Hej Venner.
Spørgsmål opstår jo tit i forbindelse med selvoplevelser, og jeg har spurgt mig selv den sidste uge, om hvordan forholdet omkring karma er, i forbindelse med det at være forsyn for andre ?
Baggrunden for lige det spørgsmåls opståen er en smule dårlig samvittighed i forbindelse med min bedste vens død, som jeg føler mig medansvarlig for. :'(
Jeg kendte hans reaktionsmønstre, jeg havde snor i ham, og jeg var uopmærksom og ikke vågen nok endnu, da jeg tidligt fredag morgen luftede ham (det drejer sig om min hund 
), og han, fordi han så gerne vil "snakke" med alle hunde vi møder, sprang frem, da han så en sådan, og det lige ud foran en knallert, som ramte ham, og det var så det liv. ???
Så er det jeg tænker, hvor meget negativ karma har man som forsyn del i, i sådanne tilfælde, i forbindelse med et ansvar man selv har påtaget sig, som hunde/dyreejer, forælder eller ledelys i andre forbindelser ?
Helt konkret er det ikke karmaen i "normal" henseende jeg her tænker på, den som omhandler ens egen handlinger, som man ikke har "aftalt" ansvarlighed med andre omkring rent "teknisk", men den karma der kunne være associeret til ting man "skriver under på" eller forpligtiger sig omkring, i forbindelse med andre.
Hvis man f.eks overlader sit barn eller sin husdyr til andre, og lader disse være "barnepiger", og hvis der så sker noget negativt under denne "pasning", er man så også medansvarlig for det der er sket, idet man jo selv har overladt sine "værdier" i andres hænder, eller er der ingen karmakonsekvenser forbundet med en selv i sådanne situationer, rent åndeligt, (der er nok altid mulige konsekvenser rent menneskeligt, i forbindelse med forsikringer, personlige følelser og lignende).
Hvis man f.eks blot laver aftaler omkring "hensigter", men ikke kan overholde disse hensigter, er man så også bundet af eventuelle karmakonsekvenser, omkring ansvaret for hvad der kunne ske, når man ikke er i stand til at opfylde "hensigterne". o.,s.v.
Det siges bla.a at en gruppe af "aliens" (Pledianerne) i fortiden havde lovet at støtte menneskeheden i dens udvikling, men at disse svigtede , og derfor er menneskeheden i dag udviklet mere i en negativ retning, end den ellers ville have været, og at disse Pledianere derfor i nuet er sat i arbejde for at korrigere den fejl de gjorde, (karma de har pådraget sig), fordi de ikke overholdt det de havde "lovet", , og det er også for mig at se, karma der pålægges, ikke fordi man direkte selv har handlet forkert, men fordi man har lovet noget man så ikke har kunnet holde, og derfor får man så del/medansvar i den derved opståede negative karma.
Hvis nu Martinus havde lovet at lade sig føde og at dele sine indsigter med menneskeheden, eller at Jesus havde lovet at lade sig føde for at blive "korsfæstet", men en af disse (eksempelvist) havde fortrudt/opgivet sin mission, ville det så have medført en meget større negativ personlig karma, for Jesus eller Martinus, fordi disse så måtte tage del i den ekstra negative karmaudvikling menneskeheden (måske) ville have opbygget, hvis ikke menneskeheden havde fået impulserne fra lige disse "ledelys", som jo skulle være del af et "forsyn" for menneskene, og som selv (formentligt) havde lovet/aftalt at være dette forudgående ?
En måske lidt "skæv" vinkel at associere til karmaen på, men jeg har ikke selv mødt udsagn fra Martinus som direkte omhandler sådanne "karmarelationer", så jeg ville gerne høre i andres personlige kommentarer omkring det aspekt.
