Martinus skriver at fx jorden er et jeg, en sjæl, men jorden består jo også af os, som er sjæle eller jeger' .
Mælkevejen består af billioner af sole stjerner og kloder, de er alle jeger'... men mælkevejen er også et jeg.
Træet er et jeg, men hver af de små blade må også være et jeg......
Men et jeg i et jeg er det ikke noget sludder ?
Hvor er der et ikke jeg ?
Er det ikke lidt for nemt bare at kalde ALT for jeger ?
VH
pelle
Mælkevejen består af billioner af sole stjerner og kloder, de er alle jeger'... men mælkevejen er også et jeg.
Træet er et jeg, men hver af de små blade må også være et jeg......
Men et jeg i et jeg er det ikke noget sludder ?
Hvor er der et ikke jeg ?
Er det ikke lidt for nemt bare at kalde ALT for jeger ?
VH
pelle
Der er for mig at se ikke bare tale om "at kalde alt for jeger". Jeg-begrebet eller X.1 er derimod en del af beskrivelsen af det tre-enige princip og dermed grundanalysen af selve guddommen, verdensaltet eller det levende væsen.
Beskrivelsen af det 3-enige princip er for mig at se en ganske enestående præstation, hvorved Martinus i logiske tankerækker beskriver det, som andre mystikere hidtil kun har kunnet beskrive som det "ubeskrivelige" eller "uudsigelige", det, man ikke kan sige noget om.
Det faktum, at de kosmiske analyser foreligger i elementær form, samt at Martinus har brugt adskillige hundreder af sider på netop at forklare dette fænomen, antyder, at der ikke er tale om noget letforståeligt felt.
Dertil har Per Bruus-Jensen brugt adskillige bøger på at beskrive det, ligesom han også skulle have brugt meget lang tid på at tale med Martinus om netop det treenige princip.
Forståelsen af dette princip er en meget stor hjælp til at se igennem det selvbedrag - mayas slør - man lever i.
Det treenige princip viser nemlig, at hver gang man modarbejder noget som helst væsen, så er det i virkeligheden sig selv, man modarbejder.
De lidelser man gennemgår er skabt af en selv pga. uvidenhed. En logisk forståelse af dette, kan ikke ske uden en samtidig forståelse af det treenige princip.
Det treenige princip er således, som jeg ser det, selve fundamentet for forståelsen af etikken i kosmologien.
venlig hilsen
Jan
Hej Pelle,
Jeg tror ikke der nogen steder bruges formuleringen, at jorden er et 'Jeg' (måske at den har et bagvedliggende Jeg eller bla. består af et Jeg) - ligesom jeg heller ikke mener, at Martinus nogen steder sammenstiller sjæl og Jeg! Men der står mange steder, at jorden, mælkevejen, du og jeg etc. er levende væsener.
Og det som kendetegner et levende væsen er netop det treenige princip, som Jan skriver. Det treenige princip består af X1, X2 og X3, eller som med andre ord også kaldes Skaberen/Jeg'et (X1), skabe- og oplevelsesevnen (X2) og det skabte (X3). Disse tre "dele" tilsammen er netop definitionen på et levende væsen.
Som jeg forstår dig, så synes du det er underligt, at der lever levende væsener inde i levende væsener? Eller synes du bare det er underligt, at Martinus kalder jorden, træene, solsystemet etc. for levende væsener?
Bordet du fx. sidder ved er jo ikke et levende væsen med sin egen selvstændige oplevelses- og skabeevne. Der er selvfølgelig et menneske, som på et tidspunkt har designet det og måske et andet som har bygget maskinen, der har produceret det. Men bordet i sig selv er jo kun materie, noget skabt. 
I virkeligheden findes der heller ikke flere Jeg'er - der findes kun ét eneste, som omfavner/omslutter os alle. Tilstedeværelsen af flere levende væsener med hver deres Jeg'er er kun en illusion! 
KH...Anette
ski
rigtig godt forklaret, Anette , tak..
Selvfølgelig , det kræver 3 X er at være et Jeg, så
mit bord er ikke et jeg.
Ja, man (jeg) kan nemt bliver forvirret når man sådan sidder og læser.
Jeg er forøvrigt vild med hele det afsnit i LB 2 fra ca 458 til 468
Det er til at tisse i bukserne over 
VH
Pelle asc

Hej Anette...
