Hei
En kamerat har vært strålende fornøyd etter å ha brukt Holosync en god stund. Han sier at grunnleggeren Bill Harris overdrev bruken og fikk Kundalini et par ganger. ! Jeg skjønner det ikke helt da Kundalini som er vekket sjelden legger seg til ro. Når det gjelder min kamerat, så er det ikke lett å avgjøre hva som er bra , for som Goethe sier: den som ikke har et perspektiv på to tusen år lever fra hånd til munn. Altså kan det være at min kamerat i neste liv vil få en for tidlig vekket Kundalini. Det kan vi ikke vite noe om.
Vh Jostein 

Hej Ejby.

Umiddelbart tror jeg ikke, at lyde i sig selv kan være skadelige i større stil. Man kan selvfølgelig skade den fysiske hørelse ved at høre høj musik eller blive udsat for en eksplosion, men det er jo ikke ligefrem noget der kan skabe kundalinirejsning. Den skadelige virkning kan højst være af fysisk karakter.

Meditationen i sig selv kan måske være farlig, og lydene i forbindelse med meditaton kan måske være med til at forstærke meditationen, men lydene i sig selv tror jeg ikke er skadelige på nogen måde.

Tilføjelse: Jeg har surfet lidt rundt på internettet, og fundet nogle eksempler man kan downloade. Der er ikke tale om andet end naturlyde tilsat nogle simple toner, det kan for eksempel være regnvejr, eller lyde fra havet der slår mod kysten. Hvis disse lyde kunne åbne op for noget der var "farligt", så var mange mennesker vist allerede blevet bimse for længe siden. Jeg tror man får lige så meget ud af at gå en tur alene i skoven eller ved havet - eller bare sætte sig udenfor (helst under et overdække!) mens det regner. Hvis man laver en tur ud af det på ½ times tid, og eventuelt lukker øjnene ind imellem, så har man udført en meget mere naturlig form for meditation. Jeg kommer her til at tænke på et vers fra en af John Mogensens fantastiske sange:

Gå en tur ned til havet en efterårsdag,
når det tordner og bruser i hvert bølgeslag.
Vend din snude mod vinden og snus kraftigt ind
gamle ven, dine sorger forlader dit sind.

I fjor lastet jeg ned noe som het hemi- sync som jeg tror er noe av det samme men utviklet av the Monroe Institute. Den skal hjelpe til med å oppnå raskere resultat enn vanlig meditasjon da vanlig meditasjon gjerne krever litt mer egeninnsats og trening av konsentrasjon.

Den fungerer på den måten at du har en tone i et øre og en annen tone i det andre øret. Disse to tonene skal synkronisere de to hjernehalvdelene slik at man lettere oppnår en bevissthetsendring. Det er i hvert fall slik jeg forsto det, det kan være jeg har misforstått.

Uansett oppnådde jeg resultat allerede ved første forsøk, ved at jeg skled inn i en slags "søvnparalyse". Dette er stadiet før en ut- av- kroppen- opplevelse. Jeg vet at det var søvnparalyse for det har jeg opplevd spontant før ved flere anledninger.

Lydfilen skal føre en gjennom flere trinn og jeg turte ikke å gå videre til de trinn som skulle fremprovosere ut- av- kroppen- opplevelser og remote viewing da jeg kjenner godt til hva Martinus sier om disse tingene og jeg tar det han sier seriøst. Jeg valgte å avslutte for istedenfor å gjøre litt mer research om emnet.

En side av meg ønsker å eksperimentere med disse tingene og en annen side av meg tør rett og slett ikke. Jeg er veldig nysgjerrig av natur og ønsker innerst inne å utforske disse tingene slik at jeg kan få en slags endelig bevisføring for meg selv at livet virkelig har et reelt åndelig aspekt. Teorien kan være meget overbevisende, men jeg ønsker også en viss grad av selvopplevelse også.

Hej Wrell

Her tror jeg, du er inde på noget kendetegnende for en stor del af det alternative marked: Håbet om en nem løsning. Men ifølge de kosmiske analyser findes der ingen nemme løsninger. I hvert fald ikke før man er er i stand til at elske verden, som den er.

Det er ikke et kosttilskud, et meditationssystem, en tanketeknik, der skaber lykken for det enkelte menneske. Det er et komplekst samspil mellem en masse fysiske og åndelige kræfter, hvori kosttilskud, systemer og teknikker kan spille en underordnet rolle - og ikke altid med det forventede resultat, når man iagttager det i det store perspektiv, som Jostein nævner.

