Hej Jostein

Som jeg ser det så gælder det udelukkende om at gøre noget godt for andre. Ikke ud fra en etisk grund men fordi vi gennem dette at gøre noget for andre udvikler og finder kærligheden i os selv. Det føles godt at gøre noget for andre og det bringer os tættere på kærligheden og dermed tættere på gud.

Det gør her ikke noget at man har givet sig ud for at være bedre end den man er. Ved at gøre en kærlig handling overfor andre kan man vel sige at man netop i dette øjeblik måske er bedre end man for det meste er, men det er jo netop vejen til at blive "bedre" - et lille skridt ad gangen. Jo flere gange man kan gøre en god handling desto "bedre" kan man sige at man er blevet. At man så også har en masse vrede i andre situationer, det er så bare som det er. Som solen langsomt får duggen til at forsvinde kan man sige at kærlige handlinger langsomt får vreden og agressionerne til at forsvinde.

Læste lige dette citat fra Sai Baba som du måske vil finde brugbart:

Man needs primarily two qualities: Devotion to God and the spirit of sacrifice. Without sacrifice there can be no devotion. Sacrifice is the key to immortality. Man is caught up in the coils of selfishness and self-centredness. How long will these attachments last? Why sacrifice the lasting bliss of a divinely oriented life for the petty tinsel of worldly possessions? Devote yourselves to the service of mankind in a spirit of dedication and sublimate your lives.
- Divine Discourse, October 1st, 1987.

Med kærlighed

Lars

Hei
Det er jo en grunn for at man går i terapi. Fordi det er vanskelig å uttrykke kjærlige følelser før man har fått utløp for aggresjon. Jeg tror ikke "solen" kan smelte alle negative følelser . Jeg føler meg mange ganger uærlig når jeg gjør noe godt for andre. De ser ikke alltid den negativiteten  jeg kjenner på. Misunnelse og andre dårlige følelser. Sinnelagsetikk er mer sannferdig, mener jeg.
Vh Jostein..

Hej Jostein

Det skal du ikke være ked af. Det vigtigste er, at du øver dig i at gøre godt. Med tiden vil du mestre det - også selvom det kræver masser af træning - og til sidst vil gode gerninger være din allermest ærlige væremåde.

Når jeg skal lære noget nyt - fx at gøre det gode - virker det også unaturligt for mig. Men jo mere jeg prøver, jo bedre bliver jeg til det. Det vil det også gøre for dig, min norske ven!

Venlig hilsen
Petersh

Hej Jostein.

Det er vel bare denne opreklamerede "næstekærlighed", som du ikke reelt føler du udøver. Sådan har jeg det også tit, jeg gør i virkeligheden kun godt for andre, for at tilgodese mig selv. Næstekærligheden eksisterer heller ikke i virkeligheden, der eksisterer kun egenkærlighed. Der er ingen der gør noget, uden at det er for egen vindings skyld - ingen gør noget, der ikke kan betale sig. Martinus sagde selv, at han havde bevist, at "det kan betale sig at være god", og det er sandheden i en nøddeskal. Ingen gør noget, hvis ikke "det kan betale sig". Først når man indser, at det eneste der eksisterer er én selv og Gud, og det man gør mod andre, det gør man mod sig selv - så skal "næstekærligheden" nok vinde indpas.