Hej Jostein,

Det lyder ubehageligt. Jeg håber at du finder en vej til at få kontrol over din situation.

Du spørger om hvordan du kan blive ok igen. Jeg er på ingen måde ekspert eller bare vidende om det område du har problemer med, så det bliver et generelt og forsigtigt forslag.

Jeg tænker på bøn. Det er det eneste jeg kan komme op med. Prøv evt. at læse Bønnens Mysterium af Martinus. Om ikke andet, så kan det være at du får lettere ved at leve med din situation og på sigt får bedre styr på den.

kh
Lasse

Hej Jostein,

Det gør mig ondt at høre om din svære situation.

Mht. at være på toppen af sin udvikling, så er det sådan, at i et lokalt perspektiv kan det godt opleves som om, at man går tilbage i udvikling: Man får ødelagt nogle evner, som man tidligere havde. Og her og nu er det jo også et tilbageskridt. Men dette "tilbageskridt" kan ikke eksistere uden samtidig at være en erfarings-berigelse. Og netop denne erfarings-berigelse vil gøre, at man i fremtiden ikke igen vil kunne komme ud i en lignende ulykke, da man gennem lidelses-erfaringerne, vil have udviklet den nødvendige fare-fantasi, der gør, at man ikke længere kan komme ud for noget tilsvarende.

Da man er et evigt væsen vil enhver ting, der opleves som tilbagegang lige nu, i det evige perspektiv altid være en fremgang. Det er rigtigt, at det kan være yderst vanskeligt at se på lidelser som et gode, medens de står på. Men ikke desto mindre er det en stor hjælp, der kan hindre unødig lidelse, hvis man kan træne sig op til (i første omgang teoretisk) at forstå, at lidelserne ikke er meningsløse. Det er her, man gennem bønnen kan få meget hjælp og støtte til at tage lidelserne.

Når man har gjort noget, man fortryder, kan man også nemt havne i samvittighedsnag, som let kan blive en eller anden form for selv-pineri, man straffer sig selv med. Det gælder her om at holde op med at pine sig selv. Det kan man dels gøre ved at  prøve at forstå, at man altid handler så godt man kan ud fra den viden, man har i øjeblikket. Og man kan jo ikke i dag handle ud fra en viden eller erfaring, man først får i morgen.

Til at slippe samvittighedsnag anbefaler Martinus også bønnen fader-vor: "forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere".

Og hvis ikke det er nok, kan du måske også overveje om en eller anden form for psykolog hjælp af en person, der samtidig er kyndig mht. kundalini-rejsninger, kan være en støtte til, at du bliver i stand til at tilgive dig selv. For jeg har indtryk af, at det især er det med at tilgive dig selv, som for dig er meget vanskeligt.

Ja, en knust glaskugle kan jo ikke blive hel igen. Men Martinus beskriver det levende væsen som et evigt 3-enigt, levende princip, som dels består af noget evigt - selve livet - og noget timeligt - som på en måde kan siges at være det "døde" eller "livløse".
Man kan godt komme til at ødelægge den fysiske krop, og man kan også komme til at lave skade på nogle af de åndelige legemer, og man kan lave skade på de timelige talentkerner. Men det man kan skade, er altså 'kun' noget af "det skabte" (X3) og nogle af de talentkerner, som udgør den timelige del af skabeevnen eller X2. Men "Jeget" (X1), skabeevnen X2 og det skabte X3 er i deres helhed evige. De kan derfor i deres helhed ikke ødelægges. Livet er netop evigt og derfor uendeligt stærkt. Og vi er allesammen dette liv, og har derfor denne uendelige styrke til vores rådighed. Det er bare ikke altid, vi er klar over det. Men det gælder altså om, at træne sig op i at tænke sådan, at det kan godt være mine lidelser er stærke, men jeg er stærkere. Jeg er den stærkeste. Jeg har en ubegrænset guddommelige styrke til at overvinde en hvilken som helst lidelse eller vanskelighed. Og Gud er altid min sikre hjælper i alle vanskeligheder.

Jeget er evigt, og skabeevnen består af nogle evige talentkerner, og det skabte består af 6 forskellige legemer. Det betyder, at når man er kommet til at ødelægge noget fysisk eller psykisk, så kan det godt være, det ikke i det her liv kan genopbygges, og det kan også være sådan, at der går flere liv, før man kan genopbygge en sund organisme. Men før eller senere vil man have genopbygget nogle nye sunde talentkerner, der er i stand til at skabe en 100% sund organisme, der samtidig er immun overfor igen at komme ud for en lignende ulykke.

Jeg ved således ikke, hvor meget der for dig er muligt at "reparere" i det her liv. Men jeg ved, at det er umuligt at lave en ulykke, der er så stor, at den laver evig skade. Livet er evigt det stærkeste. Og det vil derfor altid før eller senere overvinde enhver form for "død", dvs. envher form for tab af livs-oplevelses-evne.