Er det korrekt ? - ifølge LB 2 stk 481, anfører Martinus at alt stof er levende væseners sammenslutningskategorier baseret på fælles ønsker eller begær... lidt længere nede i stykket, anfører han, at vi pga perspektivprincippet betragter dem som "individløse". Derfor mener jeg at Martinus også betragter et skrivebord for en sammenslutning at levende væsener - vi har dog bare ikke det rette perspektiv til at få øje på dem.
Men prøv selv lige at læse stk 480 og 481.
Jeg mener, at Martinus anser alt for at være levende.
kh
Tina :0)
Jeg læser det lige som Tina.
VH
Pelle
I dag da jeg kom hjem, sagde mit sofabord til mig: "Jeg smutter ind til naboen og snakker lidt med reolen"! Jeg skulede hen mod bordet, som er begyndt at blive lidt næsvis her på det sidste - og det passede mig ikke at det skulle derind nu. Så jeg besluttede at statuere et eksempel overfor de andre møbler og satte mig på bordet og sagde: "Nixen, i aften bliver du hjemme"! :
Kære Pelle og Tina, jeg ved ikke hvordan det er hjemme hos jer, men sådan er det altsååå ikke hjemme hos mig.
.... Det er rigtigt at bordet består af materie og alt materie (fast, flydende, luftformig og stråleformig) er udtryk for bevægelse, er underlagt kredsløbsprincippet og er levende. Men bordet i sig selv er ikke et levende væsen, det har ikke et "bord-Jeg", som fx. er på vej i sin udvikling mod det rigtige møbelrige! 
I småbog nr. 9 "Mellem to verdensepoker", kap. 19-22 skriver Martinus bla. følgende:
Læs også småbog nr. 8 "Menneskeheden og verdensbilledet" kap. 18-22 om bla. livsytringer, mekanik og liv, og tingenes psykiske side.
Kærlig hilsen
Anette
Ja, Vi er et evigt 'Nu og Her', med grundanalysen 'Skaberen', 'Skabeevnen' og 'Det skabte'
ALT hvad der ER, er udtryk for LIV,
men selvom man ikke kan skille det ad,
så må man analytisk set, skelne mellem det levende og det døde,
mellem 'Livssiden' og 'Stofsiden',
når egetræsbordet står og vokser ude i skoven, er selve træet, stoffet, bevægelsen/væksten
Jo men det er atomer, og de er levende...
Hvis en steen har en sjæl hvorfor så ikke et bord ?
Hvis man kan snakke med Fluen Freddy, så hvorfor ikke
bordet Benny. 
Bordet var engang et træ, med et X! X2 X3 nu er det kun X1 tilbage ?

VH
Pelle pladder
Hovsa, ovenstående indlæg skulle være slettet, og været ændret til noget i denne retning;
Vi har en stofside og en livsside,
kroppen er stofsiden,
(jamen kroppen består af levende væsener)
ja, det er rigtigt, men de levende væsener, celler, molekyler osv. har også en stof- og livsside,
så alle de levende væseners samlede organismer, udgør det samlede stof/stofside,
og al bevidsthed tilsammen udgør den samlede bevidsthed,
osv.
Kærlig hilsen
Holger
Hej Anette...
Det var bla dette jeg gerne ville have frem.
kh
Tina :0)
Hejsa
Interessant emne.
I mine øjne er et bord ikke-levende fordi der ikke er et jeg som udtrykker sig igennem det. Vores krop derimod står der et levende væsen bag - os eller vores jeg'er - derfor er vores krop 'levende'.
Både bord og krop indgår dog i en større sammenhæng, verdensaltet, som er levende, derfor er ingen af dem i absolut forstand 'døde'.
Sådan ca. forstår jeg det 
kh
Lasse
Man kan endda gå så vidt at sige, at alt hvad der kan sanses direkte, er det døde,
der er aldrig nogen der har set mig,
min bevidsthed kan inddirekte sanses mellem linierne (stoffet) 'det døde',
Kærlig hilsen
Holger
der er aldrig nogen der har set mig,
min bevidsthed kan inddirekte sanses mellem linierne (stoffet) 'det døde',
Kærlig hilsen
Holger
Hej Holger
Det er en god måde at beskrive det på.
