Hej med jer
Jeg faldt lige over en af mine yndlingspassager i "Livets bog" i går, som jeg gerne vil dele med jer. I følgende uddrag fra stk. 1288 i Martinus' hovedværk (bind 4) giver han den virkelig gas, når det gælder beskrivelsen af vores jordmenneskelige forhold til mad - velbekomme!:
"Ingen skønne organismer, ingen fuldkomne organer, ingen funklende øjne, ingen vidunderlige stemmebånd, ingen kærtegnende hænder kan vides i sikkerhed eller udenfor fare i denne zone. Alt, med hensyn til en organisme, kan her være "føde" for andre og stærkere væsener. Fejrer man ikke sin egen livsglædes fester ved geniale mesterkokkes arrangementer af stegte og brasede lemmer og organer af unge animalske medvæseners organismer eller fornemste redskaber for livets oplevelse på det fysiske plan? – Er ikke store dele af disse medvæseners organismers indvolde såvel som disses muskulatur uundværligt materiale for jordmenneskenes fornemste lyst- og festmåltider? – Er ikke både tunger, lever og hjerter osv. såvel som store stykker af skelettets kødbeklædning, suppleret med pølser af størknet blod, fyldt på dyrenes egne tarme, og de samme væseners fedt, fyldt på urinblærer, de mest efterstræbte delikatesser i det almindelige jordmenneskes daglige husholdning? – Ja, er de nævnte produkter ikke ligefrem anbefalet af læger og andre "sundhedsautoriteter" som absolut nødvendige eller livsbetingende i ernæringen? – I sandhed, Guds undervisning i "det dræbende princip" er altomfattende. Der lades her ikke noget som helst terræn i mørket uberørt. Kan man komme længere ud i mørkets eksperimenter, i overtrædelse af livets love, kan man komme længere bort fra "Guds billede" end netop i manifestationen af, ikke blot dette at myrde og dræbe sin næste for at røve hans goder og fordele, men også i en grad, der ligefrem fornemmes som livsbetingelse, tilkendegiver sin livslyst og glæde med orgier i nydelsen af de animalske medvæseners lig. Ja, endog langt frem i udviklingen fejres de store fester til ære for "det dræbende princips" afskaffelse, såsom jule-, påske- og pinsefesten med ligorgier. Ser vi ikke, hvordan tusinder af animalske medvæseners lig, såsom lig af svin, lam, gæs, ænder etc. såvel som af det såkaldte "vildt" eller de væsener, der i særlig grad ligefrem er faldet som offer for selve lystmordernes "behagelige tidsfordriv", tårner sig op i slagterifirmaernes store haller, for at behovet kan blive tilfredsstillet."
Venlig hilsen
Petersh 
:-X
Som han dog kan sige det 
Ejby
Bare man dog var vegetar 😮
Personligt kan jeg næsten ikke fatte, at jeg selv kan spise kød. For jeg kan så sagdens sætte mig ind i - og forstå - det Martinus siger om kødspisning og det "forkerte" i det.
Jeg ved jeg bliver "kanin" en dag. Jeg er også ret sikker på, at det bliver i det her liv 
Personligt kan jeg næsten ikke fatte, at jeg selv kan spise kød. For jeg kan så sagdens sætte mig ind i - og forstå - det Martinus siger om kødspisning og det "forkerte" i det.
Jeg ved jeg bliver "kanin" en dag. Jeg er også ret sikker på, at det bliver i det her liv 
Hej Claus...
Jeg vil klart anbefale dig at blive vegetar, men jeg kan IKKE anbefale, at du presser dig selv igennem. Det skal være et stort og måske endda et dybtfølt ønske i dig selv, som fortæller, at nu er du klar.
