Hej

Jeg kan da godt "finde på" et par nulevende personer, som kunne leve op til moralsk gode
"præsidenter" for en verdensregering...hvad siger i til Mandela eller Dalai Lama...hvis jeg
skulle stemme idag til et valg til FN ville de være mit bud!
De har begge en moral der ikke sætter dem selv i centrum, de er begge mere optaget af
deres befolkninger end egen vinding ? !

Hej igen fra
Pipia

Hej Avatar!

Mht Jesus skal komme i skyerne....kunne dette jo være i symbolsk forstand
ligesom så mange andre ting i Biblen.

Jeg ser Martinus værk, som en vejledning i og beskrivelse af den hellige ånd
i teoretisk forstand. Men meningen er jo, at vi alle skal udvikle os frem til
den hellige ånds komme på vores egen mentale himmel.....dvs få udviklet
vores intuitionsevne og få kosmisk bevidsthed og blive kristusvæsner lig
Jesus.
Jesus skal komme i skyerne til hver enkelt af os i vores eget indre.

Der er derfor to ting i det med den hellige ånd.

1) Det tredie testamente som nu er givet til os som teoretisk viden om Gud og livslovene. (Den hellige ånd i teori.) En ydre ting.

2) Og den hellige ånd som udtryk for et udviklingstrin baseret på egne erfaringer
og selverkendelser....og som vil opstå når intuitionens evnen er udviklet tilstrækkeligt
i os til, at vi selv vil få kosmisk bevidsthed. (Den hellige ånd i praksis ) En indre ting.

Knus Ejby

  Hej Pipia og Petersh.

 Jo, der findes da mange humane mennesker i nuet, som sikkert kunne regere bedre end mange gør i øjeblikket, men er de her også i fremtiden, og vil de "resterende" mennesker også være villige til at give dem magten, det er jo det store spørgsmål.

 Karmagælden som udløses i det kommende "ragnarok", forsvinder jo heller ikke derved, men skaber blot en ny karmaskyld, som skal udløses et eller andet sted, og blev der ikke foretaget en adskillelse mellem får og bukke, og bukke (inclusive deres karmaskyld) flyttet til andre kredsløb, så ville moder jord ikke selv kunne komme videre i sit eget udviklingsforløb, men måtte stadigvæk slæbe på menneskehedens karma, indtil vi selv individuelt havde lært hvad vi skulle, for at slippe det dræbende princip.

 Men det er netop det biblen forsøger at advare os om ikke er tilfældet, så vi bliver bevidste om at der kommer et "markant" og "nødvendigt" indgreb fra forsynets side i nær fremtid, som er afgørende for den enkelte, omkring hvorvidt man får lov til at fortsætte sin udvikling på denne klode, eller må overflyttes til andre udviklingssteder. 😮

 Skulle det være tilfældet at vi helt selv ordner denne "sag" via en naturlig udvikling og via at menneskeheden som helhed selv opnår så stor humanitet, at kloden ikke længere tiltrækker væsener der er under "det dræbende princip", så ville dommedag ikke længere være (som den fremstilles i biblen) noget der er "markant" og kan tidssættes til en kortere tidsperiode, men være noget der sker langsomt/naturligt og som varer 3000 år, langt over en dag, set i lyset af at biblen selv kun har været her i ca 1600 år, og iøvrigt ville dette også fjerne al hensigt med de bibelske profetier og med Martinusses arbejde, da vi jo så "bare" fortsætter en udvikling som ikke "behøver" nogle profetier eller andre impulser, men som blot foregår helt efter normale omstændigheder. Vi skal jo nok lære af vor egen karma uanset hvad der sker, så hvorfor skulle vi advares og "belæres" via åndsvidenskab og profetier, hvis alt alligevel ender med samme mål, uden disse "påvirkninger".

 Så en "fjernelse" af det dræbende princip, må nødvendigvis (i mine øjne) ske ved et "indgreb", hvis der skal være tid nok, selv i en 3000årig periode, til at menneskeheden kan opnå fuldkommenhed, specielt når man tager vort nuværende "humanitetsniveau" (og den kommende nye karmaskyld i forbindelse med "ragnarok") lige omkring dette princip, med ind i billedet.

                  Kærlige Hilsner fra Avatar

  Hej Ejby:

Jo, helligånden kan godt opfattes på denne måde, men er også efter min opfattelse noget "konkret", nemlig "kosmisk indsigt" på det intuiative plan.

Men vi får netop denne indsigt "givet" og det er derfor ikke kun noget vi selv har "skaffet" os via egen udvikling, vi har blot gjort os "fortjente" til at modtage denne "ånd", og det er Gud der sender "talsmanden" til os og ikke os der selv skaber talsmanden indefra.

At opnå et stadie hvor man har gjort sig fortjent til at modtage denne ånd, sker via udvikling af næstekærligheden, som opbygges gennem lidelser og følelser på det fysiske plan.

Den fysiske verden vi lever i, har sit eget "udviklingsforløb" og det er i forbindelse med et nyt "trin" i selve moder jords udvikling, at vi bliver "advaret" om at der af den grund også vil ske et markant skift i menneskehedens udviklingsmuligheder.

  Moder jord kan ikke længere vente på at vi udvikler os nok ved egen hjælp, men er (i sit eget univers) nået til et punkt, hvor der skal ske en forandring, rent fysiskt, med jordklodens legeme.

  Dette medfører så at menneskeheden (som den er blevet advaret om gennem biblen) står overfor en deling af "klassen", nogle består og andre må gå videre et andet sted, (nogle har olie (næstekærlighed) nok på lampen til at lyse, og andre har opbrugt deres olie).
  Forstår man betydningen af denne advarsel, ved man intuiativt også, at denne "deling" ikke er en langsom proces, men noget vigtigt og skelsættende, i selve moder jords egen udvikling, og da vi bare (i det perspektiv) er celler i moder jords bevidsthed, så må vi også forberede os på at blive "flyttet" rundt med, som sådanne, set i en større sammenhæng.
  Kan vi svinge med i moder jord nye "frekvens" så bliver vi her, men kan vi ikke dette endnu, så må vi forflyttes, ikke kun af hensyn til menneskeheden, men overordnet af hensyn til moder jords egen udvikling.

