Hei
Er det noen som kan si hva Martinus har sagt om Hitler, at han egentlig var kommet langt , men hadde
mye mørke han skulle gjennom i den inkarnasjonen(og sikkert de følgende). (Det har jeg hørt fra en kosmolog-venninne av meg). Hvor står det?
Takk ellers for svar under de andre emner.
Mvh Glenn
Hej Glenn!
Jeg kan se, at der ikke er kommet svar på dit emne, men jeg kan kun bidrage med uvidenhed: Jeg ved ikke hvad Martinus har sagt om Hitler.
For egen regning vil jeg sige, at Hitler på visse områder må være kommet langt. Jeg tror han fuldt og fast troede på, at han gjorde det rigtige for menneskeheden. Også han var besat af tanken om, at det menneske der findes i dag ikke er "det rigtige menneske". Han må have været overbevist om, at det han gjorde var i menneskehedens tjeneste. Af dokumentarprogrammer som jeg har set fremgår det, at Hitler havde studeret gamle kulturer og skrifter, der beskrev, hvordan der i fremtiden skulle udvikles et "rigtigt menneske" af langt ædlere væsen end det daværende menneske. Jeg tror han så sig selv som en katalysator for denne proces. Der hvor han tog fejl var så, at han var overbevist om, at det "rigtige menneske", var en bestemt race, samt at det i høj grad var et spørgsmål om vilje hos det enkelte menneske, om man ønskede at udvikle sig til et højerestående væsen. Han var ikke klar over, at udviklingen til "det rigtige menneske" ikke kun er et spørgsmål om vilje, men i høj grad også om udvikling. En udvikling som ikke kan forceres frem med fysisk magt, men udelukkende ved næstekærlighed.
Hej Glenn!
Ja, Martinus har måde ved samtaler, talt om Hitler, men også skrevet lidt om Hitler.
Her er et der et eks. på Martinus har skrevet om Hitler:
â€Og hvis f. eks. en Napoleon eller Hitler, der hver på sin vis er skyld i masser af menneskers død, skulle betale alt tilbage, blev de aldrig færdigeâ€
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1968/kos1968-07-073.html
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]
Hej Glenn
Jeg har selv forgæves ledt efter det Martinus har skrevet men har ikke kunnet finde det, så Svend Erik, også en tak fra mig for din oplysning.
Noget andet er at vor egen "vejleder" for nogle år siden var inde på emnet i forbindelse med noget forståelse omkring indvielsesmysteriet og her kom med følgende:
Hitler og en del af inderkredsen (5 ialt) omkring ham samt en fra den Japanske magtelite var nået til og med 2. indvielse og dette er en indvielse der i sig selv er at "gå på en knivæg", det vil sige at man har adgang til en vis viden og magt, men også at det er et punkt hvor visse valg må og skal tages under fuldt ansvar. Det er også her vi har den største risiko for at blive grebet af vort eget blændværk og personlighed (heldigvis i sjældne tilfælde i en sådan grad at vi bliver "interresante" nok for mørket), at vi mister overblik og etikkens beskyttelse.
På et tidspunkt af forløbet under opbygningen af "det 3. rige" bliver visse personer "overskygget" af "mørke engle" med det resultat at det måtte komme til en konfrontation mellem lyset og mørket (den første egentlige konfrontation siden atlantis). Denne konfrontation eller kamp resulterede i at lyset for første gang vandt og reelt manifesterede sig på en sådan måde, at en/den egentlige åndelige udvikling af jorden kunne træde ind i den hurtige udvikling vi mærker nu.
Overskygning er ikke i sig selv en sjældenhed men så massivt som tilfældet var her er en undtagelse. I øvrigt er der en stor forskel på en overskygning og en intervenering af en anden personlighed som tilfældet er med mennesker der mere eller mindre bliver "besat" som det ofte opleves ved mennesker med hang til spiritus og lignende. En overskygning kan være af en engel eller vejleder i specielle tilfælde eller forløb, men i sidste ende skal vi være på "bølgelængde".
