmaloven netop "griber ind" i den enkeltes "frihed", men det mener jeg ikke er korrekt. Tværtimod er karmaloven netop resultatet af den enkeltes frihed til at vælge.
Jeg ved ikke om vi kommer det nærmere - for mig virker det bare ikke logisk, at Guddommen skulle gribe ind for at lede os på vej, selv ikke når dette kun gøres med absolut kærlighed. Jeg forstår Martinus sådan at alkærlighed netop er at give alle levende væsener friheden til at vælge og så synes jeg også at dette må "gælde for" Guddommen selv.
Ja, fast samtidigt griper ju guddommen ind gennem världsåterlösare som Jesus. Og läser man hele artikeln där dette med Sodom og Gomorra omtales så ges fler exempel på hur "Gud" ingriper genom kosmiske väsen:
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1969/parser.php?fil=kos1969-25-291&nr=67
vh
markus
Hej Ejby.
Jo. man kan stadigvæk klandre mig for ikke at formulere mig helt "optimalt".
Lidt længere nede i samme indlæg skriver jeg dog:
Empatien er vigtig, mener jeg, den er du/jeg princippet, og handler om at kunne sætte sig i den anden part sted, umuligt ja, helt konkret kan dette jo ikke lade sig gøre, men til dels kan det.
Citat slut.
Du/jeg princippet kan misbruges (det kan alt jo teoretiskt) og det var når dette skete (som jeg har oplevet hos scientologer) jeg ikke var så glad for en intellektualisering af kommunikationsbegrebet.
Det sker jo også via "reklamer" og medier iøvrigt, at disse anvendes til at skabe grundlag for bestemte holdninger eller "produkter", ved er bevidst misbrug af viden omkring hvordan kommunikation virker.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1969/parser.php?fil=kos1969-25-291&nr=67
vh
markus
Hej Markus
Tak for linket - det var interessant at læse i sin helhed.
Med kærlighed
Lars
Hej Alle.
Spiller intentionen nogen rolle iforhold til karmaloven?
Hvilken karma udløser man ved at atombombe en hel by?
Kærlig hilsen Ejby
Hej Ejby.
Jeg mener jo (som du sikkert husker) at intentionerne betyder meget, i forhold til den karmaskyld man selv påfører sig, ved sine handlinger.
Men noget vi nok også bør være opmærksomme på, i forbindelse med "karmaudløsninger", er dette at hvis vi selv skulle stå for tilbagegivbelsen af enhver karmaskyld, i forbindelse med hinanden,ville vi selv være meget lang tid om at slippe ud af "karmahjulet".
Derfor er der jo også tilbagelevering af karma, via globale katastrofer, uheld, og andre ting, som ikke er forårsaget af andre mennesker, og som derfor ikke pålægges andre, som en "ny" karmaskyld.
Og da er vi fremme ved intentionerne bag at højerestående væsener kan nedstige hertil, og medvirke til (tilsyneladende) onde ting, i forbindelse med karmaudløsninger, som den omkring Sodoma og Gomarre.
Disse "engle" virker jo på Guddommens "befaling" og får ikke negative karmaer påført, da deres intentioner jo blot er at "lære" menneskene noget, og at lede selve klodevæsenet videre i udvikling også, ved at fjerne en "byld" på klodelegemet.
Da er det disse gør jo af positiv karakter, mens det ville være af negativ karakter hvis vi mennesker selv ville udslette byerne, uden Guddommens bagvedliggende ønske.
Så intentionerne og bevæggrundene bagved enhver handling, mener jeg personligt har stor betydning, for den karma vi individuelt opbygger.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hvilken karma udløser man ved at atombombe en hel by?
Hej Ejby
Jeg vil mene at intention spiller langt den største rolle i karmaloven (og måske er det eneste der spiller en rolle?).
At forstå intention som jordmenneske er imidlertid vanskeligt fordi vi let kommer til at se noget som godt og andet som mindre godt (ondt). Vi har gennem Martinus udviklet os til intellektuelt at "vide" at alt er såre godt, men jordmennesket har endnu ikke udviklet følelsesevnen til også at "føle" at alt er såre godt. Når vi har det vil vi gennemgå "den store fødsel" - som jeg ser det.
Som jeg forstår Martinus, så er alkærlig intention at give sine næste frihed til at opleve det som den næste vælger og ønsker at opleve/skabe. At være alkærlig forudsætter således at man giver total frihed til sine medvæsener, hvilket igen vil sige at man ikke gør noget der på nogen måde reducerer deres eget frie valg.
At bombe en hel by griber ud fra min forståelse ind i andre væseners frie valg - uanset hvor "god" en intention, der så end måtte ligge bag - da det ændrer ved det som det enkelte individ har valgt/ønsket at skabe og vil således medføre en mørk karma.
Eftersom guddommen er alkærlig og naturligvis ikke kan skabe mørk karma, følger heraf - som jeg forstår det - at Guddommen ikke kan "stå bag" denne handling.
Nu kan man jo så mene at Guddommen også "står bag" karmaloven, men her mener jeg at man bliver nødt til at "adskille" disse. Karmaloven er en lov - måske lidt ligesom vi oplever tyngdeloven - der ikke kræver bevidst "indblanding" af nogen eller noget, heller ikke Guddommen selv, selvom Guddommen naturligvis er alt og derfor også er karmaloven (Det er her det bliver umuligt for os jordmennesker at beskrive og forstå disse ting).
Med den fattige forståelse jeg har og også med det begrænsede sprog vi har til rådighed, ser jeg det mere som at Guddommen "ER" alle disse love, men at Guddommen faktisk ikke "GØR" noget. Ligesom vi opfatter tyngdeloven som noget der bare sker, så tror jeg at karmaloven også "bare" er noget der sker. Måden karmaloven "bare sker" på er så ved at alle væsener - som jo er Guddommens skabe og oplevelsesorganer - hver især og som en helhed skaber på det udviklingsniveau de nu har, og derved bliver alle disse skabelsesprocesser lige præcis til det vi udtrykker som karmaloven. Og det opfatter jeg som Guddommeligt!
Med kærlighed
Lars
Skriv et svar
