Hej Jan

En ting er, at lærer fader vor udenad....en anden ting er, at reflekterer over
den dybere meningen og betydningen af ordende.

Kh. Ejby

Hej Ejby,

Ja, det er jo rigtigt. Ellers er det jo bare en remse uden mening.

Men er det at reflektere over bønnen så udtryk for bøn eller meditation? Eller er det 2 ord for samme sag?

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Det kommer nok an på, hvordan man definerer meditation.

Jeg selv, ser det som 2 ord for samme sag. Måske andre
mener noget andet.

Martinus skriver et sted, at man kan mediterer over den
dybere mening med bønnen "Fader vor" som Jesus gav os.
Mener det er i småbogen "Bønnens mysterium".

Hvad mener du selv?

Kh. Ejby

Hej

Når jeg meditere over fader vor - må jeg af og til fremkalde remsen for at
komme til næste punkt.

Jeg har lært mine børn fader vor, som jeg også selv fik lært som barn og når
mine børn kommer til mig med deres problemer, spørger jeg ofte hvor passer
situationen ind i fader vor.

Nb. nogle gange vender øjnene i hovedet på dem, men alligevel !
    (de er 13 og l6 så de skulle gerne vende sig bort fra troen i en periode)

Fra remse til meditation.

mvh
lars

Jeg kan ikke rigtig se nogen forskel på den måde Martinus beskriver det på. Alligevel har han både skrevet en småbog, som hedder Meditation og en som hedder Bønnens mysterium.

Begge bøger kommenterer bønnen fader vor, men med lidt variation i perspektivet. Men jeg spekulerer på, om der var nogen dybere mening med at skrive 2 bøger om bønnen fader vor. Måske var det bare fordi, at en småbog ikke må blive for stor?

Martinus er jo også inde på, at der er mange former for meditation, der ikke kan anbefales, fordi de på forskellige måder fører til lidelser.

Men Martinus' nævner altså Fader vor, som noget der er værd at meditere/koncentrere sig på. Ligsom han også nævner Livsmysteriets 12 facitter, som noget der er værd at meditere over. Og også en selv.

Men med Martinus definition af meditation er næsten alt jo meditation. Idet alt, hvad man gør med opmærksomhed, vel så må siges at være en form for meditation?

Han siger også i starten af Livets Bog at overvindelse af intolerance især er svært, fordi intolerancen ofte er camoufleret og ubevidst. At bevidstgøre ubevidst - og camoufleret - intolerance må vel så også kunne opfattes som en meditations-proces?

venlig hilsen
Jan

Hej Lars,

Jeg tænker, om dine børns reaktion måske kunne være udtryk for, at det spørsgmål måske ikke er den mest heldige måde at hjælpe dem på?

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Godt læst - sådan ser jeg også på det - og stemmer jo helt overens med DTT, først troen,
så ikke troen, for der efter at ville vide - så vi laver fysik-matematik- og andre naturvidenskabelig
ting - rejser lidt rundt i verden og danmark samt sport  - rart at vide i sin børne opdagelse repe-
tionen kommer vi ikke uden om, men samtidig er jeg glad for den tid vi havde sammen som troende.
hver ting til sin tid.

Nb. jeg var ikke søgende fra 14 - 25 år - nu er jeg så gået hen og blevet 44 år.

mvh
lars

Hej Jan.

Jeg er enig i dine betragtninger.

Man kunne måske også sige:

bøn = personlig samtale med Gud/livet
meditation = reflektion over livet/Gud  :

Og du har ret, nogle former for meditation kan være skadelige
og medfører lidelser.
Hvis meditationen handler om, at forsøge
at forcerer udviklingen ved "leg" med stærke kræfter (kundalini)
man endnu ikke er rede til at håndterer, kan det forudsage skade
og lidelse.
Her møder man så at sige "tærsklens vogtere" eller keruberne.

Men meditation, som alm. afspændingsøvelser og reflektion over
livet og Gud, mener jeg er gavnligt og ikke noget man skal frygte
for

Det handler som sagt om, hvordan man forstår og definerer ordet
meditation.

Kh. Ejby

Ja, bønnen er att snakke med Gud, meditation som reflektion att snakke med sig selv (eller sine læsere) om et eller andet, en sorts analyse. Men meditation er jo også navnet på mentale teknikker der f.eks. indefatter koncentrationsøvelser, til at vække åndelige kræfter innom en, ofte nok uden at man er riktig parat derfor, men gerne helt egoistisk vil opleve mentale sensationer og kunne kalde sig "oplyst" og funkle med det foran andre, i stedet for at invente deres koninurlige spontane fremvekst når de også helt naturlig kommer medmenneskene til gagn.