Hej v

Jeg fornægter som du ej heller madsen dig
Eller mig selv.

Det mart in us åbenbare for mig er at vi ikke
Kommer videre gennem den Materiealistiske
Kortlægning af os selv, den er kortlagt.

Madsen er jo inde på det som du selv påpeger
Det som ligger bagved.

Mart in us kalder det skæbne element - det er
Den vi kan undersøge i os selv så og sige det
Vi samler op i værket er et spejl af sig selv derfor er
må livetsbog have mange forskellige
Synspunkter ellers kunne den ikke ramme alle, dog
Yderst forskelligt dog med samme kerne.

Så og sige er vi kommet til en korsvej og forskningen
Vil gå den vej, dog vil det blive noget som vi oplever
Individuelt - convel på sin måde Alexandra på sin
Du på din og jeg på min Ejby på hendes.

Mvh
Lars

Hej V

Det øverste link virker desværre ikke for mig. Foredraget går ikke igang på DR1 - ved ikke lige, hvad der går galt for mig.

Youtube klippet har jeg set + del 2 og del 3.

Lyt engang til, hvad Hjernemadsen siger i denne del:

http://www.youtube.com/watch?v=GCsmbf57las&feature=related

Jeg synes ikke noget af det han siger anfægter åndsvidenskaben. Tværtimod! Han siger, at naturvidenskaben kun kan beskæftige sig med det, der kan måles og vejes...og at naturvidenskaben derfor ikke kan forklarer alt. Han gør opmærksom på, at vi i grunden ikke ved ret meget, når det kommer til hjernen - og at han f.eks ikke kan forklarer, hvad der er der sker, når en tanke opstår i hjernen.

Det er jo sådan set også det vi har forsøgt, at sige herinde.

Det skal lige siges, at Martinus anerkender naturvidenskaben på dens felt.

Kh. Ejby

Skal jeg feks på toilet er det jo ikke hjernen
Som finder på det, men den registrere det og
Sender impulser til min motorik.

Men det var nede fra, intuitionen giver også hjernen
Impulser udefra, ovenfra,skytsengle, universet eller
Forsynet

For mig kan det ikke være meget anderledes.

Lars

Hej V,
det är bra att du tar upp detta med X1, för det är ikke helt enkelt. Jeg ska ge min syn kortfattat (ursäkta svenskan ):

Jeg opfatter ikke X1 som en "indre kerne". Även om det är en metafor så leder den filosofiskt fel: X1 är nämligen ikke ett objekt. X1 är inget vi "har" eller något som finns "därinne": X1 är det vi är. Transcendental tror jag är ett bättre begrepp filosofiskt, själva grunden till det hele:

Martinus (LB:695): "Men då det [X1] är orsak till manifestation och upplevelse, så är det i sig självt utanför dessa två realiteter. Det kan sålunda i sig självt inte alls utgöra någon form av manifestation eller upplevelse."

X1 kan inte "i sig självt" oplevas. Det är "bortom analys" skriver Martinus i samma stycke, vilket jag uppfattar som att X1 inte närmare kan studeras som objekt. Du kan ikke ställa dig "utanför" X1 og analysera, eftersom du är X1. M. skriver också att X1 "tillkännager" existensen. Jag brukar tänka att X1 är subjektet som krävs för att objekten ska framträda:

Martinus(LB:695): "Men vi har också sett, att detta jag i sin egen natur i verkligheten helt saknar analys — utöver denna, att det utgör den djupaste orsaken till sitt eget tillkännagivande av sin existens eller närvaro i alltet. Utan detta tillkännagivande skulle det vara helt utanför upplevelse eller manifestation och måste då vara lika med ”intet”."

Kanske kan man ta hjälp av Heideggers begrepp "Dasein"/tillvaron, som är ett sätt att tala om existensen utan att göra medvetandet till objekt. Dasein är det vi är, existens, att vara till i en värld. X1 är existens, att vara till i en värld (X3).

I förlängningen blir analysen mere komplex og kanske paradoxal, eftersom X1 (Skaparen) kompletteras med X2 (Skaparförmåga) och X3 (Det skapade) - men i själva verket är X1=X2=X3. De är aspekter av samma X.

Det låter sig inte förklaras enkelt och snabbt, och när man läser Martinus får man känslan av att han försöker beskriva det som inte låter sig beskrivas. Orden blir fler og fler för att udtrykke det mest grundläggande. Men hur ska fisken beskriva vattnet den simmar i?

