Hej Lars

Jeg så gjennom Youtube-filmene. For det første er kanalisering ikke noe som Martinus er en stor fan av. Bashar snakker om parallelle virkeligheder, det har jeg ikke stødt på i analyserne endnu. De 4 love for skapelse er ifølge Bashar: du eksisterer, en i alle og alle i en, hvad du sender ud får du tilbage, alt er forandring; det stemmer med analyserne. Så noget stemmer med analyserne, andet gør måske ikke det. Vi kan godt fokusere på ligheder, men når jeg hører, kan jeg ikke ignorere forskeller. Bashar er en spenstig person som sikkert kan være en interessant inspirasjon for mange.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hei
Se for dere en person som  har begått flere overgrep og ødelagt livene til flere barn.
La oss da forestille oss at denne personen blir kosmolog i fengselet, men har veldig vanskelig for å innse hvor alvorlig dette er.
Han kan bruke ord som at ingen kan lide urett(barna) eller gjøre urett(ham selv) og alt er såre godt.
Å tenke positivt og fortrenge sine handlinger kan vel neppe være beste måten å forsone seg med livet.
Bør ikke denne personen prøve å nærme seg det forferdelige og alvorlige (også for å unngå en altfor vanskelig karma i neste liv)
Hva er forholdet mellom alvoret og "alt er såre godt". Det siste kan fort bli en måte å leve på som er basert på fortrengning.
Hvordan skal denne personen gå fram for å se i øynene det han har gjort?
Terapi, ja, men hva er det i kosmologien som kan hjelpe ham?
Vh Jostein

Hej Jostein

De kosmiske analyser forklarer os at din tænkte person, da han gjorde disse ting ikke var klar over hvad han gjorde og hvis han på et senere tidspunkt blev klar over hvad han gjorde så havde han ingen evne til at lade være med at gøre disse ting.

Men på et tidspunkt vil denne person blive klar over hvad han gør og der vil opstå et ønske om at holde op med at gøre disse ting. Dette er det første vigtige skridt i retning af en mere næstekærlig handlemåde.

Erkendelsen er således en nødvendighed og et skridt i retning af en mere næstekærlig handlemåde. Erkendelsen kan han ikke kan komme uden om. Og denne erkendelse kan føles som en forfærdelig ting fordi det virker så ondt og forkert det han har gjort. Dette er netop nødvendigt for at skabe ønsket om at handle anderledes i fremtiden.

Efter erkendelsen er indtruffet er det vigtigste at tilgive ham selv for alt det han har gjort. Ikke som en sovepude eller en holdning til at det er ligegyldigt, men fordi han jo ikke kunne gøre for det. De kosmiske analyser fortæller os at ingen kan gøre for det de gør for ingen kan være mere udviklet end de nu er på det givne tidspunkt. Hvis han kunne have ladet være med at handle som han gjorde så ville han jo have gjort det anderledes. Og dette gælder også selvom han måske vidste at han gjorde noget ondt og alligevel gjorde det. Dette er blot en senere fase i den udvikling han er ved at gå igennem. Han bliver nærmest nødt til at blive ved med at gøre det selvom han ved at det er ondt, fordi det netop er dette der skaber sulten efter at holde op. Det er dette der menes med at alt er såre godt. Ikke fordi det er ligegyldigt hvad man gør, men fordi det man gør er nødvendigt for at skabe behovet og ønsket for det modsatte.

Det kan være meget svært for ham at tilgive sig selv for det han har gjort. Og det er der jo også en mening med, for hvis det var alt for let, så ville han ikke få lejlighed til virkelig at ønske sig forandring. De kosmiske analyser er her en stor hjælp fordi de forklarer hvorfor han må gennemgå den lidelse der ligger i at erkende det onde i det han har gjort. Og de giver også løsningen for lige så snart som han har erkendt dette 100% og 100% er udviklet til kun at gøre det næstekærlige, så ophører lidelsen for ham. Så har han ikke længere behov for denne lidelse til at udvikle sig videre.

Så de kosmiske analyser fortæller os at fortrængning ikke er vejen mod større næstekærlighed. Men fortrængning er også såre godt for det gør at denne person ikke udvikler sig hurtigere end han er parat til og er godt for ham. Fortrængningen er som en bremse der holder ham tilbage indtil han igen er klar til at tage det næste skridt. Fortrængningen kan således ikke vare ved i det uendelige. Lige så snart han er klar til næste udvikling, så vil fortrængningen forsvinde.

Du kan sige at denne person bør eller kan nærme sig det forfærdelige og alvorlige for det er en del af erkendelsen. Dette kan hjælpe til at han forstår det onde han har gjort. Han straffer sig selv ved dette, hvilket han har behov for for at tage erkendelsen til sig. Så snart erkendelsen er fuldbyrdet, så kan han slippe det mørke og det forfærdelige og alle de ting han har gjort og så er han klar til at udvikle tilgivelse. Dette er så igen en proces, som vil tage den tid den skal tage og hvor der også vil være bremser af forskellig slags, så han ikke springer noget over og så tilgivelsen kan blive fuldendt.

