MartinusForumDk

"En lov, der ikke k...
 
Notifications
Clear all

"En lov, der ikke kan overtrædes, er ikke nogen lov"

9 Indlæg
4 Brugere
0 Reactions
1,215 Set ialt
(@Jan_Schmidt)
Indlæg: 829
Medlem
Topic starter
 
[#1492]

I Livets Bog, bind 7, stk 2465 skriver Martinus i forbindelse med omtale af livsloven: "...En lov, der ikke kan overtrædes, er ikke nogen lov..."

Det har jeg spekuleret en del over.

Hvad så med Karmaloven? Den kan vel ikke overtrædes? Men det er måske i virkeligheden ikke nogen lov, men et princip?

Er der forskel på love og principper?  Er det sådan, at love kan overtrædes, men evige principper kan ikke?

Jeg har nok tænkt på de evige love og de evige principper som synonyme.

Somme tider skriver Martinus livsloven (i ental) og andre gange livslovene.

Livsloven er "du skal elske gud over alle ting og din næste som dig selv". Er der andre livslove end den? Eller er det bare fordi, man kan dele den op i to: elsk gud + elsk næsten?

venlig hilsen
Jan


 
Lagt op : 13/03/2008 11:11
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Jan,

Ja, Princippet afføder loven, (eller loven ligger i princippet)
hvis Vi ser 3-tabellen som et princip, så er Vi jo nødt til at følge den, (lovmæssighed) for at det kan gå op,
(ja, 'karma-loven', er 'en side' af skaberprincippet)
lidt kortfattet måske,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 13/03/2008 11:58
(@Jan_Schmidt)
Indlæg: 829
Medlem
Topic starter
 
holger wrote:
Ja, Princippet afføder loven, (eller loven ligger i princippet)
hvis Vi ser 3-tabellen som et princip, så er Vi jo nødt til at følge den, (lovmæssighed) for at det kan gå op,
(ja, 'karma-loven', er 'en side' af skaberprincippet)
lidt kortfattet måske,

Kære Holger

Ja, men så er 'karma-loven' slet ikke nogen lov altså?
Så 'karma-princippet' ville være mere præcist?

kh
Jan


 
Lagt op : 13/03/2008 12:24
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Du spørger om forskellen mellem principper og love - av, den var kringlet. Jeg måtte lige ind og finde konteksten for det citat du havde:

Jeg elsker Martinus' sprog og hans logik:

Citat hele stk. 2465 - kilde: http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/show.php?bog=57&stk=2465&nr=12&pw=9e60d

"2465. Udødelighed er det samme som evig livsoplevelse. Til de levende væseners jegs evige eksistens er der således knyttet en evig livsoplevelsesevne. At denne evne overhovedet kan være en livsoplevelsesevne betinges altså af, at der i denne forekommer to oplevelses- og skabelsesmuligheder, nemlig skabelsen og oplevelsen af "det onde" og skabelsen og oplevelsen af "det gode". Når sådanne to oplevelsesformer kan finde sted, skyldes det den omstændighed, at alle bevægelser og de herpå baserede skabelser eller manifestationer i hele universet er lovbundne på en sådan måde, at de i slutfacitterne som nævnt bliver til glæde og velsignelse for levende væsener. Men samtidig er der givet væsenerne adgang til i deres væremåde at kunne gå imod denne lovbundethed i verdensaltet. Deres handlemåde bliver da i disharmoni med den logik, der skaber slutfacitternes velsignelse og glæde. Livsoplevelsen bliver da i tilsvarende grad fuld af skuffelser, sorger, bitterhed, had og vrede eller alt det, der skaber de såkaldte "ulykkelige skæbner" eller som nævnt "det onde". Men hvis ikke der var givet menneskene denne adgang til at gå imod verdensordenens lovsystem, ville intet væsen kunne komme til at føle sig som et selvstændigt og frit menneske. Når det kun kunne manifestere "det gode", når det kun kunne opfylde livslovene, var der ingen som helst mulighed for, at væsenet kunne have nogen som helst form for vilje. Alt ville det udføre blindt automatisk, rent bortset fra, at det overhovedet ikke havde nogen som helst mulighed for livsoplevelse, manifestation eller skabelse. Hvis livsloven ikke kunne overtrædes, eksisterede den jo ikke. En lov, der ikke kan overtrædes, er ikke nogen lov. Livsformen ville da være en realitet, der umuligt kunne ændres. Overfor en livsform, der umuligt kan ændres, behøves der ikke noget beskyttende lovsystem eller påbud imod denne ændring. En ændring, der ikke eksisterer, behøver ikke at beskyttes. Men nu eksisterer der altså et sådant omfattende lovsystem, på hvilket hele livsoplevelsen er baseret og muliggjort. "

Som jeg umiddelbart ser det, så er det både smukt og retfærdigt, at vi netop kan gå imod loven, overtræde den. For hvordan ellers skulle JEG kunne mærke, at der ER konsekvenser af MINE handlinger; at det er MIG og MIN vilje der skal VILLE Det gode, og hvis jeg ikke VIL det gode så får jeg det ubehagelige gode - så kan jeg lære det! Så flot!