Apropå hjernen: hjerne-teorier kan vara fascinerande, men begränsningen är är att de aldrig kan nå "medvetandet". Något som ikke är ett objekt kan ikke uttömmande förklaras eller beskrivas, helst inte på basis av og inom ramen för samma "objekt" (medvetande) som det ska förklara. Det förutsätter ett extra-medvetande som kan stå "utanför" medvetandet og "förklara" det. Alla förklaringar kommer att referera till objekt, men medvetandet är inte ett objekt: det är ju vad som möjliggör och "tillkännager" objekten, det som får den s k "världen" att framträda. Men ingen har sett eller registrerat ett "medvetande", inte heller ett "jeg" eller en oplevelse. Allt hjerneforskningen kan uppfatta är materia og impulser; genom psykologin kan den tala om oplevelser og genom sociologin dess udtryck som "samhällen". Substanser, signaler, röster, relationer... Men inte nå dess essens. Mysteriet kvarstår.

Vi är, igen, som fisken i vattnet: omgivna och identiska med "medvetande"/existens. Vi kan aldrig gå "utanför".

Hej Ejby

Det kan være, at du skal downloade udsendelsen som podcast. Det er lidt mere avanceret, men jeg prøver med et andet link. Bare rolig, der er ikke noget med viruser, og det er helt lovligt.
http://podcast.dr.dk/tema/rssfeed/rosenkjaer_plm.xml

Jeg har også set del 2 og 3.
Jeg lægger primært mærke til, at han understreger, at menneskehjernen ikke har begrebsmuligheder for at forstå en masse ting. Alt hvad der er uden for videnskaben, det kan vi faktisk ikke forstå, for videnskaben er netop det vi mennesker bruger for at forstå verdenen. Så åndsvidenskaben, det er faktisk ikke noget man kan få indsigt i, hvis vi kun bruger vores nuværende hjerne. I hvert fald ikke, hvis åndsvidenskaben behandler ting, som er adskilt fra vores bevidsthed fra hjernen.

Når f.eks. Svend i et andet indlæg hævder, at have anerkendt en 'årsagsløs årsag', som var før BigBang, så er dette ikke muligt, for hjernen kan ikke, og bevidstheden kan ikke, have begreb om dette, der er ingen som ved det, og der er ingen som kan erkende det. Hjernen kan ikke forstille sig, hvordan universet så ud, får der overhoved var tid og rum.
Man kan også tage eksemplet med den 4 dimension. Der er ingen menneskehjerne, som kan se i 4 dimensioner. Vores hjerne kan ikke genkende det, vi kan ikke analysere det, vi kan ikke forstå det overhovet. Det betyder ikke, at vi ikke kan bruge det i fysikken og i matematikken. Ikke som et åndeligt element, men som noget der kan regnes på og kortlægges, trods det, at vi ikke kan se det. Vi kan ikke tegne noget 4 dimensionalt, men vi kan lave en formel for det måske, og den vej forklare, hvad det går ud på.

Madsen taler lidt intervieweren efter munden, og giver en masse indrømmelser i forhold til, at vi enlig ikke ved så meget, men det skal netop ikke forstås som, at vi dermed kan konkludere, at der må være en åndelig side af alting. Vi kan anerkende, at videnskaben har nogle begrænsninger, det er helt rimeligt, men det betyder ikke der kommer åndsvidenskab i forlængelse af dette.

Han bruger også det eksempel jeg engang brugte med flagermusen, for at forklare videnskabens begrænsninger. Videnskaben kan forklare og kortlægge alle processer i hjernen på denne flagermus(en dag kan de nok i hvert fald), men det betyder ikke at man ved hvordan det er at være en flagermus. Det er man adskilt fra, fordi man kun har sin egen hjerne, og sin egen bevidsthed. Men han siger ikke noget om, at denne bevidsthed skulle komme fra X1, han siger faktisk allerede i det første afsnit, at den kommer fra kemiske reaktioner. At se andres bevidsthed (kunne se reaktionerne i hjernen, kende fysikken bag o.s.v.) og så at opleve den (kunne se gennem flagermusens øjne, føle at ens 'jeg' er en flagermus), det er ikke det samme.

