Har lige været til konflikthåndteringskursus.
Der er 4 grundfordomme som formes i opvæksten 0-12 år.
1. Jeg er ikke ok - du er ok.
- Symptomer = lavt selvværd. Skabes ved at give barnet kritik.
2. Jeg er ok - du er ikke ok.
- Symptomer = narcisisme. Skabes ved betinget ros uden kærlighed bag.
3. Jeg er ikke ok - du er ikke ok.
- Symptomer = depression. Skabes ved sarkasme, ironi, dobbeltagression, tvetydige budskaber.
... og så er der en fjerde som hedder:
4. Jeg er ok - du er ok.
Vi fik at vide fra underviseren at denne fjerde grundfordom er en abstraktion/illusion, idet ingen ville kunne opdrages på denne måde.
I relation til Martinus verdensbillede ser jeg denne fjerde grundfordom kan komme til udtryk, i og med at al liv er ligeværdig, uanset hvor på udviklingsspiralen man befinder sig. Denne indlæring ville kunne skabe den fjerde grundfordom, som også vil komme til at herske i det rigtige menneskerige.
Blot en tanke... Hvad mener I? Har underviseren ret, at dette er en umulighed?
Der er 4 grundfordomme som formes i opvæksten 0-12 år.
1. Jeg er ikke ok - du er ok.
- Symptomer = lavt selvværd. Skabes ved at give barnet kritik.
2. Jeg er ok - du er ikke ok.
- Symptomer = narcisisme. Skabes ved betinget ros uden kærlighed bag.
3. Jeg er ikke ok - du er ikke ok.
- Symptomer = depression. Skabes ved sarkasme, ironi, dobbeltagression, tvetydige budskaber.
... og så er der en fjerde som hedder:
4. Jeg er ok - du er ok.
Vi fik at vide fra underviseren at denne fjerde grundfordom er en abstraktion/illusion, idet ingen ville kunne opdrages på denne måde.
I relation til Martinus verdensbillede ser jeg denne fjerde grundfordom kan komme til udtryk, i og med at al liv er ligeværdig, uanset hvor på udviklingsspiralen man befinder sig. Denne indlæring ville kunne skabe den fjerde grundfordom, som også vil komme til at herske i det rigtige menneskerige.
Blot en tanke... Hvad mener I? Har underviseren ret, at dette er en umulighed?
Det er muligt på alkærlighedens og gaveprincippets grund, på grundvalg af at ret er magt, ikke på egoismens grund, at hellre tage end give og at magt er ret. Då er det ikke længere en illusion/abstraktion men konkret, levande virkelighed. Det som ikke er muligt idag vil den moralsk-åndelige udvikling gøre mulig. Udviklingen står aldrig stille. Vore ønskninger vejleder os. Hvis vi ønsker vi dette forhold - vil det også blive virkelighed i kommende inkarnationer!
Vi fik at vide fra underviseren at denne fjerde grundfordom er en abstraktion/illusion, idet ingen ville kunne opdrages på denne måde.
I relation til Martinus verdensbillede ser jeg denne fjerde grundfordom kan komme til udtryk, i og med at al liv er ligeværdig, uanset hvor på udviklingsspiralen man befinder sig. Denne indlæring ville kunne skabe den fjerde grundfordom, som også vil komme til at herske i det rigtige menneskerige.
Blot en tanke... Hvad mener I? Har underviseren ret, at dette er en umulighed?
Hej Johnny
Sikke noget sludder du er blevet fortalt. Naturligvis er det fuldt muligt at opdrage på denne måde. Jeg vil mene at det netop må være målet for enhver med bare den mindste smule af næstekærlig indsigt. Det er et spørgsmål om at elske sig selv og at elske sit barn, respekt for sig selv og respekt for sit barn.
Der er ingen der siger det nødvendigvis er nemt og man vil da nok falde i ind i mellem, men at sige det er umuligt er omsonst.
Med kærlighed
Lars
Hej Johnny.
Vil da mene at "jeg er OK, Du er OK", nok skulle kunne udleves, men det er vel lidt på dette område som med udtrykket "alt er såre godt", (også når det ikke er det).
