Hej Torben.

  Er da altid klar til en "udfordring".

  Sådanne "iudtalelser" ligner ikke den intellektuelle Martinus man ellers finder i meget af hans materiale, for med en sådan "påstand" forsøger Martinus at retfærdiggøre sandheden i sin egen "livets Bog", med argumenter der kunne gælde for 117 andre trosbilleder, hvori evighheden, Gud, og de andre bestanddele jo alle også indgår.

  Nu vil jeg slet ikke modbevise Martinus på nogen måde, det hans personlæige verdensbillede indeholder, kan jeg da med nogle få forbehold, sagtens se sandhederne i, men jeg vil blot tydeliggøre, at for mig set, er sådanne "udfordringer" slet ikke Martinus værdig, han burde ikke (om han var så logisk i sin tankegang, som han selv mener) bruge den slags forsøg på at retfærdiggøre sig selv, og burde også have forstået, at de logisk tænkende mennesker der læser den slags fra hans side, forholdsvist let ville kunne se hvad han forsøger på, med sine "påstande", om at hans livets bog jo må være (underforstået) den helt 100% sande udlægning af verdensaltet, hvis ikke man kan bevise at evigheden og Gud m.m. ikke eksisterer.

  Burde hans analyser ikke kunne stå alene? eller har han selv tvivl om dette ?

        Kærlige Hilsner fra Avatar.

Det høres ut som om enten er alt riktig eller så er alt galt. Det finnes andre spirituelle retninger som ikke er i overensstemmelse med (alt i )kosmologien,
Glenn

Hej Avatar,

Jeg kan kun anbefale dig at læse hele artiklen, så vil du se, at det billede du her maler af Martinus, og hans motivation for at skrive som han gør, er et vrangbillede.

Citatet er af mig pillet ud af en sammenhæng, og udfordringen er stillet - ikke af Martinus - men af mig i en spøgefuld hensigt - for hvem kan bevise at Gud ikke eksisterer?

Men da du jo nok ikke læser artiklen vil jeg tillade mig at bringe et par udpluk til, der kan være en hjælp til at bringe et mere nuanceret billede af, hvad det er Martinus forsøger i denne artikel.

"Nævnte analyse af kritikerne af 'Livets Bog' er da heller ikke manifesteret som en udløsning af intolerance eller en hævnakt imod disse væsener fra ophavet til 'Livets Bog', men er derimod udelukkende manifesteret for at opfylde nævnte ophavs absolutte ønske om at fjerne enhver mulighed for opståelsen af indignation eller intolerance imod nævnte kritikere fra venner og tilhængere af 'Livets Bog', og inspirere dem til, i dette forhold såvel som i alle andre lignende forhold, at være besjælet af den gudesønlige bevidsthedsindstilling 'Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre'.
Kun denne holdning kan være enhver tilhænger af 'Livets Bog' eller den guddommelige verdensplan værdig og give udtryk for den sande forståelse af selve livets mening. Thi tilhængere af 'Livets Bog', der ikke har denne bevidsthedsindstilling, vil meget let komme til at vise den samme intolerance imod kritikerne af nævnte bog, som den disse kritikere føler imod samme værk, og ville derved komme til at fremtræde lidet flatterende. Deres fremtræden ville da afsløre, at de, omend ubevidst, på en måde også var overtrædere af de forskrifter, nævnte værk åbenbarer med hensyn til tolerance. Og deres handling ville da hverken være i 'Livets Bogs' eller dens ophavs favør."

"Hvad kan da den sande karakteristik af, eller hvad kan der med rette siges om 'Livets Bog'? - Om dette mit hovedværk kan der med rette siges absolut kun siges, at det ikke i noget som helst tilfælde skaber inhuman modstand imod 'nogen' eller 'noget' og kan således i sig selv aldrig tages til grundlag for skabelsen af inhumane revolutioner, oprør og oprørere eller nogen som helst anden form for manifestation af det dræbende princip."