  Og dette kan altså ikke ske (efter mine opfattelser) i en længere proces, men sker, som biblen udtrykker det, ved en pludselig synliggørelse af forsynets tilstedeværelse, der er jo en mening i udtrykket,: Hold dig vågen, for han kommer som en tyv om natten og i en time du ikke ved.
  Og med udsagn som: "På den dag skal to gå på marken, en tages med og en anden lades tilbage", samt mange andre udsagn, som ikke kan (selv med god vilje) opfattes som henvisende til Martinusses tredie testamente.

  Og som også ville være "overflødiggjort" hvis ikke der skete noget markant, som disse skriftsteder vidner om.

  Martinusses kosmologi er i mine øjne grundlaget hvorpå vi i fremtiden bygger vor verdenssyn, og er kommet til os som en forberedelse til "jesus genkomst", så der i forvejen er etableret en "videnssamling" og et organ hvormed denne viden kan spredes.

  Men selve de omstændigheder der skal til for at denne viden kan blive spredt globalt og for at der er betingelser rent fysiskt tilstede på kloden (hvad angår renhed til at kunne dyrke sunde produkter igen) så vi kan overleve, disse omstændigheder tror jeg (stadigvæk) på, skabes af et direkte indgreb fra forsynets side.

  Vi har jo alle hver vore argumenter, som nok i de fleste af os bygger på hvor egen opnåede viden og den forestilling vi så af intuiativ vej skaber omkring fremtiden, og sådan skal det også være. Så måske er det blot mig der har behov for en "tryghed" omkring disse ting, og derfor fastholder mit eget grundlag for denne "tryghed", men jeg må jo (som alle andre) være tro mod min egen logik og mine egne intuiationer, og kan derfor ikke uden væsentlige modsigende argumenter, flyttes i denne henseende.

  Sådan håber jeg også alle i andre bygger jeres "trosfundament".

        Kærlige Tanker fra Avatar

Hej Avatar!

Jeg synes du vender det hele på hovedet, når du skriver at forsynet er
nød til, at fjerne nogle mennesker på jorden...for ellers vil jorden ikke
kunne komme videre i sin udvikling.

Jordklodevæsenet er ikke hjælpeløst underlagt menneskenes handlinger.
Det er kun mennesker der er på bølgelængde med jordens eget udviklingstrin
der inkarnerer her. Alt som Jordkloden udvikler sig væk fra det "dræbende princip"
i sin egen bevidsthed....vil der ikke være mulighed for "bukkene" at inkarnerer
på jorden i så stort omfang som i dag. Det er et spørgsmål om tiltrækning og
frastødning.

Når Jordkloden udvikler sig, så ændres dens bølgelængde/vibration. Derfor må de mennesker der i fremtiden inkarnerer her.....være på denne bølgelængde. "bukkene" som ikke er på en tilsvarende bølgelængde vil efterhånden frastødes og inkarnerer på andre kloder i universet med lavere bølgelængde, som svarer til deres udviklingstrin.

Det er ikke nødvendigt, at flytte "bukkene" via rumskibe til andre planeter.

Udviklingen går fremad og kan kun gå fremad.....også for jordkloden. Derfor vil der højest sandsynligt inkarnerer flerer af Dalai Lamas slags i fremtiden.

Jordklodevæsenet er kommet så langt i sin udvikling, at den om 3000 menneske år
vil opnå kosmisk bevidsthed....og menneskeheden må følge jordens udviklingstrin....
dvs....størsteparten af menneskeheden må om 3000 år være kosmisk bevidste...da
de jo udgør jordklodens hjerneceller

Og nej....vi kunne ikke blot overlades til vores egen udvikling uden vejledning. Eleverne
har brug for en lærer....og det er her forsynet spiller en rolle. Vi er ikke overladt til os selv, da vi endnu er børn i kosmisk forstand. Men det er meningen at vi skal udvikle os til voksne = fuldkomne mennesker.....og ikke forblive børn under forældrenes beskyttelse. Vi skal gøre vores egne erfaringer og blive i stand til, at stå på egne ben.

Med vejledere som Jesus og Martinus har vi alt den viden vi har brug for....resten
er et spørgsmål om erfaring gennem lidelserne ved at handle imod livslovene, efter
min opfattelse.

Knus Ejby

Knus Ejby

  Hej Ejby.

Må nok lige korrigere , siden jeg måske har givet den opfattelse, at menneskene (bukkene) skulle blive flyttet "fysiskt" af forsynet, via rumskibe. 😮

Nej, selvfølgeligt sker dette på det åndelige plan, men blot ved en "skelsættende" handling, således, at der før denne "handling" kan inkarneres som vanligt her på kloden, men efter, kan kun væsener der har fraveget det dræbende princip inkarneres her, så på det punkt er vi sikkert ret enige.

  Jeg mener så blot at dette "skel" kommer pludseligt, og ikke er nogen langvarig proces, som giver alle mennesker der lever lige i nuet, tid nok til at opnå fuldkommenhed her på kloden, hvis blot de selv ønsker dette.

  Skulle du få "problemer" med dit legeme, eksempelvis en lungebetændelse, så ville du sikkert også sende noget "antibiotika" til dine lunger, som kunne "bekæmpe" de skadelige bakterier, ikke fordi du ville være "ond" mod disse bakterier, men fordi du ville have sundhed i dit eget legemes univers.

  Lidt (og kun lidt) på samme måde kan vi anskue forsynets deltagelse i Gudslegemet, som en slags "immunforsvar" der sikrer at Gudslegemet altid får sat nye processer igang, der vedligeholder og fastholder legemet sundt.

  Jesus og de engle han har med sit, er så selve antibiotikaen, som er nødvendig for jordklodelegemets fremtidige sundhed, og som må have en fysisk effekt, for at kunne virke.

  Jordklodens egen bevidsthed og udvikling svarer til dit legemes samlede bevidsthed og udvikling, og du tænker sikkert ikke endnu helt bevidst på hvordan dine egne mikroorganismer oplever de "indgreb" du selv foretager i dit eget legeme, det er nok for os (i nuet) at føle at vore lunger er sunde og ikke mere har lungebetændelse, men de bakeirier der før var årsagen til en sådan lungebetændelse, må jo nødvendigvis have oplevet "antibiotikaens" effekt, som et direkte indgreb mod deres eget udviklingsforløb, og som noget "skelsættende" i den verden de oplever at leve i.

