I DTT bind 1 mener jeg det er ? , siger M noget om at en sandhed må være nem, nem at forstå og kan forstås af alle, og under alle former.
Men er den det ?
Hvorfor kræver det så, så mange og dyre bøger at forstå den ?
I princippet skulle det ikke behøve nogle bøger at forstå den ? Den måtte være logisk og ligetil.
PS :
Det er den også , NU da jeg har læst den .. men...
VH
Pelle asc
Hej Pelle,
Ja, det er lidt af et paradoks at sandheden er så kompleks og alligevel så enkel, når man har fattet pointen 
Og jo mere man har fattet pointen jo mere himmelråbende naiv virker idéer, holdninger og postulater som ikke er en del af Sandheden (altså ifølge Martinus) :
For mit eget vedkommende har sandheden før i tiden mest været noget jeg følte, men ikke rigtig kunne sætte ord på eller forklare og argumentere for. Min intelligens er/var åbenbart ikke udviklet nok hertil. Jeg har således hentet stor hjælp i DTT ved, at den flinke M har sat ord på (og bekræftet) mine følelser på en struktureret og logisk måde. Et par kameler måtte jeg da sluge, men i det store og hele var jeg "på bølgelængde" med kosmologien fra dag nr. 1 
Nogle har dog også en så udviklet analytisk sans, at de ved fx. at studere naturen og filosofere over sammenhænge selv kan komme frem til sandheden (eller dele heraf). Men da må vi høre den intellektuelle del af forummet her, og hvad læsning af DTT har givet af fordele. 
KH...Anette
Alt er nemt, når man kan det.
Det er kun det man ikke kan, der er svært.
Og så var det vidst Storm P, der sagde, at kunst, det er det, man ikke kan.
Hvis man kan det, er det ingen kunst....
vh
Jan
Skriv et svar