Hej Kvanter,-
- Det er min oplevelse at nærmest alt er karma. Men er der nogle forteelser, her i livsoplevelsen, der ikke er det? Kan det overhovedet lade sig gøre?
Med kærlig hilsen
Hej Hest
Alt i livet er underlagt årsags-virkningskæder, som også er det, vi kalder karma. Men vi skal kun høste karmavirkninger, hvis vi skal lære af det, og har vi lært "lektien" inden for et eller andet felt, vil karmaen ikke blive udløst. Derfor er der også noget der hedder "syndernes forladelse". Det kan kan gribe ind og opløse karmaen...læs også stk. 1262, hvor der i en indskudt sætning står : " hvor ikke andet griber ind" :
1262. Skæbnegengældelsen eller karma er jo et "spejlprincip", der, hvor ikke andet griber ind, udløser en fuldstændig nøjagtig gengivelse, i ens egen skæbne, af det, man selv befordrer i andre væseners skæbne. Hvis man undertrykker et andet væsen eller berøver det noget af dets frihed, må denne udløsning således absolut afstedkomme en tilsvarende undertrykkelse og frihedsberøvelse i vor egen skæbne. Man kan ikke gengælde eller erstatte en undertrykkelse og frihedsberøvelse, man har bevirket overfor et andet væsen, med en eller anden sygdom eller kropslig besværlighed i ens egen skæbne. Hvad skulle vel en sådan besværlighed kunne gavne det andet væsen? - Og på hvilken måde skulle det kunne gavne en selv i den givne situation? - Karma eller gengældelse er jo ikke på nogen som helst måde et "straffeprincip". Der findes ingen som helst lidelse eller besværlighed, der i absolut forstand kan eksistere som udløsning af "hævn". Denne opfattelse kan kun forekomme i den endnu dyriske del af det primitive menneskes bevidsthed eller mentalitet. Al udløsning af energi, bevægelse eller manifestation kan i sin dybeste analyse jo kun eksistere som "årsag og virkning". Overfor denne "årsags- og virkningslov" står det levende væsen. Med sin selvopholdelsesdrift, sin viljeføring, sine ønskers og begærs tilfredsstillelse griber nævnte væsen ind i denne lovs domæne. Det sætter bestemte arter af energibølger eller svingninger i bevægelse. Og særlige energibølger må, ifølge nævnte lov, afstedkomme tilsvarende særlige "virkninger". Enhver "årsag" kan kun have sin egen bestemte "virkning". "Salt" må altid virke som "salt". Det kan ikke til tider virke som "sukker", ligesom "sukker" naturligvis heller ikke til tider kan virke som "salt" eller som et andet kemikalium. En bestemt udløst handling kan heller ikke i ét tilfælde skabe noget helt andet end i et andet tilfælde. Den må altid udløse den samme virkning. Hvis den ikke udløser den samme virkning, udtrykker det jo kun, at der i det nye tilfælde er kommet nye momenter til, der har forandret virkningen. Går man opad trappetrin, må virkningen heraf uundgåeligt blive den, at man stadig stiger "opad". Den kan aldrig i noget tilfælde blive den, at man stiger "nedad" på den samme trappe. Man kan ikke stige "nedad" en trappe ved at gå "opad" dens trin. En hvilken som helst "virkning" har således sin bestemte "årsag", uden hvilken den umuligt kan udløses. Hver gang man vil opnå en bestemt "virkning", må man absolut udløse den særlige "årsag", af hvilken "virkningen" er et resultat. Og vi har således i disse eksempler selve gengældelses- eller karmalovens urokkelige struktur.
Hej hest.
Nej, vi kan ikke opleve noget, der ikke er karma.
Vi er små hologrammer af Guddommen. Gud kan ikke opleve noget andet end sig selv, for der findes ikke andet. Som gudesønner kan vi heller ikke opleve andet end spejlbilleder af os selv - for der findes ikke andet. Enhver oplevelse af "udenfor" os selv er en illusion - alle oplevelser sker på et indre mentalt plan, der til hver en tid afspejler vores egen tilstand. Hvad vi har gjort i fortiden er derfor ganske uden betydning - det eneste afgørende er, hvad vi udstråler af energi i nuet - den energi vi udstråler nu og her, er den vi selv er modtagelige for - og intet som helst andet.
Kunne vi opleve noget andet end os selv, så var vi udsatte for tilfældighedernes spil.
Hej hest.
Du har ret.
Alt er karma.. Det er reaktionen på at det eneste eksisterende væsen kigger på, og handler imod sig selv.
Der er kun ét væsen, ét sind, så når at dette sind, gør noget imod sig selv, opstår endnu en af vores mange virkelige illusioner, nemlig karma cirkler, kredsløb og bølger.
Hvis noget som kun er én, skal prikke sig selv på skulderen, og når der kun er ét væsen, så må der jo opstå et billede, dette billede vil være en cirkel bane, eller en kugle, eller en glorie, altså universets fundamentale og "første" illusion. Denne cirkel bane er det levende væsens fundamentale udseende og værmåde i den manifesterede verden. Alt hvad vi ser, tøj, planeter, øjne, rynker, sjæle osv, er bygget op af cirkler, disse cirkler er i deres essens intet andet end karma eller handlings bølger.
Enhver fuldendt karma bølge er derfor identisk med sandheden eller guddommen. Fordi at når den har bidt sig selv i halen repræsentere og udgør den helheden og evigheden eller det eneste som er levende, det universelle sind som handler imod sig selv og som oplever sig selv.
Kh. JR
Kære alle
- Tusinde tak for jeres kloge svar. Hvor er I bare rare allesammen!
KH
Kære hest.
Tak for dine gode spørgsmål. Jeg er sikker på du er ret skarp i dem selv. Det er dejligt at få lov til at tænke over og svare lidt på nogle ting.
JR
ja x1 jeget det har aldrig starte og det vil aldrig slutte,
det kan opleve karma og det kan starte karma men det ville aldig blive karma.
vh lu