  Forskellene her, er blot den, at vi som mennesker har opnået et så højt udviklingsstadie, at det er muligt for forsynet, via profetier og kosmisk intuiation, at gøre os bevidste om /advare os om, at sådanne skelsættende indgreb er på vej, og at disse forekommer som en naturlig del at den store sammenhæng, på alle niveauer, i mikro,mellem og makrokosmos.

              Kærlig Hilsen Avatar

Hej Avatar

Nu er vi nede i nogle detaljer, som jeg personligt synes er sekundære i forhold til de store principper og retningslinjer, vi vha. kosmologien og livets egen tale er i færd med at stifte bekendtskab med - og om denne "skelsætning" sker fra dag til dag eller over en hundrede- eller tusindårig periode, finder jeg mindre vigtig. Men du skal huske på, at selvom en periode på 100 år synes som lang tid for dig, så opleves den blot som et øjeblik for jordkloden.

Venlig hilsen

Petersh

  Hej Petersh.

Jo, enig, tid er jo "ikke eksisterende" men blot måleredskab i de individuelle udviklingsforløb.

  Men jeg ser jo tingene fra 2 sider, dels er der den overordnede sammenhæng, hvori vi mennesker i nuet blot er en "detalje" og disse store sammenhænge er først i øjeblikket ved at blive synlige og forståelige for os som mennesker.

  Men jeg ser også på "os" som isoleret begreb, og som nogle der i den fysiske tilstand vi er i lige her og nu, har både brug for og gavn af at blive informeret, både via åndsvidenskab, intuiation og profetier, omkring vores eget lille "udsnit" af evigheden, og om hvordan vi i nuet kan forvente tingene udvikler sig.

  Så om det tager en time, en dag, et årti eller et århundrede, at skille fårene fra bukkene, det er også for mig selv irellevant, blot er det ikke irellevant hvordan det sker, og at det sker (for os mennesker målt), indenfor langt kortere tid, end mange måske er bevidste omkring.

            Kærlig Hilsen Avatar

Martinus om TALSMANDEN DEN HELLIGE ÅND – KRISTI PROFETI

Jeg synes, at det kunne være rart at høre, hvad Martinus selv har at sige om Kristus genkomst, men lad os starte med, hvad Kristus sagde for 2000 år siden:

TALSMANDEN DEN HELLIGE ÅND – KRISTI PROFETI

"Dette har jeg sagt eder, mens jeg endnu var hos eder. Men Talsmanden, den hellige ånd, som Faderen skal sende i mit navn; han skal lære eder alt og påminde eder om alt hvad jeg har sagt eder" (Joh. 14: 25-26) ". Og jeg skal bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand som for altid skal være hos eder; sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, thi den ser ham ikke og kender ham ikke". (Joh.14: 16-17)

Martinus og Den intellektualiserede kristendom":

Taget fra prologen i bogen " Det Tredie Testamente/ Den intellektualiserede kristendom":

..."Jeg er klar over, at jeg her stiller mange menneskers skepsis på en meget hård prøve, ja så hård en prøve, at den måske kunne blive en vej til korsfæstelse af mig, hvis ikke Gud havde en anden plan med mig. Man må her forstå, at jeg ikke er kommet til verden for at være en ny Kristusmodel for Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Kristus kom blandt andet til verden for at vise "alkærlighedens kulmination". Var det ikke det, der blandt andet skete på korset? – Hvilken kærlighed kan være større end den, at man midt i den kulmination af livets værste lidelser, som ens fjende har påført en, beder Gud om tilgivelse for denne ugernings ophav? – Gud har altså her vist menneskene, ved Kristi væremåde, toppunktet eller endemålet for sin skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Det behøver han ikke at gøre én gang til. Nu er det menneskene, der selv skal begynde at studere den guddommelige viden, som nu forelægger i intellektuel form, og selv opleve og se sandheden i "det evige lys" og derved efterhånden blive "kristusvæsener" eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse. Men menneskene forstod ikke Kristus på hans fysiske tid; hvorfor de skal gennemgå mørket, lidelsernes eller korsfæstelsens vej. Absolut ikke som straf, men udelukkende for at opnå denne guddommelige højde i fuldkommenhed, livsoplevelse og væremåde. Derfor måtte han bebude menneskeheden løsningen på dette mørkets mysterium og derved videnskaben om, at lyset skulle blive afsløret for dem i form af "talsmanden, den hellige ånd". Hvad er "talsmanden, den hellige ånd"? – Det er absolut ikke en person, en ny Kristus, skulle komme og være et mellemled mellem Guddommen og menneskene. Denne "sandhedens ånd" er altså en afsløring af verdenssandheden. Den er en videnskab om verdensaltet og dermed om Gud. Den må være en nedskrivning af verdensaltsmysteriets løsning. Det er altså "en bog", som menneskene kan læse i, ligesom de kan læse i Bibelen. Denne af Kristus bebudede "talsmanden, den hellige ånd, som faderen skulle sende" er altså en "livets" eller en "kundskabens bog", der ville blive manifesteret for menneskeheden. Men en virkelig sandhedens bog om Guddommen og verdensaltet kan kun udgøre fortsættelse af den af Kristus for snart to tusinde år siden påbegyndte kosmiske verdenskultur under begrebet "kristendom". Det måtte være en bog, der kunne danne intellektuel og ikke dogmatisk skole eller læreanstalt i kristendom. Det måtte være en bog, der viste den færdige kristne verdenskultur i fysisk såvel som i åndelig manifestation. Det måtte være en bog, der gennemlyste kulminationen af mørket såvel som af lyset og den heraf bestående livsfunktion i verdensaltet, væsenernes udødelighed. Det måtte være en bog, der viste uendeligheden og evigheden som levende livsfunktioner i form af tid og rum, og hvis topfacitter er "alvidenheden" og "almægtigheden", hvis fuldkomne arbejde udgør "alkærligheden" og dermed er det samme som det evigt levende i de levende væsener. Vi er kommet til verdensaltets "faste punkt" og dets ophav "Livets Fader", den absolut eneste ene altgennemstrålende, evige Guddom.
En sådan bog kan ikke undgå at indeholde "de meget", Kristus havde at fortælle menneskeheden, men som Gud ville give menneskeheden senere hen. En sådan bog kan ikke undgå at være "talsmanden, den hellige ånd". Med sin fundamentale underbygning af kristendommen og dermed i kraft af sit familieskab med Bibelens to testamenter vil den retmæssigt være at udtrykke som "Det Tredie Testamente". Nævnte "Tredie Testamente" er altså en "visdommens" eller "kundskabens" bog. Den er en afsløring af "alkærlighedens" evige strålevæld. Den udgør igen afsløringen af det "billede af Gud" i hvilket alle levende fysiske væsener igennem reinkarnation eller genfødelse er i færd med at blive skabt. Her i "Det Tredie Testamente" er alle ufærdige væsener, hvilket vil sige "fysiske væsener", dyr såvel som mennesker, afsløret at være på samme vej, en vej, der urokkeligt fører mod "kosmisk bevidsthed" og dermed til oplevelsen af verdensaltets guldglorie, det gyldne lys, det evigt levende i de levende væsener, og dermed til "Kristus bevidsthed" og væren "ét med Gud". Kristus var jo modellen for skabelsen af Guds bevidsthed i mennesket. Sagde Kristus ikke netop: "Mig er givet al magten i himmelen og på jorden"? – Hvordan skulle han ellers være i "Guds billede" uden denne kapacitet? – Og hvordan skulle noget andet væsen blive skabt i det samme billede, uden at det måtte føre til den samme kapacitet? –
"Talsmanden, den hellige ånd" er således i form af nærværende "Tredie Testamente" en fortsættelse af kristusforkyndelsen. Den er en fortsættelse af forkyndelsen af det evige lys fra "stjernen i Betlehem". I dette evige lys åbenbares her for verden løsningen på livets største principper og dermed kristendommens urokkelighed som lykkens og salighedens livsfundament og verdensaltets eksistensbasis."...

