Kære alle
Martinus har flere gange nævnt, at der på et tidspunkt vil komme en verdensregering. Jeg har lige læst en artikel i Information, som giver en skitse til, hvordan vi kommer den vej
http://www.information.dk/255114
kh.
Kenneth
Dejlig læsning fn forbundet i danmark tilføjer at
Fn må have sin egen politi corps og det er ikke utopi
Martinus skriver om det i kapitel 4.
Så rigtig godt nogle bære forsynets planer i deres
Hjerter -
Pensions opsparingen er også snart så etableret
At vi ikke er langt fra financering af livstidskonto.
Mvh
Lars
Her er den klare tale fra Martinus:
37. At det er verdensregeringens opgave at forvalte den for alle væsener medfødte arv således, at denne bliver til glæde og velsignelse for ethvert menneske, men ikke til fordel for den ene mere end for den anden. Den eneste måde, på hvilken jordens rigdomme retfærdigst kan komme menneskene til gode, er kun i kraft af den menneskelige begavelse og arbejds- eller skabeevne. Og denne evne har ethvert normalt menneske. Denne evne bliver sit ophavs betalingsmiddel i stedet for penge. Ethvert sundt og normalt menneske må betale med denne sin evne den levestandard, det ønsker. Hvor meget arbejde, ethvert menneske skal udføre, retter sig efter hvor mange mennesker, der til den tid eksisterer på jorden, og hvor stor eller omfattende en gennemsnitslevestandard det samme antal mennesker begærer. Det samlede antal arbejdstimer, som skal til for at tilfredsstille dette behov, vil så blive udlignet på ethvert væsen af det samlede antal mennesker på jorden. I henhold til den kolossale del af dette arbejde, der kan udføres med maskiner, vil der kun kunne blive meget få arbejdstimer til hvert enkelt menneske. Det kan måske blive to timer eller to dage om ugen indenfor de år i dets voksne alder, hvor disse arbejdstimer skal ydes. Disse arbejdstimer er beregnede således, at disse også yder betalingen for sit ophavs barndom og uddannelse, dets alderdom og eventuelle sygdoms- og invaliditetstilstand. Disse situationer kan derfor ikke skabe økonomiske sorger. Det har den samme adgang til den ordinære, autoriserede levestandard, der som nævnt langt overgår den i dag fremtrædende højeste almengældende levestandard.
Men vi skal jo først gennem dyrets dødskamp i os selv og andre.Mener han har skrevet et sted, at mennesket skal råbe til himlen.."Hvorfor? ",før vi får taget os sammen og fordele goderne retmæssigt.
Her beskriver han det selv:
Men ligesom enhver "forbryderbande" uundgåeligt tilsidst bliver bekæmpet, må gå til grunde, dens medlemmer dødsdømt, straffet eller indespærret, således vil ethvert politisk samfund, der er opretholdt på den samme basis som nævnte bande, også urokkeligt møde sin skæbne, dets ophav og magthavere komme til at "ligge, som de har redt", komme til at "høste, hvad de har sået", og gennem de heraf opståede lidelser komme til at råbe efter den højeste viden og opleve dennes erkendelse som den eneste livsbasis, og derved finde vejen tilbage til den "himmelske Fader".
Men cai kan du ikke se vi allerede er i gang, der er
Tjenere overalt, som har det i deres hjerter, der bliver
Kun små justeringer iforhold til slutfaciet som du kommer
Med.
Kapitel har martinus udgivet som special udgave for
Der var så mange som gik og spurgte.
Feks skriver han at den frihed vi får fra maskinerne
Vil blive tvunget studier i åndsvidenskab vi må jo som
Jesus siger stadig arbejde i vor ansigtssved.
Jeg tillader MIG at takke materialismen for dens gaver
Nogen vil stadig ikke kunne modtage og det må jo
Være dem som martinus kalder forbrydere.
Men alt i alt får de bare undervisning - ja det gør vi
Alle ellers var vi ikke født her.
Lars
Hej lars
Jeg ved at vi er midt i udviklingen mod at blive rigtige mennesker,og at det sidste mørke(dyriske) i os er ved at blive udrenset.Det kommer til at ske gennem de sidste konflikter og krige vi har til gode tilsammen.Altså en slags ragnarok...
Jeg kommenterer under citaterne min mening og forståelse;jeg synes ikke det er slutfacitter.