Jeg håber her at have givet et kort indblik i, hvad der har været Martinus mening med at skrive artiklen for sine læsere i bladet Kosmos. Det er udelukkende hans mening at opfordre til tolerance og forståelse overfor kritikere af Livets Bog, så der ikke skabes grobund for had og intolerance.

Motivet for Martinus, i denne artikel, er ikke selvretfærdiggørelse, men retfærdiggørelse af sine kritikere.

Men det er meget nemt at drage forhastede konklusioner på baggrund af et citat taget ud af en sammenhæng - det er verdenshistorien jo også rig med eksempler på.

kh,
Torben

Alt oppenbares når vi har diskarneret. Hvis Martinus har fejl, vil der ikke være nogon bevisdhet vid den tidspunkt og då openbares sleds intet. Ikke heller at Martinus har fejl. Ellers så står Martinus der smilende på den andre side og tager emod: "Velkommen till Martinus Institut på Den Andre Side! Var det ikke sandt det du leste i Livets bog?"

  Hej Torben.

  Jo, i lyset af de efterfælgende citater, kan jge da godt acceptere Martinusses "formål", med sine "påstande, specielt dette sidste, citat, som jkeg er helt enig i  er kendetegnende for Livets Bog

  Citat:"Hvad kan da den sande karakteristik af, eller hvad kan der med rette siges om 'Livets Bog'? - Om dette mit hovedværk kan der med rette siges absolut kun siges, at det ikke i noget som helst tilfælde skaber inhuman modstand imod 'nogen' eller 'noget' og kan således i sig selv aldrig tages til grundlag for skabelsen af inhumane revolutioner, oprør og oprørere eller nogen som helst anden form for manifestation af det dræbende princip."

  Men jeg har nu altid selv haft "modstand" mod materiale, der omtales som "den eneste rigtige" opfattelse/udlægning, og specielt når der så tilføjes "påstande" som den i dit første indlæg, (at kan ingen bevise det modsatte, så har "jeg" ret), for der er jo mange der kan have ret, og Martinusses fremlægninger er ikke på alle områder analytiske beviste.

  Dette ikke sagt fordi jeg er uenig Med Martinus, men fordi nogle aspekter stadigvæk kun kan anses for byggende på tro, som f.eks talentkerneudviklingen., eller poludviklingerne,.
  For selvom disse da afgjort er logiske og til dels "synlige", såfremt man vælger at se tingene med Martinusses øjne, så er de jo ikke analytiske påviste.

  Til Algotezza: Nu er det jo ikke kun Martinus der mener at der er en evighed, og et liv efter døden, så derfor syntes jeg man skal være lidt forsigtig med at formulere sig som du gør her, så det ikke kommer til at fremstå som om, at er der noget liv efter døden, så ser det nøjagtigt ud som Martinus siger, der bør være plads til "nuancer".

  Vil da indrønmme at jeg selv håber at Martinus har ret i ALT hvad han fremlægger, men håbet for mig bygger stadigvæk på lyst til at tro på Martinus og ikke på eksakt viden, på alle ikke analytisk beviste områder.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Den modstand kan jeg jeg sagtens sætte mig ind i; hvis ikke Martinus i sin litteratur gav udtryk for en meget stor tolerance mod og forståelse for alt og alle, så var jeg også flygtet skrigende væk forlængst.

Men heldigvis udtrykker Martinus en meget stor tolerance mod alt og alle, selv sine kritikere, og han påstår på ingen måde at "Livets Bog" er "det eneste saliggørende". Tværtimod gør han i fortalen til "Livets Bog" et stort nummer ud af at forklare, at diverse andre opfattelser ikke nødvendigvis er forkerte, men kan være det absolut rigtige åndelige tilholdssted for mange søgende mennesker, der ikke drages af hans analyser

kh,
Torben

Avatar skrev:

Til Algotezza: Nu er det jo ikke kun Martinus der mener at der er en evighed, og et liv efter døden, så derfor syntes jeg man skal være lidt forsigtig med at formulere sig som du gør her, så det ikke kommer til at fremstå som om, at er der noget liv efter døden, så ser det nøjagtigt ud som Martinus siger, der bør være plads til "nuancer".

