Hej Johnny...

Der er mange måder at hjælpe på. At give penge er een af dem og ofte den nemmeste - hvis man altså har noget at give af. Herudover kan man hjælpe sine medmennesker ved at være indsamler eller feks melde sig som besøgsven osv. Nogle gange er den bedste hjælp man kan give "bare" at være der for andre og lytte.

Der vil altid være grænser i forhold til ens egne ressourcer. Hvor grænsen går afhænger fuldstændig af een selv - ingen andre kan eller skal bestemme. Hvis man giver hvad man kan, hvad enten vi taler om penge eller tid, er der ingen grund til dårlig samvittighed 

Og har man givet een gang på sin tur ned ad Strøget, har man jo lov til at sige til den næste indsamler man møder, at man har givet 

kh
Tina :0)

Det er selv noget jeg har tænkt en del over.

Er der noget med at Martinus har sagt at man påfører sig selv samme skæbne og karma, hvis man hjælper nødstedte mennesker (det være sig sultne børn i Afrika som ham tiggeren udenfor hovedbanegården med sit tæppe og møntbeholder) der skal lære af sin egen triste situation og skæbne? 
Men hvad da hvis man "flotter" sig og forærer tiggeren på gaden en femmer, eller for den sags skyld en hund til Afrika's underernærede mennesker?
Handlingerne er jo næstekærligt ment (blandt mange tusinde mennesker der donerer penge til et godgørende formål).

Kærlig hilsen

2mas

Til 2mas! - Stof til eftertanke! 

Man skal elske sin næste som sig selv, men nu er ens næste jo ikke i Afrika. Det er udmærket, at hjælpe de mennesker, som bor lang væk og sulter, men det betyder absolut ikke, at man behøver at gøre det og da slet ikke, når man ikke selv har mange penge at gøre godt med.

Ligesom Vorherre ikke forlanger, at man skal ligge på knæ hver gang, man beder, forlanger Vorherre heller ikke, at man selv skal leve i armod, ved at give sine penge bort. Man skal altid tænke på, hvad der er mest kærlig at gøre i en given situation, og der kan måske være andre måder at hjælpe til på. Tina er jo inde på, at man kan være med til at være indsamler for Røde Kors i sådan en situation, hvor det kan være til gavn for de sultne i Afrika.

Angående tiggere på gaden, vil det være at gøre dem en bjørnetjeneste, ved at give dem penge. Disse penge vil ofte gå til øl eller brændevin, og da er man selv medvirkende til at føre tiggeren endnu længere ned i sumpen og man skal heller ikke være tossegod over for sådanne mennesker.

Der er mange måder at hjælpe til på. Man kan bede for de mennesker, der sulter, eller dem der går på landevejen, at de må komme frem i udviklingen. Angående Afrika kan man bede for, at mere bemidlede mennesker må træde til med hjælp i en eller anden form. Man kan også altid bede om, at man må blive til glæde og gavn for andre mennesker; så vil ”forsynet” bruge en på sådan en måde, at det vil blive til glæde for alle partner, og så vil man selv få den hjælp, man behøver, i en given situation.

På samme måde er det inde for Martinus kosmologi, her er der mange af os, der laver frivilligt arbejde, nogle oversætter hans bøger til andre sprog, andre igen laver praktisk arbejde på f. eks Martinus Center Klint og så er der dem, der holder foredrag om Martinus Kosmologi uden at få penge for det. Der er også dem, der giver pengegaver, men man behøver kun at hjælpe der, hvor man mener, at kunne give sin bedste indsats.

Man må gerne hjælpe andre, der er i virkelig nød, men man skal ikke være tossegod. Der findes mennesker, der ønsker, at ”nasse” på en og her skal man sige fra. Disse mennesker må gennem deres egen karma, så her må man betragte dem i en ufærdig tilstand. At være næstekærlig, er at have evnen til at gøre de rigtige ting i forhold til vores medvæsener, og man må selv have grædt mange tårer og gjort mange erfaringer, inden man virkelig kan hjælpe på rette måde.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik [/align]

En dag da jeg var på vej ned til Irma blev jeg spurgt af en fattig alkoholiker, om ikke jeg havde nogle småmønter! jeg sagde nej fordi han bare ville bruge dem på øl(fordom ja men hva fa´n). Ikke desto mindre fik jeg dårlig samvittighed og da jeg kom forbi på tilbagevejen tilbød jeg ham en banan. Den ville han ikke ha, men han spurgte om jeg havde en smøg(!)
  - der efter havde jeg ikke dårlig samvittighed længere! nu var jeg bare harm og selvtilfreds(ikke at det var bedre) nu jeg havde fået retfærdigjort min fordom.