Egentlig er vi enige;det vil tage lang tid at nå til et FN der har en overordnet magt,men vi har jo en evighed til at nå det. 
Så jeg er ved godt mod....og vil også i sidste ende sige at "Alt er såre godt".
Hej cai
Ikke engang fn og dens slut facit, mangfoldigheden
Forsætter, fn er som jeg ser det en platform
Hvor der er plads til meget, men der er nogle ting
Vi må holde igen med og modtage undervisning i
For klodens skyld og dermed vor egen.
Det er bare fordi jeg har afkom, temmelig dyrisk
Ved jeg nok, men kan jo ikke gøre det om denne
Gang - men mange kommer efter MIG og selv har
Jeg brug for nogle forældre for at komme igen næstegang
For har tænkt MIG at komme igen, en fantastisk
Moderjord vi er en del af og lidelserne her er begyndt
At gå op for MIG i den grad det bliver lidt sjovt alt sammen
Takket martinus lære.
Han fortæller det hele så godt og til så mange
Lars
Tak, Cai for nogle gode citater...kan næsten ikke vente til verdensregeringen bliver en realitet 
kh.
Kenneth
Så Martinus mener, at hvis blot vi arbejder efter evne og nyder efter behov samt studere åndsvidenskab, så vil vi kunne leve lykkeligt til vores dages ende? Og det er vi på vej til nu?
Og Martinus regner ligefrem med, at der bliver færre arbejdstimer fordi vi har så mange maskiner? Jeg tror ikke der er særlig mange landmænd eller folk i andre sektorer, der kan være særligt produktive på så kort tid.
Det lyder jo lidt som noget man har hørt før, sådan med et pengeløst system, og retfærdig fordeling af goder. Men er det det, som folk vil have? Hvad ved Martinus om det, han er ikke sociolog, og enlig stiller han jo bare en utopi op.
Hej V.
Nej - folk vil ikke have et sådant system - ikke endnu. Hvis vi ville have dette system, så var det vel sådan allerede nu. Det er ikke nok i tanken at ville et sådant system, vi skal ville det i praksis, før det bliver sådan. Men at ville noget mentalt er en vigtig forudsætning for at kunne føre det ud i livet rent praktisk. Mentalt at ville et sådant system er det første skridt på vejen.
Men Martinus siger heller ikke, at vi vil få et sådant system i 2011. Det er noget som hører fremtiden til, her snakker vi vist om en horisont på omkring 500 år så vidt jeg husker. For 100 år siden var en arbejdsuge på 37 timer også ren utopi, og hvorfor skulle denne tendens med mindre og mindre arbejde ikke fortsætte?
Men en forudsætning for, at vi får et sådant utopia er, at vi forandres rent mentalt. Vi får ikke et sådant system, før næstekærligheden er den fremherskende ideologi i verden. Lad os bare i tanken forstille os, at 75% af jordens menneskehed havde en tankegang ala den beskrivelse vi får af Jesus i Bibelen. Tænk på, hvor meget arbejde, der i dag udføres i samfundet, som så vil blive meget lidt nødvendigt. En masse funktioner, ville blive unødvendige eller stærkt begrænsede:
Militæret.
Politi.
Øvrige sociale funktioner i samfundet (skattevæsen, hele det sociale område osv.)
Salgsfremmende funktioner (hele reklamebranchen bliver overflødig).
Al professionel idræt bliver uinteressant (Ingen gider at konkurrere, samarbejde er derimod vejen frem).
Hele finanssektoren vil blive unødvendig.
Der kunne sikkert nævnes flere områder. Men de mennesker, der er arbejder i disse brancher, skal jo arbejde i andre brancher, og dermed vil den ugentlige arbejdstid for hver enkelt blive markant nedsat.
Dette kan synes som en utopi. Jeg tror, at udviklingen vil gå den vej. Vi kan gøre en del ad frivillighedens vej, men for alle vil det i første omgang foregå via "livets egen direkte tale", altså vi vil via erfaringer indse, at det er den eneste vej fremad. Begrebet "livets egen direkte tale" er ifølge Martinus det absolut primære for så vidt angår det levende væsens udvikling i spiralens mørkezone. Først når vi har fået så meget af "livets egen direkte tale", bliver vi mentalt (via medlidenhedsevnen) klar til at blive næstekærlige væsener. Og når vi er mentalt klar vil vi ganske langsomt begynde at udføre tingene i praksis.
