Jeg finder det ganske ubehagligt at bli kallet abe kat, om end en sød abekat, och jeg kan sleds ikke forstå pointet med den slags bemerkinger "von oben".
Så her skrev nemlig Lars på tråden Grundenergierne:
"ja algo du og holger
Men har i haft bare et minut til at tænke på jer selv og at vi andre er tvunget
til at se på sådan et par abe katte - jo puha i er søde, men tunge, kan i da ikke
forstå i ikke er gud, men kun gudevæsner - hvor gør vi ad jer ?
mvh
lars"
Glemsel er ikke kun én ting men kan ha' flere konnotationer. Her er mit perspektiv på det hele.
1. Glemsel i vores hverdagsliv:
a. den ufrivillige glemsel når vi vil men ikke kan huske
b. den frivllige glemsel når vi virkelig vil glemme f.ek. noget traumatisk
c. når vi er mætte på et vist stof eller et vist slags oplevelse og derfor hungrer efter det modsatte og glemmer, tar afstand fra, det vi er mætte po
d. "glemsel" som en del af kunskapsprocessen: når vi "glemmer bort" det uvæsentlige for at nå det væsentlige. Detta kan lignes ved en en billedhugger som hugger frem en stenfigur (manifesterer sin idé) fra det råe sten (hugge væk uvedkommende sten = på en måde at glemme). På et kosmisk nivå er det dette i princip det som sker når guldkopier førædles frem.
2. Glemsel i kosmisk betydning
a. som c, oven: f.eks. når vi er mætte på et riges materiekomnstellationer og går videre til det næste rige, då er der en grundegenergi der vil komme i latens; latens - et slags glemske. Når vi kommer till det riktige menneskerige kommer f.eks. hugkommelseenergien i latens.
b. Den komsiske glemsel, att være glemsk af sin kosmiske identitet, som jeg skrev om på en annen tråd, Grundenergierne. Dette indfaller for den kulturmenneske der er præget af ateisme, materialisme, egoisme och egocentrisme og åndsvidenskapligt sedt af tyndenergipræget intelligens, når anelseenergen, instinktenergin, ikke längere gør sig gældende som "mental guidance".
Og nu må jeg så glemme at ha' blivet kalled abe kat!
hej Algotezza
Det var sgu da godt du kan glemme, Kan man sige at glemme er det samme
som at tilgive og kan man kalde det en energi ?
Jeg oplever at få energi gennnem tilgivelse - hvad gør du ?
mvh
lars
Det var sgu da godt du kan glemme, Kan man sige at glemme er det samme
som at tilgive og kan man kalde det en energi ?
Jeg oplever at få energi gennnem tilgivelse - hvad gør du ?
mvh
lars
At glemme bevisdt er at tilgive, og det skaber energi både at tilgive og at tilgives; det er en win-win-situation! Men akten at tilgive er immateriel men den manifestres ved at at benytte f.eks. matrielle ydre ordformer; den har sin grund i en immateriel bevisdt viljeakt i hjertet!
Alt godt til dig, Lars!
Hej Algotezza
er jeg tilgivet i dit hjerte du er i mit
Alt godt til dig Algotezza
mvh
lars
er jeg tilgivet i dit hjerte du er i mit
Alt godt til dig Algotezza
mvh
lars
Det meste jeg udstår af ubehagligheder fra min omverdens side tilgiver jeg per automatik og har så gjort sidden børneben, men sommetider når karmahøsten er mørkere må jeg bruge en bøn eller et anråb til Gud og derved sender jeg også et slags "forhåbniongsfuld tankestråle" ned til mit hjerte. Da siger det næsten "klik" rent fysisk og så er alt tilgivet.
Alligevel kan jeg ikke forstå det abekatsmæssige i Holgers og mine kommenterar kring en ev. glemskeenergi. Det synes mig være et mysterium, et abekatsmysterium... ???
Alt er såre godt
i stort och smått.
Hej Algotezza
Hvis glemsel var energi ville martinus nok have omtalt den - jeg opfatter
glemsel eller tilgivelse som et vaccaum, som bereder os, åbner os for
meddelser/energier fra højere riger -
Jeg er da ked af hvis du og holger tager det så tungt - nogle gange må
der råbes højt for at blive hørt -
Jeg tager en pause fra dette forum.
mvh
lars
Hvis glemsel var energi ville martinus nok have omtalt den - jeg opfatter
glemsel eller tilgivelse som et vaccaum, som bereder os, åbner os for
meddelser/energier fra højere riger -
Jeg er da ked af hvis du og holger tager det så tungt - nogle gange må
der råbes højt for at blive hørt -
Jeg tager en pause fra dette forum.
mvh
lars
Tag ikke en pause for min skyld... Så tungt var det ikke!
Glemske må kaldes et vacuum, men tilgivelse er mere af en potentialitet, en invitation til en færsk frisk ny begyndelse!
Hejsan/hej
Jeg kan ikke lade være med at tænke på ,at der måske kan opstå "små" uoverensstemmelser på grund af sproget og det at vi selvfølgelig er to nationer.
Jeg tænker på dansk og svensk (er ellers blevet helt god til svensk på det seneste,
fordi jeg er nødt til at læse så mange indlæg på svensk...tak til dig Algo).
Foreksempel overskriften "Glemske" hvad betyder det? Først langt nede i dit indlæg
fatter jeg at det betyder: at glemme....aha det modsatte af at huske, jammen vi har
jo hukommelsesenergien i Martinusses lære, og den kulmineret ret langt fra os, så vi
er ikke specielt gode til det at huske....kender det selv går ud i køkkenet og tilbage igen
for jeg har glemt hvad jeg kom efter!