Afsluttende bemærkninger:

Det kan ikke undgås, at der kan være mange synspunkter og meninger omkring Kristi genkomst, men hvis man med rette indstilling og ydmyghed har studeret Martinus værker, så vil jeg spørge, hvem kunne have skrevet det bedre og hvem skulle ellers have skrevet livets bog (DTT). Martinus har aldrig i sine værker angrebet nogen, men har selvfølgelig skulle vise de mørke sider af livet som en nødvendig kontrast for oplevelser. 

Martinus siger selv, at alle hans analyser går op i evigheden og alkærligheden, derfor er de rigtige, siger han.

Der har jo været mange dommedagsprofetier gennem tider, men det hele overvåges fra oven (det hvide broderskab) og sikre at jorden og dets menneskene ikke går under, men selvfølgelig må udviklingen følge nogle ganske bestemte kosmiske love og på samme måde med den nye tidsalder (den ny verdensimpuls).

Inden så længe vil de første mennesker dukke op med kosmisk bevidsthed. Det er disse mennesker der vil varetage den nye verdensregering om ca. 500 år og sikre, at der føres kristuspolitik. Der vil naturligvis være mange udfærdige mennesker endnu til den tid, som ikke kan indordne sig i det nye verdenssamfund, men de vil være i passende beskyttede zoner, hvor de kan udlevere de sidste dyriske rester i sig. Disse bliver altså ikke straffet, men hjulpet frem til, at kunne fungere i det nye verdenssamfund efterhånden som deres moral udvikles til det.   

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik Christensen[/align]

  Hej Svend Erik.

Jeg må nok atter lige henvise til, at jeg selv har haft et møde med en "engel", på foranledning af en bøn, (min første iøvrigt, til den kristne Gud), og at denne engel mødte mig med ordene:"Vær ikke bange, jeg er talsmanden fra din Gud, og din bøn er hørt".

  Dette gør selvfølgeligt, at jeg har en lidt anden indfaldsvinkel lige til netop disse ting/begreber, end de fleste, men da ingen af de oplysninger jeg hidtil har fået via denne engel (i dag kalder jeg ham min skytsånd), har vist sig som forkerte, så stoler jeg stadigvæk på hans udsagn, og er ikke tynget af tanker omkring om det måske kunne være en "drilleånd" af en slags, som blot vil forvirre mig.

  Jeg mener at "talsmanden/mændene" netop er sådanne englebesøg eller åbenbaringer der ikke normalt sanses af almenheden.
  Nogle oplever syner, andre hører stemmer eller oplever følelser, sådan er vi så forskelligt indrettet, og ikke alle disse oplevelser kan henføres til intuiationen, jeg var bestemt heller ikke selv udviklet nok, til at kunne rumme sådanne oplevelser i normal tilstand, men var under mødet "påtvunget" en kundalinirejsning, der ikke var normal for mit legeme, og som fastholdt mig i en låst krampetilstand, under oplevelsen, så nogle får altså( efter min mening) påtvunget "talsmanden" uden at de selv er åndeligt nok udviklet til at kunne tilkalde "ham" selv.

  Hellighånden er heller ikke Jesus i mine øjne, den er "den kosmiske intuition" som alle efterhånden kommer til at opleve, så den kan både tolkes som værende en ånd som kan tage "bolig" i dit indre, når ens ånd er udviklet nok til at den kan rumme denne helligånd/kosmiske intuiation permanent, men også defineres som den åndelige "bevidsthedsenergi" (kundalinien) der kan gøre det muligt for en at "se" Talsmændene, enten ved at den fyldes på en udefra (som i mit tilfælde), eller som en blivende rejsning af "kundalini" i dagsbevidst tilstand, hvor man så også ville kunne se englevæsener og anden åndelig aktivitet, ved at koncentrere sig på sådanne ting, som i Martinusses tilfælde.

  Martinus skriver:Hvad er "talsmanden, den hellige ånd"? – Det er absolut ikke en person, en ny Kristus, skulle komme og være et mellemled mellem Guddommen og menneskene. Denne "sandhedens ånd" er altså en afsløring af verdenssandheden. Den er en videnskab om verdensaltet og dermed om Gud. Den må være en nedskrivning af verdensaltsmysteriets løsning. Det er altså "en bog", som menneskene kan læse i, ligesom de kan læse i Bibelen.