Nej - folk vil ikke have et sådant system - ikke endnu. Hvis vi ville have dette system, så var det vel sådan allerede nu. Det er ikke nok i tanken at ville et sådant system, vi skal ville det i praksis, før det bliver sådan. Men at ville noget mentalt er en vigtig forudsætning for at kunne føre det ud i livet rent praktisk. Mentalt at ville et sådant system er det første skridt på vejen.
Hvad så med de folk, som ikke har lyst til at leve i sådan et system? Der er jo andre overbevisninger end åndsvidenskaben, og da åndsvidenskaben slet ikke er bevist i praksis, så er det nok også svært at bruge den som fundament for en samfundsforståelse.
Selv i moderne tider kan man ikke blive enige om, om mænd og kvinder er ens fra naturen, og det blot er kulturen der har gjort os forskellige. Denne kløft er ikke sådan lige at komme over, og ligne dilemmaer kan man da forstille sig i åndsvidenskaben.
Så hvordan kan man være sikker på, at folk nogensinde vil dette system? Hvis det nu strider mod deres natur, er det så ikke åndsvidenskaben der er forkert? Man kan ikke sige, at menneskets mentalitet ikke er korrekt til et bestemt system, kun systemet der ikke er korrekt til mennesket.
Hvis man ser sådan lidt marxistisk på det, så kan man jo se, at den ikke-vestlige verden slet ikke oplever forøgelsen af levestandarden. Der skabes et skel mellem en rig og en fattig verdenshalvdel som konsekvens af frihandel. Sådan groft sat op. Om 500 år vil dette billed sikkert være forstærket. Kan du forstille dig, at en leder af et stort firma kun skal arbejde 2 timer om ugen? Næppe. Kan du forstille dig at have 100 ansatte, som arbejder 2 timer om dagen, men stadig skal betales nok til at overleve, hvis 20 personer kan gøre det samme arbejde til samme løn? Det er ret dyrt for en virksomhed.
Men det er umuligt at sige, hvad der sker om 500 år, men da i er kendte for at lave ikke falsificerbare teorier, så gætter jeg på, at uanset hvordan tilstanden er i år 2500, så mener I stadig at være på vej.
Dertil forsimpler du arbejdsmarked. Det handler ikke kun om produktion af goder, men også om administration. I Danmark producere vi ikke så meget, men har mange serviceudbud, men der kommer stadig det klassiske problem ind: hvad nu hvis en service er mere værd end en anden? Så er der ingen fordel i at udbyde denne service, hvis man bliver betalt som alle andre.
Og hvad med uddannelse. At studere åndsvidenskab giver ikke meget indsigt i medicin eller landbrug. Men vil man ikke vælge en kortere uddannelse, hvis man alligevel kun skulle bekymre sig om åndsvidenskab? Jeg ville i hvert fald ikke spilde tiden med at uddanne mig til noget, hvis jeg var sikker på, at det var det spirituelle alting afhænger af.
Militæret.
Politi.
Øvrige sociale funktioner i samfundet (skattevæsen, hele det sociale område osv.)
Salgsfremmende funktioner (hele reklamebranchen bliver overflødig).
Al professionel idræt bliver uinteressant (Ingen gider at konkurrere, samarbejde er derimod vejen frem).
Hele finanssektoren vil blive unødvendig.
Der kunne sikkert nævnes flere områder. Men de mennesker, der er arbejder i disse brancher, skal jo arbejde i andre brancher, og dermed vil den ugentlige arbejdstid for hver enkelt blive markant nedsat.
Ja, hvis alle tænkte ens, så ville vi være åh, så lykkelige. Men det er jo så nok her det hele går lidt galt, for det at tænke ens, det er ret unaturligt. Hvis alle havde den samme mentalitet, og tankegang, så ville samfundet næppe være særligt progressivt. Mennesket et ikke nået så langt som vi er, fordi vi er blevet enige om fælles værdier og normer, det har i lige så højgrad være udfordringen og skabelsen af nye, som har præget udviklingen på det mentale plan.
Hvis vi alle sammen var overbeviste åndsvidenskaber, ala Martinus, så ville vores mentalitet nok ikke være så forskellig fra den i middelalderen. Dengang alle var overbeviste om én gud, og alle andre var mærkelige hvis ikke de kunne se logikken i dette. Jeg siger ikke åndeforskere ville brænde folk på bålet, men anderledestænkende vil opleve, at én mentalitet er utrolig priviligeret og umulig at argumentere rationelt imod. Jeg synes åndsvidenskaben skylder, at beviser dens værdier som universelle, før man kan overveje sådan et samfund.