Med hensyn til indvielser er 2. indvielse som jeg er bekendt med den højeste indvielse der kan tages "på den mørke side" da 3. indvielse kræver indsigt og gudshengivenhed, samt nogle værktøjer som ikke er til rådighed andet end i lysets tjeneste og dermed vil "lyset" altid ende med at sejre, selv om det kan koste blod, sved og tårer.
Martinus siger også som Svend Erik skriver, at â€Og hvis f. eks. en Napoleon eller Hitler, der hver på sin vis er skyld i masser af menneskers død, skulle betale alt tilbage, blev de aldrig færdigeâ€, så også her vil vil lyset sejre i sidste ende, også selv om det bliver en meget lang og besværlig vej tilbage for de stakler der har trådt forkert ikke blot karmisk set men også i deres egne sjæle der skal erkende og tage ansvar ikke blot på de fysiske planer men langt ind i de åndelige planer med den dybe smerte der nødvendigvis må erkendes.(Må gud give dem den støtte, inspiration, styrke og hjælp de har brug for på deres vej tilbage fra mørket). Det er vigtigt at huske på at meget af den karma der er bundet ind her er mørkets karma og skyldes overskygningen og ikke kun personlighedernes.
I sidste ende var denne krig måske et nødvendigt led for, at bane den endelige vej for for lysets fulde indstrømning på denne planet.
Kh. Pondus
Til Pondus med flere! 
Jeg kom i tanker om, at Martinus et sted har udtalt, at jøderne fik et samlet karma fra dengang de opførte sig som et herrefolk. Først med Hitlers magtovertagelse kunne jøderne få deres hårde karma tilbage. Det man sår, det må man høste. Martinus har også udtalt, at anden verdenskrig var så voldsomt, at dem der led og døde under denne krig, har bevirket, at der findes mange humane mennesker i dag.
Pondus, du skriver:
†I sidste ende var denne krig måske et nødvendigt led for, at bane den endelige vej for for lysets fulde indstrømning på denne planet.â€
Dette var også det Martinus var kommet frem til; og jeg kan kun tilslutte med dit synspunkt. Martinus mente i øvrigt også, at den næste krig ville foregå i Arabien og i Afrika. Men er det ikke også det, vi ser i øjeblikket?Â
Ifølge Mayakalenderen, er vi i trin 8 og i cyklus 8, hvor vi styres af â€krigens gudâ€. Denne 8. periode begyndte den 5. januar 1999 og er ikke slut endnu. Mayakalenderen går kun til oktober 2011. Det passer vist meget godt med det, vi oplever, i Afghanistan og Irak og det der ulmer omkring dette område, herunder også terroren. Martinus blev født på trin 7 (den lyse periode). En pudsig ting er, at Islam er oprettet under en af mørkeperioderne (Halvmåne og stjerne).
Mayaernes kalenderen er bygget op af 9 underverdener og 9 udviklingskredsløb inden i hinanden. Alle mindre kredsløb er inde i større kredsløb. Kredsløbene bliver hurtigere og hurtigere, tiden går derfor også hurtigere. Dem af os, der kender Martinus kosmologi, vil være i stand til at se, at mayaerne kendte til de kosmiske love. Alene det, at der er en slange, der siksakker sig op af deres pyramider, kan tydes som symbolet på den kundalini kraft, der løber fra vores kønsorganer og via langs ryggen op til vores hoved, som en â€slange†(Intuitions energien eller kosmisk bevidsthed). Â
[align=center]Med kærlig hilsen
   Svend Erik     [/align]
Hej Svend Erik
Ang. den jødiske karma og krigens indvirkning på mennesker er jeg helt enig med hensyn til alle de forskellige "små" krige er jeg ikke helt enig idet der altid har været mange mindre krige overalt i verden, tænk blot på Europa i midten af 1000 årene, i forhold til det faktiske befolkningstal har de været store og omsiggribende nok.
Måske er det rigtigt nok at Martinus til en vis grad har tænkt på de krige der foregår i netop de nævnte lande men udviklingen på jorden har i min "videnssfære" flyttet den 3.verdenskrig op i de astrale verdener hvor de så småt er ved at "klinge ud" og hvor mange mennesker mere eller mindre bevidst har været astralt indblandet.