Vores opgave er så at komme frem til at kunne se at der er et jeg bag alt det 'døde' (eller om der ikke er, hvis man skal stille sig lidt kritisk - vi er jo forskere :
)
kh
Lasse
Kære Lasse,
Når Vi har klippet negle, så ved Vi jo at der er et Jeg bag disse neglestumper,
men at bjerge er en del af klodens skelet, er måske ikke lige så iøjnefaldende,
(ifølge M. er polerne klodens brusk-(dannelse)-
når Vi bearbejder træernes skeletter, så ved Vi også at de har været levende,
så Vi er ikke helt på bar bund,
Kærlig hilsen
Holger
men at bjerge er en del af klodens skelet, er måske ikke lige så iøjnefaldende,
(ifølge M. er polerne klodens brusk-(dannelse)-
når Vi bearbejder træernes skeletter, så ved Vi også at de har været levende,
så Vi er ikke helt på bar bund,
Hej Holger
Jeg forstår ikke helt det du skriver. Ved vi at der er et jeg bag neglestumperne eller at vi har klippet dem?
Mener du at det er muligt via sådanne observationer at konkludere at der er et jeg bag ved skabelserne?
Et eller andet sted er jeg enig, men vi skal lige have et par mellemregninger med. Noget i retning af planmæssighed som kun kan foretages af bevidsthed som igen må stamme fra en skaber der ikke kan være skabelsen selv (eller noget i den retning).
kh
Lasse
PS Jeg ved godt at dit indlæg var et forsøg på at give et eksempel og ikke et argument 
Hvis en steen har en sjæl hvorfor så ikke et bord ?
Hvis man kan snakke med Fluen Freddy, så hvorfor ikke
bordet Benny. 
Bordet var engang et træ, med et X! X2 X3 nu er det kun X1 tilbage ?
Godt spørgsmål, Pelle
Det med Jeg'et / X1 er noget af det mest komplekse i kosmologien, så det er et tungt emne, du har inviteret op til dans til.
Et par hurtige ikke-gennemtænkte svar:
1. Fordi fluen Freddy har ører at høre med, det har bordet Benny ikke.

2. Fordi Freddy er et levende dyr.... og Benny (hvis det er lavet af træ) kun er en del af et træ-lig. Træet er jo fældet og savet op og bearbejdet. Så der er ikke meget levende plantevæsen over bordet.
Hvis jeg nu gav et af mine lemmer til forskning, når jeg 'dør', så er det jo ikke mig (mit Jeg) der er til stede bag det ben, som jeg fx. har skænket og som nu ligger i en glasbeholder et sted. Ej heller har mine ben selvstændige Jeg'er. Men der vil være nogle levende mikrovæsener i benet.
... Jo både stenen og bordet indeholder mikrovæsener, selvom dem i bordet nok synger på sidste vers, da træet jo er 'dræbt'. :
Så kan man jo tænke lidt over følgende, hvis man ikke kan falde i søvn en aften: Alle organer har først været maskiner (fx. menneskehjernen) - og alle maskiner bliver en gang levende organer/væsener. 😮
KH...Anette
Kære Lasse,
Hvis der er en negl, så er der også et Jeg bag, eller et Jeg der er ophav til neglen,
Jeg'et var der før neglen,
og der er ikke eksempler på at en negl er opstået uden et Jeg, (af sig selv)
en afklippet negl, er et tydeligt bevis på at der har været et levende væsen,
der kan meget vel være tilknyttet Jeg'er til den afklippede negl,
men de vil trække sig tilbage efterhånden som neglen tørrer,
og de er i forvejen i saglighedsriget,
nogle år inden Jeg kendte til M. Kosm. analyserede Jeg på egen hånd,
og konkluderede, at 'selv en brækket arm er psykosomatisk',
fordi hvis der er en arm, så er der også en psyke,
og hvis der er en psyke, så er der også et Jeg,
planmæssigheden består vel i at neglene sidder hvor de skal, og vokser frem efterhånden som de bliver slidt,
men Du må endelig fortsætte, Jeg gik lidt i stå,
Kærlig hilsen
Holger
Holger og jeg fik ihvertilfælde sorte negle
her til aften.
(Lokal vits) 
VH
Pelle
Således bør det være :
1 et X1
2. et X2 noget stofligt.
3. X3 noget bevægelse (tænkt bevægelse)
for at det kan kaldes et levende væsen.
(en blomst er ikke et levende væsen ? )
Den har sit X1 i himmelen.
Eller er jeg faldet fra ?
VH
pelle