hej mibro
kan godt forstå dig  :'(
hvis det kan hjælpe mener jeg martinus skriver noget om, at vi selv er med til at bestemme vores skæbne i vores fysik form,  svært at forstå at man går med til den slags  ???
men det er jo lidserne der gør os humæne 
og så er der jo karma , at vi selv er ophav til det der sker os
så man kan jo prøve at se det gode ved det
måske næste gang den lille pige bliver født er en ny helgen som alle behandler hende godt.
hvem ved,  martinus.

Hej Mibro,-

- Martinus siger at der ingen uretfærdighed er til, og der faktisk kun findes kærlighed. Men altså føj, hvor virker det dog meningsløst at så lille et barn må dø på så en trist måde.
Det må være hævet over enhver tvivl at de to (den dødsdømte og barnet) på en eller anden måde er eksponenter for hinanden i en voldsom karmaudløsning, en karmisk forekomst der udvikler dem begge i retning af mere kærlige væsener. Erfaringsdannelse er vist ordet, selvom det kan virke råt at beskrive disse ting så klinisk ... 

Kærligst

Ja, men det er så forfærdeligt, hun har jo ingen chance for at bede om forladelse når hun er så lille, og når hun er så lille i en ny inkarneret krop kan hun umuligt vide hvad hun har gjort galt. Er der nogen der vil forklare hvordan det virker? Det er jo på det tidspunkt hun udvikler sig, og jeg kan intet huske da jeg var 1-2 år.

Hej Mibro

Det er interessante spørgsmål som jeg ikke har noget tydelig svar på.

Når det gæller at bede, tænker jeg bare spontant at selv et dyr som er i nød kan rope ud et angsskrig. Så en liten jente vil, når hun dør i 2-års-alder, også få hjælp av sine skytsengler når hun ber om det; et angstskrig er nok.

Man trenger ikke bede om forladelse. Man kan gøre det, men man trenger ikke per se gøre det. At bede om forladelse gør man kun når man ved at man har gjort noget galt og man fortryder det. Selv uden at bede om forladelse vil man erfaringsmessig komme frem til et punkt hvor man ikke nænner at gøre det igjen, og da har man per definition fået "syndens forladelse".

Kjærlig hilsen
Oscar

Martinus siger at retssystemet faktisk ingen ret har til at dømme folk, eller til døden for den sags skyld. Fordi at Karmaen nok skal komme tilbage naturligt. Man var at blive dømt til døden en karma udløsning eller hvad?

Tak for svaret Jacob.

Jeg syntes nogle gange at karma kan være en ond cirkel.

En mand bliver dræbt af en anden mand, begge tilfælde er karma, så dør manden der har dræbt manden af en anden mand, og dette er også karma.. Det er en ond cirkel syntes jeg

Hej.

Ja, det er skruen uden ende - tilsyneladende - for den der får karmaen tilbage, vil lære af den. Derfor vil karmaen være med til, at dem der har været i cirklen, kommer ud af den igen. Der vil så hele tiden komme nye til, der har behov for at få denne karma - i hvert fald så længe jordkloden har behov for, at visse af dens væsener får denne karma.

"Døden" kan være en befrielse og "livet" kan være en lidelse.

Fra det lokale perspektiv kan en oplevelse se forfærdelig ud, men bag den ligger en kærlig intention.

Da alle oplever præcis den karma de har mest glæde af set fra det højeste udsigtspunkt er det ikke muligt at påvirke andres karma. Alle vores handlinger påvirker således kun vores egen karma.