Martinus fortæller os i LB2 at alle sammenslutninger er FLOKKE, som fx en ulveflok. De begærer at være sammen fordi de har nogle fælles interesser og tiltrækkes derfor til hinanden.
Således også fagforeninger , Politiske foreninger og andre foreninger.
Men ikke nok med det, også Rase og art er flokke der tiltrækker hinanden og derfor bliver en fælles flok.
I den forbindelse går han lige så fint uden om sin egen flok, Martinuisterne, eller kosmologer... eller hvad de kaldes.
Også de må da være en flok.
Deres Nebutiske tildenser og deres flok mentanilitet kan især ses på Klint.
De er sammen fordi de i flokken er ens tænkende og det er jo behageligt ?
Eller hvad ?
Hvad er årsagen til at M ikke nævner det han laver som en skabelse af Flokken. ? (nok en flok)
VH
Pelle
Således også fagforeninger , Politiske foreninger og andre foreninger.
Men ikke nok med det, også Rase og art er flokke der tiltrækker hinanden og derfor bliver en fælles flok.
I den forbindelse går han lige så fint uden om sin egen flok, Martinuisterne, eller kosmologer... eller hvad de kaldes.
Også de må da være en flok.
Deres Nebutiske tildenser og deres flok mentanilitet kan især ses på Klint.
De er sammen fordi de i flokken er ens tænkende og det er jo behageligt ?
Eller hvad ?
Hvad er årsagen til at M ikke nævner det han laver som en skabelse af Flokken. ? (nok en flok)
Det er fordi, det ikke er det, han laver.
Martinus' arbejde er møntet på, at enhver, der føler sig inspireret til det, får hjælp og støtte til at frigøre sig fra flokbevidshed, suggestion og dressur.
Grunden til manglende kosmisk bevidsthed er intolerance, der under camouflagen "retfærdighed" i høj grad er ubevidst.
I samme grad som man ikke er fri af disse ting, er man nødsaget til på disse områder at være sagens modstandere. Dette nævner Martinus i stk 14 i bind et. Men disse er dog i virkeligheden også medarbejdere.
"Det gode jeg vil det gør jeg ikke, det onde jeg vil gør jeg", sagde Paulus. Den situation er vi alle sammen i i en eller anden grad, så længe vi ikke har fået kosmisk bevidsthed.
Men det er altså for det meste forklædt og dermed ubevidst. Det tager tid at blive bevidst om, især fordi det er smertefuldt og man mere eller mindre ubevidst derfor i nogen grad stritter imod.
Hvis man ser nogen danne nye flokke indenfor Martinussagen, så tilhører de altså den kategori, som ikke ved, hvad de gør, og som det derfor kun handler om at tilgive og give et "af kærlighed frembragt gensvar i form af en vejledende og hjælpende hånd".
Man kan nemlig ikke gennem trusler tvinge hverken andre eller sig selv til at være kærlige, men allerhøjest få dem "dresseret" til af frygt for straf at gøre noget, der i det ydre minder om.
venlig hilsen
Jan
Til Pelle
Jeg forstår godt dit spørgsmål, men kunststykket består i at se det i det rette perspektiv.
På en måde er alt levende en stor flok, som sønner af Gud, men af disse sønner er nogle dér og andre et helt andet sted; nogle er her på jorden som planter, andre som dyr og andre igen som mennesker. Af menneskerne, befinder nogle af dem som naturmennesker endnu, andre har den eller hin religion; ja, der findes endog dem, der mere eller mindre er vokset væk fra troen og begynder at tænke selvstændigt og ikke mere blindt kan tro på den eller hin religion. På et eller andet tidspunkt
vil de mennesker, der ikke mere tror, have behov for at få en logisk forklaring på livets mysterium.
Mange af disse mennesker søger så et svar gennem den eller hin bog; de begynder så måske at læse om astrologi eller andre okkulte emner. Men på et eller andet tidspunkt kan disse bøger ikke give et tilfredsstillende svar på alle livets store spørgsmål, det er, som om at disse mennesker har brug for nye åndelige vejledere, som kan give de pågældende mennesker et tilfredsstillende svar, som passer bedre til det udviklingstrin, de nu er kommet på.
Forsynet søger derfor altid for, ifølge Martinus, at der er åndelige vejledere tilstede til den eller hin religion, også til dem, der ikke mere er troende, men som er blevet sandhedssøgere.
Her er det, at Martinus kommer ind for at netop at give de mennesker en teoretisk kosmisk vejledning. Det, Martinus giver dem, er en hellig viden, men det betyder ikke at alle er lige modtagelig for denne viden, eller er i stand til at forstå den på deres nuværende udviklingstrin.