Specielt fordi jeg jo selv går og tænker lidt over, at havde jeg nu blot været en smule mere "vågen" sidste fredag, så havde jeg stadigvæk haft min bedste ven hos mig, så selvom "sket er sket", og selvom jeg forsøger ikke at føle mig "ansvarlig", så er tankerne jo alligevel opstået i mig omkring dette "aspekt", og det må der vel være en underliggende grund til, som jeg så forsøger at forholde mig til, bla.a ved at søge efter jeres kommentarer omkring dette. 
Kærlige Hilsner fra Avatar
Hej Avatar
For mig er karma en 100% kærlig læremester. Jeg tænker at jeg altid får lov til at opleve lige præcis det der er bedst for mig. Det samme tror jeg på gælder for din hund, så selvom jeg ikke kan se logikken, så tror jeg på at den havde behov for denne oplevelse.
Karma er således for mig ikke noget jeg forsøger at undgå, næsten tværtimod, for jeg tror på at det er uundgåeligt. Det interessante for mig ligger i hvilken lærdom der ligger i de oplevelser jeg får lov til at opleve, specielt hvis det ikke er tydeligt for mig hvad denne lærdom mon kunne være i en given situation. Dit spørgsmål tyder for mig på at du gør noget tilsvarende.
Så ja, jeg tror på at det er en del af din karma at opleve at være tæt på din hunds overgang til den åndelige verden og også den rolle du måtte have i dette. Samtidig tror jeg på at det din hund nu oplevede udelukkende er dens egen karma, som du ikke har nogen indflydelse på. Jeres to karmaer lagt sammen gjorde at både du og din hund kunne være medhjælpende til at give hinanden netop den karma I begge skulle opleve.
Du skriver at hvis du havde været mere vågen, så ville du stadigvæk have din bedste ven hos dig og det gætter jeg på godt kunne være den lærdom der lå i denne oplevelse. Når vi en dag er udviklet nok til at være 100% vågne og opmærksomme, så vil vi ikke længere have behov for oplevelser der viser os hvor vi er umærksomme og så vil disse oplevelser ikke længere forekomme. Din bedste ven ville så nok alligevel ikke være hos dig for det var jo dens karma, men så havde du nok tidligere valgt en anden hund, som ikke havde i dens karma at opleve dette.
Med kærlighed
Lars
Hej Avatar
Det er et interessant spørgsmål.
Det er trist når våre nærmeste firbente går bort. Ikke minst gennom Martinus har vi lært at de er egne selvstendige skapninger, på sin egen vej i sin udvikling. Deres kærlighed og hengivenhed er måske mer basert på instintet men den er akk så ekte! Så jeg beklager din sorg Avatar.
Jeg gjorde et søg i Livets Bog på ordet â€medansvar†for det var det ordet du brukte i inlegget, og jeg fikk kun 3 treff:
Samfundet har medansvar for sine borgere. Så er det slått fast at det er noget som heder â€medansvarâ€!
Videre i et andet avsnitt:
Igjen om samfundet som har medansvar for sine borgere.
Den tredje forekomst er om vårt medansvar ovenfor våre mikroorganismer:
Det siste er et forholdsvis kjent citat som vi har samtalt om før her på forum: vi er et verdensalt for våre mikroorganismer.
Martinus skriver: organismens opphav (det er mennesket, kroppen) er medansvarlig for sine egne mikroorganismer. Det er jo logisk, for de er 100% overgitt til min gøren og laden. Jeg bestemmer om de skal ha det bra eller vondt. Det er mine handlinger som har en direkte konsekvens for deres velvære eller lidelser, hele tiden. Er jeg sint, får mine organer og celler en høststorm av følelser over seg og angripes med adrenalin og andre stoffer som de sikkert ikke liger. På samme måde med forkert mad og mosjon.
Udenfor vår kropp er det ikke så mange tilfeller hvor det findes et slikt 100%-avhengighedsforhold. Det findes mellom foreldre og spebarn. De er helt overgitt til sine foreldre, og foreldre er i stor grad â€forsynet†for barnet.