Det jeg kommer frem til, det er at Martinus analyse er en masse påstande uden holdbarhed. Enten kan man ikke bevise eller erkende noget af det, eller også er der ingen grund til at tro på det, for det er det samme som alle andre religioner.

Uanset hvad, må enhver Åndsforsker erkende at V har ret, M er som alle andre religioner. I sidste ende er vi afhængige af en en tro eller antagelse, da ingen af os oplever analyserne i sin dybeste forstand ved selvsyn. Det er noget vi antager udfra vores følelser, fornemmelse og intelligens at sådan må tingende hænge samme.

At du V ikke kan se det som en stor og fornuftig Religionsfilosofi, kan selvfølgelig undre et menneske.
De største videnskabsmænd har alle selv været religøse, men det har de folkemasser og alm borgere som de
har givet deres videnskab aldrig været. De har naturligvis været mere intuitive og åbensindede for at kunne blive de største indenfor deres felt og for at kunne overgå folkemasserne.
Hvor de store videnskabsmænd har udtalt sig med ydmyghed og respekt overfor religion og filosofi, der har den almene borger udtalt sig med hovmod og snærversynethed.

Fordi at man ikke kan bevise noget skal man så lade være med at tro eller antage det?
Det er nok det mest tåbelige at jeg længe har hørt.

Det er fundamentet for at lave en videnskabelig udregning.
Mange af de bedste videnskabsmænd er religiøse og tro på en højere tilstand, de adskiller blot dere videnskab
og religion. De laver store videnskabelige udregninger som er til glæder for hele den materialistiske verden, men de går stadigvæk hjem og beder til Gud når aftenen er omme.

Det fortæller at de har et livssyn som de ønsker at udleve, men som at de ikke kan bevise og det fortæller at de har et livssyn som de udlever og beviser. Det er hvad man på samfundsplanet kalder sekularisering.

At de har en filosfi bag dem som giver dem en glæde ved at leve livet, som gør at de har lyst til at behandle andre med forståelse og respekt. At kunne give religion, filosofi, og de mange forskellige trosretninger respekt og ankendelse og kunne sætte sig ind i den almendelige borgers sindelag og respekte ham for sit verdenssyn, er jo det der gør at disse mennesker bliver fremragende videnskabsmænd. Det giver dem en tilsvarende respekt og forståelse og ydmyghed over for det kosmos som de behandler, også selvom det er på et materialistisk fundament.

Den almene fritids videnskabsmand  kan ofte mangle fundamentale dele af de ting som kræver at lave videnskab på egen hånd og selvudvikle hypotese og antagelses virksomhed, men de har det der skal til for at forstå den at modtage den principielle ide. Det kræver ude af boks tænkning at lave og udrenge videnskab af sig selv og det kræver en lukket boks at sætte til at modtage den og fastholde ideen(videnskab er højt antagelige ideer udfra beregning måle vægt forhold af en ukendt størrelse. Den almene materialist bliver boksen, så at der kan dannes en generel holdning på samfundsmæssige plan og i kulturen.
 
Det betyder altså at den ene har noget som at den anden ikke har og det er fuldstændigt afgørende for udviklingen af menneskeheden. Der må altid være nogen til at fastholde den nuværende generelle ide.

Hej V.

Det var dog noget af en påstand. Når du ikke kan vide, hvad en flagermus kan erkende, hvordan kan du så vide, hvad andre mennesker kan erkende?

Jeg synes du her påstår, at det du ikke selv kan vide noget om, det kan heller ingen andre vide noget om.

Martinus siger i et af sige foredrag, at han ofte får at vide, at det kan han ikke udtale sig om, for det ved man ikke noget om. Hertil siger han, at der er nogen der ved det.

Hej igen V.

Jeg har tidligere lyttet en hel del til HjerneMadsen. Han er meget inspirerende og underholdende at lytte til. Jeg har gennemlyttet noget af det du har linket til, 1. del, lidt af 2. del og så 5. del. Han beskriver udviklingen på jorden, herunder hjernens udvikling, men igen er det kun den rent fysiske side af sagen. Jeg synes ikke han kommer ind på noget som er i modstrid med det Martinus beskriver, bortset selvfølgelig det essentielle, at PLM mener at hjernen skaber bevidstheden, hvorimod Martinus mener, at hjernen er det skabte i denne forbindelse.