  At han på denne måde, for "degraderet" helligånden/talsmanden til at være en bog, det syntes for mig lidt uforklarligt, Han burde da om nogen vide at ånd aldrig kan blive reduceret til fysiskt materiale.

  Hensigten og indholdet i Martinusses værker, er da af stor vigtighed, men slet ikke i mine øjne så "vigtige" at man kan betegne dem som helligånden, den ånd kommer til alle, også til de som ikke har læst Martinus endnu.

  Læg også mærke til at Martinus selv bruger udtrykket "Den må være", og derefter "Det er altså en bog".

  Det udtrykker jo heller ikke ligefrem sikkerhed fra Martinusses side, omkring hvad det er han forsøger at resonnere sig frem til.

          Kærlig Hilsen Avatar

Til Avatar! 

Martinus taler om Kristus i skyerne i forskellige grader og det fremgår ganske vist ikke af mit tidligere indlæg med Martinus. I livets bog bind 1- 7 er der vist på omslaget Kristus ankomst i skyerne. Livets bog giver altså den teoretiske kosmiske viden (indvielse), som er forudsætningen for den egentlige indvielse, hvor man får kosmisk bevidsthed. Denne kosmiske indvielse vil altid være styret af særlige udvalgte væsener fra oven, siger Martinus. Det var også det, der skete for Martinus selv, da han fik den hvide og gyldne ilddåb i påsken 1921.

Helligånden er også lig med kosmisk viden og indsigt, hvor man bliver bevidst med Gud selv. Forudsætningen for dette (genkendelsen lov), at man har gjort sig nødvendige erfaringer her på det fysiske plan, samt at man har modtaget teoretisk undervisning fra den eller hin bog.

Martinus selv har oplevet og er indviet i den hellige ånd. Derfor kunne han skrive livets bog og give os den teoretiske viden og til sidst vil vi selv blive indviet og få kosmisk bevidsthed. Det er det, Martinus mener med Kristus genkomst i skyerne.

Der er jo mange mennesker, der har modtaget åndelige budskaber på den ene eller anden måde. Gud er ikke smålig. I min faders hus, er der mange boliger, siger Jesus og på samme måde er det med de åndelige budskaber vi får ned.

Martinus resonere på sin egen måde, men det er bevidst fra hans side. Der må ikke rettes så meget som et komma, siger han, og DTT kan ikke til fulde forstås fult ud i et liv, men kræver flere liv.

Kun tiden kan vise om Martinus har ret. 

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

  Hej Svend Erik.

  Vi kan sagtens blive enige om at fuldkommen kosmisk indsigt ikke opnås på et enkelt jordeliv, (medmindre det da er ens sidste, det kan det jo være for enkelte personer, teoretiskt).

  Blot ser jeg en smule "konflikt" mellem udsagn omkring den nye verdensregering, hvor der jo af nogle gives udtryk for at man ikke behøver at kende til kosmologien, for at kunne være leder i en sådan regering, men at man kan opnå kosmisk indsigt via andre midler, og så den betegnelse af "Det tredie testamente" Martinus selv giver, som "Den hellige ånd".

  Du skriver jo netop selv:"I livets bog bind 1- 7 er der vist på omslaget Kristus ankomst i skyerne. Livets bog giver altså den teoretiske kosmiske viden (indvielse), som er forudsætningen for den egentlige indvielse, hvor man får kosmisk bevidsthed".

  Her gør du det til en forudsætning, (og det mener jeg også Martinus selv gør), at man er blevet indviet i livets bog, FØR man kan opnå den store indvielse, da disse analyser (som martinus betegner "Den hellige ånd") skal opnåes først, før man kan opnå fuld kosmisk bevidsthed.

  Jeg er enig i at disse ting skal forståes intellektuelt, før man kan få en fuld indsigt, men dog ikke enig i at Martinusses væk derfor er "Den hellige ånd" eller "Kristus der kommer i skyerne, med megen herlighed".

  Min skepsis kommer naturligvis på baggrund af andre oplevelser, omkring fremsættelser af "livsopfattelser", hvor samme slags "argumenter" er blevet brugt.
  Jehovas vidner har udarbejdet en Åbenbaringsbog, hvori de selv fremstilles som de "græshopper" der kommer ud af røgen fra "afgrundens brønd", i skriftstederne i åbenbaringen Kap 9 vers 3, da de jo render rundt ved dørene, og "stikker" til alle med deres "sandheder", og for dem selv syntes det ganske logisk at udlægge tingene på den måde.
  Mormonerne har "mormons bog", skrevet af Joseph Smidt i forrige århundrede, og mormonerne mener jo at joseph Smidt var den der via Mormons Bog ( en oversættelse af nogle guldtavler joseph af en engel fik anvist gemmestedet på, og anvist at han skulle oversætte) skulle bringe lyset ind i menneskene igen.
  Så at Martinus har fundet på at tegne skyerne på sine bogomslag, det er ikke i sig selv nok argument, for mit vedkommende, til at gøre disse bøger til "Kristi genkomst i skyerne".

  Sådanne opfattelser er der mange af, og en del af de menigheder jeg har "besøgt" bruger netop også argumenter omkring deres tro, der lyder: "jamen, kan du ikke forstå det hele endnu, så er det bare fordi du endnu ikke er udviklet nok til at få en sådan indsigt, men bare vent det kommer senere".

  Ikke at jeg mener Kosmologien gør dette, tværtimod, men der ligger alligevel en holdning i "baggrunden" også omkring Martinus, der giver indtryk af at man jo da først lige skal sættes helt ind i alle Martinusses analyser, før man kan forstå helt og fuldt, at hans fremtidsudtalelser derfor også må være sande.

  Hans analytiske materiale, hans symbolbilleder og selve indholdet i hans verdensbillede, kan sikkert ikke gøres bedre eller mere forståeligt i den kompakte form det har, men selvfølgelig kan der udbygges på dette grundlag.