Alle disse bremser hører ind under det vi kalder karma. Karmaen hjælper os på vej og giver os det vi har mest glæde af, så vi hele tiden kan udvikle det vi nu er nået til at udvikle. Det giver derfor ingen mening at forsøge at undgå karma, hverken i dette eller senere liv. Det ville være som at springe et vigtigt element over. Karmaen ændrer sig så snart han ændrer sig for så har han ikke længere brug for de samme lærdomme. Karmaen er hans bedste ven - Gud der taler direkte til ham.

Som du skriver kan alt er såre godt blive en måde at leve på som er baseret på fortrængning. Og denne fortrængning må nødvendigvis på et tidspunkt ophøre. Men han har ikke glæde af at denne fortrængning ophører før det er den udvikling han er parat til. Din tænkte person har sikkert også fortrængt mange ting mens han gjorde det onde og her hjælper de kosmiske analyser os igen for de forklarer os at dette onde også er en nødvendighed for hele den guddommelige plan. Han har således blot gennemlevet et udviklingstrin som han skulle og kun kunne udleve og som alle andre væsener også på et tidspunkt har udlevet eller vil komme til at udleve. Denne forståelse kan hjælpe ham til at tilgive ham selv for det han har gjort. Og i et næste skridt kan han tilgive sig selv for alt hvad han har gjort og derefter kan han bare tilgive sig selv. Derefter vil han udvikle tilgivelse ikke kun for sig selv men for alle levende væsener.

Erkendelsen af det onde og tilgivelsen af alt og alle vil uddanne ham til kun at ville gøre det gode og han vil samtidig blive ekspert i at skelne det gode og det onde. Han har nu udviklet næstekærlighed og vil nu kun gøre det gode og han er nu blevet omskabt til mennesket i Guds billede.

Med kærlighed

Lars

Hei Lars
Takk for svar.
Men min fiktive person klarer nettopp ikke å se det gale han har gjort og dermed kan han ikke tilgi seg selv for noe han ikke har innsett.
Han fokuserer på det "positive", men fortrenger dermed det han har gjort. Hadde han forstått hva det innebærer å ha skadet flere barn,  ville det gått utover nattesøvnen hans og fordøyelsen. Han kan ikke tilgi seg selv før det grusomme han har gjort blir tydelig for ham.
Hva i kosmologien kan hjelpe ham til å innse overgrepene, og ikke bare dette "såre godt"-uttrykket som lett dekker over et voldsomt alvor.
Håper jeg fikk presissert litt.
Vh Jostein

Hej Jostein.

Punkt 1: Teoretisk vejledning.

Virker denne ikke, er der kun punkt 2: Livets egen tale.

Din fiktive person vil, ligesom alle andre levende væsener, selv blive udsat for den energi han sender ud. Hvis han ikke kan indse, at den energi han udsender er "forkert", så lever han jo også lykkeligt ved at få denne energi tilbage - så ønsker han heller ikke en anden. Så har han intet at tilgive sig selv.

Hvis han i næste liv selv bliver mishandlet som barn, så vil han via "livets egen tale", lære forskel på godt og ondt.

Hej Jostein

Hvis han ikke klarer at se det gale i det han har gjort, så mener jeg at det er fordi han endnu ikke er klar til at se dette. Men det vil han blive lige så snart det er rigtigt for ham. De kosmiske analyser fortæller os ikke hvordan han kan hjælpes til at indse overgrebene, blot at han vil indse dette på det for ham bedste tidpunkt. Og han vil blive udviklet til dette uanset om han vil det eller ej eller er bevidst om det eller ej. Det sørger karmaloven, sult og mættelsesprincippet, loven om tiltrækning og sikkert andre evige love for.

Et enkelt spørgsmål: Spørger du fordi du gerne vil hjælpe ham til at indse dette eller blot fordi du gerne vil forstå hvordan kosmologien forklarer dette?

Med kærlighed

Lars

Hei Lars1
Jeg forsøker å forstå hvordan jeg skal forholde meg til min  forferdelige situasjon.
Mine synder har rammet meg innad , i  mitt eterlegeme , og laget skader der som jeg overhodet ikke kan forestille meg kan bli helbredet. Tvert imot kan jeg bare forestille meg at det blir verre.
Det som ligner min oppdiktede mann, er at jeg ikke kan forestille meg hvor mørkt og voldsomt dette er og kommer til å bli. Og når jeg ikke klarer uttrykke det, så lurer jeg verden til å tro at dette bare er en vanlig depresjon.
Med en svært skjev kundalini har ukontrollert energi presset seg gjennom og ødelagt seksualitet, kunst og natur. Et normalt utrustet menneske ville kanskje hylt og skreket av angst. Men jeg forstår ikke hvor alvorlig dette er. Jeg føler at hvor jeg er ,så ødelegger jeg verden. Jeg  og verden blir stadig mer død og livløs. Å tenke at "alt er såre godt" klarer jeg ikke. Både fordi jeg ikke tror på det, og for at det ikke får meg til å kjenne det voldsomme alvoret som min situasjon inneholder. Jeg føler at min situasjon dessverre motbeviser Martinus. Men at jeg kan tenke at jeg går fortapt uten at jeg reagerer med dype voldsomme følelser , viser hvor mye jeg intellektualiserer. Og da hjelper  det heller ikke med utsagn som : "alt er såre godt". Jeg er en løgner både over for meg selv og min familie ved å ikke ha kontakt med mine følelser.   
Vh Jostein      

