Jamen, det er jo lige det mange af os erÂ
 I artiklen står dog også, at fremtidens mand skal kunne navigere mellem de klassiske manderoller og de nye funktioner, der nu også er defineret som mandlige. 
Selvom nogle tror på, at disse tendenser bare er et midlertidigt flip, som går over igen, så kan vi jo prøve at kigge ind i os selv, og prøve at observere og føle efter om ikke Martinus har ret, når han siger at vi er overgangsvæsener eller sårede flygtninge mellem to riger. Vi er ikke rene dyr og vi er ikke rigtige mennesker. Selvom der stadig blandt jordens befolkning findes primitiv maskulinisme og feminisme, så ser vi dog mere og mere af de dejlige blide og følsomme sider dukke op blandt mændene og de smukke initiativrige og beslutsomme sider hos kvinderne. 
Som Erik Gerner Larsson (her) så pudsigt formulerer om den menneskelige sides indtog i vores mentale struktur:
"...at den kendte trekant: mand, kvinde og elsker, i virkeligheden forlængst er blevet erstattet af en for det almindelige ægteskab langt farligere trekant: mand, kvinde, – menneske"
Jesus fortalte det allerede for 2000 år siden (Andet Klemensbrev, Det ægyptiske Evangelium), Martinus har fulgt op og forklaret det intellektuelt via polanalyserne: – thi da en spurgte Herren selv om, når hans rige kom, sagde han:
[align=center]»Når de to bliver eet, det ydre som det indre, det mandlige med det kvindelige, så der hverken er mand eller kvinde.«[/align]
Kærlig hilsen
Anette