  Men omgivelsernes persondyrkelse af ham, og af hans udtalelser på rent menneskeligt plan, tror jeg ikke engang han selv ville finde positiv, nu han kan se tingene lidt fra "oven".

              Kærlig Hilsen Avatar

Hej Avatar!

Jeg har ikke selv læst bogen "Den intellektualiserede kristendom" som der
henvises til i Svend Eriks indlæg.....men med baggrund i DTT og hvad jeg
ellers har læst af Martinus....læser jeg dette citat som Martinus forsøg på
at forklarer at den hellige ånd ikke er en person men en hellige viden.
Og at hans bog er udtryk for den viden som Jesus lovede ville komme.

Bogen er blot et redskab til at formidle den hellige viden teoretisk til
menneskeheden. Den skal vise os, hvor vi skal lede i den virkelige verden
for, at komme til samme erkendelse og dermed gøre denne viden til vores
egen.

Jeg mener ikke man behøver, at kende til Martinus analyser for at opnå
kosmisk bevidsthed. Jeg mener at man kan få en forståelse for livslovene
ad anden vej også......Jeg havde jo personligt selv fundet frem til mange
af brikkerne andetsteds inden jeg mødte Martinus værker......men hans
bog er en uvurderlig hjælp til, at sætte brikkerne sammen til en helhed.

Martinus verdensbillede og hans analyser vil efter min mening være med til,
at fremskynde udviklingen og er en vejledning til forståelse af, hvordan
alting hænger sammen og hvordan helligånden vil komme til syne i vores
indre og ikke som en fysisk person.

Jesus havde jo også kosmisk bevidsthed og han kendte jo af gode grunde
ikke til Martinus analyser.....da det endnu ikke var skrevet endnu og jeg tror personligt, at der har været andre i jordens historie, som var forud for deres tid og som har opnået kosmisk bevidsthed uden Martinus analyser og ikke længere
inkarnerer på Jorden.
Det handler ikke om Martinus analyser, men om livslovene og verdensbilledet som
er den hellige viden som Jesus ikke kunne give os på hans tid.
Verdensbilledet og livslovene er ikke Martinus opfindelse....men har altid været
der.

Martinus analyser vil blot fremskynde udviklingen for menneskeheden på nuværende tidspunkt....og det er en stor hjælp i de sidste tider, givet til os af forsynet gennem Martinus. Livslovene og verdensbilledet gøres lettere tilgængeligt og nemmerer at forstå med Martinus analyser.

Nu du nævner Jahovas vidner og mormonernes profeter......er det kun sundt at
være skepsisk og på vagt overfor falske profeter......og her er den enkelte jo nød
til, at lytte til budskabet og føle efter i sit indre omkring sandhedsværdien i disse
budskaber. Hvad jeg personligt kigger efter i denne henseende har vi vist været
inde på i anden sammenhæng.

Knus Ejby

Hej Avarta! 

Du har vist misforstået mig lidt, men da Ejby har givet et udmærket svar, behøver jeg ikke at gentage det her.

Jesus har vist engang sagt ”at ingen kommer til Faderen uden mig”. Nu er det Martinus, der er blevet udvalgt til denne opgave at fører menneskeheden frem mod kosmisk bevidsthed i sidste del af udviklingen. Han siger selv, at han er blevet prøvet i mange liv, inden han fik denne opgave. Der har også været andre som fx Krishnamurti (stjernen i øst), hvor man mente, at det skulle være ham som skulle formidle budskabet. Den åndelige verden er ikke bare én verden og derfor kommer der forskellige budskaber ned og Martinus kunne i starten mærke en masse modstand især fra østen og at man derfra forsøgte, at holde hans sag tilbage. Men Martinus oplevede så en stor impuls fra mælkevejens centrum, som ramte hen over de skandinaviske lande, og da han i 1929 var færdigt med at tegne sit hovedsymbol, så han to mestre på hver sin side, som nikkede og godkendte hans symbol og fra det øjeblik af, mærkede han medhold fra hele den åndelige verden.   

  [align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik Christensen[/align]

Hej Avatar

Martinus forklarer flere steder i sit værk betydningen af "den hellige ånd" som "fuldkommen bevidsthed".  Martinus' værk er denne fuldkomne bevidsthed, denne indsigt i livets love og principper, som han har omsat til ord, sætninger og analyser, så vi kan forstå den med vores jordmenneskelige intelligens. Martinus mener altså ikke, at det er selve de syv fysiske bøger, som "Livets bog" består af, der er den omtalte "hellige ånd", men derimod den viden, som de indeholder.

Du har - så vidt jeg husker - tidligere nævnt, at du først har stiftet bekendtskab med Martinus' åndsvidenskabelige analyser for nylig, bl.a. gennem Ole Therkelsens foredrag, og jeg ved ikke, om du allerede har pløjet dig igennem "Det tredje testamente" - men hvis ikke, kan jeg kun anbefale dig at gøre det, for Martinus' analyser stråler nu engang klarest og mest fyldestgørende gennem hans egne ord, synes jeg. Og jeg tvivler ikke på, at de vil være med til at sætte dine egne oplevelser og erkendelser i et endnu klarere perspektiv. Sådan har jeg det i hvert fald selv.

De venligste hilsner fra

Petersh

Hej alle!

Ja, så har vi atter en af disse diskussioner, som jeg synes er så spændende på dette forum. Jeg vil her komme med min personlige mening, og det jeg skriver ved jeg ikke om det holder 100% i henhold til Martinus' beskrivelser.

Hvad er "talsmanden den hellige ånd" som Jesus beskriver i Bibelen skal give os alle den klarhed som han ikke kunne afsløre? For mig personligt stod det hurtigt klart, efter at have studeret "livets bog" at "talsmanden den hellige ånd" i bund og grund indtræder i samme øjeblik som den fuldt dagsbevidste kosmiske bevidsthed indtræder. Så for mig er studiet af "livets bog" ikke ensbetydende med at "talsmanden den hellige ånd", er indtråde i min bevidsthed, den er derimod det søkort der giver mig den teoretiske beskrivelse af muligheden for at kunne nå frem til at blive overskygget af "talsmanden den hellige ånd".