Igen bruger du et af de legendariske ikke-argumenter. Vi skal indse, at dette er vejen fremad? Jo tak, men det kræver argumenter som Martinus eller dig ikke har. Du siger "direkte tale", men kan du bevise noget af dette? Hvad er din empiri for, at udviklingen vil ske? Det giver sikkert alt sammen meget god mening inden for teorien, men ingen af teoriens begreber er eftervist, så hvordan kan de bruges? Det giver ingen mening at tale om "livets egen direkte tale", for dette præmis hænger i en tynd tråd.
Hej V.
Du har mange relevante spørgsmål. Jeg kan ikke bevise noget, men jeg kan give åndsvidenskabens bud på dine spørgsmål:
Åndsvidenskabens svar på dette er, at de kommer heller ikke til at leve i et sådant system. Vi tiltrækker de energier vi selv udsender.
Om 500 år vil der ikke være noget der hedder virksomheder eller privatformue længere.
Ifølge åndsvidenskaben er Gudløsheden et uundværligt led i udviklingen af hele den materielle verden, og alle de goder vi har i dag. Gudløsheden har givet os den materielle videnskab, som er forudsætningen for, at den fysiske materie kommer til at være os til stor gavn i fremtiden - hvor meget er der ikke sket siden Tycho Brahe og Gallilei? Gud har lidt en langsom død siden da, til gengæld er de materielle goder vokset eksplosivt. For du har helt ret: Hvis vi alle vidste 100% sikkert, at vi ville komme til at leve i en bedre verden når vi døde, hvad skulle vi så leve på det fysiske plan for? I så fald ville alle skynde sig over på det andet plan. Men netop uvidenheden og usikkerheden er med til, at vi bliver på det fysiske plan og drager erfaringer, som kan komme os til gode senere hen.
Åndsvidenskaben skylder som sådan ikke noget. Udviklingen skrider stille og roligt fremad, og vi må jo se hvad det bringer med sig.
Denne tråd rammer faktisk godt ned i den aktuelle politiske diskussion i lille Danmark. Ikke at jeg nu vil til at argumentere for eller imod efterløn, eller rød eller blå stue. Men den nuværende politiske diskussion tyder stærkt på, at vi har svært ved at finde ud af hvilken vej vi skal gå. Efterhånden er forskellene mellem de forskellige partier blevet stadigt sværere at se i visse henseender, fordi dette samfund heldigvis er lykkedes så godt så langt med det vi kalder velfærd, og alle er heldigvis interesserede i at bevare velfærden.
Da vi også er en brik i en stadigt mere internationaliseret verden, kan vi ikke køre et isoleret nationalt forløb, men må forholde os til den omgivende verden. Det er næppe en problemstilling vi får løst med succes overnight.
Derfor må vi tænke i baner, der kan tilgodese både de goder vi ønsker at bibeholde, og få vores andel i den internationale verden til at fungere. Så er det vi nærmer os politiske paradigmeskifter. De kræver nytænkning og visioner, og det er "skitsen til en ny global politik og regulering" et godt eksempel på.
At disse tanker er interessante i forhold til Martinus er, at han har afstukket nogle linier på den meget lange bane om ændringer i det, vi i dag kalder politik. Og da vel ingen af os her er i stand til at spå om fremtiden, kan vi i stedet gøre os nogle tanker på basis af andre tanker, der er gjort af nogen der tilsyneladende har været i stand til at spå om fremtiden. Og nej, det kan ikke bevises – time will show.
Paradigmeskifter kan være lange og seje at komme igennem, fordi de i begyndelsen netop ikke er â€det folk vil haâ€. Men lige nu â€vil jeg ha†at vi deler de arbejdsopgaver samfundet har. Jeg synes det er helt hul i hovedet, at nogle arbejder røven i laser, mens andre går rundt og kan ikke få tiden til at gå og pengene til at strække. Det vil set med mine briller kun blive til fordel for os alle. Men der er vi nok ikke endnu – parate til at afgive vore såkaldte privilegier til gavn for helheden.