Held og lykke...
kh Tina :0)
Hej Claus
Jeg er helt enig med Tina! Lad det tage den tid, det tager. For når du først er blevet vegetar, er der nogle veganere, der vil slå dig oven i hovedet, fordi du stadig spiser mælkeprodukter og æg. Og når du er blevet veganer, så står råkostspiserne på lur for at forklare dig, at ubehandlet, rå mad er sagen. Og til sidst vil de ikke slippe dig, før du udelukkende lever af nedfaldsfrugt. Eller sollys.
Så bare giv dig selv den tid, du har brug for. Du kan jo starte i det små med flere grønsager som tilbehør, kødløse dage og masser af frisk frugt som mellemmåltider. Så er du godt på vej - for jeg vil bestemt også anbefale dig at blive vegetar, når du ikke kan lade være!
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh...
Nemlig! 
Claus... en anden ting er, at du også skal huske at læse dig til hvordan du kan dække dig ind med vitaminer/mineraler, når du ikke længere spiser kød.
Det er IKKE uoverkommeligt, men kødet indeholder komplekser af B-vitaminer og kan ikke bare erstattes af få grøntsager. Ingen grøntsager kan dække B-vitaminbehovet ind som kød kan. Du skal spise varieret hele tiden. Men søg lidt her på forummet - vi har skrevet om det før 
kh Tina
Det er IKKE uoverkommeligt, men kødet indeholder komplekser af B-vitaminer og kan ikke bare erstattes af få grøntsager. Ingen grøntsager kan dække B-vitaminbehovet ind som kød kan. Du skal spise varieret hele tiden. Men søg lidt her på forummet - vi har skrevet om det før 
kh Tina
Martinus beskriver i bogen "den ideelle føde" at kød er skadeligt for den menneskelige organisme og så vidt jeg husker nævner han ingen steder at man skal sørge for at spise B-vitaminer eller på anden måde "tilføre ting" for at kunne tåle at holde op med at spise kød.
Hvad er tro og overtro i denne forbindelse? Har vores organisme behov for tilførsel af specielle "stoffer" når vi bliver vegetarer? Får vi det af andre veje? Skaber vi det selv ud fra andre "stoffer" eller energier? Forsvinder vores behov for disse stoffer?
Hvad har I andre af holdninger til det?
For "full disclosure" kan jeg nævne at jeg har været 100% vegetar i omkring et år og jeg har ikke følt behov for at tilføre andre stroffer end dem jeg har haft lyst til at spise. Jeg har ikke oplevet bivirkninger som jeg er bevidst om. I øvrigt føler jeg at jeg på alle måder har det langt bedre som vegetar.
Før jeg blev vegetar havde jeg det også rigtig godt så dette skal absolut ikke ses som en anbefaling til at blive vegetar - tværtimod. Jeg blev det da det var rigtigt for mig og hvis jeg havde gjort det før tror jeg det ville have været helt forkert.
Med kærlighed
Lars
Hvad har I andre af holdninger til det?
Hej Lars1
Så længe man spiser mælkeprodukter (og evt. æg) og sørger for at få en varieret kost (pizza og cola er ikke varieret nok
), så skulle der ikke være problemer med at få de næringsstoffer, som man har behov for.
Men det er rigtig, at hvis man lever vegansk - altså ikke spiser æg eller mælkeprodukter - så er man nødt til at få B12-vitamin på en anden måde, fx ved at spise en vitaminpille eller supplere sin kost B12-berigede produkter.
Se eventuelt denne side, som er lavet af Fødevarestyrelsen: http://www.altomkost.dk/Mad_hjemme/Vegetarer/Vegetarmad_og_ernaering/forside.htm
Venlig hilsen
Petersh
Hej Lars1
I første omgang anbefaler han heller ikke rendyrket veganisme eller frugtarisme. Det skal nok komme.
Jeg har læst om adskillige veganere, der hævder, at man sagtens kan leve uden at supplere sin kost med B12-vitamin. Men det er bestemt ikke noget man skal eksperimentere med - det kan være decideret livsfarligt at lide af B12-vitamin-mangel!
Martinus nævner godt nok ikke B12-vitamin, men på den anden side nævner han heller ikke andre ingredienser i den daglige kost. Og som sådan er der ikke noget "kunstigt" eller uvegetarisk ved at skulle spise en B12-vitamin-pille - det er er jo blot en ingrediens i den daglige kost på lige fod med æbler, proteiner, humus, fedtsyrer, spaghetti, sukker, eller hvad man nu kan finde på at spise.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo, det er nok rigtigt at specielt b 12 kan blive en mangel, hvis man ikke spiser/drikker mælkeprodukter, som vegetar, men ellers er der vist ikke de store problemer i det. 
Jeg har selv været vegetar i 14 år, uden problemer, men drak dog mælk, dog mener jeg at visse bønnesorter også indeholder b 12, og muligvis også rosenkål, men jeg ved det ikke.
Synderlig forskel syntes jeg ikke at kunne mærke, mellem at være vegetar eller kødspiser, kondi og intellekt/intuition føltes for mig som uden forskel, men det psykologiske ved ikke at deltage i kødsspisningens mange negative sider, (drab og kommersiel produktion) er dog bestemt værd at bemærke. 
Og da vi helt sikkert i fremtiden alle skal leve vegetabilskt, så er det en udmærket ide at starte nu, så vidt man formår.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Det gør de ikke. Søg eventuelt på "B12" her i forummet for at se tidligere indlæg om emnet - der er en del.
vh. Petersh
Hvad er tro og overtro i denne forbindelse? Har vores organisme behov for tilførsel af specielle "stoffer" når vi bliver vegetarer? Får vi det af andre veje? Skaber vi det selv ud fra andre "stoffer" eller energier? Forsvinder vores behov for disse stoffer?
Hvad har I andre af holdninger til det?
For "full disclosure" kan jeg nævne at jeg har været 100% vegetar i omkring et år og jeg har ikke følt behov for at tilføre andre stroffer end dem jeg har haft lyst til at spise. Jeg har ikke oplevet bivirkninger som jeg er bevidst om. I øvrigt føler jeg at jeg på alle måder har det langt bedre som vegetar.
Før jeg blev vegetar havde jeg det også rigtig godt så dette skal absolut ikke ses som en anbefaling til at blive vegetar - tværtimod. Jeg blev det da det var rigtigt for mig og hvis jeg havde gjort det før tror jeg det ville have været helt forkert.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars...
For at vores celler skal have de optimale betingelser til at opbygge og vedligeholde vores krop og alle dens funktioner, skal de dagligt have tilført vitaminer og mineraler. Det er det naturvidenskaben er kommet frem til og ikke noget vi kan ignorere
For at kunne tage vare om mit miniunivers, må jeg sætte mig ind i hvordan det fungerer og hvordan det bedst opretholdes 
Når man går til vegetarisk kost, så mener jeg at cellerne kan klare sig i lang tid på de "ressourcer" der er i kroppen, men på sigt kan man blive syg, hvis man ikke sørger for at spise så varieret, at man får alle vitaminer og mineraler - og her er det specielt B-vitaminerne man skal være opmærksom på, fordi man tidliger fik komplekser af B-vitaminer gennem køder, men nu kun kan få dem "enkeltvis" i grøntsagerne.
Jeg har selv været vegetar i 14 år og har i perioder levet meget ensidigt. I starten gik det fint nok, men i dag skal jeg ikke gøre det for længe, før jeg kan mærke at min krop ikke fungerer optimalt.
kh Tina :0)
Ja, B-12 mangel er ikke at spøge med.
Lidt om B-12 vitamin (og mangel) fra NetDoktor:
B12-vitaminet er blandt andet nødvendigt for at danne nye røde blodlegemer, at nervesystemet fungerer optimalt, og at undgå demens.