A: Men det er vel et første trin po vejen, at man overlever den fysiske død, til at bekræfte Martinus påstande. For mig ville det være et meget viktigt første trin! Havde jeg ikke taget det, ja hvad så med de andre dele af DTT? Det er vel endda et ganske betydningsfuldt første trin...

Hej Algotezza.

Jo, det har du ret i, men jeg mene blot at samme argument kunne bruges til at give Buddhisterne "ret" eller hinmduisterne "ret" eller andre "ret" i deres forhåndsopfattelser af universets sammenhænge, blot ved at deer virkelig er "noget" efter døden.

  Jeg tror skam selv at Martinus er "tætterst på" i den forbindelse, men anser dog stadigvæk andre trosretninger for at have store "indsigter" også, omkring hvordan verdensaltet er sammensat.

  Derfor glæder det mig også at Martinus selv udtaler, at andre har del i disse sandheder, så de som ikke umiddelbart forstår hans intellektualisering, kan finde sandheder hos andre, som er troværdige at leve efter, i forbindelse med positiv udvikling.

              Kærlige Hilsner fra Avatar.

Man kan vel sige at det er en nødvændig betingelse at bevisdtheden øverlever den fysiske død, hvis man vil bevise at DTT er sandt- men den er jo langt fra  tilstrækkeligt!

Hej Avatar

Andre trodsretninger er skam rigtige og for at komme med en ny verdensreligion må den indeholde
dem alle Buddister og reinkarnation, Muslimerne og en verdensstat, Kristendommen og genkomsten

Vi har tidligere været kristusbevidste bare i et lavere spiralkredsløbet som organvæsner og bliver
det nu igen - får åbnet det tredje øje.

Godt at du er tilbage.

mvh
lars

Hej Arne.

Martinus forsvarer alle religionerne og forklarer deres berettigelse i historien.
Der er således ikke noget forkert ved religionerne i den forstand, blot vil
man efterhånden få en udvidet forståelse af Gud og livet efterhånden som
udviklingen skrider frem.
Religionerne er tilpasset den tid, hvor de er opstået....men vi har udviklet
os siden da, og vil derfor efterhånden blive rede til yderligere vejledning
og udvidelse af Gudsopfattelse og verdensbillede i nye åbenbarinbger i vor
egen tid.
En fællesnævner for mange New age retninger er netop, at det dualistiske
verdensbillede (verden delt op i ondt og godt - Gud og Djævlen), bliver erstattet
af et mere holistisk verdenssyn (Vi er alle ET - Gud er summen af alt hvad der er)

Det er således en udvidet forståelse af Gud og livet.....og med disse "nye briller" på,
kan de hellige bøger (fx Biblen osv) læses og tolkes på en helt ny måde. Som der tit
er blevet sagt, er der mange måder at tolke biblen på.

Set ud fra Martinus verdensbillede, er der jo dybe sandheder tilstede i alle religionerne...
både kristendom, Islam, Buddisme, Hinduisme osv.

Der er mange veje (omveje) til Rom, Martinus er ikke den eneste vej.
Det er ikke et spørgsmål OM man kommer til Rom(Gud), men om hvornår. Alle veje fører til Rom.
Alle sjæle uden undtagelse kommer hjem til Gud.

For mig, er det i Martinus verdensbillede, at jeg har fået sat alle "brikkerne" sammen til et hele, som
jeg kan se logik og mening i. At de enkelte brikker kan findes i religionerne verden over,
understreger blot sandhedsværdien efter min mening.
Alle skal selvfølgelig tage den vej de personligt finder mest inspiration i. og ingen er bedre end andre
iforhold til vejen de vælger at følge.

Kh. Ejby

Det er ikke lett å tolke bibelen holistisk, det kryr av ord om frelse,  utvelgelse, Guds barn, helvete , stort sett dualisme hele veien, bare Paulus sier noen gang noe annet. 

Også noget jeg virkelig elsker ved denne kosmologi

Ikke noget med "jeg har ret" og "du har uret" og "gør sådan, gør IKKE sådan, osv......