Hej med jer
Hvordan bliver fremtidens demokrati? Oven på et fornøjeligt kommunalvalg med de sædvanlige farceagtige tildelinger af borgmesterposter kan man som martinusintesseret spørge sig selv, i hvilket omfang vores nuværende såkaldte demokrati vil ligne det demokrati, som vi vil se her på kloden om fx 1000 år, når vi med stor hast bevæger os ind i "det rigtige menneskerige".
Læser man nedenstående fra "Livets bog", hvor Martinus beskriver fremtidens demokrati, bliver det tydeligt, at der ikke vil være tale om et "lalleglad" eller populistisk demokrati, hvor alle kan stemme på alle, der har lyst til at stille op til en given post. Det kræver nemlig - i forståelse af hvad der vil være til menneskehedens bedste - de rette kvalifikationer. (Læs hele stykket på Martinus Instituts hjemmeside).
Har vi lang vej igen på vores vej fra et umodent ofte følelsesstyret demokrati til fremtidens modne og højintellektuelle demokrati, som det ofte kan synes? Samtidig kan man også spørge sig: Hvordan skal fremtidens verdensledere blive i stand til at tjene menneskehedens bedste, hvis de ikke skal have lov til at gøre sig erfaringer gennem fejltagelser og succeser? Og har vi i virkeligheden de politikere, som vi fortjener, og som vi vil elske for deres overblik, lederevner og næstekærlighed om blot få hundrede år?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Peter,
intressant nog diskuteres just nu dette på STT. Bland annat ett citat ur Den evige verdensbillede bind II, symbol 26, stk 29: Det ophøjede liv l verdensstaten:
"I verdensstaten er der ingen som helst politiske
kampe, idet verdenspolitiken er kulminationen
af den allerhøjeste fuldkommenhed eller
næstekærlighed. Den styres af kosmisk bevidste
væsener. Disse er igen moraliske genier og vil
aldrig tillade andet end, at ethvert menneske
absolut skal have den samme adgang til verdensstatens
levestandard, der igen bliver opretholdt
i den allerhøjeste kapacitet, der overhovedet
er mulig. Her er al stormagtsindflydelse
med undertrykkende tendenser forlængst
ophørt at eksistere. Her behøves ikke hverken
flertal eller stemmeret, eftersom verdensstatens
regeringsform er kulminerende næstekærlighed
i kontakt med verdensaltets grundtone, og således
opfyldelsen af Guds vilje."
Det Martinus beskriver är alltså snarare en aristokrati, egentligen motsatsen till det vi idag kallar demokrati. I en aristokrati styr de bästa, eller de bäst lämpade. Som i Platons staten. I en demokrati styr ju folket över folket vilket alls inte ger några garantier att besluten är "i kontakt med verdensaltets grundtone" osv. I den framtide verdensstaten finns ingen politisk kamp og heller ingen rösträtt (och heller inga politiker får man förmoda). Det finns flera radikala inslag i Martinus kosmiska verdensstat.
Tillägg: ser att de två citaten (LB7 og DEVII) motsiger varandra ang "stemmeret".
vh
markus
Kære MG,
Vi har jo set mage eksempler på at vilkårlige udpluk, tilsyneladende modsiger andet, men oftest er det grundet manglende overblik,
og ligesom fortiden kan inddeles i perioder, således også med fremtiden.
En fremtid med flyvende biler, og en fremtid uden biler, er jo begge fremtid, men to forskellige perioder.
Hilsen Holger
Vi har jo set mage eksempler på at vilkårlige udpluk, tilsyneladende modsiger andet, men oftest er det grundet manglende overblik,
og ligesom fortiden kan inddeles i perioder, således også med fremtiden.
I det här fallet är det grundet i manglende beskrivning. Martinus ger ikke information om vari motsigelsen består. Vi kan bara spekulera i det.
