Hvis Martinus har ret, så vil der om ca. 3.000 år være et rigtigt menneskerige på jorden. Dette vil selvfølgelig medføre store forandringer i organismerne.
Men mit indlæg går nu mere på en fremtid på nogle få generationer. I mange dele af verden kan et gennemsnitsmenneske stadig den dag i dag se frem til kun at leve 40-45 år. Sygdomme, krige, nød og elendighed spiller stadig en stor rolle. Sådan var det også i Danmark indtil for ganske få hundrede år siden. Men i dele af verden er levestandarden nu forbedret så meget, at gennemsnitslevealderen er væsentlig højere. Imidlertid er dette noget ganske nyt for vort fysiske legeme - i hvert fald i kosmisk målestok. Jeg mener også, at man i dagligdagen møder mange tegn på, at vort fysiske legeme faktisk ikke er helt beregnet til at blive ældre end 40-50 år. For eksempel kan nævnes øjnene - for folk med almindeligt fungerende og sunde øjne vil det omkring 40-45 års alderen blive nødvendigt med læsebriller. Som et andet eksempel kan nævnes tænderne - vi får to sæt tænder, og det første sæt holder vel maks til 12-13 års alderen, derefter skal tandsæt nr. 2 klare de resterende 60-65 år. Denne "fordeling" af de 2 tandsæts funktionstid synes at være mere beregnet på et legeme, der skal holde omkring 40 år. Og der kunne nævnes flere eksempler, men der er vist almindeligt kendt, at omkring 40-års alderen begynder mange skavanker så småt at blive mærkbare.
Mon ikke man i løbet af nogle generationer kan forvente, at det fysiske legeme i højere grad vil tipasse sig den længere levealder? F.eks kunne man forestille sig 3 tandsæt, øjne der i en højere alder kan fungere uden kunstige hjælpemidler osv.
Kan man ikke sige, at det fysiske legeme endnu ikke har nået C-stadiet med hensyn til den højere levealder?
nåe du har jo alleredelavet et indlæg omkring dette du ser det bare gennem tandsæt og jeg gennem hofter he he.
larskrog
Jeg er sikker på, at der venter os en stor forandring, hvad angår den fysiske organisme. Om vi får et tredje sæt tænder, ved jeg ikke... hvad skal vi bruge dem til, hvis vi kun gufler fuldmodne frugter

Vi ser allerede nu store forandringer, bare indenfor de sidste 50 år - bla. er kvindernes hofter blevet smallere, mange mænd blevet "finere" (ikke så grove træk mere).
Martinus har et sted omtalt fremtidsmennesket som et højt, slank og fint/yndefuldt væsen. Ifølge Per Bruus-Jensen (i en af disse foredrag på internettet) har Martinus vist fortalt om, hvordan vort hoved bliver større, øjnene bliver større, og munden mindre.
I Kosmos fra 1933 nr. 5, hvor Martinus svarede på læsernes spørgsmål, kan man læse om øjnene og det at bruge briller:
I det daglige Liv bliver man Vidne til, at et meget stort Antal Mennesker maa bruge Briller. Hvorfor er det menneskelige Syn saa svækket?
Svar:
Hovedaarsagen til, at det menneskelige Syn i saa stor en Udstrækning er svækket, som Tilfældet er, er at finde i den Omstændighed, at den jordiske Menneskehed i det sidste Aarhundrede ved Hjælp af Opfindelsen af det stærke kunstige Lys har faaet Evne til at gøre Nat til Dag. Denne kunstige Forlængelse af Dagen betyder jo Merudnyttelse af Synet. Denne Merudnyttelse kan Synsorganerne kun udvikles til at taale ved en langsom Træning gennem flere Generationer. De første Generationer maa derfor netop komme til at repræsentere Svækkelse af Synet i mange forskellige Nuancer, i Særdeleshed da de mere og mere beskæftiger sig med Detailler eller Genstande af mindre Formater, blandt andet ved Læsning og Skrivning. Men Menneskenes Synsorganer vil sluttelig blive trænet op til at være denne Tilstand overlegen; og de kommende Generationer vil saaledes i tilsvarende Grad efterhaanden blive hævet over Synssvækkelse.
Kærlig hilsen
Anette
Hej
Ligesom alt andet undergår mennesker før nu og fremover en konstant forandring og den eskalerede udvikling vi har set de senere år med mennesker og med alt omkring os vil stige meget i tempo og omfang år for år og dette vil blive mere mærkbart end vi har oplevet de sidste 10 år på alle områder.
Dette i sig selv vil kræve en "justering" af jorden og af os efterhånden som lys indstrømningen på bl.a. celleplanet bliver stærkere hvilket igen betyder at meget affald bliver frigjort og transformeret hvilket igen vil betyde at vort syn med mere vil ændre sig, vore tænder for eksempel vil med tiden blive mere uimodtagelige for nedbrydning, karmiske tilstande også i forhold til vore tænder vil blive mere fri.
