Hej Jostein.

Noget ret har du da, jo mere mørke jo mere lys, men da alt jo skal være i balance, så "oplever" vi jo alle tilsvarende lys, som styrken af det mørke vi har oplevet, livet er en slags "elastikspring", mellem polerne.

  "Dykker" man i nogle liv "dybt" ned i mørket, så kan man dog trøste sig ved, at man "suser" lige så langt op i lyset igen, når "elastikken" ikke kan nå længere "ned".

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Alt i enl m den egne sulten og mættelsen...

Hei Algotezza
Jeg forstår ikke hva du skriver. Kan du forklare?
Vh Jostein

Sult og mættelse er grunden for vores evner. Når vi er mættede på lyset ophør evnen at opleve det da vi vender os  væk fra det. Analogt  om mørket. Inge evner ophør "af sig selv".  Sult og mættelse er grunden til hvad slags evner vi vil dyrke frem.

Mørke kan være så mangt. Når banebrytende komponister i forrige århundre komponerte riktig MØRK musikk, så var det likevel et levende mørke. Men når man mister evnen til å oppleve verden ved å ha skadet de spirituelle legemene, så opplever man ikke dag/natt , vår/høst (man registrerer det selvsagt , men all stemning er borte), det er som livet er borte fullstendig og heller ikke da som vinterdvale. Alt går i stykker.
Lite(n intensitet i)  kontraster.   Jostein

Hvor mørke kulminerer, vil der nok herske en "dommedagstilstand", og den er med garanti, ikke særlig behagelig.

Der vil vel altid være denne abstrakte "karma-ting", som kan tages med i betragtning, når man fx. vil vurdere sit eget livs mørketilstand. Har man nået "bunden" af mørket?

Det mørke et menneske kan opleve i et liv, kan være så massiv, at enhver form for livglæde og modstandskraft forsvinder. Man ligger kort og godt på bunden, af en meget dyb og mørk følelsesmæssig brønd og kan ikke komme op.

Jeg har selv haft sådan en oplevelse i dette liv. Og der er nok ikke nogen entydig opskrift på vejen op igen. Der er så mange facetter i vores liv. for slet ikke at tale om skæbne facetter.

I følge Martinus, kan man jo have karma liggende på lager, som kan spredes ud over en, igennem mange liv.

Derfor (kunne jeg nemt forestille mig) at vi mennesker på dette plan, kan rammes af så mange op og nedture - nærmest på samme tid - at det kan være svært at se logikken i noget som helst. Sådan har jeg det da ihverfald.

Så følelsen af lys og mørke, kan mixe sammen i en grød, så man ikke fatter hvad der er op og ned.

Jeg tror der hvor den mange gange kammer over, er vores (menneskenes evne til at (over)fortolke verdenen/livet.

Jeg fik en dejlig a-ha oplevelse, da jeg hørte nogen af Eckhard Tolle livsteorier.
Det handlede kort fortalt, om menneskets fortolkninger af det det oplevede. Og hvordan man kunne øve sig i, at se på tilværelsen gennem en tilstand af ren opsavans, uden dette filter, som kan sidestilles med vores fysiske krop.

Det er det som Eckhard Tolle beskriver, som at leve i nuet og en form for total stilhed.

Der kan være mange spændende ting at hente fra denne Eckhard Tolle.

hej claus 35 godt kommet igen  ,    men hvad gør man ved det mørke man savner  .      man har det bedst når man til sidesætter sig sig selv    ,  somme tidder går jeg lidt på kompromig  ,  så drikker jeg lidt alkoholfri rødvin ryger lidt  grøn te  .