Glem pengene! det eneste der virkelig gælder er ikke at hade, og prøve at elske.

# ASK

Nemlig , vi er hver især på det trim, der er det rigtige for os.

Måske har jeg været hjemløs i et tidligere liv, min fantasi mangler ikke når jeg skal forestille mig hvor hårdt og slemt det må være at skulle række hånden frem til et fremmed menneske og håbe på velvilje over for en, jeg kan levende forestille mig hvordan man frysende og træt ikke kan finde hvile fordi man er en paria i samfundet der er giret til "villa,volvo og vovse", ikke engang en bænk på banegården bliver der undt en!
Jeg vil nødig leve det liv...vil du ?
I princippet er tiggeren/den hjemløse/drankeren/den psykisk syge vel nærmere vores næste end "dem i Afrika"! Og jeg er vel nærmere til at hjælpe ham end hende i Afrika? Da der stod en udenfor min brugs tog jeg det personligt og da jeg var inde og handle købte jeg noget hundemad (til hunden) , men da jeg tænkte nærmere efter syntes jeg også at manden skulle have noget så jeg købte også en færdigret til ham, nu har jeg mit på det tørre tænkte jeg, fordi hvordan ville jeg gerne selv behandles, hvis jeg var i samme situation? Men så kom jeg til at tænke på at al den fordømmelse og hån fra resten af samfundet nok kan få en til at få lyst til en øl, og så endte jeg med at købe 2 øl til ma(n)den... der i øvrigt ikke havde bedt om noget...men blev glædeligt overrasket over at få en indkøbspose kun til ham.  (Det han blev mest glad for var hundemaden, for der havde  han fået et overskud til at glæde en anden, måske han kan springe en bajer over fordi han kan tænke på at verden ikke er helt sort, at der er et enkelt lys i verden der giver håb for en bedre fremtid)
Som arbejdsløs arkitekt tænker jeg tit på en måde hvordan vi kan få udryddet boligløsheden..
Hvis nu man kunne trække en bolig i en automat som man køber en sodavand... en boenhed med de nødvendige behov for menneskets overlevelse... varme, vand, ventilation, el ...det kan ikke passe at mennesker i år 2005 skal dø af kulde, det kan vi ikke være bekendt!
Det gælder selvfølgelig også ofrene for forskellige katastrofer rundt om i verden, men vi kan vel ikke bære hele verdens byrder på vores skuldre, men kun hjælpe i det små der hvor vi er sat i verden!
Det giver en en ubetalelig glæde og varme at være i stand til at hjælpe. Jeg slæbte engang (kun en gang) en hjemløs med hjem, jeg havde jo en sofa i overskud, han havde nået bunden og var så forhutlet at jeg ikke nænnede at lade ham blive på trappestenen i vinterkulden, et sekundt overvejede jeg farene (voldtægt), men han så ikke ud til at være meget bevændt med noget, så jeg tog changen...han fik mad og bad og varmen... og vi hyggede os gevaldigt...manden var jo livsklog så det battede. Dagen efter sagde han at det havde han aldrig oplevet før! Hvorfor ikke?
Den barmhjertige samritaner?....Jeg sendte ham afsted med lidt penge og en dynejakke (som jeg alligevel ikke syntes klædte mig) aldrig har nogen jakke varmet mig så meget, hver gang jeg tænker på den jakke bliver jeg varm om hjertet (og det helt uden at have den på).
kærlig hilsen Pipia

Sikke en sød historie.

Ja, man skal hjælpe sin næste, men det betyder jo ikke at man har ressourcer nok ene og alene til at redde hele verdens befolkning. Derfor er jg enig med dig i, at man må hjælpe til i det små, der hvor man selv er (og hvis man har overskud derudover - også forbi landegrænser)...

Nu var du meget heldig at møde en hjemløs, og i havde en hyggelig aften, men vil dog gerne lige komme med en bemærkning.

Ens godhed kan meget vel blive udnyttet, hvis denne kommer i de forkerte hænder...
Jeg synes at det er utroligt at du turde tage en vildt fremmed med hjem... :

Det er virkelig stærkt gået

KH. Johnny.