Det kræver lang tids udvikling at opøve nye evner fra A-viden til C-viden, hvor det bliver til en organisk del af det enkelte væsens væremåde. Livslykken findes ikke i et nummer af Helse, på en selvudviklings-cd eller et weekendkursus med meditation og aromaterapi. Den findes efter mange, mange livs fejltagelser og succeser, og hvis man forsøger kunstigt at tilegne sig mange livs erfaringer på et weekendkursus, så risikerer man altså at øve vold på sin fysiske og åndelige organisme.

Nej, den eneste nemme løsning er at øve sig i at elske sine fjender og derved afvikle de dyriske aspekter fra sit væsen. Men det er ikke så nemt, som det lyder, skulle jeg hilse at sige... 

Venlig hilsen
Petersh

Øverst på en liste over 'fænomener' der kan medføre 'mystiske' oplevelser, står musik af Bach, over naturoplevelser,
det er påvist at ud af to grupper, klarede den gruppe løsningen af en opgave bedst, der forinden havde lyttet til Mozart,

nyligt er hjerneforskere kommet endnu nærmere at bestemme eller styre fremkaldelse af billeder, via 'elektrisk stimulering' af områder i hjernen,
endnu et skrit i retning af den 'TV-hjelm' som PBJ citerer Martinus for at have foregivet,, der så at sige flytter skærmen/læreddet ind bevidstheden, og opleveren ind i filmen.

Kærlig hilsen
Holger

Jeg vil mene at det er helt individuelt hvordan vi bedst kommer videre i vores udvikling. Vi må alle følge vores egen intuition.

Med kærlighed

Lars

Hei Petersh,

Jeg er helt enig med deg her. Dette var jeg også inforstått med da jeg prøvde dette så jeg vet at disse meditasjonsteknikker ikke vil kunne forsere min åndelige utvikling. Samtidig har jeg en side som ønsker å utforske disse tingene uten at jeg av den grunn tror jeg blir mer utviklet av det. Det er bare ren nysgjerrighet.

Mine opplevelser av "søvnparalyser" er foreløpig en slags selverfart bekreftelse på at det åndelige aspektet er reelt da det ved søvnparalyser kan oppstå noen besynderlige "hallusinasjoner". Med det tar jeg en foreløpig "time-out" fra eksperimenteringen  .

Venlig hilsen wrell,

Hej Ejby

Takk for et tankevekkende innlegg hvor du setter igang en spennende samtale!

Ja, det er mitt syn på sagen også: man leger med ilden. Martinus advarer kraftig mot å forsøge at åpne opp for nogot uten at de åndelige organer er utviklede til å bære det.

Med våre fysiske sanser er det likeså: et børn har mer følsomt gehør end en voksen. Det er viktigere for et børn at ha hørselvern på en popkonsert, f.eks., end en voksen. Hørselorganet er ikke godt nok utviklet til at beskytte seg mot skadelige lyder. Det er helt på samme måde med åndelige organer.

Det er mange eksempler fra andre kulturer (og vår egen tid også!) hvor folk ønsker på en enklere måde at komme i kontakt med åndelig inspirasjon, på en kunstig vej.

LB 6, 2000 beskriver det rett på sag: I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes. Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste. Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig.

Man kan være fristet til at si: det virker, så derfor må det være bra? Nej sier Martinus. At formålet med meditationen oppnås er ikke noe bevis for at det bruges på korrekt måde.

Jeg mediterer. For at finne ro, for at be, for at stilne mine egne tanker, for at slappe av, for at lære. Meditation er et enormt bra verktøy.

Meditation i Zen Buddhisme går i hovedsak ut på å stilne tankerne. Det kreves en lang uddannelse før man kommer til god meditation. Det er ikke snakk om noe forsering. Så hvis man ønsker å etterfølge Zen traditionen riktig, må man ta det i betraktning.

Svend er inne på noe jeg også tror er riktig. Det at høre slike lyder er ikke det der er farlig. Det som "farlig" er intentionen. F.eks. at vilje komme fortere frem i sin åndelige utvikling end det som er sund, at prestere nogot stort, at få voldsomme åpenbaringer som gør meg til en viktig person.

Og som Wrell og Petersh er inne på: finne en nem løsning, der man ikke trenger å lide mere, men blir et ferdig utviklet åndelig menneske. Det er en hokus-pokus filosofi som ikke stemmer med Martinus sine analyser. Slik hokus-pokus tankegang har vi hatt i kristne bevegelser, og finnes også i alternative bevegelser. Jeg tror jeg snakker i Martinus ånd når jeg sier: beklager, det er ingen snarvei!

Kærlig hilsen
Oscar