Adskiller man "væsenet" fra dets "handlinger", så kan man jo sagtens opdrage i den ånd at alle er OK, men at ikke alle de handlinger vi "væsener" gør, er OK. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej igen
Kom lige i tanke om bogen "How to talk so kids will listen and & listen so kids will talk" af Adele Faber & Elaine Mazlish.
Det er en fantastisk bog som jeg havde meget glæde af da mine børn var små. Jeg vil mene at de netop beskriver hvordan man i praksis opdrager som "jeg er ok - du er ok".
Med kærlighed
Lars
Tak for svarene, og at I også kan se at det ikke er en umulighed.
Underviserens (psykolog og psykoterapeut) uddybende begrunding med at man ikke kunne skabe grundfordommen "jeg er ok - du er ok", var at man uundgåeligt ville komme til at udsætte barnet for faktorer eks. i opdragelsen, miljøet/ omgivelserne, hvor barnet ville modtage kritik eks. i skolen, blandt kammerater, lærer, etc. hvor de vil møde deres egen ufuldkommenhed. Samtidig var det genetisk bestemt at barnet føler sig ufuldkommen fra starten, idet det er hjælpeløst på mange områder og skal bede om hjælp fra andre/voksne.
Men jeg tænker mere at det også er et spørgsmål på hvor langt i udviklingen barnet er rent følelsesmæssigt og intelligens, så barnet kan modstå disse ydre faktorer såsom kritik, og se sit eget indre værd. :
Nu har inte läraren inte utvecklat vad han menar med 4:e uttrycket men menar han exakt så som det lyder så har Martinus/TT ett bra uttryck för det, något i stil med(minns inte riktigt)
"Låt de döda begrava sina egna"
eller
"blinda leder blinda"
Der er 4 grundfordomme som formes i opvæksten 0-12 år.
1. Jeg er ikke ok - du er ok.
- Symptomer = lavt selvværd. Skabes ved at give barnet kritik.
2. Jeg er ok - du er ikke ok.
- Symptomer = narcisisme. Skabes ved betinget ros uden kærlighed bag.
3. Jeg er ikke ok - du er ikke ok.
- Symptomer = depression. Skabes ved sarkasme, ironi, dobbeltagression, tvetydige budskaber.
... og så er der en fjerde som hedder:
4. Jeg er ok - du er ok.
Vi fik at vide fra underviseren at denne fjerde grundfordom er en abstraktion/illusion, idet ingen ville kunne opdrages på denne måde.
I relation til Martinus verdensbillede ser jeg denne fjerde grundfordom kan komme til udtryk, i og med at al liv er ligeværdig, uanset hvor på udviklingsspiralen man befinder sig. Denne indlæring ville kunne skabe den fjerde grundfordom, som også vil komme til at herske i det rigtige menneskerige.
Blot en tanke... Hvad mener I? Har underviseren ret, at dette er en umulighed?
Jeg mener vi lever i en tidsalder, som vi altid har gjordt det. Jeg mener, der er jo jernalder, stenalder, vikingetiden, middelalder, osv. (ved ikke om det er den rette række følge) men i dag skulle det jo hedde "rumalderen" Og til den alder, følger en masse normer og kulturer, som er udviklet på et bestemt stade.
For mig at se, har vi mennesker meget at lære endnu. Det er vi nok mange, som er enige om.
Når diverse "kloge hoveder" "eksperter" osv. udtaler om hvad der er muligt i følge den menneskelige psykke, så kan de jo kun snakke ud fra et ektremt bægrænset område, hvis de altså ikke drager evigheden og Martinus lærdom ind i billedet.
Din underviser kender sikkert ikke til Martinus. Og selvom vedkommene gjorde, var det ikke sikkert, at det gav logik for vedkommene.
"der hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte "onde" med at ophøre"
Sådan sagde Martinus. Og at opfatte "du er ok, jeg er ok" som en illution, ser jeg som et "onde" og derfor er det IKKE en illution...... For mig at se 
Skriv et svar