Vore øjne vil udvide deres virkemåde så for eksempel cellerne i øjets væske vil blive et værktøj i synets tjeneste på en mere specifik måde end nu og dette gælder for alle de sanseorganer vi kender nu ligesom de sanseorganer vi indtil nu kun fornemmer men endnu ikke er i stand til at bruge bevidst.
Ser vi vor krop som "blot" et stykke "ret primitivt" værktøj for sjælen, et værktøj som er det mest fysiske vi på et højere plan har kunnet skabe ned i den tætte materie vi nu er begyndt at trække os tilbage fra, så vil det være naturligt at vi bliver mere og mere i overensstemmelse med os selv på et mere "let og gennemstrømmeligt" plan. Dette vil i sig selv indebære at vi i disse overgange vil støde på gamle og ubehagelige rester der i frigørelsesfasen bliver tydelige som for eksempel vore øjne, vore tænder, vore organer og det samme gælder for alle levende væsner og vor "vært" moder jord med alle hendes legemer og organer.
Efterhånden som vi renser ud i vore bevidstheds og fysiske lag vil gamle tilstande "dukke op" til overfladen på deres vej til frigørelse ganske som vi oplever i visse udviklingsfaser, at tilstande fra tidligere liv eller tidligere i vort nuværende liv bliver synligt eller repeteret på deres vej til afvikling.
Det samme sker med gamle karmiske tilstande i både større og mindre målestokke.
Kh.Pondus
hej
pondus du kilder mit øre - skriver med egne ord skulle lige til at spørge hvor du holder foredrag, men så kom din
hjemme side - men kan ikke se at du aktuel med foredrag pt. - når du udtaler dig om moderjord og hendes mange
organismer kan du i den forbindelse nævne nogle ?- hvad siger du feks til at FN er den nye verdenskulturs - ledelses
platform
mvh
larskrog
Hej Larskrog
I øjeblikket holder jeg en lidt lav profil i forbindelse med nogle ret anstrengende processer som jeg selv er underlagt, intet står jo stille. Bortset fra det holder jeg de foredrag og lign. der foregår "ud af huset" herunder som eksempelvis "Aquarius" i hjørring men de fleste andre er pt. private grupperinger og grupperinger i firmaregi men det er kun en kortere periode. Det samme gælder kurser og meditationer.
Jeg ved der findes mange udlægninger og ønsker om en "mirakelovergang" til en ny tid men uanset de mange tolkninger betyder det at gøre brug af de fysiske kroppe vi har nu, at vi må acceptere, at de skal tilpasses de øgede lysindstrømninger som cellerne på alle planer bliver udsat for al den stund vor nuværende kropstype også har sin karma at afvikle selv om hastigheden hele tiden øges.
Vi oplever en del tilpasningsproblemer i særlig høj grad i forbindelse med de børn der kommer ind i inkarnation i denne tid, de har for manges vedkommende store problemer med at tilpasse sig da de så at sige er pionerer for fremtidens mennesketyper, alene det at skulle (på en ny måde) opøve evnen til, at integrere en åndelig bevidsthed ind i de fysiske tilstande kan være meget vanskeligt og smertefuldt og dette ikke mindst på grund af den ringe forståelse de pt. møder i omverdenen. I det etablerede system kan de få diagnosticeret symptomer som HD - ADHD etc. og dermed en mulighed for hjælp til sig selv og deres familier. (Det skal lige nævnes at der selvfølgeligt også findes andre årsager til dysfunktioner end de førnævnte), i den alternative verden florerer mange udtryk som krystalbørn, englebørn, rumbørn og flere andre hvilket i mine øjne kan gøre mere besvær for den indre forståelse og hjælp som disse børn har brug for, men alt er jo en overgang og med tiden vil der komme mere forståelse heromkring.
Et af de problemer som forældre og omgangskreds oftest må slås med er en øget gennemstrømning gennem de tre kanaler i ryggradens nadier, dette resulterer i, at de så at sige kører på "bredbånd" med meget hurtige reaktioner og mindre søvnbehov som et par af resultaterne og som oftest en ret god intilligens.
Moder jord har som vi mange organer med deres forskellige udviklingsvej og forskellige karma på samme måde som vi ved opbygningen af en krop tiltrækker netop de organvæsner som er de rette i relation til vor karma, livsopgave og indre valg. Skal jeg nævne et organ som jordens hjerne så er mennesket denne hjernes fysiske hjerneceller, vort iltnings/udrensningssystem gennem vort blod kan sammenlignes med jordens have, floder og vandløb etc.
Med hensyn til FN "ved" jeg at det er en af mestrenes "eksamensopgaver" og, at det på et tidspunkt vil blive et velfungerende organ for det du kalder den ny verdenskulturs-ledelsesplatform, men der vil gå lidt tid endnu inden tilpasningen og tiden er optimal.
Kh.Pondus