PLM beskriver blandt andet en kakkerlak, som kun kan reagere rent instinktivt. Dette skulle være et produkt af kakkerlakkens primitive hjerne (så vidt jeg husker er det modul 1 eller 2 i hjernens udvikling der ifølge PLM gør, at vi kan reagere instinktmæssigt, men om det er niveau 1 eller 2 er ligegyldigt i det kommende eksempel). Hvad så med en plante - den har ingen fysisk hjerne, og dog kan den reagere instinktivt. En kødædende plante kan fange et insekt på helt samme måde som en kakkerlak kan smutte fra en fjende. Begge parter kan fornemme at nu skal de reagere. Hvis det er kakkerlakkens fysiske hjerne der gør, at den reagerer, så burde en plante overhovedet ikke kunne reagere på noget som helst. En plante kan række mod solen, en blomst kan lukke sig for nattekulden og åbne sig for dagens varme, rødderne kan søge efter vandårer osv. - er det en primitiv hjerne, der sørger for det? Hvordan vil du forklare, at en plante kan reagere på noget som helst overhovedet, hvis det er hjernen der gør, at vi kan reagere. I så fald burde planter være helt uden nogen som helst evne til at reagere på noget som helst, idet de ingen hjerne har.

Off topic.

God dansk humor og solskin til microbasserne fra et show med brødrene Lund Madsen:

http://www.youtube.com/watch?v=RJtRcoTF0S4&feature=related

I håb om, at mine norske venner her på forummet ejer humoristisk sans.

....back to the brain-talk.

Kh. Ejby

.

Det kan man som sådan godt sige. Jeg tror det som er forskellen på din og min opfattelse er så, at jeg er ganske tilfreds med det materialistiske, jeg behøver ikke noget åndeligt for at kende mig selv, og vide hvem jeg er, men du mener der skal mere til.

Madsen taler om det, i forbindelse med følelser og det limbiske system.
I hjernebakken kan pattedyr analysere situationer (i dette tilfælde er situationen, at du skal på toilet). Hjernebakken kan så opstille forskellige løsningsmuligheder for dette (gå på toilettet, lade være, lade det løbe i bukserne, og mange andre), men i det limbiske system, der kommer selve valget. Der kommer vores følelser fra, og fordi du ved det er praktisk at gå på toilettet, så vælger du det, fordi det føles som det rigtige valg, i forhold til situationen og dens muligheder.
Der er ikke noget som kommer udefra.
Madsen snakker om det i sit 5 foredrag, omkring 13 minutter inde. Han giver dog et eksempel med en rotte i stedet.

Hej v jeg har desværre ikke mulighed at se
Udsendelse, men vil så snart jeg kommer til
Noget it.

Jammen så er mart in us og madsen enige
For det er noget jeg har snuppet fra værket.

Det kommer ikke udefra, men det er der andre
Informationer som gør martinus kalder det
Intuition eller helligand - jeg tror vi skal lære
At acceptere det for det er næste trin i vores
Evolution.

Mvh
Lars

Som sådan er det ligegyldigt, hvad forskere tror på. Hvis du kender til argumentation, så ved du, at det du fremstiller er argumentum ad verecundiam. En logisk fejlslutning. Forskere kan tro på nisser, hvis de vil, men det har ikke noget med sagen at gøre. Forskere går ikke rundt og argumentere for, at der noget højere, de ved der ikke er noget argument som sådan. Men tro, det kan de have, og det har ikke noget med videnskaben at gøre, så det er de helt fritaget til.

Hvorfor det? Jeg mener bare, at man ikke behøver at tro eller antage noget, hvis ikke der er basis for det. Det kaldes Occam's Razor.

Nope. I videnskaben antager man ikke noget, man måler og udregner først. Man begynde at antage at teorier er rigtige, jo mere man får dem bekræftet, men hvis der en dag kom et modbevis, så ville man straks skifte holdning. Jeg tror godt du kan se forskellen her. Man forsøger at finde ud af så meget om verden som muligt, og selvom det altid kun vil være teorier, så kan disse teorier sagtens være rigtige. De basere sig ikke på tro, men på gode argumenter og resultater. Hvis de var baseret på tro, så ville der også være en bias indblandet, og det forsøger man at undgå i videnskaben.