Kære MG,
'Modsigelsen' består i en alt for snæver eller ensidig spekulation i alene de to nævnte uddrag. (særligt et enkelt ord-sæt)
M. har jo skrevet andet og meget mere end det, og overordnet set er der ikke nogen konflikt i det.
Hilsen, Holger
'Modsigelsen' består i en alt for snæver eller ensidig spekulation i alene de to nævnte uddrag. (særligt et enkelt ord-sæt)
M. har jo skrevet andet og meget mere end det, og overordnet set er der ikke nogen konflikt i det.
Hilsen, Holger
I LB7 skriver Martinus att "verdensstatens styrende /.../ vælges ved folkenes fri stemmeret er selvfølgeligt."
I DEV2 skriver Martinus att "Her behøves ikke hverken flertal eller stemmeret".
Det är en direkt modsigelse. Stemmeret kan ikke vara både "selvfølgeligt" og "behøves ikke". Detta kan man välja att bortse från eller försöka förklara. En teori är att det handlar om olika stadier i en udvikling, från begränsad stemmeret till ingen stemmeret. Men om Martinus inte skriver att det är två stadier så får det bli en spekulation.
Egentligen ser jag ikke modsigelsen som det intressanta. Det intressanta är Martinus vision ang stemmeret. Verdensstaten ligger närmare aristokrati än demokrati.
Hej
Jeg er enig i at styreformen i det rigtige menneskerige ikke er demokrati eller diktatur. Martinus har skrevet dette.
Hvilken styreform får vi da? Jeg synes ikke noen av de historiske styreformene passer ind. Så det blir sikkert kalt med et nytt navn. F.eks. Kosmokrati eller noget andet som baserer seg på kosmologien eller åndsvidenskaben.
Som Martinus skriver, dagens styringsformen er på stenalderstadiet:
Hvordan ser styringsformen ud? Den består af 2 styringsdeler: verdensregering og en verdensdomstol.
Karakteristikker til verdensregeringen:
* Eier verdiene (og har dermed magten)
* Beskytter svage nationer. Nationer trenger ikke egen hær.
* Statsforetag istedenfor privatforetag
* Basert på internationalisme – dvs nationernes usælviskhed
* Afskaffet mellom-handelssystem (zig-zag handel)
* Afskaffet told
* Afskaffet klasseskille
* Afskaffet rigdom og fattigdom
* Motiverer individerne til arbejd. Arbejd blir stimulerende, underholdende og velsignet
Karakteristikker til verdensdomstolen:
* Basert på verdensmagten forent med verdensretten
* Fungerer som domstol for nationer
* Demokratisk valgte medlemmer (Dens udøvere og repræsentanter vil blive valgt af folkeslagene selv – LB1 103)
* Hindrer at verdensregeringen udvikler seg til diktatur
* Verdensmagt/verdenspoliti
(LB1 98-119)
Martinus nevner ikke valg på verdensregeringen, men nevner her valg på verdensdomstolen.
Videre nevner Martinus dynamiken som er i spill når det gjelder valg og stemmeret.
Ved valg oppstår det en flokbevidsthed som er bindende for de som blir valgt. Det er gællende i dagens samfund. I verdensriget er dynamiken anderledes.
Stemmeret i verdensriget er således ikke det samme som i dagens samfund. Man kan ikke velge hvem som helst i verdensriget; man kan kun velge kvalifiserte og autoriserte personer. Selv om Martinus ikke sier det, kan det virke som at disse personer står over flokkbevidstheden.
Martinus beskriver videre i LB7 2658 hvorledes det nye verdensriget udvikles. Det er snakk om forskellige epoker i verdensrigets udvikling:
Konklusion
Tidlig epoke:
Verdensregjering velges af nationerne (LB7 2658 p 38)
Stemmeret på verdensdomstolen. (LB1 103, LB7 2658 p 40)
Senere epoke:
Ingen nationer. (LB7 2658 p 36)
Inget retsvæsen (LB7 2658 p 36).
Inget behov for stemmeret (DEV 2 26.30).
Kjærlig hilsen
Oscar
Skriv et svar