Samtidig med omdefineringen af â€politik†stormer den teknologiske udvikling frem, den vil betyde at arbejdsområder, der i dag er afhængig af menneskelig arbejdsindsats, ville kunne gøres ganske automatisk. For få år siden havde jeg ingen anelse om selvkørende støvsugere og græsklippere, for ikke at tale om automatiske hygiejnefunktioner omkring gamles toiletbesøg – eller hvad med tredimensionel kopiering!
Nej, fremtiden bliver ganske anderledes og meget spændende, det har jeg stor tillid til.
Hej elsekk
I kapitel 4 skriver martinus at det ikke er i nogen
Fjern fremtid - jeg ser det allevegne og glædes
Hele tiden. Skyggesiden ser jeg, men jeg ved den
Er døende.
Feks siger martinus et andet sted, vær ikke så ked
Af al den udlicitering, det hele kommer tilbage.
Tænker også tit på hans ord, alting flammer op
Lige før slutning.
Eller bibelske støtte, djævelen raser fordi den ved
Dens tid er kort.
Ikke for at være religiøs, men ser bare at det må
Rigtig.
Ved det er rigtig for oplever det i MIG selv he he
Skygge og lys siderne bliver mere og mere synlige
Kun godt for så bliver det nemmere at vælge feks
Relateret til din observation af arbejdsmarkedet
Nogle knokler andre kan ikke få tiden til at gå
Ikke da !
Lars
Du har mange relevante spørgsmål. Jeg kan ikke bevise noget, men jeg kan give åndsvidenskabens bud på dine spørgsmål:
Åndsvidenskabens svar på dette er, at de kommer heller ikke til at leve i et sådant system. Vi tiltrækker de energier vi selv udsender.
Så dem der ikke vil leve i verdensregeringen kommer ikke til det, men dem som gerne vil, de gør? Hvordan er det så en verdensregering, hvis folk kan stå udenfor? Var formålet med denne regering ikke at have universelle værdier, som opfylder alles behov? Hvordan kan det nogen sinde lade sig gøre, hvis folk er uenige?
Om 500 år vil der ikke være noget der hedder virksomheder eller privatformue længere.
Hvorfor ikke? Er verdensregeringen en totalitær stat, hvor privat virksomhed ikke er muligt?
Ifølge åndsvidenskaben er Gudløsheden et uundværligt led i udviklingen af hele den materielle verden, og alle de goder vi har i dag. Gudløsheden har givet os den materielle videnskab, som er forudsætningen for, at den fysiske materie kommer til at være os til stor gavn i fremtiden - hvor meget er der ikke sket siden Tycho Brahe og Gallilei? Gud har lidt en langsom død siden da, til gengæld er de materielle goder vokset eksplosivt. For du har helt ret: Hvis vi alle vidste 100% sikkert, at vi ville komme til at leve i en bedre verden når vi døde, hvad skulle vi så leve på det fysiske plan for? I så fald ville alle skynde sig over på det andet plan. Men netop uvidenheden og usikkerheden er med til, at vi bliver på det fysiske plan og drager erfaringer, som kan komme os til gode senere hen.
Men i en verdensregering, hvor folk netop dyrker det åndelige, og derfor ikke bekymre sig om materielle sager, hvor kommer progressiviteten så ind? Hvis alt er så godt, så er der jo ikke noget at stræbe efter og intet problem at løse. Hvordan kan man så drage erfaring? Alting vil blive bragt i stilstand, hvis alt hvad vi behøvede blev opfyldt. Så hvad er forskellen på at leve i en verdensregering ala åndsvidenskaben, og på at være død, altså uden udvikling?
Åndsvidenskaben skylder som sådan ikke noget. Udviklingen skrider stille og roligt fremad, og vi må jo se hvad det bringer med sig.
Jeg tror du misforstår hvad jeg mener, med at skylde noget. Hvis man skal kunne diskutere denne verdensregering, så er man nød til at have nogle værdier og ideologier på plads først. Hvad er det for et samfund der helt præcis stræbes efter, og hvordan er det bære dygtigt?
Det er ikke nok at komme med en utopi af et perfekt samfund, og så pege på ting i samfundet der går mod det bedre. Du er nød til at forklare, hvorfor og hvordan en udvikling vil ske.