Præcis, de adskiller tro og videnskab. De ved godt, at deres personlige tro, som ikke kan bevises eller vises resultat for, det har ikke noget at gøre i videnskaben. Men du hiver stadig argumentum ad verecundiam frem. Hvad videnskabsmænd tror på, det har ingen betydning for noget som helst. Hvad med de mange forskere som ikke tror på noget, skulle det være argument for at der ikke er noget højere? Nej, det er stadig den samme fejlslutning.

Nja, overstående er gode egenskaber at have, men det er ikke det som gør for til gode videnskabsfolk. Stephen Hawkings f.eks., jeg tror ikke hans talent for videnskab kommer fra noget af overstående.

Jeg er ikke helt sikker på hvordan overstående skal forstås. Vil du prøve at omformulere det for min skyld?

Bevares, jeg kan ikke vide det, men hvis ens hjerne er som alle andre menneskers, så ved man den har disse begrænsninger. Måske udvikler vi os til at forstå det en dag, men det skal ske gennem evolution, og det kommer ikke til at indbefatte åndsvidenskab. 

Hvis Martinus hjerne er skruet sammen som alle vores andres, og det tror jeg den er, så har han også sine begrænsninger.
Men hvis Martinus virkelig ved noget om ting, som han aldrig har fået en uddannelse i, så er det ikke et argument at sige "jamen nogen ved det". Hvis videnskaben ikke kan sige noget om et givent emne, så kan Martinus ikke bare komme og sige hvad som helst. Så skal han netop stille nogle meget gode hypoteser op, og virkelig komme med resultater, for ellers ved han ikke en hat. Det er ikke bare forestillingsfilosofi der skal praktiseres, der skal videnskab til.

Og det er da også vigtigt, at de er uenige på dette punkt. Madsen kan jo netop fremlægge resultater for, at hjernen skaber bevidstheden. Hvorfor skulle hjernen være det skabte i forbindelse med bevidstheden, når der er resultater der peger i en anden retning?

Nej, det er ikke sådan det hænger sammen. Planter kan godt reagere uden en hjerne. Planter er heller ikke bevidste, de består blot af celler, så vidt jeg har forstået, men der er ingen tankevirksomhed, der udspringer af disse. Kakerlakken tænker "løb!", i den forstand, at det er signalet igennem den, men den ejer heller ikke bevidsthed som sådan, den er lige så meget en organisk maskine som planten.
Det er ikke altid bevidstheden, som får en til at reagere instinktivt.
Kemikalier reagere f.eks. også med hinanden, fordi sådan er kemien, ikke fordi de har en bevidsthed som siger de skal reagere.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på alle planter, jeg kender ikke så meget til det. Måske er der planter, som har snært af hjerneaktivitet, men som jeg har forstået det, så har planter ingen sanser, og heller ingen bevidsthed. De reagere på sol, fordi det gør de celler den består af, men planten er ikke bevidst i den selv.

Hej V.

Det er vel meget simpelt. Når du har det udgangspunkt, at hjernen er skaber af bevidstheden, så mener du, at så har planter ingen bevidsthed. Kakkerlakken har heller ingen bevidsthed, for den har ikke den del af hjernen, som HjerneMadsen siger den skal have, for at have bevidsthed. HjerneMadsen siger, at bevidstheden er først noget der er kommet til for nylig i evolutionen.

I princippet er der derfor bevidsthedsmæssigt ingen forskel på en Kakkerlak og så en plante, ingen af dem er bevidste om noget som helst. HjerneMadsen siger bare, at Kakkerlakken reagerer på baggrund af en instinkhjerne, mens en plante reagerer for det gør den altså bare - HjerneMadsen er dog slet ikke inde på planter, men det må han jo mene, eftersom en plante ingen hjerne har. Jeg vil påstå, at de begge reagerer instinktmæssigt, og dette kunne jo netop indikere, at det ikke er nødvendigt med en hjerne, for at instinktmæssig reaktion forekommer i naturen. Det vil sige, at noget i naturen kan reagere instinktmæssigt uden at have modul 2 i hjernen, som ellers tilsyneladende skulle være nødvendigt for instinktmæssig reaktion.

Vi kunne så trække den lidt videre og sige, at bevidsthed så måske heller ikke er afhængig af en hjerne med modul 5, når nu instinktreaktioner ikke er afhængige af et hjerne-modul 2.

