Hej igen V.

Jeg tænker og agerer ikke som et stenaldermenneske. Der er vel rester i mine automatfunktioner, og genetisk er der muligvis også store sammenfald mellem mig og mine æld-old-forfædre. Men udviklingen har bragt os moderne mennesker til et helt andet stade end disse forfædre.

Med udviklingens hjælp er vi i dag i stand til at skue et vist stykke tilbage i menneskehedens historie. Med hjælp fra skriftsproget, trykkekunsten og moderne medier kan vi komme tæt på historiske forhold, som vi har muligheden for at lære noget af.

En af de spændende historiske fortællinger er, hvordan Galilei i sin kikkert så ting på himlen, der fik ham til at tænke på, at universet måtte være skruet anderledes sammen end man ellers mente på den tid. Han ønskede at dele sin spirende viden med sine universitetskolleger, men de skulle ikke nyde noget, for de anså ham for at være "far out" - ja, kirken tvang ham endda til at afsværge sin opfattelse.
Vi ved i dag, at Galileis tanker overlevede hans død og blev basis for den newtonske anskuelse af verden. Newton arbejdede videre på tanker, som flere generationer af forskere før ham havde arbejdet med at bevise, og de kæmpede alle med omverdenens mistro. Den newtonske verdensanskuelse er i dag børnelærdom for de fleste vestligt orienterede mennesker.
(At den kvantemekaniske verdensanskuelse nu så småt er på vej frem som afløser for den newtonske, er helt anden historie.)

Dette er blot én historie om hvordan nye tanker, der er svære at bevise, kan være kætterske i sin samtid. Og med den historiske viden som udgangspunkt forekommer det mig naturligt at antage, at der kommer til at ske ting og sager i fremtiden, som vi enten ikke kan forestille os nu, og/eller som vi forholder os meget skeptisk til.

Der er skitseret nogle tanker om fremtidige forhold. Vi kan ikke bevise om udviklingen går den vej, men vi kan forholde os til disse tanker. Martinus har afstukket en vej for udviklingen af menneskeheden - for mig giver den god mening, og det er kun fremtiden der vil vise om det blir sådan.

Når jeg går helt tilbage til "Adam og Eva", er det fordi jeg gerne vil give dig baggrunden for, hvorfor jeg mener vi må være åbne for det nye, selv om det måske ikke (endnu) kan bevises eller erfares. Vi behøver dog ikke få den samme fornemmelse for fremtiden.

Jeg opfatter dette forum som et sted, hvor vi kan "føre samtaler og stille spørgsmål", som der står i  overskriften til Martinus Kosmologi generelt på Forum-forsiden. Ikke så meget som et diskussionsforum, hvor man diskuterer sig frem til at have ret eller uret. Men det kan da godt være, jeg har misforstået noget.
Ordet "samtale" betyder at tale sammen. "Diskussion" betyder derimod at ryste noget fra hinanden. Derfor er jeg også ærgerlig på mig selv, over at jeg plumpede i og gik ind på diskussionen frem for samtalen. Jeg tror alt i alt man får bedre resultater af samtaler end af diskussioner.

Der er dog en enkelt ting i dit indlæg, jeg gerne vil reagere direkte på:
"Menneskets natur er bygget til at overleve, så selvfølgelig vil man altid have det største, så overlever man bedre."
Ja, det er vist en automatfunktion, som til en vis grad har sejret ad helvede til. Se engang på den fedmeepidemi, der raser i samfund med rigelig adgang til ressourcerne. Vi er ved at nå dertil, at man faktisk kan dø af at få det største. Og dermed er det vist ved at være tid til at fordele goderne på en anden måde - om ikke andet så af hensyn til sin egen overlevelse.

Håber jeg har fået formuleret mig sådan, at jeg ikke får alt muligt i nakken  

Hilsen elsekk