Hvis alt hvad din teori om verdensregeringen bygger på, er rene spirituelle spekulationer, så er den som sådan ikke bedre end Kristendommens dommedagsprofeti. Enten er det en samfundsudvikling du kan begrunde, eller også er det bare et gæt. Jeg hælder nok mest til den sidste, for skal jeg være ærlig så tror jeg ikke Martinus var så godt til så meget andet end det.
Hej V.
Vil foreslå dig evt. af læse guddommelige samtaler af neale donald walsch som kommer ind på at højt udviklede væsner obsever hvad der virker og hvad der ikke virker, rigtigt og forkert er ikke normer de regner ud fra, men som sagt de obsever hvad der virker og hvad der ikke virker, dette er vi ikke særlig gode til, hvilket man jo tydeligt kan se, når man kigger ud på verden.
Hej v
Jeg hadede disse martinus folk som du, de kom i mit
Barndomshjem, splitede mine forældre og bedre vidende
Selvglade og frelste.
Får du tid læs kapitel 4 enorm kompakt som et filtre
Af meninger eller nyre for hjernen
Mvh
Lars
Er vores samfund lykkes? Det tror jeg meget få folk vil give dig ret i.
Først og fremmest de liberale, som nok vil forudsige, at dette samfund går under i gæld og offentlig forvaltning.
Dernæst er marxisterne, som jo ser velfærd som et ben til arbejderklassen fra overklassen, blot for at holde dem i ro.
Og kan man ikke være lidt kritisk på det samfund velfærden skaber? Jeg mener, der er jo en vis tendens til, at føle man betaler for de andre, men at de aldrig rigtig selv bidrager. Og er vi ikke også voldsomt hurtige til at påpege, hvis vi synes nogle får et lige lovligt stort stykke af kagen, eller vi selv får et for lille?
Martinus kunne ikke spå om fremtiden.
Jeg arver mig hver gang i siger, at det må vi se i fremtiden. Det er ikke et svar på noget. Når der bliver spurgt til, om der vil komme en verdensregering, så bliver jo også spurgt om, hvordan i kan se det? Og her er det ikke nok at sige "FN", "EU", "Menneskerettigheder" og alt det der, det er ikke institutioner, som forandre vores samfund eller mentalitet fundamentalt. Hvilke faktorer er det, som gør vi går mod denne udvikling? Er det klasse kamp eller hvordan, bare for at komme med et eksempel. Eller hvis det er en naturlig udvikling, så må der vel også være nogle naturlige og logiske forklaringer, som kan bevises, lige som i naturen?
Jamen her har i så fat i noget essentielt.
Du synes noget i samfundet er mærkeligt og som sådan uretfærdigt (nogle arbejder, andre gør ikke). Jeg synes tvært imod det er helt naturligt og retfærdigt, fordi jeg bruger nogle andre præmisser. Hvem har ret? Hvorfor er dit utopia bedre end mit? Hvem af os har fat i de rigtige naturlige præmisser, som er universelle for alle mennesker?
Nej, fremtiden bliver ganske anderledes og meget spændende, det har jeg stor tillid til.
Så i fremtiden vil der ikke være nogen grund til at arbejde for en stor gruppe mennesker? Hvorfor skulle de resterende få så gøre det? Og du tager igen fejl af produktion og service. Ganske rigtigt kan teknologien gøre det nemmere at producere ting, men service ydelser (som Danmark er flittig udbyder ad), det er der ikke nogle der kan klare for os. I det tilfælde at maskiner kunne, så kunne vi mennesker vist lige så godt begå kollektivt selvmord, så var der ikke mere at komme efter i denne verden.
Hej Lars
Af al den udlicitering, det hele kommer tilbage.
Kan du fortælle hvor Martinus skriver det... ???
Mener ikke at have læst det nogen steder....Begrebet udlicitering var vist ikke i hans samtid..Det er et nyere udtryk 
Hej cai
Kan da ikke stå for dig på et ben og
Redegør for min forståelse af værket,
Men ber dig Istedet redegør for udlicitering i
Forhold til værdi for værdi.
Men din skepsis overfor dele af martinus
Redegørelse for MIG er et mysterium for
MIG, tror han sagde det med andre ord end
Udlicitering, men jeg opfangende det som
Sådan. :-[
PÅ et tidspunkt kan vi ikke se om vi er arbejds
Givere eller lønmodtagere, mener vi er nået
Til det, når lønmodtagernes pensionkasser
Mer eller Mindre ejer arbejdspladserne.
Mvh
Lars
Skriv et svar