Noget andet er så at (stadig ifølge mine egne kilder) afrika er trådt ind i en eskaleret udviklingsfase der i løbet af 2-3 hundrede år skal bringe dem i harmoni med vesten.
Det er lidt som det faktum at mennesket på et tidspunkt vil gennemgå "korsfæstelsen" da den er en del af en bestemt indvielse, men da mennesket er udviklet så meget gennem de sidste 2000 år vil denne korsfæstelse ikke foregå rent fysisk men følelsesmæssigt, måske lidt at tænke over når livet virker håbløst... 
I forhold til Maya kalenderen er jeg enig med dig ang. slangen da slangen som sononym for kundalini-kraften er selve evolutionens drivkraft, men den ligger ikke i kønsorganerne men er pladseret nederst ved ryggraden, misforståelsen kan hænge sammen med at denne kraft hvis den løber den "forkerte" vej kan og vil skabe et seksuelt uhyre da den kan lukke op for seksualiteten (livsenergien) for fuld styrke men uden samtidigt at aktivere etik, moral og ansvarsfølelse/medfølelse, i sandhed en meget uheldig udvikling.
En anden anledning/mulighed til misforståelsen kan være det at den i de sidste udrensnings-faser renser i en symbiose i hovedet og i kønsorganerne da alle chakra og energipunkter har en konnektion i den æteriske hjerne så følelsen af energi-strømme og påvirkninger er særdeles kraftige især i kønsorganerne.
Så de gamle ord: De første skal blive de sidste gælder til fulde også her.
Jeg ved at der er meget snak og spekulationer omkring maya kalenderens udløb i 2012 (11) men jeg forestiller mig at det kunne være en ny runde...men jeg har ikke noget at have det i og kender for lidt til maya`erne til at vurdere det.
Med kærlig hilsen Pondus
Hej Pondus! 
Tak for dit gode indlæg, men jeg har nogle kommentarer til det, du skriver.
Martinus har ikke haft til opgave, at omtale alle de små krige, der har været. Men der har tit været mennesker omkring ham, der bl.a. har spurgt ham om de store verdenskrige. Her siger Martinus, at jordkloden har haft et voldsomt vredesudbrud, der fx bevirkede 2. verdenskrig. På samme måde, som når vi bliver vrede, vil det virke dræbende over for vores mikroorganismer og i værste tilfælde kan vi fuldstændigt nedbryde vores sundhed. Hidsighed og vrede er tyngdeenergi, der kan gå ind i vores hjerte og lungeområde og gøre stor skade der. Lunger og hjerte har med følelsesenergien at gøre; og ved vredesudbrud vil tyngdeenergien gå ind i de forkerte organer. Tyngdeenergien har med forbrænding at gøre og tilhører derfor maveregionen.
Enhver krig på jorden, har altså noget med tyngeenergien at gøre, og hvor tit kan vi ikke selv blive irriteret og vred, ja visse mennesker kan endda gå helt grassat. Det skylder, at der ikke er balance mellem tyngdeenergien og følelsesenergien. Kun de store meste som fx Buddha, Jesus og Martinus, kan finde sig i alt ting og tilgive alle. Dertil er hverken jordkloden eller nogle af os, nået til endnu. Vi brokker os over den mindste smule, vi siger, at det er de andres skyld osv.