Jeg håber meget, at du snart må finde hjælp, styrke, støtte og inspiration til at komme igennem den meget vanskelige situation, du befinder dig i.

Kærlig hilsen
Jan

Hei Jan , takk for gode ord. Hei alle.
Det skal jo sies at isolert sett så er det mange som lider mye mer enn meg.
Hvis jeg bare hadde kjent en bitte liten forbedring hver måned, så hadde jeg fint klart å leve med dette.
Men det er det irreversible i situasjonen og at det stadig blir verre, som ikke går an å hanskes med.
Jeg har svært lite krefter og når stadig mer energi lekker ut av kroppen min, så øyner jeg ikke håp.
Det oppleves som om jeg er et bevis for at Martinus tar feil, at hvis vi virkelig gjør gale ting , så kan
litt, noe eller mye bli ødelagt for alltid.
Hilsen Jostein

Hej Jostein

Bag enhver sygdom og raskhed ligger en intention. Måske du kan finde inspiration i Byron Katie, se f.eks denne video http://www.thework.com/video_cancer.asp.

Med kærlighed

Lars

Hej Jostein.

Om Martinus tager fejl, ved jeg ikke. Jeg vil håber Martinus åndsvidenskab er sand, for jeg kan bruge meget af denne videnskab, til at få det generelt bedre, i den verden jeg lever i nu.

Jeg kender så udmærket til, at være på bunden af et psykisk sort hul. Og denne følese kan være så sort, at man næsten intet lys og glæde kan se/mærke.

Hvordan kommer man så tilbage til livet, så at sige?
Jeg tror det handler om, at opsøge lyset/glæden. Rette fokus mod bønnen og lyset. Sammen med det, kan man prøvet at "scanne" sit liv, for ting som gør ondt i føleserne. Er det mennesker gennem livet, som man føler "har gjort en ondt", kan det være man øve sig i tilgivelsens kunst. Og det gælder også, om at tilgive sig selv. Ikke kun "de andre" Tilgivelsens kunst, kan virkelig rykke.

Men man gør nok også klogt i at vide -at som martinus siger- "at en af de største problemer for menneskene, er manglen på tålmod" Så fat mod og tålmod.

For mig, har jeg også haft stor succes, ved at blande Martinus med "normal" jordmenneske psykologi. Her kan medicin også, være en stor hjælp.
Og motion. Det er dælme også godt
Kom ud og få pulsen op. Men husk at lytte til din krop, start blidt op.
Jeg løber selv 3 gange om ugen, og det hjælper mig meget. Motion er noget af det bedste medicin, som man kan få!

Jeg håber du ser lidt lys, i den kommende tid

Takk Claus
Vh Jostein

Hej Jostein!

For nogle Kosmos-numre siden læste jeg uddrag af Martinus' dagbog fra Island (fra engang i 1950'erne), hvor han besøgte den sidste gruppe spedalske der og holdt en tale for dem. I talen nævnte han, "at når man er syg, er det fordi Gud arbejder med en", og netop denne sætning gjorde dybt indtryk på mig. Ud fra dette må du, kære Jostein, forestille dig i Det guddommeliges kærlige hænder, fordi Gud i øjeblikket er i gang med at hjælpe dig med at blive et rigtigt menneske. Selvfølgelig ved jeg godt, at når man hele tiden har ulidelige smerter, som du har, er det svært at holde humøret oppe og tilliden til Gud intakt, men Martinus skriver et sted, at hvis den syge begynder at forstå, at han ikke lider uretfærdigt og ligeledes begynder at tænke på, hvordan han kan hjælpe andre syge, så er helbredelsen allerede i gang. Du har åbenbart i din længsel efter åndelig udvikling på et tidspunkt gået for hurtigt frem, og må derfor vente en tid ved de saliges port, som digteren Kahlil Gibran udtrykker det. Det eneste, du udover de nævnte råd fra Martinus, kan gøre, er at bede om hjælp fra Forsynet, som også Lasse er inde på, og du er i hvert fald med i min aftenbøn her i aften.

Kærlig hilsen

Christina B. 

Hej Jostein

Jeg læste dette og tænkte at det måske var noget du kunne have glæde af:

When God is invoked by prayer that emanates from the heart, let it be even once, He responds immediately. It must not emanate only from the lips; it does not have the ring of sincerity and faith. From the lips, it must roll back on the tongue; from the tongue, it must reach down into the heart. Continuous purification alone can grant success in this effort. Just as the mother who is attending to her chores on the first floor of the house, will quickly rush to the infant lying on the ground floor when the infant wails, God will rush to your aid. The mother will not stay away because the wail was not musical or melodious. Similarly, God always responds to prayer that emanates from your heart.
- Sai Baba, Divine Discourse, 28 Apr 1975 .

Med kærlighed

Lars