Psykologien snakker om at vi husker bedre jo mere følelse der kommer ind over...eksemplet med mig i køkkenet...mælk er ikke så "sexet" ,som eks en fyr der
skal huske hendes telefonnummer og hun er lige steget på bussen og hvis han ikke
husker det ja så ser han hende aldrig igen! Skal vi gætte på at det nummer ihvertfald
bliver husket!
Tilbage til det sproglige ..."din lille abekat" er nærmest en "kærlighedserklæring" på
Dansk...sidst jeg var sammen med et barn...kaldte jeg hende "min lille trold"...hun så
op på mig og sagde: "Jeg er da ikke nogen trold", men hun var også kun 4 år gammel.
Hvad siger man til den!...Nej selvfølgelig er hun ikke en trold, det var jo kun kærligt ment
....sproget indeholder så mange sandheder, men tilsyneladende også gamle "brokker" der
lever deres eget liv uden at være fulgt med tiden...og disse gamle udtryk...er vel ikke alle "fælles nordiske" selv om vores sprog engang var ens så har de (ordene) levet deres liv adskildt af sundet i mange år og har fået nye betydninger.
Eksempelvis har jeg indimellem studset lidt over ordet "sgu"...det er et bandeord på
Dansk som ikke lyder så godt i dette forum og måske bedre hørte hjemme i Ekstra Bladets læserbreve...men jeg har tænkt at det ikke er så slemt at sige på Svensk...
så derfor har jeg ikke sagt noget til det (før nu)...men oprindelig skulle ordet jo være en
sammentrækning af ordene: "så ved gud" og er jo som sådan ikke et bandeord...men det
er alligevel et ord som de færreste forældre gerne vil høre fra deres børns mund!
På dansk lyder det meget grimt...og bliver somregel brugt som "fyldord" når man vil
understrege at "man er sej"...men somregel bliver det brugt i det talte ord og meget
sjælden på skrift....hvor det ligesom ikke har den samme effekt!
Kærlig hilsen
Pipia
Jeg kan ikke lade være med at tænke på ,at der måske kan opstå "små" uoverensstemmelser på grund af sproget og det at vi selvfølgelig er to nationer.
Jeg tænker på dansk og svensk (er ellers blevet helt god til svensk på det seneste,
fordi jeg er nødt til at læse så mange indlæg på svensk...tak til dig Algo).
Foreksempel overskriften "Glemske" hvad betyder det? Først langt nede i dit indlæg
fatter jeg at det betyder: at glemme....aha det modsatte af at huske, jammen vi har
jo hukommelsesenergien i Martinusses lære, og den kulmineret ret langt fra os, så vi
er ikke specielt gode til det at huske....kender det selv går ud i køkkenet og tilbage igen
for jeg har glemt hvad jeg kom efter!
Psykologien snakker om at vi husker bedre jo mere følelse der kommer ind over...eksemplet med mig i køkkenet...mælk er ikke så "sexet" ,som eks en fyr der
skal huske hendes telefonnummer og hun er lige steget på bussen og hvis han ikke
husker det ja så ser han hende aldrig igen! Skal vi gætte på at det nummer ihvertfald
bliver husket!
Tilbage til det sproglige ..."din lille abekat" er nærmest en "kærlighedserklæring" på
Dansk...sidst jeg var sammen med et barn...kaldte jeg hende "min lille trold"...hun så
op på mig og sagde: "Jeg er da ikke nogen trold", men hun var også kun 4 år gammel.
Hvad siger man til den!...Nej selvfølgelig er hun ikke en trold, det var jo kun kærligt ment
....sproget indeholder så mange sandheder, men tilsyneladende også gamle "brokker" der
lever deres eget liv uden at være fulgt med tiden...og disse gamle udtryk...er vel ikke alle "fælles nordiske" selv om vores sprog engang var ens så har de (ordene) levet deres liv adskildt af sundet i mange år og har fået nye betydninger.
Eksempelvis har jeg indimellem studset lidt over ordet "sgu"...det er et bandeord på
Dansk som ikke lyder så godt i dette forum og måske bedre hørte hjemme i Ekstra Bladets læserbreve...men jeg har tænkt at det ikke er så slemt at sige på Svensk...
så derfor har jeg ikke sagt noget til det (før nu)...men oprindelig skulle ordet jo være en
sammentrækning af ordene: "så ved gud" og er jo som sådan ikke et bandeord...men det
er alligevel et ord som de færreste forældre gerne vil høre fra deres børns mund!
På dansk lyder det meget grimt...og bliver somregel brugt som "fyldord" når man vil
understrege at "man er sej"...men somregel bliver det brugt i det talte ord og meget
sjælden på skrift....hvor det ligesom ikke har den samme effekt!
Kærlig hilsen
Pipia
Nu indsåg jeg at det rette ord er glemsel... glemska/glemske er swedanish!
Sød lille abekat eller ikke - man må vel se nærmere på det sammenheng hvor ordet bruges... Drejer det sig kun om søde abe katte eller ignorante ukunnige abekatte?
"Sgu" ved jeg er et hverdagligt ord (man finder det ikke i DTT) - men jeg anede ikke det var nermest et bandeord... Jeg troede det var ganske neutralt, som de svenske ord "väl", "ju"... og så troede jeg i min fordomsfuldhed at det var et typisk dansk "hyggeord", og jeg brugte det i hver og hveranden sætning for at prøve at skabe hygge!
Måske det danske hygge og det danske smil er de længst levende myter? :
Hvad ikke er en myt i mine øjne er den danske varme, medmenneskelighed og kærlighed jeg mødt her! 
Skriv et svar