Martinus havde i sin tid bedt om, at blive fritaget for de smerter, som de lavpsykiske medførte, efter at han fik kosmisk bevidsthed. Han kunne se lige et gennem et andet menneske og se dets sygdomme. Engang måtte han stige ud af en sporvogn, da han kom til at side over for et sygt menneske og kontrolløren troede, han var fuld. Martinus måtte og skulle brugte sine højpsykiske evner til at skrive hele DTS. Det er altså vigtigt at forstå, at det ikke er nok at have lavpsykiske evner, det er der mange, der har. Men han har en gang i mellem brugt de lavpsykiske evner.Â
Martinus fortæller, at hver gang vi får en seksuel udløsning, så er det et møde med guddommen i kamufleret form, fra dengang vi var i den guddommelige verden i vores foregående spiral. Det var altså den arv, den fortabte søn fik med, da han forlod faderes gård, i sin tid (Det Ny Testamente). Martinus fortæller endvidere, at kønsorganerne står for intuitionsenergien og hjernen, har med vores intelligens at gøre. Når et menneske når til det stadie, hvor følelses og inteligensenergien er i balance, da er det i den store fødsels forgård og hvor de kosmiske glimt indtræffer. Det sker på den måde, at disse to energier når hinanden via nogle bestemte nervebaner, som er særlige kraftige (ligesom det strømkabel, der føres ind i et hus). Ved kunstig forcering for at få kosmisk bevidsthed, vil intuitionsenergien gå af nogle forkerte nervebaner og kan derfor medfører store skader på vedkommende.
Når Martinus taler om kønsorganerne i forbindelse med intuitionsenergien, så har det sikkert også noget med den nederste del af ryggen at gøre, hvor vi ofte kun tænker på de ydre kønsorganer, men det er lidt mere kompliceret end som så. Det er altså et energifelt fra kønsorganerne og den nederste del af rygraden. Martinus har lavet et symbol over det, men det er ikke frigivet endnu, men jeg har set det.Â
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]
Hej Svend Erik 
Selvtak og i lige måde 
Jeg er helt enig med dig og Martinus og det er også derfor jeg nævnte at krigen eskalerede mere end forudset idet tyngdeenergierne blev så kraftige at mørket kunne intervenere.
Jeg ved, at når vi for eksempel renser huse er vor bedste beskyttelse "at holde hovedet i lyset", ved at holde hovedet i lyse tanker har vi den optimale beskyttelse men en af de største farer er ved en pludselig forskrækkelse/chok, idet en sådan tilstand vil gøre det muligt for "uønskede gæster" at hægte sig fast i centret i nakken og derfor vil min opgave (hvor det er påkrævet) udelukkende være, at være Mettes "bodyguard" hvorved min egen mulighed for at se ind i disse verdener bliver "lukket af".
Ved vrede sker der mange ting ganske som du og Martinus nævner men desuden sender vi denne tyngdeenergi videre ind i andre menneskers mikroverdener, så det gamle ordsprog: "Tanker er toldfri" er ganske forkert.
Jeg mener gennem erfaring fra mit arbejde at rigtig meget af den vrede vi oplever i realiteten slet ikke er vrede men dybere følelser der ikke kan komme til udtryk og derved bliver vreden blot et udtryk for noget vi ikke mener os i stand til at håndtere eller ikke kan/tør erkende, følelser som afmagt, håbløshed etc. vil ofte finde udtryk gennem vrede.
Jeg er ikke enig i at mestrene finder sig i alt, det gjorde for eksempel Jesus ikke da han for ryddede templet og det skyldes, at vrede er en sjæls-kvalitet og uden den ville de mørke kræfter have frit spil, men problemet opstår når vreden (den rene sjæls-vrede) bliver blandet med vor lav-mentale og astrale tanke/følelsesverden, så bliver vreden blot en energi der forstærker uønskede tilstande der derved skaber så meget tyngde og kaos.
Med hensyn til lav og høj psykiske evner er der mange aspekter heri og Martinus havde så vigtig og konkret en opgave at det ville være direkte uforeneligt med hans store opgave, at bruge energi og evner der lå udenfor hans opgave, selv om han havde empati og evnen til at se andres smerte og sår men han havde også (mener jeg) evnen til at "se" den karma-bølge de var i og dette ville i sig selv være en enorm belastning da han i sin opgave ikke "måtte" gå ind i dette arbejde.