Jeg er temmelig sikker på, at Martinus havde fuldt dagsbevisdt kosmisk bevidsthed. Hans analyser er for mig af så strålende en klarhed og fuldkommenhed, at jeg, når jeg læser hans værker, jævnligt føler at "ja, sådan må det være". Jeg kan ikke forklare for mig selv hvorfor, men det må vel være en form for intuitiv fornemmelse. Ligeledes mener jeg, at på jordkloden har vi kun haft Jesus og Martinus, der var i besiddelse af denne tilstand. Jeg tror det er rigtigt, som Martinus beskriver, at der tidligere har været masser af "kosmiske glimt", men altså ikke denne fuldt dagsbevidst kosmiske bevidsthed, som jeg forbinder med "talsmanden den hellige ånd".

Jeg mener således, at "Livets bog" er 100% korrekt, så godt som det nu lader sig gøre. Vi må huske på, at fra Martinus kosmiske bevidsthed til læserens bevidsthed er der flere "oversættelsesstationer". For det første er der sproget. Martinus skal oversætte noget der ikke findes et sprog for, til et sprog, der naturligvis også er fyldt med fejlmuligheder. Dernæst skal dette sprog oversættes til min bevidsthed. Og vi ved jo hvad der sker, når et ikke fuldkomment menneske læser i en bog, så sker der populært sagt det, at man farver det læste efter sin egen forståelsesramme. Populært kan vi sige, at "fanden læser også bibelen".

For at "Livets bog" derfor skal være et dueligt søkort for læseren, så skal hans bevidsthed derfor være modtagelig for denne lærdom. Men hvis jeg var 100% modtagelig for denne lærdom, ja så ville jeg med det samme leve 100% op til beskrivelserne. Martinus var vist inde på, at hvis bare menneskeheden kunne se, hvor fantastisk der var i de åndelige verdener, så ville de straks ophøre med alle de dyriske udskejelser, og det ville ikke vare mange år, før jordkloden var kosmisk bevidst. Men det er jo ikke meningen, at udviklingen i den grad skal forceres.

Eftersom jeg ikke lever 100% op til disse analyser, så kan det jo kun være fordi, at "Livets direkte tale" endnu ikke er færdig med at tale til mig. Selv om jeg har studeret "Livets bog" temmeligt nøje, så er jeg ikke 100% kosmisk bevidst. Jeg kan derfor ikke være 100% sikker på at Martinus havde ret - var jeg det, så ville jeg jo straks leve helt i overensstemmelse med hans teoretiske vejledning. Men den omkring 99% sandsynlighed som jeg regner med, så føler jeg alligevel, at hans teoretiske vejledning er værd at stræbe hen imod - og det er da meget spændende en gang imellem at analysere på de hændelser man kommer ud for - er de virkelig det spejl af mig selv, som karmaloven jo beskriver? Men fuld klarhed tror jeg ikke jeg får, før den kosmiske bevidsthed - og altså det jeg forstår ved "talsmanden den hellige ånd", som Jesus beskrev - indtræder. 

  Hej Alle.

  Jo, ingen af os er vist uenige omkring, at Martinusses analyser og verdensbillede, er et væsentligt redskab i udviklingen af kosmisk bevidsthed (at modtage hellighånden), personligt har læsningen i livets bøger (godtnok hidtil kun via nettet) givet mig mange indsigter, som jeg måske nok følte intuiativt, men manglede ord og kontekst at sætte på, så en større sammenhæng oplevedes.

  Men selvom intet af det jeg har læst af Martinus omkring verdensaltets sammensætning, åndeligt som fysiskt, har været uforståeligt eller usandt for mig, så er dette dog ikke i mine øjne nok til at fjerne intuitionerne om at Martinus også var et menneske, og ikke på alle områder i sin daglige bevidsthed, kunne se alle sandhederne.

  Man fremlægger Martinus som værende fuldt kosmisk bevidst, altså fuldkomment 2 polet, og dette mener man jo også at Jesus var, men jeg mener slet ikke at man kan være fuldt kosmiskt bevidst i et menneskelegeme, hvor man er begrænset af dette legemes fysiske hjerne, og andre "hæmninger".
  Måske er Martinus og Jesus fuldt kosmiske topolede individer, men mens de var her i fysisk form, kunne de ikke "bevare" en fuldkommen indsigt 100%.

  Jesus ville ikke spørge sin "fader" om han ikke kunne slippe for at drikke af "bægeret", under sin bøn i getsemana have, hvis Han var fuldt ud klar over, at dette var en "betingelse" rent åndeligt, for at menneskene kunne få den impuls de behøvede, for at kunne udvikle næstekærligheden.
  Eller have spurgt på korset "Min far, Min far, hvorfor har du forladt mig?.

  Det samme gælder Martinus, som jo som menneske lod sig imponere af bla.a Uri Geller, eller af pyramiderne og deres "kraft", noget der jo ikke burde imponere et menneske, som havde fuld kosmisk indsigt i de største vidundere i universet.

  Og netop i forbindelse med at Martinus udtaler at der ikke kommer "andet" end denne impuls hans værker er, til menneskeheden, og at han derfor kan betegne dette værk som værende opfyldelsen af de bibelske profetier om "kristi genkomst" og om helligåndens komme til mennesket, så er det jeg mener at det ikke bør tages som absolut sandt, så man får det indtryk at der ikke kommer yderligere "hjælp" fra forsynets side, da alt hjælp vi er lovet (gennem biblen) nu skulle være her, ifølge Martinus .

  Man må jo også huske, at det slet ikke var Martinus selv, der sammensatte indholdet i "Det tredie testamente", men hans efterfølgere, da Martinus jo døde inden han selv havde fået disse ting på plads.
  Og selvom han jo havde skrevet tingene årtier før sin død, og altså allerede dengang havde opnået fuld indsigt, så var det dog først indenfor de sidste af hans leveår, han fik accept fra åndelig side til, at måtte betegne sine analyser som "Det tredie testamente", burde han ikke have vidst dette fra starten og have været bevidst om sin livslængde, ( når han nu havde "alviden") så han kunne tilpasse tingene efter sådanne indsigter.