Hej Jostein

At erkende at du er en løgner overfor dig selv og dine omgivelser er et sikkert tegn på at du er på rette vej. Vi lyver alle overfor os selv hele tiden, men de fleste er ikke i stand til at se det og slet ikke at erkende det.

Som jeg læser det, skriver du både at du erkender og at du ikke erkender hvor alvorlig din situation er og det læser jeg som et andet tegn på at du er på rette vej. Kun den lavtudviklede er sikker på sig selv. At stille spørgsmål ved sig selv er et sikkert tegn på erkendelse og udvikling.

Jeg forstår at din situation er forfærdelig og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være. Kun kan jeg sige at du er på rette vej. Jeg er sikker på at du ikke ødelægger verden - tværtimod er du med din selvkritik med til at forbedre verden. Ved at erkende det onde i dig selv. Nogle har den opgave at opleve det onde og det mørke og dermed være med til at bringe det frem i lyset. Det lyder til at være dit lod netop nu.

Du er også klar over at du intellektualiserer, hvilket er et andet sundhedstegn. Mit råd til dig er at tillade dig selv at føle alt hvad du føler. Accepter de følelser du har, brug dit intellekt til at kommunikere dine følelser. Tillad dig selv at opleve disse følelser for hvad de er. Tænk ikke på dem som gode eller dårlige, men blot som følelser som udtrykker præcis det du føler. Efterhånden som du tillader dig selv at føle det du føler vil tyngden og mørket langsomt opløses. Forventning og ønske om at dette vil ske vil kun fastholde følelserne. Kun accepten af følelserne som de er vil langsomt lette dem og give plads til noget nyt.

Med kærlighed

Lars

Hei Jostein

Det er en vanskelig situasjon du er inne i. Men det er håp. Jeg må tenke på Martinus artikkelen ”Svar på brev fra en syg”. Jeg vil anbefale deg å lese den mange ganger. Det er mye tankevekkende og trøstefult i det Martinus skriver.

Hele brevet er her: http://www.martinus.dk/da/litteraturen/martinus-artikler/svar-p-et-brev-fra-en-syg/

Noen tilfeldige sitater fra brevet:

Jeg forstår, at De har det meget svært, og jeg vil oprigtigt ønske, De kan blive helt rask. Men det er stærkt begrænset, hvad jeg kan gøre i den retning. Jeg kan ikke gøre mirakler. Dette ligger alene i Guds hånd. Jeg kan kun sige, at de tunge skæbner ikke er en "straf" fra Gud.

Al befrielse fra lidelse er udelukkende et "fuldkommengørelsesspørgsmål". Uden lidelseserfaringer ville intet som helst menneske kunne befries fra de dyriske anlæg og traditioner og blive til et virkeligt fuldkomment væsen eller til "mennesket i Guds billede".

Lidelser afføder den største og mest guddommelige evne i mennesket, nemlig den humane sans.

Ja, Kære N.N.! Når De er ude for så stor en lidelse, som Deres brev giver udtryk for, er det fordi, De befinder Dem i en koncentreret, forceret udvikling. De opnår derved en flere gange større udvikling på en kortere tidsperiode, end hvis De ikke havde netop den lidelsestilstand, som det nu passer bedst ind i Deres skæbne at have i Deres nuværende liv.

Deres situation er derfor ikke håbløs.

Alle sygdommes inderste årsag er således fejlagtig tænkning og opfattelse. Væsenet må sætte alt ind på at få optimistiske tanker, hvilket fås ved at erkende livets virkelige sandhed, der i sig selv er kulminationen af optimisme, grundet på sin identitet med alkærligheden. Hvis et sådant væsen med svækket eller nedbrudt livskraft begynder at tænke på, hvad det kan gavne andre syge og lidende væsener med, vil disse tanker begynde at udvikle ny livskraft.

Et kraftig brev med mange oppfordringer til konkrete handlinger som kan forbedre ens situasjon. Lykke til!

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar.

Ja, et meget stærkt brev som Martinus her har skrevet. Jeg er særlig glad for denne passage:

Når man selv ser meget sort på tilværelsen, så er jeg overbevist om, at Martinus har ret - det kan hjælpe at flytte fokus fra en selv, og søge at hjælpe andre væsener i nød. Det kan være en stor velsignelse at komme bort fra egne problemer, ved at fokusere på andres problemer. At være til glæde og velsignelse for andre væsener er selve universets grundtone, og er man dette, kan det ikke undgå at give et positivt resultat.