Sansning er en forudsætning for bevidsthed, det er jeg enig med dig i. Men videnskaben kan ikke svare på, hvad sansning egentlig er, dvs. hvad hver enkelt af os virkelig ser, når vi ser den røde Mitsubishi, som HjermeMadsen bruger som eksempel. Sansning og oplevelse af bevidsthed er noget subjektivt. Når den ikke kan svare entydigt på, hvad sansningen medfører inde i hver enkelt af os, og sansning er en forudsætning for bevidstheden, så kan den heller ikke svare på, hvad bevidsthed er for noget for hver enkelt af os. Hvordan kan den så vide, at primitive dyr og planter ikke har nogen som helst former for bevidsthed?

Jeg vil vende den om og sige, at noget der ikke er bevidst om noget som helst, kan heller ikke reagere på noget som helst. Vi er så ovre i mineralriget. (I parantes bemærket så er mineralrigets livsoplevelse beskrevet udførligt hos Martinus - mineraler har hos Martinus ikke bevidsthed på det fysiske plan, men er bevidst i en indre verden). Hvis planten ikke var bevidst om en ydre påvirkning, hvorfor i alverden skulle den så reagere på disse ydre påvirkninger? Hvor er logikken henne i dette resonnement?

Tja, jo, naa... Kakerlakken er som sådan mere bevidst, i den forstand at dens hjerne trods alt er der. Bevidsthed er relativt, og udvikles på mange forskellige stadier.

Madsen kommer ganske rigtigt ikke ind på planter, han er jo ikke biolog eller botaniker. Kakerlakken har en hjerne, som kan styre dens bevægelser, det har en plante ikke. Når Kakerlakken får signalet "løb!", så kan den faktisk gøre det, på grund af sin hjerne. Men det er meget primitivt, og ligner meget det man ser ske i maskiner. Den er ikke bevidst om at løbe, den er ikke bevidst om sig selv, den har intet valg, den løber bare.
Jeg må indrømme, at jeg ikke aner noget om planter, og om hvorfor de gør som de gør, men jeg ved de ingen bevidsthed har, og de ingen hjerne har. Det kan være du skal spørge en biolog, om planter kan siges at have en X1?

Det præmiss kan jeg ikke gå med til. Der er stadig forskel på reaktion, instinkt og bevidsthed. Der er forskel på planten og kakerlakken, for planten er opbygget anderledes, og dens liv kan forklares på anden måde.

Bevidstheden er subjektiv, jep. Primitive dyr og planter har ikke de moduler i hjernen, at de kan udvikle en bevidsthed. Selvom vi oplever verden forskelligt gennem sansningen, så er det ikke det som udelukkende er vores bevidsthed. Hvor fra man ved, at dyr ikke er sig selv bevidst, det ved jeg ikke. Jeg kan kun forstille mig, at man kan teste det på en måde, og resultaterne siger således. Jeg tror ikke det er noget man digter op, for at få det til at passe med noget. Jeg tror bare man kan konkludere, at det kan dyr ikke, ud fra de resultater man har.
Hvis du mener, at dyr kan være sig selv bevidst, så har du vel en grund til at mene sådan. Så har du vel nogle resultater at vise frem, nogle holdbare argumenter for, at dyr ved hvem de selv er?

Mineraller har bevidsthed i den indre verden? Og hvordan ved Martinus det? Hvad så, når man opløser salt i vand, opløser man så også saltets bevidsthed, så det bliver til klor og natrium bevidstheder?
Planter består af celler, som reagere på verdenen. Disse celler har ikke hjerner, men reagere på forskellige ting, som f.eks. sollys. Fotosyntese, det er en kemisk reaktion i disse planterceller, men der skal ikke bevidsthed til for at udfører den, det klarer solen og kemien alene.

Nja, X1 är ikke ett objekt för oplevelse eller något vi "har", något som finns "därinne". X1 är det vi är.

Martinus (LB:695): "Men då det [X1] är orsak till manifestation och upplevelse, så är det i sig självt utanför dessa två realiteter. Det kan sålunda i sig självt inte alls utgöra någon form av manifestation eller upplevelse."

Det gäller att hålla reda på begreppen.  
Diskussionen om X1, X2 og X3 og hur Martinus använder dem är ikke helt enkel. Men det är en bra tråd.

(PS: X1 är heller ikke "self consciousness" eller likn.)