B12-vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten. B12-vitaminet er nødvendigt når cellerne skal dele sig. De røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, og sværere mangel på B12-vitamin giver derfor blodmangel. B12-vitamin er nødvendig for nervernes vedligeholdelse og nydannelse.
Vitamin B12 findes i lever, oksekød, svinekød, fisk, mælk og ost. Vitaminet findes ikke i grøntsager og planter, men kun i de smådyr og bakterier der lever på grøntsagerne.
B12 vitaminmangel, for eksempel hos vegetarer eller veganere, er normalt mange år om at udvikle sig. Dels fordi leveren opbygger et lager af B12-vitamin og dels på grund af det store genbrug af vitaminet. Mangeltilstande at lettere grad giver symptomer uden at resultere i blodmangel. Hos ældre forekommer en demens-tilstand, der skyldes B12-mangel, og den kan effektivt behandles med tilskud af vitamin B12. De øvrige symptomer ved mere alvorlig mangel er:
- Rød, irriteret eventuelt afglattet tunge.
- Nedsat smagssans.
- Fordøjelsesbesvær, luft i maven, ændret afføringsmønster ofte diare.
- Ændret eller nedsat følesans.
- Nedsat vibrationssans (man kan ikke mærke en stemmegaffels svingninger).
Efterhånden går tilstanden over i gang- og koordinationsbesvær med spastisk lammelse. Der kan tillige forekomme psykiske symptomer med svingtende hukommelse, depression og demens. Nogle mennesker med B12-mangel vil som det første få symptomer fra nervesystemet.
Børn af vegetarmødre, der ikke har taget kosttilskud, risikerer B12-vitaminmangel. Dette kan medføre nedsat vækst, irritabillitet og i værste fald mental retardering.
Langvarigt underskud af B12-vitamin i kroppen giver megaloblastær anæmi, der er en blodmangelsygdom hvor forstadierne til de røde blodlegemer svulmer op.
De første symptomer vil være træthed, hjertebanken, åndenød og svimmelhed. Er blodmanglen meget svær, kan der forekomme hjertekrampe, hovedpine og smerter i benene. Hvis du er vegetar eller veganer bør du tage kosttilskud. 
Kærlig hilsen
Anette
Hej alle
Mange tak for de mange gode svar. Jeg har nu været nede og købe B vitamin, men opdagede at der kun er 1/1000 gram B12, så jeg tænker om det kan være nok. Der er dog mange andre B vitaminer i. Måske skal jeg i en helseforretning for at få fat i det rigtige.
Iøvrigt vil jeg drikke noget mere mælk. Mælk er iøvrigt det eneste animalske produkt Martinus specifikt nævner. Han skriver i "Den ideelle føde":
"...medens den animalske føde med undtagelse af mælk udgør en vibrationstilstand, der i udviklingen er for nær inde på den menneskelige egenvibration."
Jeg har også et andet sted læst at Martinus selv drak mælk.
Tak igen, det er dejligt at høre fra alle jer med mere erfaring 
Med kærlighed
Lars
Hej Lars...
1/1000 gram er AnbefaletDagligTilførsel (ADT), så det skulle være fint nok - med mindre man er i en mangeltilstand, så skal man have mere. Men som det er skrevet før, så er det ikke noget man skal forsøge sig frem med selv.
Jeg vil anbefale dig at spise ADT og mærke efter. Som det også er skrevet, så går der mange år før man havner i en mangeltilstand. Er du i tvivl, bør du kontakte din læge.
Mælk, ost og æg er der mange der vælger til i starten og så først senere skiller sig af med det.
Skulle du på et tidspunkt vælge at tage alm vitaminpiller, så vil jeg anbefale Omnimin, fordi alle vitaminer/mineraler er vegetabilske.
kh Tina :0)
Prøv evt også at lave en avanceret søgning, hvor du søger på vegetar og sætter flueben ud for "Kun emnetitler"
...så får du mange af de tråde der omhandler emnet.
kh Tina