Men jeg kan stadig ikke svare på forskellen mellem princip og lov - nogen bud fra andre?

KnuSøs


 
Lagt op : 13/03/2008 13:08
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Grunden for lovene er de evige principper. Principper muliggør at følge eller overtræde lovene. Kærlighedsloven kan vi følge eller overtræde. At vi kan overtræde denne lov er betinget af en højere princip: den frie viljes princip, Gudasønnernes autonomi og evige individualitet, at vi således ikke er automater, og denne overtrædelsemulighed er også betinget av hunger-mættelseprincippet (vi overtræder denne lov når vi er mættede på dets manifestastioner, mættede på Guds nærhed)! Karmaloven er betinget af princippet at alle energiimpulser går i spiral eller i kredsløb og tilbage til sin skaber, til sin første rører eller at alt skabet har en skaber. Vi kan ikke overtræde denne lov i vore manifestationer men det gives til dels undentag fra den i form av "kosmisk beskyttelse". Fra evige principper gives inge undentag! Fra hunger-mættelse-princippet gives inge undentag, og ikke fra de øvrige evige principper.


 
Lagt op : 13/03/2008 14:21
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Jan,

Som også Algotezza er inde på, den evigt uforanderlige, og den evigt foranderlige side, af Livet,

'karma'- læs skaber- læs skæbne-princippet, ligger til grund for,
'karma'- læs skaber- læs skæbne-loven,
to sider af samme, (der er kun det samme)

eller en anden variant, 'Livs-princippet' og 'Livs-virkningen/effekten',

ja, at det er enkelt, betyder ikke nødvendigvis at det er nemt,
at forstå, eller forklare,

i det mindste et forsøg, indtil videre,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 13/03/2008 20:20
(@Jan_Schmidt)
Indlæg: 829
Medlem
Topic starter
 

Nu tror jeg, jeg har fået fat i det:

En lov er vel et andet ord for påbud eller en regel. En lov fortæller, hvad man må: Fx. du må ikke stjæle, du må ikke køre for stærkt, du skal elske din næste, osv.

Men en lovmæssighed, den indeholder ingen krav. Det er en slags proces-beskrivelse. Altså hvis du gør sådan, så sker der sådan. Fx. "som man sår skal man høste" (karma princippet).

En lov forstået som en regel, kan overtrædes.
Men en lovmæssighed altså noget, der beskriver en proces, indeholder ingen krav/regler og kan derfor ikke overtrædes, fordi der ikke er nogen krav/lov, der skal overholdes.

Tyngde-loven og karma-loven er eksempler på lovmæssigheder ("naturlove").

Hvorimod livs-loven og jante-loven er eksempler på regler.

Derfor bruger vi i sproget ordet "lov" på 2 lidt forskellige måder.

Nogen gange er det en stor hjælp at "tænke højt".

venlig hilsen
Jan


 
Lagt op : 14/03/2008 16:25
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Jan_Schmidt wrote:
Nu tror jeg, jeg har fået fat i det:

En lov er vel et andet ord for påbud eller en regel. En lov fortæller, hvad man må: Fx. du må ikke stjæle, du må ikke køre for stærkt, du skal elske din næste, osv.

Men en lovmæssighed, den indeholder ingen krav. Det er en slags proces-beskrivelse. Altså hvis du gør sådan, så sker der sådan. Fx. "som man sår skal man høste" (karma princippet).

En lov forstået som en regel, kan overtrædes.
Men en lovmæssighed altså noget, der beskriver en proces, indeholder ingen krav/regler og kan derfor ikke overtrædes, fordi der ikke er nogen krav/lov, der skal overholdes.

Tyngde-loven og karma-loven er eksempler på lovmæssigheder ("naturlove").

Hvorimod livs-loven og jante-loven er eksempler på regler.

Derfor bruger vi i sproget ordet "lov" på 2 lidt forskellige måder.

Nogen gange er det en stor hjælp at "tænke højt".

venlig hilsen
Jam

Jeg elsker en sådan retorisk skarphed! Flot og helt rigtigt!
KnuSøs


 
Lagt op : 14/03/2008 20:55
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Nu, har Jeg tænkt lidt over denne vending, og kigget lidt,
det medfører en lettere omskrivning; 'hvis der ikke er nogen lov, så er der ikke noget at overtræde', eller 'hvis Livet ikke virkede, så ville der slet ikke være nogen virkning',

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 16/03/2008 18:28

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: