Hej Claus

haha, Jordens bumser..godt udtryk  

Jeg så også udsendelsen igår. Meget spændende. Dog tænker jeg, at naturvidenskaben ikke tager højde for, at jorden er et levende væsen, der er under udvikling mod kosmisk bevidsthed. Og ligeledes er den matematiske (naturvidenskabelige) tilgang kun baseret på statistik. Bare for jorden tidligere har haft superudbrud, behøves det ikke at betyde, at der fremover vil komme lignende superudbrud, simpelthen fordi jorden udvikler sig mod større og større næstekærlighed. Men tiden må vise hvad der sker

kh.
Kenneth

ps. Se linket: http://www.dr.dk/dr2/videnom

Hej Claus35

Så forleden på en af de serier, der kører på DR (søndag eller mandag aften), at vulkaner faktisk engang var med til at forandre jorden fra en død isørken, til en varmere planet. Vulkanudbruddene var med til at slynge Co2 op i atmosfæren, så klimaet kunne blive varmere. Uden vulkanerne ville der slet ikke være liv i dag på jorden. Der er forbavsende mange fænomener om hvilke man kan sige, at selv om de kan forårsage katastrofer, så ville der uden dem ikke være liv på jorden. For eksempel kan man nævne vulkaner, lynnedslag og kometer. For lynnedslagene har man fundet ud af, at de helt oppe i atmosfæren har en eller anden form for rensende effekt på luftlagene, der er helt uundværlig for at livet kan fortsætte på jorden. Jeg husker ikke de nærmere omstændigheder omkring det, men det er tankevækkende, at naturfænomenerne ved nærmere studier fra videnskabens side viser sig at være livsnødvendige - med Martinusbrillerne på kan man sige, at de er nødvendige livsfunktioner for jordkloden, præcis som nys, host, sved og prutter er for os mennesker. Disse funktioner er vel også ret ubehagelige for vores mikrovæsener.

Ja, det er ligesom store skovbrænde. Det skaber også nyt liv.

Som jeg forstår det, så vokser jordens indre kerne, og gennem jordens udvikling, er der som følge af denne voksende kerne, skabt et ydre pres, som i sidste ende, for vulkaner til at "poppe"

Kan man sige det så firkantet, at jordens indre vil stoppe med at vokse? Hvis ikke en supervulkan som den i Yellowstone skal poppe, så kræver det en ret stor ændring, i den måde jorden vokser på, så at sige.

Det der i sidste ende bliver denne planets død, er netop det, at den nærmest vokser sig selv ihjel. Jorden er jo også en skabt ting, og vil en gang dø. Men hvordan dør den?

Der er jo al den her magma, som kun kan komme en vej, og det er op.

Hvordan mon jorden rent fysisk, vil "arbejde" i fremtiden?
Det må vel være rte så anderledes end i dag.

Står der noget præcist om jorden geologi i fremtiden i DEV/DTT?

Hej Claus

Jeg oppfatter at vulkaner og jordskjælv er utslag for det dræpende principp, fra jordklodevæsenes side. På samme måde som hissighed og sinne er mentale vulkanutbrudd hos mennesker, og er utslag for det dræpende prinsipp.

Når jorden får kosmisk bevidsthed kommer disse fenomen som vulkanutbrudd og jordskjælv at opphøre, tror jeg.

Martinus skriver veldig bra om dette i LB3 667 (som desverre ikke er søgbar ennu). Dette beskrives bl.a. i forbindelse med spørsmålet om jordens akselhelning ved en katastrofe kan settes tilbake i lodrett stand, som Martinus sier ikke er mulig. Der skriver Martinus også at gigantiske katastrofer som engang har forvoldt jordens nuværende helningsgrad ikke længre er mulige, på grund av jordvæsenets nuværende utviklingsgrad - bort fra hatets pol og mot kærlighedens pol. Et fantastisk stykke at læse.

Det er derfor også tvilsomt om en gigantkatastrofe, som en utblåsning av Yellowstone skulle innebære, er mulig, men Martinus sier ikke noe direkte om dette. Han sier kun at katastrofer som har med helningsgraden at gøre, ikke er mulig længre. Her mener han nok innslag av astroide/meteoride mot jorden.

Kærlig hilsen
Oscar