Netop det, at det er en hellig viden, kan man altså ikke være medlem for medlemmets skyld, denne viden er en gave til dem, der er parate og moden til at studere disse ting og lad mig til slut citere, hvad Martinus selv skriver om foreningsdannelse. (taget fra Samarbejdsstrukturen)
Ingen foreningsdannelse eller medlemskab
â€Da mit arbejde ikke udgør en forening og ikke i nogen som helst retning vil komme til at udgøre en sådan, vil tilslutningen til det ikke kunne ske ved hjælp af nogen medlemskort, men udelukkende kun igennem den interesseredes egen sympati for den forskning af de evige fakta, det udtrykker, og som igennem dets litteratur, undervisning og foredrag gøres tilgængelig. Alle, der knytter sig til mit arbejde, er og kan således kun udtrykkes som frie forskere og får ikke i nogen som helst retning ved denne tilknytning forenings- eller menighedsstempel på sig.†(Logik 1938, Efterskrift)
Intet medlemskab
â€Mange mennesker tror, at åndsvidenskaben blot er en ny religiøs sekt, eller forening, man kan blive medlem af. Men der er en misforståelse. Åndsvidenskaben kan ikke udbredes ved propaganda eller suggestiv påvirkning, den kan modtages af de mennesker, som er blevet søgende og ønsker at komme nærmere i kontakt med livets evige love. En sådan kontakt kan ikke opnås ved nogen medlemskab og ikke engang ved studier, med mindre disse studier forbindes med praktisering af næstekærlighed og tolerance.†(Kontaktbrev 1959 nr. 17, Kosmos 1988 s. 186)
Afsluttende bemærkninger:
Martinusfolk samles ikke for flokkens skyld, men for at være sammen om at skabe et sted på jorden, der er helligt, det er her den ny jord og himmel starter, det er bl.a. her denne nye mentalitet, finder sin begyndelse. En dag vil hele jordkloden være indhyllet i denne tilstand. Men vi må begynde et sted. På Klint kan vi gøre nye venskaber, derfor er det for de fleste vedkommende en glæde at være deroppe og være sammen med andre mennesker, der også er ved at være mætte af det stressede og fortravlede liv, som findes i det nuværende samfund. Klint er en oase i en lidt trist og grå verden udenfor.
Med kærlig hilsen Svend Erik 
Hellig viden ????? det er stærke ord... minder
noget om Islam og det de siger.
Det må være din spøg ?
VH
Pelle
noget om Islam og det de siger.
Det må være din spøg ?
VH
Pelle
Hej Pelle
Noget må betegnes som hellig viden, af ydmyghed
overfor noget Guddommeligt, som anes i det fjerne. :
For mig meget tilfredsstillende..., jordforbindelsen
bliver bevaret. 
noget om Islam og det de siger.
Det må være din spøg ?
VH
Pelle
Til Pelle
Når jeg kalder det hellig viden, er det fordi Martinus havde adgang til visdomsoceanet via sin intuition og var i stand til at opleve de enkelte situationer på Guds vegne, dvs. at Martinus havde adgang til Guds samlede vidensbank. Derfor var Martinus i stand til at skrive om hellige ting. Det tredje Testamente, inklusiv alle hans andre skrevne bøger er hellig viden.
Alle de store verdensreligioner har også en del af denne hellige viden og derfor er både Koranen og Biblen også hellige bøger, som er tilpasset til det troende menneske.
Martinus siger et sted, at de store religioner ikke ville kunne have overlevet i så lang tid, hvis det ikke netop var at de indeholdt delsandheder af denne hellige viden.
Med kærlig hilsen Svend Erik 
Hej Pelle,
Jeg får også (stadig) lidt nervøse trækninger ved øjet, når jeg hører at noget kaldes helligt. Men det er fordi jeg har et billede i baghovedet af et eller andet "vi-er-bedre-religionsfanatisme". :

Men Martinus bruger ordet på en anden (og for mig mere spisbar) måde, i det han definerer "Hellig" som "Sandt/sandhed". "Helligånden" kalder han derfor også "Sandhedens Ånd". Den definition kan jeg bedre acceptere 
KH...Anette
Til Anette og Pelle
Jeg skal med glæde buge ordet Sandhedens Ånd eller Sandhed, hvor det er muligt. Martinus bruger også Ordet Talsmanden Den Hellige Ånd.
Med kærlig hilsen Svend Erik 