"Lavpsykiske" evner er i sig selv værdifulde for uden dem ville vi være udelukket fra at løse meget vigtigt arbejde i disse verdener men problemet er nærmere at mange mennesker udvikler/bruger disse evner længe før de er klar og trænet til dette. Det er ikke uden grund at de fleste seriøse skrifter indeholder advarsler om ikke at bruge disse evner før vi er klar til det og visse steder bliver præciseret til tidspunket omkring 2-3 indvielse, ikke blot for andres skyld men i lige så høj grad for den enkeltes skyld. Blandt andet ligger der en stor fare for at gå mod den åndelige udviklingsstrøm i stedet for at følge denne strøm. Det lyder måske lidt kryptisk men problemet er at det relativt nemt kan lade sig gøre at vække gamle talentkærner og aktivere disse for derefter at blive udsat for at tiltrække endnu mere "tungere stof" og dermed komme ind i en nedadgående spiral med mere og mere tyngde.
En ting mere er, at den smerte, sorg, håbløshed, magtesløshed, vrede med mere der ved en åbning ind i disse verdener vil kunne blive en så stor belastning, at der er en stor risiko for selv at blive skadet i mange af vore mentale, psykiske og fysiske kroppe, derfor kræver et sådant arbejde mange livs træning og en konstant støtte og samarbejde gennem mange bevidsthedslag.
Med hensyn til seksualitet, kønsorganer og åndelig udvikling har Martinus helt ret og på det tidspunkt Martinus skrev sine bøger var det vi kan kalde "den ny seksualitet" endnu ikke frigivet til verden hvilket den er ved at blive nu og dermed vil mange gamle problemstillinger kunne løses ligesom et bevidst arbejde med energibaner og forståelser af sammenhænge kan være en stor hjælp til at kunne bruge endnu flere af vore iboende muligheder.
Der er mange aspekter i det allerede nævnte, som for eksempel:
1. Studiet af triangler, idet al udvikling går gennem aktivering af forskellige triangler i vore forskellige bevidsthedslag.
2. Forståelse af de tilstande der ligger bag mange af verdens og vore fysiske sygdomme.
3. Det seksuelle aspekt set gennem "åndelige" briller og her er både du og Martinus inde på noget helt rigtigt.
4. Sammenhængen mellem seksualitet og åbning af nogle af de højere chakra, energipunkter.
5. Forståelse af orgasmens væsen og de verdener der rummer disse væsner og energier.
6. Parforhold som åndelig enhed og dets væsen.
7. Forståelsen af princippet om "Faderen, sønnen og helligånden" gennem vore forskellige legemer.
Dette blot for, at nævne nogle men der vil komme endnu mere og blive frigjort endnu mere "værktøj" til brug i dette arbejde men det er vigtigt at forstå den frustration og den vrede der kan blive frigjort ved at "røre" ved den gamle opfattelse af seksualitet og det er et faktor "man" er meget opmærksom på og som ikke må underkendes.
Det er lidt "sjovt" du nævner at Martinus har tegnet et symbol som ikke er frigjort endnu, det bliver det nok indenfor de næste 5 år. (Det er jeg meget spændt på at se).
Jeg vil stoppe nu da drengene har fået kammerater på besøg og julen kalder ret så kraftigt. 
De kærligste julehilsner til dig og alle der "falder indenfor vore skriverier" 
Pondus 
Hej Svend Erik 
Jeg har lige et ps. til det med seksualenergien/kundalinienergien idet energiernes forløb blandt andet indeholder en opbrænding af "isoleringen" i nervetrådene i ryggraden og dermed vil kommunikation foregå på en meget hurtigere måde end i "det gamle" system da isoleringen var intakt og dette at brænde isoleringen væk kræver at resten af det æteriske nervesystem og deres "fixpunkter" er klargjort til denne hurtigere "trafik".
På en måde kan man sige at al trafik går via "bredbånd" i stedet for med de gamle isolerede telefonkabler.
Det er blandt andet det "problem" der er med mange børn og unge, de kører bredbånd i forhold til de fleste andre mennesker. :
Kh.Erik 
Hej Pondus! 
Ja lad os ligge bredbånd ud til alle mennesker her på jorden, men det er vist også jordkloden i gang med selv. Den står i den store fødsels forgård og gør sig klar til de højpsykiske energier.
Jeg vil også ønske dig en god Jul samt alle andre herinde for en god debat. 
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]