Kommer vi enda lenger ud minsker avhengighedsforholdet. Da minsker ansvaret også tilsvarende. Men det ophører ikke helt. Vi har et medansvar. Hvor langt dette medansvar egentlig går, kan være interessant at samtale om videre.
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej venner.
Lars1: jo, jeg har det lidt som dig, karmaen skal lære en noget, og den er derfor altid på en eller anden måde positiv, så det gælder jo så også netop om at fokusere lidt på det aspekt, så man forsøger at tolke hvad man selv skal lære af en given situation.
Her kunne det jo godt være, som du nævner, at jeg skal være noget mere vågen, så selvom det at forsøge at "vågne" lidt op (rent åndeligt ), absolut er mit fokus, så skal dette nok også gælde i de mindre "bevidste" daglige rutinesituationer, specielt når man har påtaget sig ansvaret for andre levende væseners velbefindende. 
Oscar: Jo, mikrovæsenerne i vore egne kroppe, er da helt sikkert vort "ansvar", og også et ansvar som "forsyn" vi jo ikke kan fralægge os igen, mens vi er i kroppen, vi har sikkert selv sagt ja til dette "ansvar" da vi sagde ja til at inkarnere .
Men på dette område kan man vel også tage i betragtning, at ønsker jeg en livsførelse som indeholder f.eks rygning, så er det jo så også kun celler der har gavn af "uddannelse" i et legeme der ryger, der vil kunne tiltrækkes til mit legeme, og så er jeg vel også på den måde det "bedste" forsyn for mine (lige sådanne) mikrovæsener, eller hva?
Jeg er dog lidt mere "forvirret" omkring det med samfundets ansvar, du citerer fra Martinus, for man kan da ikke have andet end et personlige ansvar, (mener jeg), i forbindelse med karmaen, for hvem er samfundet ?, samfundet er ikke en personlighed, men en sammensat gruppe, og her må vel gælde individuelle ansvarligheder, opstået på baggrund af individuelle handlinger på "samfundsrelaterede" områder, hvis jeg f.eks stemmer imod krigsførelse, og min "nation" alligevel går i krig, er jeg så som samfundsborger alligevel "medansvarlig" for en sådan krigs karmafølger, eller ej ? o.s.v. 
Lidt "spegede" spørgsmål vel nok, og sikkert også spørgsmål der ikke kan gives endegyldige svar på, på vort nuværende udviklingstrin, men det er da interessant alligevel, at have dialogen og at høre i andres tanker i disse henseender.
Kærlige Hilsner fra Avatar
Hej Avatar
Ja lige præcis. Vi er allesammen hele tiden lige præcis det bedste forsyn for dem vi har ansvaret for. Som jeg ser det er det en livslov som man ikke kan omgå.
Her er det afgørende efter min mening om man har mere at lære. Hvis man har lært alt hvad der er at lære om det samfund man lever i og dets gerninger så har man ikke nogen glæde af at opleve den lærdom disse gerninger kunne give. Det er her helt ligegyldigt hvad intentionen er, for det er ikke intentionen der er det afgørende, men kun om man har lært alt det der er at lære. Så hvis man stemmer på en fyr som man tror er næstekærlig og arbejder for f.eks fred og han faktisk gør det modsatte, så har man jo i høj grad fortsat noget at lære og derfor vil man gennem karmaen få lov til at opleve det der skal til indtil man har lært det der er at lære.
Jeg vil også mene at hvis man lever i et samfund og er en del af dette samfund, så har man også andel af den karma og de oplevelser samfundet har til gode. Kun hvis man står helt udenfor samfundet og slet ikke deltager i dette eller støtter dette på nogen måde kan man sige at man ikke har noget medansvar og kun i dette tilfælde har man ikke noget at lære af samfundets gerninger (for hvis man havde, så ville man fortsat være en del af det) og derfor heller ikke nogen andel i samfundets karma.
Med kærlighed
Lars
.
Skriv et svar