  Så selvom jeg absolut ikke vil krittisere Martinus, eller hans værker, jeg finder dem absolut troværdige i deres analyser, så vil jeg dog sætte lidt spørgsmålstegn ved eftertidens udlægninger af Martinus som menneske, og af den opfattelse nogle har af Martinusses ufejlbarhed, og omkring hvad dette medfører af "fejlopfattelser" angående forsynets indgriben og virke på det rent fysiske plan.

  Måske med tiden mine spørgsmål bliver afklaret, jeg er jo kun nybegynder indenfor "kosmisk bevidsthed", men min krittiske sans er, lige i nuet, meget virksom, og det kommer sig sikkert af, at den har vist sig brugbar i forbindelse med mange andre "verdensopfattelser" i mit personlige udviklingsforløb.

  Til gengæld har jeg så (syntes jeg da selv) meget let ved at se sandhederne i Martinusses værker, og har derfor ingen forbehold overfor alt det der kan anses for at være analytisk og logiskt begrundet, og det er der jo masser der er i Martinusses skrifter.

                      Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej Avatar!

Lige et par tilføjelser.

Først lige et citat fra Impuls sep 2007. Artikel af Ruth Olsen.

For mig at se er hele Martinus`værk beretningen om, hvordan menneskene ikke
kan undgå at udvikle sig frem til kosmisk bevidsthed. Spiralkredsløbet er et universelt
princip, et forløb vi ikke "kan stå af". Vi kan forsinke vor udvikling lidt, og vi kan fremskynde vor egen udvikling, f.eks ved at læse Martinus, men vi vil alle nå frem til
kristusbevidstheden før eller senere. Vi kan nå frem til den nødvendige kosmiske viden ad forskellige veje, men jeg har ikke set Martinus skrive noget sted, at hans vej er "den eneste sageliggørende".

Det understreges derimod ofte, at uden den moralske udvikling, kan vi ikke få kosmisk bevidsthed, og at den udvikling beror på lidelseserfaringer. Al udvikling styres af "sult og mættelse", og da vi ikke kan undgå at blive mæt af mørket, vil vi automatisk komme til at længes efter lyset, efter fred og alkærlighed. Al normal sult og og længsel vil før eller senere blive tilfredsstillet. Det kalder Martinus "en logisk naturlov", for al bevægelse fører mod ligevægt, og længsel er uligevægt.

I LB 1 stk 208 skriver Martinus: "med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrke"
Men kan vi finde frem til den moraludvikling uden Martinus anvisninger, kunne man så spørge.
I LB 3 stk 679 skriver han:"Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogensinde få forklaringer andre steder end igennem livets egen direkte tale"

Derfor er der ingen grund til at give indtryk af, at vi med Martinus åndsvidenskab har den "eneste og bedste sandhed", der kan føre til "frelsen". Det betyder ikke, at vi ikke har lov til at glæde os over det oplysende værk, vi har fået i arv, og som vi med glæde og geist gerne vil dele med alle, der har lyst til at få del i rigdommen.
Citat slut.

Kunne ikke have skrevet det ovenstående bedre selv og er fuldstændig enig med Ruth i hendes udtalelser her:)

Iøvrigt fulgte Martinus Uri Geller med interesse, fordi han fandt det interessant, at
se disse krafter som han selv kendte til, nu givet fri på jorden. Martinus fandt
også pyramiderne interessante....ikke fordi det var nyt og ukendt for ham....men
netop fordi det var noget han rent åndeligt kendte til, men fandt interessant at
(gen)se i hans nuværende inkarnation.

Knus Ejby

  Hej Ejby.

  Jo, sådanne udtalelser som du refererer her, kan jeg sagtens acceptere, og det er også sådan jeg selv føler Martinus skal opfattes.

  Men nogle udsagn af Martinus selv føler jeg peger i en lidt anden retning, selvom jeg godt ved at alt afhænger af øjnene der ser.

  F.eks sådanne: Citat: "Talsmanden, den hellige ånd" er således i form af nærværende "Tredie Testamente" en fortsættelse af kristusforkyndelsen. Den er en fortsættelse af forkyndelsen af det evige lys fra "stjernen i Betlehem". I dette evige lys åbenbares her for verden løsningen på livets største principper og dermed kristendommens urokkelighed som lykkens og salighedens livsfundament og verdensaltets eksistensbasis.

  Og denne :Citat:Nu er det menneskene, der selv skal begynde at studere den guddommelige viden, som nu forelægger i intellektuel form, og selv opleve og se sandheden i "det evige lys" og derved efterhånden blive "kristusvæsener" eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.

  Herudover forudser Martinus jo yderligere at Klintcentret skal danne base for udbredelsen af denne videnskab globalt i fremtiden.

  Jeg er dog helt enig med dig i at det er på det fysiske plan vi lærer mest, den intellektuelle side er kun 1/10 del af selve erfaringsgrundlaget, men det er jo rart at have et landkort at styre efter, så man kan gå den lige vej, og det er her Martinus har sin berretigelse.

  Og intuitivt føler jeg nu også at Martinus har ret, når han forudser at hans "Tredie testamente" kommer til at danne grundlag for fremtidige åndsvidenskabelige opfattelser, idet man nok ikke finder et bedre egnet "sprog" og symbolmateriale, som basis for en fælles sfære at tale om disse ting i, så på den led har han sikkert ret.

  Hvordan denne udbredelse og accept af Martinusses materialer så bliver foranlediget, det er vi nok lidt uenige omkring, men jeg føler afgjort at det nok skal blive realiseret.

                  Kærlig Hilsen Avatar

Hej Avatar!

Du har helt tydeligt misforstået noget væsentligt her. 😮
Hele det tredie testamente (alle 7 bind ) + de fleste andre bøger var
allerede udgivet længe før Martinus død og det er skam ham selv der
har skrevet og sammensat hvert et ord heri.

Mener kun det er artikel samlingerne og bogen "Den intellektualiserede kristendom"
som godt nok er skrevet af Martinus....men sammensat og udgivet af
nogle af hans nære medarbejdere efter hans død.

Martinus har forøvrigt udtalt, at de 7 bind som det tredie testamente består af,
dækker over de ting som var nødvendige for hans mission. Alt hvad han har skrevet
herudover er bare ekstra....ifølge ham selv. Martinus nåede skam at fuldfører sin
mission...plus lidt til

Knus Ejby